Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Skal jeg betale?

Moderne Tider
1. december 2012

Thomas, Roskilde

Jeg kunne normalt aldrig finde på at stjæle, men er alligevel kommet i et dilemma. Jeg var i en Apple-butik for at købe et tastatur, og da jeg skulle betale, slog ekspedienten prisen forkert ind, så jeg i stedet for at betale 557 kroner kun betalte 57 kroner. Jeg opdagede det, mens jeg var i gang med at trykke min dankortpinkode, men jeg sagde ikke noget. I situationen syntes jeg, det var fedt at spare 500 kroner, men nu har jeg alligevel fået dårlig samvittighed. På den anden side er Apple et firma med en kæmpemæssig omsætning, som næppe kan mærke, at jeg har betalt 500 kroner mindre for mit tastatur. Det kan jeg til gengæld, for jeg er studerende og lever kun af SU. Bør jeg følge min dårlige samvittighed og gå ned i butikken og betale, eller skal jeg bare være glad for, at jeg sparede 500 kroner?

Svar I:

Enhver ordentlig opdrager vil sige, at du skal gå ned og betale. De fleste mennesker lærer deres børn, at de ikke må stjæle. Hvis folk ikke er ærlige over for hinanden, hvis vi ikke overholder landets love, hvad sker der så? Der kan jo ikke stå en politibetjent bag hver transaktion i samfundet, så dårlig samvittighed er bygget ind i de fleste af os nogenlunde fra starten. Det har filosofferne prøvet at rationalisere over i moralfilosofi. Jeg tror, det er ganske fikst, at vi hverken spekulerer over, om det nu er dyds-, pligt- eller konsekvensetik, vi egentlig handler ud fra. Men ret beset er det den slags spørgsmål, du her har rodet dig ud i, når du vil vide, om det bare er forkert – eller om din fikse lille efterrationalisering kunne undskylde dig.

Du begynder at nærme dig betænkeligt revolutionære indstillinger, når du overhovedet gør dig overvejelser over, om Apple ikke tjener rigeligt, mens du er virkelig fattig. For hvad vil det egentlig sige at eje, og dernæst at stjæle? Er det retfærdigt at Apples aktionærer scorer kassen, mens de arbejdere, der skaber produkterne i Kina eller Indien lever på fattigdomsgrænsen? Nå, inden du her simpelthen bliver politisk, vil jeg sige dig, hvad jeg selv gør. Når jeg er ved muffen, fortæller jeg med pudset glorie, at der er sket en fejl. Når jeg er på spanden, beslutter jeg, at det er Gud der rækker mig en hjælpende hånd – og at regnskabet nok går op i sidste ende.

Tine Byrckel

Svar II:

Der er ingen vej udenom. Du skal ned i butikken og betale. Du vil blive rigt belønnet med det måbende udtryk, som ekspedienten får, når du forklarer dit ærinde. Plus ved, at ekspedienten og andre, der måtte erfare om historien, begynder at tænke bedre om menneskene.

Det har noget at gøre med, hvad for en slags person, du gerne vil være. Jeg erindrer, at jeg som 17-årig sammen med en kammerat var ude at stuve bajere ned på et overfyldt værtshus. Det lykkedes os at komme ud af døren uden at betale. Da vi stakåndede var kommet rundt om hjørnet, standsede vi og kiggede på hinanden. Så blev vi aldeles flove – og gik tilbage og betalte.

Den episode har jeg ihukommet, når jeg senere i livet har været stillet i tilsvarende situationer: Hoteller, der glemmer at lægge restaurationsregningen oveni værelset, supermarkeder, der ikke får det hele med på kassestrimlen. Hvis man én gang har bestemt sig for at være ordentlig – hvorved man jo altså kan forlange det samme af andre – kan det ikke nytte, at man på et senere tidspunkt giver efter for impulsen til at snyde. For så er et livs indsats i anstændighedens tjeneste sat over styr.

David Rehling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her