Læsetid: 12 min.

’Grækerne er klar til en ny type borgerkrig’

Fra en lille nazistisk gruppe til et af Grækenlands største partier. Elendigheden i landet efter det økonomiske sammenbrud øger støt opbakningen til Gyldent Daggry. Partiet bruger nu den parlamentariske platform til at udbrede sine budskaber, mens dets uniformerede aktivister opprioriterer den udenomsparlamentariske indsats og renser kvarterer for immigranter
Nedslidt. Det er det fattige nedslidte Grækeland, der har brug for hjælp, men bliver hårdest ramt af den europæiske nedskæringskampagne. Det er dem, de græske højreekstremister appellerer til med deres slogans og nøje tilrettelagte sociale aktivisme.

Nedslidt. Det er det fattige nedslidte Grækeland, der har brug for hjælp, men bliver hårdest ramt af den europæiske nedskæringskampagne. Det er dem, de græske højreekstremister appellerer til med deres slogans og nøje tilrettelagte sociale aktivisme.

Nikolas Giakoumidis

1. december 2012

På en slidt plads i en af Athens nordlige forstæder står hundreder af mennesker i kø bag rød-hvidt afspærringstape. Der sker intet på de omkringliggende gader i Ano Liosia tidligt lørdag aften, men foran Gyldent Daggrys lokale kontor er der fyldt med ældre mennesker, legende børn og fattige familier med slidt hud og i træningstøj. Bunker af madvarer pakket og fordelt i plastiposer ligger klar til uddeling foran partikontoret. På den gule bygning hænger det græske flag og partilogoet med det svastikalignende symbol. Indgangene til pladsen er spærret af store muskuløse mænd, der fungerer som vagter i ens sorte uniformer med oldgræske tegn. I hånden holder de tykke trækæppe med græske flag sat på for enden for at skjule, at der sandsynligvis er tale om et slagvåben.

Pladsen var allerede fyldt, inden det nynazistiske partis maduddeling skulle starte. Folk i køen strækker sig for at holde øje med, hvornår der sker noget oppe foran, hvor 40-50 sortklædte sorterer madposer og står i små grupper. Der er en klar adskillelse mellem de uniformerede aktivister og de fremmødte modtagere af poserne med mad.

20 minutter over tiden råber en af de sortklædte mænd folk an, og tavsheden sænker sig over pladsen.

Christos Pappas, en af partiets absolutte topfolk og medlem af parlamentet, træder frem for de forsamlede og taler i en megafon. Han taler roligt, men med hårde ord vendt mod politikerne i EU og premierminister Antonis Samaras, der tvinger besparelserne i landet igennem. Ved hver en pause i talestrømmen afbrydes han af de sortklædte mænd:

»Blod! Ære! Gyldent Daggry!« råber de taktfast. Gyldent Daggrys sociale aktivisme handler ikke bare om uddeling af mad til kvarterets fattige, men er snarere en politisk manifestation.

»Vi blev ikke valgt til parlamentet for bare at sidde der. Det sociale arbejde er en del af vores ideologi og dem, vi er,« siger Christos Pappas til Information efter sin tale.

»At være i parlamentet er bare én måde for os til at få vores positioner ud i det bredere samfund. Det er et middel til at udbrede vores politiske ideer,« siger han.

Hele opsætningen virker designet til at producere taknemmelighed rettet mod partiet og mændene i sort. Uddelingen går langsomt, og efter talen lukkes folk ind til deres madpose enkeltvis eller i mindre grupper. Allefår dere id tjekket grundigt for at sikre, at ingen med anden etnisk baggrund end græsk får mad. En ældre gangbesværet kvinde brokker sig over, at hun har stået i kø i snart en time uden at komme til. En af de største af de sortklædte kommer ilende med en stol, hun kan sidde på i køen. Hun omfavner ham og kysser ham på begge kinder som tak.

Et politisk laboratorium

Gyldent Daggry optrapper sine aktiviteter over hele Grækenland. De fik flere end 400.000 stemmer ved det seneste valg til parlamentet og står i nogle meningsmålinger til at fordoble sine stemmetal til 14 procent. Grækenland er et samfund med en blanding af chok over økonomiens pludselige kollaps, et havareret asylsystem, arbejdsløshed og et udbredt had til hele det politiske system.

»Det græske samfund er på dette punkt et laboratorium for udviklingen af det ekstreme højre,« som Nicos Demertzis, politolog ved Athens universitet har udtrykt det i New York Times. Og kun et laboratoriums ideelle vækstforhold kan forklare, hvordan det, der for få år siden var en marginaliseret og ekstrem nynazistisk gruppe, pludselig står til at blive Grækenlands tredjestørste parti. Partiet blev stiftet tilbage i 1983, var i opløsning så sent som i 2005 og har ikke oplevet en tilslutning ved noget valg på over én procent, før Grækenlands økonomiske katastrofe ændrede det politiske landskab.

»Hvis det ikke var for krisen, ville Gyldent Daggry stadig bare være en lille voldelig kriminel bande og ikke et politisk parti,« siger Dimitris Psarras, der er journalist og forfatter til en bog om Gyldent Daggrys historie og politiske udvikling. Han har som en af de få fulgt med i den ekstreme bevægelses udvikling siden starten af 1990’erne. De fleste troede, at det ekstreme højre var færdigt i Grækenland efter diktaturets fald i 1974, men Dimitris Psarras interesse for den lille gruppe begyndte, fordi han efter diktaturets fald mente at kunne se relationer mellem gruppen og nogle af »statens centrale mekanismer«. Blandt andet på grund af de ledende medlemmers forbindelser til folk fra den afsatte militærjunta.

Aktivisterne i sort

»Organisationen var marginal ved valgene, og deres stemmetal meget lavt. Men de havde relationer til statsmagtens hjerte. Til politiet, hæren, retssystemet og kirken. De er altså ikke et paria-parti. Ihvertfald ikke på lederniveau,« siger Dimitris Psarras.

Gyldent Daggrys nuværende forbindelser til særligt politiet er velkendte og berygtede. De valgsteder i centrum af Athen, hvor politiets ansatte stemte til valget i sommer, viser tre gange større stemmetal til Gyldent Daggry end de omkringliggende områder. Tal, der trods usikkerheden har fået politiske iagtagere til at vurdere, at 40-50 procent af det græske politi er Gyldent Daggry-støtter. En forbindelse, som partiet ikke selv benægter.»Mere end 50-60 procent af de ansatte i politiet støtter os. Måske mere. Det vokser hver eneste dag,« som Ilias Panagiotaros, medlem af parlamentet for Gyldent Daggry forklarer til BBC.

Siden valget i maj har både menneskerettighedsgrupper og FN’s flygtningehøjkommissariet UNHCR meldt om voldsom stigning i antallet af racistiske angreb på immigranter i Athens gader. Et tal, som myndighederne ikke selv har overblik over, da mange ikke anmelder det til politiet enten på grund af frygten for betjentenes forbindelse til Gyldent Daggry, eller fordi de ikke har orden i deres papirer. Partiet selv afviser officielt forbindelsen til de mange overgreb på trods af anklager fra både vidner og organisationer.

De voldelige overfald står ikke alene, men suppleres af et stigende fokus på det sociale område og på indsatser, der i visse tilfælde virker som reel myndighedsudøvelse. Partiet tjekker gadesælgere for, om de har papirerne i orden, og har i en spektakulær video på internettet offentliggjort, hvordan de smadrer boderne på et ulovligt gademarked som konsekvens af manglende papirerer hos de sælgende immigranter. Maduddelingerne bliver målrettet brugt til at fokusere på, hvordan de kanaliserer pengene, de får fra parlamentet, tilbage til befolkningen.

»Medlemmerne af parlamentet fra Gyldent Daggry giver en stor del af deres løn til partiet, men alle pengene går ikke til partikassen. Vi køber mad og giver det til grækere. Vi har gjort det siden, vi blev valgt, men også før. Nu hvor vi har flere penge, gør vi det mere intenst,« forklarer Christos Pappas. I sommers forsøgte de at mobilisere omkring ’rene’ blodbanker, der kun skulle give græsk blod ud, og på andre områder forsøger de at bygge egne strukturer i det kriseramte land til gavn for deres aktivister:

»De har prøvet at åbne bureauer for at finde job til deres egne folk. Metoden er, at de skaber relationer til lokale forretningsmænd og fortæller dem, at de skal fyre alle udlændinge og ansætte grækere i deres sted. Gyldent Daggry forsikrer så virksomheden om, at grækerne vil arbejde under samme forhold og lønninger,« siger Dimitris Psarras, men tilføjer, at jobformidlingen stadig har et relativt ringe omfang.

Offentliggørelsen af egne videoer fra de forskellige aktioner sker for at tydeligøre, at de ikke er ligesom de andre partier. De gør noget ved problemerne og nøjes ikke bare med at snakke. Der er altså ikke tale om et reformeret parlamentarisk parti, der tidligere har haft rødder i ekstreme bevægelser, men tværtimod om et nyligt succesfuldt parlamentarisk parti, der bruger parlamentet til at styrke sig på gadeplan.

Da partiets leder Nikolaos Michaloliakos efter valget i sommer skulle udlægge resultatet på et pressemøde, dedikerede han selve valgsejren til partiets sortklædte, der trods mediernes angreb fortsatte deres aktivisme i alle de små byer »mens de viftende med det græske flag i deres hænder«:

»Hellenismens nye gyldne daggry rejser sig. Og for dem, der forråder vores fædreland, tiden er kommet til at frygte. Vi kommer!« råbte han truende til den måbende verdenspresse.

Immigrantfrie-zoner

Allerede et par år inden den parlamentariske succes kunne man i 2009 i et enkelt kvarter i det centrale Athen se et koncentrat af det politiske drama, Gyldent Daggry udspringer af.

Agios Panteleimonas-kvarteret var i 1970’erne base for Athens middelklasse og udviklede sig til at blive et af de tættest befolkede områder med lejligheder af relativt god kvalitet, som borgerne i middelklassen selv ejede. I løbet af 1990’erne begyndte mange af områdets yngre familier at forlade kvarteret til fordel for de grønne områder i udkanten af Athen. Men de beholdt lejlighederne og lejede dem nu ud til det stigende antal immigranter, der i første omgang kom fra de omkringliggende lande som følge af stigningen i efterspørgslen efter arbejdskraft, og siden blev suppleret af tusinder af flygtninge, der strandede i Grækenland på deres rejse mod andre EU-lande.

»Immigranterne startede med at hænge ud på pladsen omkring kirken, og særligt legepladsen var et sted, hvor de holdt til med deres børn. Præsten i kirken var meget hjælpsom over for dem,« forklarer Costis Chadjimichalis, der er professor i geografi på Harokopio Universitetet i Athen. Pladsen blev også brugt som opsamlingssted for menneskesmuglere, der planlagde den videre rute.

»Der var en forbindelse til visse mafiaorganisationer blandt immigranter, der organiserede transporten af især afghanske immigranter fra Istanbul via Athen til Patras så og den sidste vej videre til EU,« siger Costis Chadjimichalis. Aghios Panteleimonas var altså både et symbol på den enorme tilstrømning af immigranter og flygtninge, der kom til landet, og på den eftergivende græske præst, der hjalp dem, der var i nød uanset hudfarve og baggrund.

Nu, en formiddag i november løber små børn rundt og leger og spiller fodbold foran kirken på Agios Panteleimonas-pladsen. En mand stopper op ud for kirken og gør korsets tegn igen og igen for sit bryst. Mødre med spædbørn ryger og snakker på bænkene, mens ældre mænd råber ad hinanden og spiller et spil, der minder om domino under pladsens træer. Det omkringliggende område er stadig et af de kvarterer, der har den højeste koncentration af immigranter i Athen. Men efter et stykke tid på pladsen, lægger man mærke til, at alle på pladsen er lyse i huden. DEn gule flisebelægning brydes at store symmetriske felter med sorte fliser. »Udlændinge ud. Grækenland for grækere,« er der malet med store blå og hvide bogstaver på et af pladsens flisefelter.

Det var det første kvarter i det centrale Athen, hvor Gyldent Daggry vandt.

»Migranterne blev banket, og Gyldent Daggry holdt demonstrationer med græske flag. Efter eskaleringen blev Agios Panteleimonas til et symbolsk sted for sammenstødende mellem immigranter og Gyldent Daggry,« siger Costis Chadjimichalis

»Der er en meget stærk og veldokumenteret forbindelse mellem Gyldent Daggry og politistationen lige ved siden af kirken. Medlemmerne af Gyldent Daggry erstattede reelt politiet på pladsen,« siger han. Efterfølgende forsøgte aktivister fra det anarkistiske miljø flere gange at vinde pladsen tilbage, men efter nogle voldelige sammenstød opgav også de. I dag er legepladsen afspæret med kæder og står tilgroet og forladt tilbage. Præsten er skiftet ud, og der er umiddelbart ingen immigranter at se. De immigrantfrie zoner har siden bredt sig til flere af de omkringliggende gader og omkring den nærliggende Attiki-plads, der også er præget af græske symboler på fliserne og flag i lygtepælene.

»De har gjort lignende ting i Patras, hvor der er mange immigranter, der prøver at komme videre til Italien. De kopierer fra det højreekstreme tyske parti NPD, der også tidligere har forsøgt at skabe ’frie zoner’. De etablerer områder i byen, som immigranter ikke tør bevæge sig ind i, i samarbejde med den lokale politistation,« siger Dimitris Psarras.

Ændrer det politiske spektrum

Ud over den konkrete forandring af kvarterer i byen er skredet i hele det politiske spektrum ifølge Costis Chadjimichalis markant. Fem immigranter står på Omonia-pladsen, da Information går forbi. De roder med deres røde papirer i hænderne og snakker i telefon bevogtet af flere betjente. En anden betjent kalder yderligere to, der ligner dem, hen i cirklen, så også de kan blive tjekket. Aktionerne fra myndighederne rettet mod de tusindvis af illegale immigranter er blevet stærkt intensiveret efter valget, der gav Gyldent Daggry så stor opbakning.

»Vi vil ikke tillade, at vores byer eller vores land bliver besat eller forvandlet til en indvandrerghetto. Landet er ved at gå under. Vi står over for en invasion,« begrundede Nikos Dendias, minister for offentlig orden, aktionen. Operationen blev kaldt Xenios Zeus efter den græske gud for gæstfrihed. Fanges de illegale, bliver de ført til detentionscentre og militærkaserner og forsøgt deporteret. Derudover har den græske regering netop trukket et lovforslag, der skulle gøre det nemmere at opnå græsk statsborgerskab som andengenerationsindvandrer, tilbage.

»Under presset fra Gyldent Daggry bevæger alle partier sig mod mere xenofobiske positioner,« siger Costis Chadjimichalis.

Gyldent Daggrys maduddeling i Ano Liosia blev afholdt den 17. november på årsdagen for en af de sorteste dage i Grækenlands moderne historie. På den dato 39 år tidligere rykkede militærjuntaen frem med tanks mod studerende, der med base på Athens Polytekniske Universitet protesterede mod militærdiktaturet. 24 blev dræbt. I centrum af Athen mindedes 50.000 fra venstrefløjen oprøret, men i Ano Liosia gik Christos Pappas hårdt til angreb på den »polytekniske generation«, der gjorde oprør mod juntaen, satte sig på den politiske magt efter diktaturets fald og efterfølgende blev korrumperet. Grækenland gik ikke fallit på grund af EU’s sparekrav, sagde han i megafonen. »Grækenland gik fallit den 17. november 1973,« fortsatte han.

»Det er det, der er problemet,« siger Dimitris Psarras, da han hører om talen. Vreden mod den polytekniske generation som billede på de elendige politikere, der har kørt landet i sænk, er udbredt i befolkningen:

»Gyldent Daggry bruger mange brede og helt almindelige strømninger og tanker i befolkningen som propaganda. Men med sloganet siger de også, at det var en myte, at der var folkelig opstand mod diktaturet, at det var en myte, at diktaturet dræbte en masse under opstanden, og at diktaturet var et godt regime. De tager et almindeligt slogan, som mange kan bakke op om, og ændrer den i retningen af et helt nyt mål,« siger Psarras.

To uger senere rullede Christos Pappas juntaens gamle flag ud fra talerstolen på et Gyldent Daggry møde på Kreta til stor jubel for de forsamlede medlemmer.

Spændingens strategi

De voldelige aktioner er ifølge Dimitris Psarras inspireret af den såkaldte »spændingens strategi«, som den italienske fascistiske bevægelse brugte i 1970’erne. Strategien handler om via overfald og destabilisering, at fremprovokere en reaktion fra sine modstandere eller myndighederne. Som Gyldent Daggrys parlamentsmedlem Ilias Panagiotaros selv formulerede det til BBC.

»Det græske samfund er klar – selv om ingen bryder sig om det – til at slås. Til en ny type borgerkrig. På den ene side vil der være nationalister som os og grækere, der vil have vores land til at være, som det var engang. Og på den anden side illegale immigranter, anarkister og alle dem, som har ødelagt Athen gentagende gange,« sagde han. Han trak efterfølgende udtalelserne tilbage.

Dimitris Psarras betegner udsigterne som dystre, hvis der ikke snart bliver rettet op på landets økonomiske situation. Tegnene på samfundenes opløsning er mange i de athenske gader. Kvarterer, hvor stort set alle butikker er lukkede og lokalerne til leje. Mennesker, der tigger, roder i skraldespande eller forsøger at sælge et eller andet, er overalt.

»Gyldent Daggry prøver at lave en mild form for borgerkrig ved at starte konflikter i Athens gader. Det sker for at fremprovokere interventioner fra politiet eller hæren, så en ny nationalstat kan bygges op, hvori de er tiltænkt at have en særlig rolle, som den stærke støtte for denne stat,« siger Dimitris Psarras.

»Hvis krisen bliver værre, er der ingen, der kan garantere, at det ikke bliver til virkelighed. For de folk, der stemmer på Gyldent Daggry er ikke nazister. De er desperate og har ikke noget håb om at tingene bliver bedre i Grækenland. Det handler om hævn over det politiske system«.

Klokken er blevet 15 på en fredag, og Informations udsendte har siddet på Aghios Panteleimonas pladsen i snart tre timer. Fortællingen om, at ingen migranter længere kan nærme sig pladsen, passer ikke helt. Fire børn af afrikansk afstamning kommer ind på pladsen med en cykel og går hen til de græske børn. De snakker, pjatter og spiller fodbolden frem og tilbage imellem sig oveni den store racistiske grafitti på fliserne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Mosbak
Niels Mosbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det græske samfund lider under krisen, og fascisterne vejrer morgenluft - men de står altså kun til 12% af stemmerne - Syriza står til 30,5%.

I øvrigt truede fascisterne politiet og de demonstrerende anti-fascister ved mødet på Kreta, og der er nu indledt retslige undersøgelser mod medlem af parlamentet Ilias Kassidiaris for trusler mod politiet og demonstranterne - hvilket blev optaget på video.

http://www.ekathimerini.com/4dcgi/_w_articles_wsite1_1_26/11/2012_471594

Det bør ligeledes bemærkes, at det kun var i de distrikter hvor politifolk stemte at der var stor tilslutning til fascistpartiet - de afstemningssteder hvor almindelige grækere stemte var tilslutningen 5-6%.
Og det drejer sig om Attica området hvor tilslutningen var størst - i resten af landet er tilslutningen også blandt politifolk, meget mindre.

Johannes Lennar

Hvis 12% kan komme på 3 år så er der et græsk naziflertal om 12-13år.

Men i fremtiden eskalerer det nok og så tager det endnu kortere tid. Men hey hvis Syriza har 30% af stemmerne hvorfor er det så overhovedet muligt for nazisterne at gøre det de gør?
Svaret må være at ikke alt skal gøres op i %er. Det skal også gøres op i effektivitet. De 12% er åbenbart mere effektive da de går ud på gaden og faktisk gør noget, mens de 30% måske så bare sidder derhjemme og læser nyheder og mediterer lovgivningen for ikke at komme til at lave noget der skulle være ulovligt.

Jens Overgaard Bjerre

Ja, men hvis de venstreorienterede ikke give svar på krisen, så vender folk sig mod de højreradikale, her de fascistiske grupper. Sådan har det altid været. Hitlers NSDAP, var jo ikke det eneste højreradikale parti i tyskland. Og de var ikke alene nationale, men havde også i deres partinavn socialistisk og arbejder. Det er da klart, at det tiltrækker mennesker, som har mistet alt. Og at de ikke kan forstå, hvorfor 'de fremmede' skal have økonomiske tilskud og boliger, når de ikke kan få noget til dem selv.

Herhjemme går Socialdemokraterne ind for, at alle skal ind i middelklassen, så der ikke er nogen arbejdsløse tilbage. Kun gode småborgere, som ser kernefamilien som idealet. Det bliver ikke dem, som deler mad ud når nøden er størst. Og slet ikke dem, som giver en del af deres løn til at hjælpe de fattige med mad. De vasker deres hænder og tæller deres penge hver aften.

Er sagen ikke at Grækenland vitterligt har for mange illegale indvandrere? Og at eliten og myndighederne ser deres fordel i at skabe en hadsk stemning mellem fattige befolkningsgrupper, så de virkelige årsager til Grækenlands økonomiske problemer: Eliten og politikernes korruption glider i baggrunden.

Brian Pietersen

Bill

måske, men man må kunne håndtere det problem på en anden måde end ved at blive nazist (noget af det det skrækkeligste et menneske kan blive)??

Brian
Jeg så en DR udsendelse om Nazister i Europa og udover alle de sædvanlige beretninger om organisationer der angiveligt var nazister, men ikke ønskede at optræde som sådan i udsendelsen - så så jeg filmstumper af unge mennesker til fodboldkampe, som taget fra den rette vinkel kunne se ud som om de heilede selv om flere havde knyttet næver.

Det jeg til gengæld tror det er, at der er en del racisme i samfundene som udspringer af de fattiges kamp om smulerne og så er det jo nærliggende at stille spørgsmålet: Hvad laver udlændingene i vores land.

Morten Pedersen

Artiklen vinkler det så dramatisk som det kan gøres uden at lyve. Iøvrigt undrer det mig hvordan der stemmes i kvarterer efter arbejdsforhold:
"De valgsteder i centrum af Athen, hvor politiets ansatte stemte til valget i sommer, viser tre gange større stemmetal til Gyldent Daggry end de omkringliggende områder. Tal, der trods usikkerheden har fået politiske iagtagere til at vurdere, at 40-50 procent af det græske politi er Gyldent Daggry-støtter."
Stemmer man ikke efter hvor man bor? Bor politifolk overvejende i de samme kvarterer?

Brian Pietersen

Bill

hadet kan komme af at an hjælper fremmede, men at man ikke hjælper dem der har boet i landet hele tiden.

og...der kan jeg jo se mange danskere som har meget travlt med dette...sidste nye skud..er at tage på ferie og hjælpe andre......æhm.........

Se på Jobbik i Ungarn hvor de i parlamentet nu forlangte en optælling og redegørelse for hvor mange af statens ansatte var jøder...

Michael Kongstad Nielsen

På denne side kan man se en grafik over immigrationsruter til EU.
http://www.frontex.europa.eu/intelligence/migratory-routes
Klik på pilene, og tal kommer frem om antal illegale gænsepassager og hovednationalitet. De illegale indvandrere til Grækenland er absolut topscorer med 57.000 i 2011. Alle disse indvandrere (fra Afghanistan, Irak osv.) har hele EU et ansvar for, men det har man i vidt omfang skubbet fra sig og overladt det til Grækenland, eller bare nogle andre end en selv, at tage tage sig af.

Jens Overgaard Bjerre

Lad mig rette en misforståelse:

"Og at de ikke kan forstå, hvorfor ‘de fremmede’ skal have økonomiske tilskud og boliger, når de ikke kan få noget til dem selv."

"De fremmede" får ikke noget tilskud til noget som helst.
De arbejder i drivhuse, som daglejere eller sælger forskellige småting, som de falbyder rundt omkring.

En signifikant ting ved Xhryssi Avgi's storskrydende medlemmer er, at de altid kun angriber forsvarsløse indvandrere - ikke den albanske mafias medlemmer, ikke den russiske mafias, ingen af de kriminelle indvandrere, der er i stand til at forsvare sig selv.

De får til gengæld masser af avisomtale, fuldstændig ligesom DF og LA får i Danmark - en omtale der langt overstiger deres betydning for politikken i landet.

På et metaplan er det et billede på hvordan Grækenland, skal rense sin åndelighed for nepotisme, korruption, m.m. og der er den fascistiske bølge med til at lægge et pres, for at skabe en balance i det mentale systems økologi, så foreløbig kører det helt efter bogen.

Mange tak til journalisten for de afsluttende ord om legende børn i alle kulører - der ligger håbet. Der skal ufatteligt få provokatører til at starte en konflikt, hvis de bliver taget "alvorligt" på den forkerte måde.

Flemming Andersen

Jeg kunne godt have ønsket lidt flere faktuelle oplysninger i artiklen og lidt færre rygter og løse håndled når ting skal sætte i sammenhæng.

»Hvis krisen bliver værre, er der ingen, der kan garantere, at det ikke bliver til virkelighed. For de folk, der stemmer på Gyldent Daggry er ikke nazister. De er desperate og har ikke noget håb om at tingene bliver bedre i Grækenland. Det handler om hævn over det politiske system«.

- Tja det er jo det masser af mennesker i hele EU tænker...

Citat: 'Men de (middelklassen) beholdt lejlighederne, men lejede dem nu ud til det stigende antal immigranter'.

Altså, den tidligere under-, abejder-, funktionærklasse var nu blevet middelklasse - og økonomiske spekulanter, lige som de rige svin i overklassen og den øvre middelklasse, der angiveligt er skyld i hele miséeren.

Når læsset så til sidst vælter, hvad det uundgåligt må, bliver mange folk sure og utilfredse over den tilsyneladende uretfærdighed, og over at de politikere de selv har valgt ind i parlamentet, har forført og villedt dem på sædvanlig græsk facon.

Da der ikke længere er hjælp at hente hos de sædvanlige mere eller mindre korrumperede partier, og slet ikke på venstrefløjen, da der ikke er flere lånte penge at dele ud af, vender en vis gruppe af den ramte klasse sig mod et extremt parti.

Det er stærkt beklageligt, og ikke uventet, at en del af harmen går ud over et sårbart mindretal som immigranterne. Det er en følge af elitens laissez faire politik (også) på indvandrer- og asylområdet, den gang da alt gik derudaf for lånte penge, og ingen derfor for alvor havde tid til beskæftige sig med det. Ej heller boligspekulanterne.

Morten Pedersen

@ Bill "Man bør ikke overse at for østeuropas vedkommende betyder jødernes deltagelse i det der kaldes historiens største tyveri - privatiseringen af den fælles ejendom efter kommunsmens fald - en hel del for de østeuropæiske folk.
Kommunisterne svigtede og oligarkerne (en overvejende del jøder) berigede berigede sig."

Gider du dokumentere?
Det lyder som løse rygter lige til at misbruge.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Mosbak:
"Dansk center for Holocaust beskriver [...]"

... påfaldende lidt om motiver, årsager, sammenhænge og ret meget andet. Det bliver ved en masse snak om hvad nogle mener, efterfulgt med en kommentar om at samme opfattelse er stærkt omdiskuteret.

Du kan næppe i fuld alvor mene, at man kan blive velorienteret af at læse på det site?

Du har ret i, at man bør undlade at have stereotype holdninger til "zionister", "jøder", m.fl. Det samme gælder "fascister", "nationalister", og mange andre grupper. Realiteterne er langt mere komplekse og nuancerede, end hvad der kan rummes i nogle navngivne kategoribetegnelser. Den slags name-and-shame aktivitet, er i øvrigt racisme i en nøddeskal. Den faldgrube bør vi holde os fra ;-)

Heinrich

Det jeg ikke bryder mig om er at "man", højrenationalister eller fascister, begynder at trække grupper af jøder, eller for den sags skyld muslimer ud som nogle "der ikke hører til" - fordi uanset deres oprindelse og religion, er de indbyggere i staten og bør ikke udsættes for stigmatisering som nogle der er særligt uegnede til at være del af "folkelegemet".

Vi kender dog trods alt historien - og hvis man følger opskriften på folkemord, starter det jo altid med befolkningsgrupper - der ikke "er som os andre", altså en klassificering.

http://www.folkedrab.dk/sw50660.asp

Var det ikke noget med at Hitler sagde, at man skulle kommunikere til de dummeste i befolkningen?
Det må man sige, at nazisterne har gjort til enhver tid.
De grækere, der stemmer på Gyldent Daggry (der mere af alt lyder som et maoistisk parti; men nazist, maoist: tomáto, tomàto), fordi de oprigtigt tror, at den økonomiske krise skyldes en gruppe indvandrere, der kæmper for bare at få mad på bordet, og ikke landets politikere, banker, EU og ikke mindst landets virksomheder og landets rigeste; de grækere må formodes at være så dumme, at man må undres, at de overhovedet har fundet ned til valgstedet...
Lad os lige tage den én gang til: lad os formode, at ALLE indvandrere i Grækenland nasser, lad os sige for 100 € om måneden. Og der er 100.000 af disse. 100.000 gange 100 giver 10 millioner €. Ikke at disse tal er rigtige - men lad os tage det som et eksempel. Men hvor mange milliarder euro var det nu Grækenland skulle låne, for at dække gælden? Var det 100 eller 1000 milliarder? Hvem er så dum nok til at tro, at det er indvandrerne, der bærer den primære skyld - hvis skyld overhovedet?

Ligeledes må det også undres, at nazisternes fædrelands- og folkefjendtlige virksomhed - til tider i samarbejde med politiet - ikke for længst er blevet modsvaret af bevæbnede arbejderpartisaner og lignende folkeværn...
Jeg billiger ikke vold. Jeg er tværtimod pacifist - rationel pacifist. Og som rationel pacifist må jeg erkende, at det er hulens svært at være imod vold, når man har et gevær stukket op i panden!

Siden årtusindeskiftet er der flere historiske begivenheder, der er begyndt at synes utroværdige.

Og hvorfor er det nationalister skal respektere andre, når det ikke er gengældt. Her svigter den demokratiske model, at sikre balancen mellem grupperinger. Demokratiet kan vel nærmest anslåes at være vugge for nazismen, da der ingen løbende dialog finder sted, ergo må polariteten øges. Og modstand avler modstand, så profetien synes selvopfyldende.

Simon Olmo Larsen

Det er godt at vi i Danmark, kender til denne menneskelige mekanisme, det ville være let, for de politiserede meidier, at misbruge kulturelle forskelle, til at skabe folkelig opbakning, tænk hvilket klima dette ville medføre.

Jesper Jakobsen

Når truget er tomt bides hestene.

Vi kommer desværre til at se meget mere af denne slags i fremtiden.

Grækerne vender sig imod mange ting, men et land i fattigdom der samtidig skal rumme en masse "fremmede" bliver jo næsten bedt om at vende sig mod de ubehagelige yderfløje.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Mosbak:
"Vi kender dog trods alt historien - og hvis man følger opskriften på folkemord"

Både du og jeg ved tilstrækkeligt til at vide noget om hvilke mønstre "folkemord" følger.

Jeg må dog protestere over den danske betegnelse "folkemord", som er hinsides at være misvisende. Betegnelsen (på engelsk) er "genocide", hvis grundord angiver, at det handler om udryddelse eller nedkæmpelse af en gruppe. En sådan gruppe kan være andet end "et folk", og midlet kan være andet end korporlig udslettelse i form af myrderier.

Tvangsassimilering af en kulturgruppe, af en anden, er et eksempel på "genocide". I det mindste er det en opfattelse "nogle" har; jeg tilslutter mig den opfattelse.

Hvad Tyrkiet bedriver mod den kurdiske befolkningsgruppe, gennem kriminalisering af kurdernes sprog og andre aspekter af deres kultur, er en målrettet bestræbelse på at eliminere en kulturgruppe; ikke gennem mord på gruppens medlemmer, men gennem bevidste bestræbelser på destruktion af den sproglige, kulturelle, etniske identitet, der er forstået som "kurdisk". Man kan strides om hvilket prædikat man kan/bør sætte på det projekt.

Man kan sige, at kurderne er et folk, men et folk uden en egen nation. Uden selvforvaltning i eget territorie, er det mildest talt vanskeligt at opretholde en identitet som et folk.

Ifølge tysk national-socialistisk tankegang anno 1920'erne og 1930'erne, ophører et folk med at eksistere når deres nation besejres at en anden nation. Hvordan folket "udslettes" kan følge flere skabeloner, men folkets udslettelse som identitet og gruppe betyder ikke nødvendigvis at enkeltpersonerne der var medlem af det pågældende folk, udslettes. Medlemmerne af det folk der ophørte, må typisk finde sig en ny identitet.

Er der ikke noget med, at vendelboere har en løsrivelsesbevægelse, der i al venligheder (naturligvis) beder om at vendelboernes rige må genopstå, med Limfjorden som sydgrænse? Næppe en bevægelse der eksisterer korporligt, men i det mindste i erindringen?

Man har også hørt om, at jyderne på halvøen syd for Limfjorden, fortsat er stærkt utilfredse med at være blevet påtvunget et åg, af nogle kulturfremmede, der holder til på en såkaldt djævleø ;-)

Ligeså vil jeg tillade mig, at protestere mod betegnelsen "Holocaust". Det anstødelige er primært brugen af stort "H". Lignende fænomener har fundet sted, både før og siden.

En bedre (mere præcis) betegnelse ville være "shoah", eller "Shoah" (i betydningen "katastrofen"). Det var også tidligere den anvende betegnelse på 1940'erne omfattende udryddelseprojekt.

Kigger man på hjemmesiden om Holocaust, er det vanskeligt at tage initiativtagerne lødighed for gode varer. Hvad der betegnes "Holocaust", beskrives som mordet på ca. 6 mio. jøder plus et par hundredetusinde romaer. Dødstallet skal meget tænkeligt, multipliceres med et sted mellem faktor 2 og 3.

En sådan udvisning af selektivitet i omgangen med fakta, finder jeg stærkt bekymrende. Lødig, seriøs og ærlig, er ikke betegnelser er står først for.

Heinrich

Jo, vendelboerne er jo nogle lune, underspillede skalke, der oven i købet har deres eget flag, Vendelbrog

http://www.vendelbolauget.dk/page21/page21.html.

Nu har jeg jo opholdt mig i det jyske i mange år, men tilhører stammen af undertrykkere fra Djævleøen - men blev accepteret fordi jeg hævdede at være bådflygtning.
Jeg har imidlertid forlagt residensen til midten af riget - det eneste sted i landet hvor man har et dyr på kun et bogstav - gæt selv;-)

Men det var et sidespring - og du har jo ganske ret i at holocaust er mange ting, og at et af de første kendte var De Osmanniske Tyrkeres overgreb på Armenierne.
Det blev så at sige sat på skinner, og var det første teknologisk iværksatte folkemord, idet man brugte kreaturvogne til at fragte armeniere ud i den Syriske ørken - hvor de blev overladt til døden i KZ-lejre, der jo er en britisk opfindelse, etableret under den anden boerkrig 1899-1902.

Tyske officerer og ingeniører blev fotograferet sammen med bl.a. tyrkiske og kurdiske officerer og billederne er for nyligt fundet i Deutsche Banks kældre. Deutsche Bank havde betalt for jernbanelinien Berlin-Bagdad.

Og indtil nu har tyrkerne - i overensstemmelse med drejebogen for genocide, benægtet.
Robert Fisk har beskæftiget sig indgående med emnet.

http://www.independent.co.uk/news/world/europe/photograph-links-germans-...

Lignende overgreb blev begået mod Pontiske grækere, og grækere i Lilleasien, men i mindre målestok - d.v.s. antallet af personer var mindre.
Det fortsætter i øvrigt den dag i dag:

http://www.hurriyetdailynews.com/historic-orthodox-church-to-be-demolish...

Man ønsker helt at udslette ethvert vidnesbyrd om at der har levet ortodokse kristne på stedet, hvilket jo er en anden del af genocide, og noget som også er foregået i Kosovo.

Det var også en del af politikken i borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien - og blev udført af både kroater og serbere.

Men det starter altid med at "nogen" forstået som de andre, ikke passer ind der hvor de bor.

Det er meget uheldigt og vanvittigt uansvarligt at EU tillader at netop Grækenland som nok kontrollerer Schengenlands største grænseområde gå i opløsning på den måde.

Det ville dog slet ikke overraske mig hvis der fandtes EU politikere der hilser fascisterne velkommen som EU's grænsevogtere.

I takt med at EU er blevet markedsliberalisternes dansegulv er de fredsskabende aspekter blevet afsporet og flere og flere mennesker, inkl. undertegnende, opfatter nu EU so del af problemet frem for en del af løsningen.

Bo Stefan Nielsen

I går d. 19. januar gik 20.000 mennesker på gaden i Athen for at afvise fascismen. Under overskriften "Athens Calling" opfordrede arrangørerne, som bestod af en lang række progressive partier og organisationer, til at folk i resten af Grækenland og i resten af verden gjorde det samme. Da demonstrationen i Athen startede var der meldinger om solidaritetsdemonstrationer fra London, Leeds, Bristol, Derry, Cork, Barcelona, Osona, La Garriga, Manresa og Bilbao, Lyon, Tampere, Vilnius, Wien, Warszawa, Trbovlje, Moskva, Chicago, New York, Boston, Montreal, Toronto, Buenos Aires, Sydney og Canberra.

Også i København demonstreredes der i solidaritet med græske kamp mod nazisme og racisme. Både græske anti-nazister og demonstranter verden over ved nemlig, at problemet langt fra kun består i et parti ved navn Xryssi Avgi, og at der må progressive svar til for at forhindre, at en helt forståelig voksende frygt og desperation ikke omsættes til opbakning til nazismen i alle dens klassiske og "nye" udtryk.

http://socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=32556