Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Ole Bornedal

»Andre instruktører er både kolleger og konkurrenter. Men det må man ikke sige højt. Men enhver instruktør er drevet af en vis forfængelighed og nerve – et konkurrenceelement, som gør, at man helst laver dén ultimative film, der viser alle de andre, hvordan det skal gøres ...«
Ole Bornedal. Født 1959 i Nørresundby. Filminstruktør, dramatiker, skuespiller og producer. Han fik sit gennembrud med gyseren ’Nattevagten’ i 1994. Har siden midt i 1980’erne markeret sig med radio, tv og film. I perioden 2002 til 2004 var han sammen med Jon Stephensen teaterdirektør for Aveny-T, og i den forbindelse skrev han flere forestillinger. Hans seneste film ’The Possession’ har overrasket med en førstplads på den amerikanske billet-hitliste.

Ole Bornedal. Født 1959 i Nørresundby. Filminstruktør, dramatiker, skuespiller og producer. Han fik sit gennembrud med gyseren ’Nattevagten’ i 1994. Har siden midt i 1980’erne markeret sig med radio, tv og film. I perioden 2002 til 2004 var han sammen med Jon Stephensen teaterdirektør for Aveny-T, og i den forbindelse skrev han flere forestillinger. Hans seneste film ’The Possession’ har overrasket med en førstplads på den amerikanske billet-hitliste.

24. november 2012

Du er gået bredt ud med dine personlige tragedier: både et dødfødt barn og en opvækst, hvor du tog et stort ansvar. Fortryder du det?

Jeg forstår ikke, hvordan man kan fortryde andet end forbrydelser, skam og skændsel. At jeg er levende og derfor et lige så hudløst mål for verdens fortrædeligheder og forelskelser som alle andre, er livet selv. Jeg føler, det er ublufærdigt, når folk i selvbiografier ’glemmer’ at tage gamle ofre i ed. At man overskrider dybe hemmeligheder, pinagtigheder – seriøse fejl. Men at man eksponerer sig selv, er selve faget, føler jeg: At jeg trækker vejret, at min puls slår, og at jeg deler det med andre, er mit arbejde.

Kom det bag på dig, at ’Nattevagten’ blev så stor en succes?

»Ja. Jeg har altid følt, at det var en god film. Ikke mere – ikke mindre. At den sidenhen er blevet kanoniseret uden at blive kanoniseret og på mange måder er blevet et ikon for en genre, for dansk film og muligvis også en hel generation – det kommer seriøst bag på mig.

Har du et forbillede?

Da jeg fik bumser, udnævnte jeg Bergman og Sean Connery til de to fædre, jeg ville have som erstatning for den far, jeg aldrig fik. Blandingen fortæller mig stadig det, jeg på mange måder beundrer – hos en mand, hos en kunstner og i et kunstværk. Evnen til med en vis stil at bevæge sig sikkert gennem verden med en god sans for, hvad der er det gode og det onde – og på en psykologisk debatterende måde, der hele tiden udfordrer virkeligheden og vores opfattelse af den. Eller sagt firkantet: brutalitet og godhed. Muskel og hjerne. Sex og charme. Forførelse.

Det virker, som om du hellere vil levere svar end stille spørgsmål med dine film. Er det rigtigt?

Slet ikke. Det er nok det prædikat, som har irriteret mig allermest, og som jeg har været mest uforstående over for: at jeg skulle være moralsk eller prædikende. Selv når en halvdårlig filmanmelder i dette blad fortæller, at min seneste danske spillefilm, Fri os fra det Onde, skulle være et moralsk opstød over, at man var ’racister i Jylland’. Intet er mig mere fjernt.

Fri os Fra det Onde var kompleks. Pointen var, at ondskaben ligger i os alle. At den kan fremkaldes så nemt som en tændstik kan tænde en sø af petroleum – og vores kulturelle verden er spinkel.

Mit bedste teaterstykke, Mænd uden Noget, blev på mærkeligste vis også anklaget for at være fuldt af moralske opstød, selv om de to mænd i stykket repræsenterer og udtrykker det helt modsatte.

Jeg er bange for, at en tvær anmelder en sen aften, da han sad og justerede sine meninger sammen med de øvrige i gruppen, synkroniserede sin holdning med dem – og sidenhen har mange anmeldere så haft de briller på, når de så mine fortællinger. Jeg føler, at det i visse sammenhænge på forunderlig vis er blevet mit ’image’.

Det undrer mig virkelig.

I mit livs pointe er pointen, at jeg hverken kender sandheder eller pointer. Bortset fra de helt basale, som er et godt helbred, kærligheden til mine børn og min elskede og vennerne.

Hvorfor tror du, at amerikanerne er vilde med dine film?

Nu er de vilde med Possession. Nightwatch døde. Mimic, som jeg producerede, klarede sig godt. De danske film har klaret sig godt, som ’kunstfilm’ på amerikanske festivaler i Sundance og Toronto etc. Men det er vel kun Possession, som – overraskende, synes jeg – er blevet en helt enorm succes.

Hvad vil du med det du laver?

Give folk en god oplevelse. Og få anerkendelse for det som enhver anden kunstner. Det sidste er afgørende. Ellers får du ikke mulighed for at give folk en god oplevelse igen.

Tre ting, du tager med til en øde ø:

Mine børn. Min elskede. Mine venner.

Er andre instruktører kolleger eller konkurrenter?

Begge dele. Men det må man ikke sige højt. Naturligvis er de alle kolleger. Men enhver instruktør er drevet af en vis forfængelighed og nerve – et konkurrenceelement, som gør, at man helst laver dén ultimative film, der viser alle de andre, hvordan det skal gøres! Det er barnligt. Men det er også godt stadig at kunne nurse barnet i sig selv.

Hvad synes du om Lars von Trier som filmskaber.

Lars har betydet rigtig meget for filmkunsten – som æstet. Personligt er det sjældent, at jeg tror på dybden i hans karakterer. Jeg synes, der mangler en elementær kærlighed til det menneskelige. En basal energi og humanisme, som jeg finder hos Bergman og Kieslowski og andre instruktører med stor kunstnerisk integritet, som Lars har det. Men hvor de andre taler ud fra en reel nysgerrighed og kærlighed til mennesket – en enorm interesse i det menneskelige mysterium – så oplever jeg, at Lars’ største kærlighed handler om ham selv og egne neuroser. Derfor keder jeg mig over hans film. De rører ikke mit hjerte.

Hvis du ser tilbage på dit arbejdsliv, hvornår og hvor ligger så ’de gyldne år’?

Foran.

Har Danmark et problem med lidenskab?

Der er sagt og skrevet meget om skandinavisk protestantisme, syndefald og hvidkalkede kirker. Og der er i høj grad forskel på Bergmans stilhed og Fellinis rasende temperamenter. Men jeg har altid haft det svært med vores indadvendthed, med det blufærdige, det private, det introverte. Jeg bilder mig ind, at der er andre folk derude, hvor man i langt højere grad ’deler skæbne’. Det vil sige, at man også afslører sig selv mere – deler sig selv mere – sin gråd, sin glæde, sin passion og sin lidenskab.

Jeg tror, det er sundt. Det er det i alle tilfælde for mig.

Du gav udtryk for at, din første Hollywood-oplevelse var forfærdelig, hvorfor er du vendt tilbage?

Fordi det er en besnærende og skamløs elskerinde, der har oplevet så mange historier, at ligemeget hvor grim og falmet hun er blevet, så har hun inden for mit fag oplevet det største. Hun er min Karen Blixen, vil jeg tro. Fyldt med fantastiske fortælllinger og ganske farlig. Og så er det svært. Man skal ganske enkelt være helt ekstremt nærværende for at navigere i det landskab. Publikum er større. Pengene flere. Producenterne flere og fulde af livsfarlige holdninger. Det er en form for gymnastik, der enten slår dig ud eller gør dig til atlet.

Er der nogen her i verden, der fortjener ros/prygl?

Hér er der en neurotisk fortælling: Når jeg mediterer, sidder jeg med Solitaire på min iPhone. Det er en måde at tænke på ingenting, når jeg blir transporteret. Men for at spillet alligevel skal blive mere underholdende, har jeg opfundet en tilføjelse: hvis jeg får alle kortene lagt og kabalen går op – så bliver Anders Breivik tortureret i dag! Jeg har udviklet et helt særligt had til den mand. Sikkert fordi han ikke var gal – men har holdt sig rank i den enorme ulykke han har påført verden. Så jeg synes bare, han skal have knækket ryggen. Helst hver dag. Og det sørger jeg for, qua min iPhone.

Holder du jul, og hvad skal du lave nytårsaften?

Ja. Jul er fantastisk og jo mere af den, jo bedre. Nytår i Kikhavn med Lille-Peter, Louis, Lise og Thomas og Steen og Helle.

Hvad kaster du dig ud i næste gang?

1864.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu