Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Peter Bastian

»Klaver er et godt instrument at lade børn starte med, fordi man får den mest direkte adgang til musikkens værktøjskasse. Find den bedste lærer. Begynd tidligt – men hold jer væk fra X Factor ...«
Peter Bastian. Født 1943. Hjem med klaver. Uddannet i teoretisk fysik, musikfænomenologi hos Sergiu Celibidache, klassisk fagottist, balkanklarinettist m.m. 1968 medlem af Den danske Blæserkvintet, 1976 Bazaar. Skrev ’Ind i Musikken’ (1987) – netop udkommet som e-bog på Gyldendal – og ’Mesterlære’ (2011). Foredragsholder. Flere priser, bl.a. Weekendavisens litteraturpris 1987, Gyldendals faglitterære pris 2012. Ridder af Dannebrog 1998.

Peter Bastian. Født 1943. Hjem med klaver. Uddannet i teoretisk fysik, musikfænomenologi hos Sergiu Celibidache, klassisk fagottist, balkanklarinettist m.m. 1968 medlem af Den danske Blæserkvintet, 1976 Bazaar. Skrev ’Ind i Musikken’ (1987) – netop udkommet som e-bog på Gyldendal – og ’Mesterlære’ (2011). Foredragsholder. Flere priser, bl.a. Weekendavisens litteraturpris 1987, Gyldendals faglitterære pris 2012. Ridder af Dannebrog 1998.

Sigrid Nygaard

1. december 2012

– Kan alle mennesker blive musikalske?

Musikalitet er evnen til at opfatte enhed i en tonal mangfoldighed. Jeg møder ofte mennesker, som hævder at de er umusikalske, fordi de ikke kan synge rent eller ikke har forstand på noder osv. Men som regel viser det sig, at de har et rigt og aktivt musikliv, og det betyder at de f.eks. er i stand til at opleve følelser i musikken, hvilket er enhed i mangfoldigheden. Så jeg er overbevist om, at langt de fleste mennesker er musikalske og har evnen til at udvikle det yderligere.

Hvilket instrument vil du råde børn til at starte med?

Det vigtigste er, at vi oplever musik gennem vores børns musikoplevelse! At vi synger med dem, tager dem med til koncerter, og i det hele taget involverer dem musikalsk – korsang ... Klaver er et godt instrument at starte med, fordi man får den mest direkte adgang til musikkens værktøjskasse. Find den bedste lærer. Begynd tidligt – men hold jer væk fra X Factor.

Hvad motiverede dig til at lave ’Ind i Musikken’ for snart en menneskealder siden?

I 1984 blev jeg opfordret til at skrive en bog på gymnasieniveau om balkanmusik, og tanken om at skrive fængede. Men emnet var for snævert. Jeg spillede flere genrer og stilarter, alt mellem klassisk og folkemusik, rejste i den store verden med Den danske Blæserkvintet, turede med Bazaar, og havde i en årrække spillet med den bulgarske mesterklarinettist Nikola Jankov. Jeg var en ivrig fjeldvandrer, yogi, havde en fortid som fysiker, og i arbejdet med bogen kom det hele med og begyndte at hænge sammen. En afgørende inspiration var dirigenten Sergiu Celibidache, som hjalp mig med at byggede bro mellem musikken og intellektet og gav mig et sprog. Det var en åbenbaring at opdage styrken i at skrive.

Har du selv en fornemmelse af hvorfor ’Ind I musikken’ fik næsten ikonisk status, da den udkom?

Det var en overraskelse af dimensioner. Jeg havde selv en fornemmelse af at have ramt tidsnerven, og i bakspejlet kan jeg se, at bogen læner sig ind i fremtiden. Den foregriber begrebet flow, som er frihed gennem aktivt fokuseret nærvær, zen, om du vil, og bogen blev en slags flowtrippernes bibel, men også bogens opfordring til at tage vores oplevelsesapparat alvorligt og til at prøve kræfter med vanskelig musik, musik vi ikke er vandt til, revitaliserede og forfinede den interesse for det fremmede som blomstrede i 60’erne og 70’erne. Verden er så stor så stor, og med Ind i Musikken blev den større.

Og hvad er fordelen ved at have værket som e-bog?

Ingen ville drømme om at skrive eller købe en bog om billedkunst uden billeder. Men med musikbøger har vi måttet finde os i, ikke at kunne høre det, vi læser om. Der er jo nodeskriften, men den kan vi ikke høre!

Men med e-bogen er min bog begyndt at spille. Noderne giver lyd fra sig, og størstedelen af den musik, jeg omtaler, kan høres. Sergiu Celibidache og Münchner Philharmonikerne, Den danske Blæserkvintet og pianistinden Elisabeth Westenholz, Bazaar, og mange andre spiller ud af siderne. Og musikere fra Balkan og Tyrkiet trutter i bogen. Jeg har indtalt et kommentarspor, og der er videoer, hvor jeg kan forklare mig med hele den tæthed i udtrykket, som kombinationen af lyd og billede muliggør. Mit musikalske univers er allerede beskrevet i den oprindelige udgave, men nu kan man også høre det.

Hvad fik dig til at forlade fysikken til fordel for musikken?

Min kæreste syntes, jeg var sødere, når jeg spillede.

Hvad inspirerer dig ud over musik?

Hvis du er vågen, kommer inspirationen hele tiden – fra det store til det nære. Jeg holder meget af persille. Og mejser!

Hvorfor har du haft lyst til at tage flere (og vidt forskellige) uddannelser? Og hvad er det, der får Celibidache, Jankov og meditation til at hænge sammen for dig?

Jeg er udpræget systemisk tænker, jeg vil forstå sammenhæng. Du kan ikke gå i bredden uden at gå i dybden og helst på flere fronter.

Hvad er meningen med livet?

Meningen med livet er livet. Livet er ude på noget, som vi kalder emergens. Emergens er, når helheden er noget fuldstændig andet og mere end summen af delene. To mennesker som elsker hinanden. To toner, som finder sammen i et interval. Tonen C og tonen G skaber et interval – en kvint – som forudsætter netop de to toner, men intervallet findes ikke i delene. Der er ikke skyggen af en kvint i C’et. Kvinten er emergens. Tusind meningsløse penselstrøg bliver til en Van Gogh, 64 meningsløse toner bliver til Carl Nielsens vidunderlige melodi til Den milde dag er lys og lang. Det skabendes anliggende er emergens, både i naturen og i menneskelivet. Foren jer, find sammen, livet længes efter sig selv.

Findes det umusikalske?

Ja. Ligesom der findes godt og ondt. Musikalitet er evnen at skabe tonal emergens, hvorimod umusikaliteten skiller og disintegrerer. Et skrålende destruktivt blindt og døvt, som har givet op.

Tror du på ungdommen i dag – og hvorfor?

Vi her på egnen er resultatet af en enestående positiv udvikling af værdier, men vi er druknede i vores egen succes, og er en nation af selvoptagede mennesker, som definerer sig selv som ofre, som nogen det er synd for. Se hvor ubesværet vi identificerer os med det ynkelige persongalleri af ofre, som befolkede tv-serien Forbrydelsen! Det fandenivoldske gå på mod, som kan rykke os ind i fremtidens skabende fællesskaber kommer først og fremmest fra ungdommen.

Hvor har du været i alle årene, du har været så tavs?

I Mesterlære skriver jeg om en krise i mig selv, som var identisk med en krise i kulturen, hvor jeg til sidst ikke så anden udvej end at gå i kloster. 10 år hvor jeg kæmpede mig fri af en masse personligt og kulturbetinget flimmer.

Hvilket musikstykke holder du mest af?

Det jeg er optaget af lige nu. Jeg indøver på kraft et nyt repertoire jeg skal spille med Nikola Jankovs band til foråret på en tur i Danmark. Det er pragtfuldt at stå i øvelokalet med en summende tinnitus forvoldt af en klarinet for fuld skrue! Og der kører to cd’er i min bil i disse dage. Den ene er med musik af Stravinsky og Webern spillet af Maurizio Pollini, den anden er med forskellige heavy metal-bands, som min kæreste Helles teenage-dreng har foræret mig. Nu vil jeg finde ud af, hvad det handler om.

Er musik et sprog?

Ja! Vi kan meddele os. Her er en sambasolo: 2/4 Rag dag – kitikiShi kitikiShikitikiDumbak – brag Ragag diPaf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu