Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Ole Blomsterberg (1941 - 2012)

Som ung flyttede Ole Blomsterberg fra et kollektiv i København til Thy og var i 23 år leder af kulturhuset Plantagehuset i Thisted. Han gik op i natur, økologi, kunst, litteratur og musik
Som ung flyttede Ole Blomsterberg fra et kollektiv i København til Thy og var i 23 år leder af kulturhuset Plantagehuset i Thisted. Han gik op i natur, økologi, kunst, litteratur og musik
1. december 2012

Morgenen før 70-årige Ole Blomsterberg døde, kunne man i søndagsudgaven af Politiken læse, at et uidentificerbart dyr havde spist af hans grønkål. Ole Blomsterberg havde sendt et spørgsmål til Søren Ryges brevkasse med et billede af sin lille køkkenhave, og det var denne søndag blevet trykt i avisen.

»Stor var min glæde i år, hvor ingen kållarver er set. Men hvad sker der? Da jeg kommer hjem efter efterårsferie, er de alligevel klækket, kålsommerfuglens grådige larver. Troede jeg kort. Men nej, det må være et andet dyr, der har forgrebet sig, og da det næppe er ulven, må det vel være harer eller hjorte?« spørger han. Da familien et par dage senere ryddede op i hans hjem, så de, at han havde dækket grønkålen over med ståltråd for at holde dyrene væk.

Det var egentligt ikke fordi, Ole Blomsterberg gik specielt op i haven. Spørgsmålet i Politiken var nærmere et udtryk for hans passionerede forhold til natur, økologi og hjemmedyrkede grøntsager. Han påstod selv, at han kunne smage forskel på, om en gulerod var økologisk eller ej, og de gange, det blev efterprøvet, kunne han uden problemer udpege den økologiske.

Med sin kæreste, Bente, som han boede sammen med i det københavnske hippiekollektiv Strandvejen 83A, flyttede han fra storbyen til Thy og anlagde en stor køkkenhave. De ville være selvforsynende. Dyrke deres egne grøntsager og opdrætte får, som de kunne slagte. Den store afstand til resten af familien på Sjælland skræmte ham ikke, for Thy-lejren blev etableret, og han kunne derfor omgås med andre hippier. I de helt unge år var det ikke politik, der fyldte hippielivet, men snarere eksperimenter med kvinder og stoffer. Ole Blomsterberg blev gift med Bente, og sammen fik de tre børn, der alle voksede op i Nordjylland. I 1981 startede han kulturhuset Plantagehuset i Thisted op fra bunden, og i 23 år var han daglig leder. Plantagehuset blev kendt som Thys kulturelle centrum, mens han selv blev kendt for sin iværksætterånd, sin veltalenhed og store interesse for musik.

Kompromisløs

I huset i Thy var der som regel gæster. I en periode boede et helt kvindekollektiv i tipier i baghaven. De bagte brød på brændende sten og lavede patchouliolie, og når der var musikere i byen for at spille på Plantagehuset, bookede han ikke et hotelværelse til dem, men lod dem overnatte i familiens hus. Ole Blomsterberg var så ofte som muligt omgivet af mennesker og blev selv helt automatisk hovedpersonen i de fleste selskaber. Andre gange stjal han selv opmærksomheden, når han impulsivt afbrød samtalen under middagsmaden og begyndte at læse digte op af Henrik Nordbrandt, Søren Ulrik Thomsen eller Karen Blixen. Pludselig var der et digt eller en historie, han skulle ud med, og som han mente var relevant for samtalen eller situationen. Han udtrykte sig altid med kraftfulde ord og havde en poetisk tilgang til livet.

Hans kompromisløshed og rebelske fandenivoldskhed gennemsyrede hele hans person. F.eks. som da hans datter som barn fortalte ham, at et myggestik kløede, og han prompte svarede igen med: »Så klø igen!«

Blev aldrig gammel

Ole Blomsterberg blev skilt fra sin første kone og forelskede sig i en ny kvinde. De giftede sig og flyttede sammen ud til kysten. Senere gik de fra hinanden, og Ole Blomsterberg levede den sidste periode af sit liv i et hus, hvor han fra vinduerne på første salen kunne se ud over havet. Da han blev alene, begyndte han at rejse oftere end tidligere og tog på højskoleophold for at fordybe sig i litteratur eller musik. Han opsøgte gamle venner og kærester og fik også mange nye kvindebekendtskaber. Han skulle simpelthen nå alt, fortæller hans familie.

Da han tog på højskole på Sardinien, snakkede han inden turen om de kvinder, eller »piger«, som han regnede med at møde. Han blev overrasket over, at de alle sammen havde hvidt hår, og havde slet ikke lagt mærke til, at han også selv var blevet ældre. Ikke at han benægtede det, det var bare ikke rigtig gået op for ham.

Han arbejdede som folkeskolelærer de sidste seks år af sit liv og stoppede først med at arbejde, da han var 70. I løbet af de seks år blev han kåret som årets lærer to gange, trods hans høje alder og konsekvente pædagogik , som dengang han smed en elevs computer ud af vinduet, fordi eleven nægtede at slukke den.

Sammen med sin gode nabo Mozart anlagde han en petanquebane og en tennisbane i skellet mellem de to grunde. Hver sommer afholdt de turneringer, hvor familie og venner kom forbi, drak rødvin og nød livet og den storslåede natur i Thy. Ofte serverede Ole Blomsterberg også den grønkålssalat, som alle efterhånden forbandt med ham, og som han altid lavede af sin hjemmedyrkede grønkål fra køkkenhaven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu