Læsetid: 6 min.

Det er alt for nemt at få en sag for Højesteret

Op mod halvdelen af visse sager skulle aldrig have været for Højesteret, vurderer rettens præsident, Børge Dahl. Han appellerer til justitsministeren: Giv os kun de vigtigste sager. Lad Højesteret koncentrere sig om principielle sager, siger han
Op mod halvdelen af visse sager skulle aldrig have været for Højesteret, vurderer rettens præsident, Børge Dahl. Han appellerer til justitsministeren: Giv os kun de vigtigste sager. Lad Højesteret koncentrere sig om principielle sager, siger han
17. november 2012

Med sin klassicistiske tempelfront og tunge indgangsdør udstråler Højesterets lokaler i nordfløjen af Christiansborg Slot en ophøjethed, der sømmer sig for den dømmende magts øverste organ. Det er Højesteret, der afgør, hvordan loven skal læses, og det er Højesteret, der skrider ind, når lovgiverne går længere, end grundloven tillader. Men inde bag murene bruger de 19 dommere tid på sager, hvis principielle og samfundsmæssige værdi kan være svær at få øje på.

»Det er en historie, der ikke er opmuntrende,« siger højesteretspræsident Børge Dahl. Han er Danmarks højest placerede embedsmand. På væggene i hans statelige, højloftede kontor hænger portrætter af hans forgængere. De havde næppe kunnet forestille sig Højesteret afgøre, om Aalborg Kommune havde ret til at give afslag på en ansøgning om tilladelse til etablering af et sortglaseret tegltag på en villa i Hasseris. Eller om knivserien Royal er for nærgående en efterligning af de populære Global-knive.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"I den ene sag havde en mand haft et multiværktøj i sit handskerum i bilen, da han blev stoppet af politiet på Aalborg havn, og i det andet tilfælde havde en mand haft to hobbyknive i sin bil, som han brugte til at skære papkasser op på sit arbejde på en Shell-tankstation i Middelfart. I begge sager valgte Højesteret bøde- i stedet for fængselsstraf."

Det er jo direkte tåbeligt at landsretten ikke går de sidste 5cm for at f.eks:

1. at ekskludere indlysende sager, som en person i besiddelse af en kniv, på vej væk fra en havn hvor fiskere og andre ret tit har brug for en kniv.

2. Får bekræftet de anklagedes påstande som f.eks med ham tankpasseren, som jo sagtens kunne have haft et andet formål med de knive, end det han påstod: Hvis Shell tankens øvrige personale kan bakke mandens påstande op.

Sådan sager er indlysende og lidt fjollet at være nødt til at tage dem hele vejen i Højesteret for at få medhold.

Jens Overgaard Bjerre

" Men en række erhvervssager kan, hvad enten de er principielle eller ej, anlægges ved Sø- og Handelsretten med fri appel til Højesteret. Og principielle sager kan byretterne henvise til førstebehandling i en af de to landsretter eller i Sø- og Handelsretten. Og så bliver Højesteret ankeinstans."

Det er da især her, at den er gal. Ellers synes jeg nok, at det for den almindelige borger, kan være svært nok, at få en sag vurderet principiel, men altså ikke for erhverssager.

Men højesteretsdommerne har vist stadig - trods rettens enorme arbejdsbyrde ? - god tid til at dyrke en lang række private hverv.

Og jeg kan nu forstå at selve magten, dommermagten, ikke bryder sig om at folket skal have mulighed for at få prøvet domme og kendelser ved lavere instanser som f.eks. byret og landsret.....

Hvorfor mon det?