Da Kristoffer trådte ind i lejligheden, registrerede han med det samme, at hun så alvorlig ud. Kristoffers ven blev hevet ind i stuen, hvor et par af hendes veninder sad, og Kristoffer selv blev bedt om at gå med ud på toilettet. På håndvasken lå to graviditetstest. De var positive.
»Jeg begyndte at grine. Det var en automatreaktion, for jeg vidste ikke, hvilken grimasse jeg ellers skulle sætte på,« husker Kristoffer.
Han er 24 år, og havde bestemt ikke forestillet sig, at han allerede skulle være far. I bilen på vej til lejligheden havde Kristoffer og hans ven diskuteret alle de mulige grunde til, hvorfor de over telefonen var blevet bedt om at komme.
»Vi brainstormede på livet løs, og vendte hver en sten,« fortæller han.
At den pige, som han havde set løst et par gange, kunne være gravid, nævnte de kun kort og med et smil på læben. Det var alligevel for langt ude, kan han huske, at de sagde til hinanden.
»Vi var overhovedet ikke kærester. Det var bare for sjov, og ingen af os gik med kærestetanker. Vi havde sagt til hinanden, at det gad vi ikke. Vi skulle bare have det sjovt,« fortæller han.
Nu var pigen gravid.
»Jeg var overbevist om, at jeg kunne forklare hende, hvor dårlig en idé det var, så hun forstod, at det var smartest at få en abort. Det var jeg overbevist om. Men det kunne jeg ikke. Jeg prøvede at fortælle hende, at vi ikke havde nogen penge, og at det ikke var sådan her, jeg ville have valgt, hvis jeg selv kunne vælge, om jeg ville sætte et barn til verden,« fortæller Kristoffer, mens han piller ved sin grå strikhue.
Kristoffers historie er ikke enestående. I hver af Foreningen Fars 11 åbne rådgivninger henvender der sig hver uge i gennemsnit to unge mænd, som pludselig og til tider uplanlagt skal være fædre, fortæller formand Jesper Lohse.
»Det er ikke unormalt for os, og det er bestemt en af de grupper, vi ser ofte,« siger han.
En prekær situation
Det er tirsdag aften i Valby Kulturhus, hvor Foreningen Far holder åben rådgivning. Alle kan henvende sig for juridisk hjælp eller med spørgsmål til reglerne for samvær og faderskab. Væggene er institutionshvide, og på blå stole med metalben sidder de fremmødte og venter på at komme til. Nogle venter alene, andre holder deres kærester i hånden, og andre igen er taget af sted med en mor eller en far som støtte. Der er så stille, at selv små lyde bliver gennemtrængende, og man tydeligt kan høre stemmerne bag de lukkede døre. En mand åbner døren.
»Jesus, her er mange,« siger han, da han kigger ud.
»Kan vi alle sammen nå at komme til, inden I lukker,« spørger én.
»Ja, vi bliver ved, indtil I alle sammen har været igennem,« svarer han, mens han med hånden leder den næste mand i køen ind ad døren.
Formand Jesper Lohse fortæller, at de bekymrede mænd, der kommer i rådgivningen, og som pludselig skal forholde sig til tanken om at være far, ofte er unge i 20’erne, nogle gange endnu yngre:
»Vi ser alle aldersgrupper, men det er klart, at de unge er en gruppe for sig selv, fordi de aldrig har oplevet det før, og det at få et barn er helt nyt for dem,« fortæller han og fortsætter:
»Vi starter med at ønske dem tillykke for at få lidt ro på sagen. Det er vigtigt at være klar over, at når de får barnet, så er det mor og far, der er det største for barnet, og det er formentligt også det største, de selv kommer til at opleve, selv om der kan være mange praktiske forhold og til tider uro omkring det.«
Foreningen Far oplever, at det er mænd, som har været i et kortvarigt forhold, og hvor ingen af parterne har tænkt sig, at det skulle udvikle sig til en familie. De taler derfor med mændene om balancen mellem positivt samarbejde og det at få fastslået faderskabet, da det kan være årsag til konflikter mellem mor og far.
De unge mænds situation er ifølge lektor og mandeforsker ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, Kenneth Reinicke, prekær.
»Mandens muligheder er ikke ret store. Hvis det kan bevises, at han er faren, så er der jo ikke noget, han kan gøre. Man er jo far til barnet, uanset om man har kendt kvinden i 10 minutter eller 10 år.«
Han beskriver de følelser, som en ung mand kan have, som et »kaos af modsatrettede følelser«. Det, at skulle være far, er på én måde en lykkelig omstændighed, men samtidig kan der være følelser som selvbebrejdelse, vrede og følelsen af at blive snydt.
»Man skal ikke undervurdere kaosset og magtesløsheden og det, at mændene føler sig ude af stand til at reagere. For mange mænd kan det selvfølgelig ændre sig meget med tiden. Det er vigtigt at tilføje,« fastslår Kenneth Reinecke.
Scanning
Kristoffer er lige kommet hjem fra scanning. Han har besluttet at være med under hele graviditeten. Mest fordi han er bange for, at moderen senere vil nægte ham at se barnet eller ikke vil anerkende ham som far.
»Til den første scanning sad jeg og håbede på, at der var noget galt med barnet, bare for at få det ud af verden, og vi så ikke skulle tænke på det. Jeg sagde det ikke højt til nogen, men jeg håbede inderst inde, at der var en misdannelse, så vi kunne vælge det fra. Et eller andet sted er det jo en forfærdelig tanke, men sådan havde jeg det. Jeg ville blive meget lettet, hvis jeg ikke skulle bekymre mig om at blive en god far,« fortæller han.
I dag kunne han se på skærmen, at det bliver en dreng, men han føler stadig ingenting for ’det’, som han kalder barnet i maven.
»Jeg håber, at jeg snart begynder at føle noget,« siger han.
»Det ville nok være noget andet, hvis vi var sammen hver dag, og jeg så, at der skete noget med hendes mave. At jeg bandt mig til det og mærkede det. Jeg håber, at jeg bliver glad, når jeg står med et barn i hånden, som er mit, og som oven i købet ligner mig. Det bliver meget overrumplende, tror jeg, og et stort chok.«
Når de mødes til scanning, er der ingen venlighed imellem dem. Ingen knus eller håndtryk. Bare et hurtigt ’hej’. Heller ingen hurtige spørgsmål som: ’Hvordan har du det?’ eller ’Hvordan går det?’. Bare op til scanningen.
Kristoffer håber, at de snart kan begynde at få det lidt bedre sammen. Han tænker, at det måske kommer af sig selv, når han forhåbentligt får faderlige følelser for sin søn.
»Jeg håber, følelserne kommer snart. Lige så meget fordi at vi måske vil blive lidt bedre venner. Det ville jo alt sammen hjælpe på det fremadrettet.«
De unge fædre vil gerne
Når der er problemer mellem et barns forældre, bliver statsforvaltningen inddraget. De tager sig af stridigheder om børnebidrag, samvær, bopæl, forældremyndighed og behandler sager, hvor faderskabet ikke umiddelbart bliver anerkendt, eller hvor der kan være tvivl om, hvem faren er.
Det er typisk de unge forældre, der har startproblemer, siger kontorchef i Statsforvaltningen Syddanmark, Ida Wille. Forældrene har problemer med at samarbejde om det nyfødte barn, fordi det er en helt ny og ukendt situation. Måske kender forældrene ikke hinanden særligt godt, og deres forhold er anspændt.
»Det er ofte begrænset, hvad det er for et forhold, de har til hinanden. De har ikke været vant til at samarbejde, og de har for så vidt ikke den tilknytning til hinanden, der gør, at andre skilsmisseforældre kan klare sådan noget selv. De skal have hjælp til at få etableret nogle samarbejdsrelationer, for dem har de ikke i forvejen,« siger Ida Wille.
I sådanne situationer bliver det Statsforvaltningens opgave at være fødselshjælper til at få en sådan kontakt etableret og et fornuftigt samvær i gang, forklarer hun.
Sundhedsplejerske, cand. scient. soc. og redaktør på Sundhedsplejersken.dk, Vibeke Samberg, har mødt mange unge mødre og fædre og har også oprettet fædregrupper for de unge fædre. Hun mærkede, at der var et behov for at tage hånd om mændene og anerkende deres tilstedeværelse, og hun oplevede samtidig, at de nybagte fædre rigtig gerne ville være der for deres barn.
»De unge fædre, som jeg har mødt, vil lige så gerne som mødrene deltage i et forældreskab. Uanset om de bor sammen med moren eller ej, bruger de meget tid på barnet og vil gerne barnet, ligesom den generelle far ude i samfundet,« siger Vibeke Samberg.
»Nutidens fædre er blevet meget mere bevidste om vigtigheden af at være til stede. De er der også, selv om det er svært. Mange har også den tanke, at hvis de skal have nogle rettigheder, så bliver de nødt til at vise deltagelse. Og i virkeligheden er det jo rigtig godt for barnet.«
Lejligheden lidt uden for København er, hvad man forbinder med en drengehybel. Der er en stor fladskærm på væggen i stuen og en Play Station med sammenfiltrerede joystick-ledninger. I et glasskab er der sprutflasker, som er rester fra festlige weekender, og på væggene er amerikanske football-trøjer sat op med knappenåle. Nu skal der også være plads til et børneværelse i lejligheden. Eller i hvert fald en seng til at starte med, siger Kristoffer.
Ikke en eksamensopgave
»Jeg bliver nødt til at blive en god far. Der er ikke nogen blød middelvej, og du kan ikke gøre det halvt. Det er ikke en eller anden eksamensopgave, som i virkeligheden ikke tæller,« siger Kristoffer.
Han er den første i vennekredsen, som skal være far og har derfor heller ikke haft nogen forestilling om, hvordan det vil føles at blive det.
Men de sparsomme tanker han havde gjort sig, ligner langtfra den situation, han nu er havnet i.
»Min drøm var, at jeg skulle have børn med en, jeg havde været sammen med et stykke tid, ligesom jeg kender det hjemmefra med min egen mor og far. Det er i hvert fald ikke den her start, jeg ville have givet min familie.«
Jeg troede, at det var et overstået kapitel med, at pigerne bliver gravide, uden rigtigt at kende faderen. De er jo uoplyste.
De kan få en gratis insemination. Så er de ude over de problemer, som der kan være med en fyr, som de ikke kender og som skal tage sig af barnet hver 14. dag. Desuden får de forhøjet børnebidrag og børnechek og børnetilskud. Det er ren "Carina".
Og ikke alt det bøvl med en mand som vil bestemme. De kan samtidig have alle de mænd, som de vil på besøg hele natten til den lyde morgen, bare det ikke er faren til barnet. Og det er der så en meget lille chance for.
Unge mænd vågner op og opdager at der er konsekvenser ved alle handlinger. Det kaldes at blive voksen.
I en alder af 24 år er det ikke for meget forlangt at man skal til at stå til ansvar for hvor man efterlader sine kropsvæsker.
Artiklen er ikke med til at opbygge billedet af unge mænd som særligt handlekraftige, eller empatiske.
Med venlig hilsen
Lennart (42 år, far til to)
Hvis man bare fjoller rundt for sjov og ikke er kærester, hvordan filan kan man så være SÅ uansvarlig og ikke passe på sig selv og hinanden?
Det overgår virkelig min forstand, helt ærligt, vi lever i et oplyst land, vi har nem adgang til kondomer. Ikke at bruge dem er direkte idiotisk!
Og så er det ligegyldigt at det er manden der skal bruge dem, vi kvinder har lige så meget pligt til at have kondomer med i tasken og passe på os selv og ham vi er sammen med.
Så på med dutten, folkens. Ikke kun for at undgå uønsket graviditet, men også kønssygdomme.
I Asien flygter mændene oftest langt væk, når de opdager, at (een af deres) pige(r) er gravid. Dér er jo ikke CPR-numre, folkeregisteradresser, osv. De kan ikke spores.
Ligestillingsmæssigt er det en vanskelig sag, i Danmark. For manden kan have fejlet, været fuld, eet eller andet, han ønsker slet ikke barnet - men pigen har så den totale magt. Og hun kan bruge barnet mod ham, økonomisk og emotionelt. Hvem skal så bestemme, om barnet skal fødes?
Danmark er a woman's world. Asien er a man's world. På mange måder diamentrale modsætninger. Så jeg foretrækker Asien. Kvinder har virkelig megen magt, her. Og misbruger den ofte.
Det er en prekær sag.
Nej, nu må I altså undskylde. Mage til bedrevidende nedladenhed skal man da lede længe efter.
Ja, selvfølgelig skulle de have brugt kondom, men hvem har ikke klokket i det en enkelt gang eller to, og sluppet heldigt fra det. Det er så nemt at være bagklog.
Det nye ved situationen - som denne her artikel beskriver meget fint, men ikke går så meget ind i - er jo det kæmpe magtskifte der er sket: Hvor det før i tiden var kvinden, der var afhængig af mandens beslutning efter et fejltrin (gifter han sig med mig og redder mit liv, eller bliver jeg enlig mor og udstødt?), er det nu kvinden der har magt til at bestemme over mandens liv - får fejltrinnet konsekvenser eller ikke?
Det er ret nyt, og svært, og selvfølgelig skide sårbart for de arme mænd/unge fyre, der pludselig sidder i saksen. Jeg synes det er modigt at stå frem, som de gør her i artiklen, og jeg synes også det lyder som om, de gør hvad de kan for at leve op til det ansvar, de pludselig har fået. Ønsker dem alt det bedste.
Den bedrevidende nedladenhed udspringer af generel erfaring. Store drenge skal på et eller andet tidspunkt blive til voksne mænd, der kan bidrage sammen med de voksne kvinder. 24 år og kommende far, er et glimrende udgangspunkt til at vise sin nyvundne status som voksen. Livet er ikke for børn, so to speak.
Myndighedsalderen er i Danmark 18 år. Fra den alder koster det at fejle, så man skal have øjne og ører åbne. Ja man laver fejl, og så må man leve op til sit ansvar. Det gælder jo for alle, og er ikke synd, men der i mod det vi baserer hele vores samfund på.
Med venlig hilsen
Lennart
Ingen mænd kan mentalt forberede sig på det at blive far, heller ikke selvom de ser kvindens mave vokse. Følelserne for barnet kommer først når de står med barnet i hånden.
Og ja, han er 24 år. Han burde være voksen. I hans alder havde mine forældre 1 børn, min storebror. 2 år efter fik de min storesøster....
Den forlængede barndom synes at at være problemet her; i 1960erne og til dels også i 1970erne, fik unge mænd arbejde og ansvar som 15-16 årige eller som 20-årige.
Lennart tak for dine kommentarer. Rart at vide det ikke kun er mig som kvinde der tænker de tanker. Jeg har mødt mænd over 30 som har samme holdning og ville have følt sig taget ved næsen, selvom de har praktiseret samme uforsigtige adfærd i årevis med kæresten, ja fordi kondom bare ikke er lige så rart og det er meget bedre uden.
Men jeg synes ikke I forholder jer til det vigtigste. Hvis kvinden snyder manden. Siger hun er på p-piller, men ikke er det. Er det så fair at manden bagefter skal betale børnebidrag og intet har at sige omkring evt. abort?
Jeg synes det er fair at kvinden kan diktere at barnet skal blive til noget, selv på trods af løgn og snyd. Men så skal hun faneme også klare paragraffene selv og ikke modtage noget fra faderen, som er blevet snydt.
Hvorfor skulle vi forholde os til løgn og bedrag, når det ikke er det artiklen handler om?
Hvor er det beskæmmende, at læse nedladende kommentarer som dem fra Lennart og Kristine. Har I overhovedet læst artiklen? Den handler faktisk om, at de unge mænd meget gerne vil deltage i graviditeten og blive ansvarlige fædre på trods af en for dem uplanlagt graviditet.
@ Martin Poulsen
Jamen, så må jeg blot henstå som den sure gamle mand jeg måske er ;)
Ansvar er noget lort.... Den unge mand er blevet taget på sengen, og nu må han tilpasse sig.
Med venlig hilsen
Lennart
Det er meget nemt at få et barn i dag, med alle de støttemuligheder som eksisterer. Desværre er der meget få der tænker på konsekvenserne på længere sigt. Jeg bor i en by, hvor nogle unge kvinder synes at have den tankegang, at hvis jeg ikke dur i skolen eller blandt venner, jamen så dur jeg i det mindste sikkert som mor.
@ Lennart
Øh ja, det er da netop det han gør - tilpasser sig. Har du kun læst overskriften?
Men siden du er så vild med ansvar, så fortæl mig lige, hvem der er mest ansvarsfuld: Den unge kvinde, der vælger at få barn med en hun ikke kender, eller den unge mand, der helst ville have stiftet familie i trygge rammer med en kvinde han har kendt et stykke tid, men som nu tvunget af omstændighederne er parat til at gå til scanning og hvad ved jeg med en kvinde han knap nok kender?
Martin Poulsen
Ja, man må jo dele ansvaret - sådan ca. 50/50.
Han er såmænd ikke den første unge mand der har trukket den forkerte røv til sig, og for den sags skyld næppe heller den sidste.
Martin Poulsen
Hallooo, der er såmænd præventive midler nok, samtlige skoleelever bliver i en eller anden udstrækning undervist i sexuallivet, og der er såmænd ingen der har en nypuritansk holdning til sex før ægteskabet - men jeg finder det fuldstændigt ufatteligt, at manden ikke beskytter sig - ikke mindst af hensynet til smittefaren i forbindelse med HIV - både af hensyn til den kvinde han er sammen med, men så sandelig også af hensyn til sig selv.
@ Martin Poulsen
Har du selv læst artiklen? Genlæs hans motivation, hans indre ønske om at det bliver abort, hans deltagelse for ikke at blive snydt for rettigheder, mm.
Intet peger på at han helhjertet går ind i dette for at være den ansvarsfulde far. Han gør hvad der skal gøres for ikke at få røven på komedie.
Når det gælder ansvarlighed i forbindelse med graviditet, skal du huske på at det er kvinden, der bærer barnet, føder det og ammer det efterfølgende. Hun kan klare sig uden en mage, hvis det gælder. Hvis han så mander sig op og bidrager, er det i virkeligheden det mindste han kan gøre.
Kontrol med egne kropsvæskers gøren og laden er alfa og omega at lære for unge alfa-hanner.
Med venlig hilsen
Lennart
I guder. Suk. For det første er der tusindvis af mennesker hver dag, der dyrker ubeskyttet sex. Ja, det er uansvarligt, men kender I sexdriften og hvor svær den kan være at styre? Godt så.
Ja Lennart, lige da han hører det ønsker han det ikke. Ret almindeligt. Ville du juble over at blive forældre sammen med en du ikke kender? Nej vel.
Men nu hvor det ikke kan være anderledes, tager han ansvaret på sig - bla fordi han gerne vil se barnet og blive en god far.
Der er sket noget i hans liv som han gerne villet have være foruden. Men nu hvor det ikke kan ændres, så tager han sit fulde ansvar på sig.
Vi mænd har en stor ulempe: Det er ikke vores krop, det foregår i.
Vi har også en enorm fordel: Det er ikke vores krop, det foregår i.
Jamen jeg forstår bare ikke hvorfor han skal gøres mere ansvarlig end hende, fordi han havde en nobel drøm om at det skulle være helt anderledes. Hvordan mon hendes drøm var?
@ Martin Poulsen
Modvilligt trasker han frem til ansvarets holdeplads for så endeligt at påtage sig det ansvar han forventes at tage. Det skal man da ikke falde i svime over, men blot sige at det var på tide.
Drenge bliver til mænd når de tager ansvar og man dermed kan regne med dem. Hvis de ikke er klar til at blive rigtige mænd, må de benytte kondom når de har det sjovest.
Jeg skal på ingen måde forsøge at være puritansk eller stokkonservativ. Alle må have alt det sex med hvem de vil sålænge det er konsensualt og blandt myndige, men jeg anerkender ikke at man render fra sit ansvar om at beskytte andre mod effekten af ens handlinger. Italesættelsen af unge mænd som svage og ofre, er i den forbindelse med til at gøre problemet værre. De er ikke svage, de er ikke ofre, de er voksne mænd, der har et ansvar at leve op til.
Med venlig hilsen
Lennart
Hvis man som mand ikke ønsker at der kommer barn ud af samværdet med en kvinde man knapt kender, så har man da selv ansavret uanset om man tor at hun anvender en bekvem antikonception.
Om hyun så nok så meget bedyrer at anvende p piller, så er det sgu da mandens opgave at beskytte sig selv mod uønsket afkom og også kønssygdomme, som man netop ikek kan beskytte sig mod blot ved p piller, pessar eller andet af den slags.
Går manden rundt og føler sig forført ind i faderrollen, har han da selv været skyld i det, hvis han ikke selv sørger for at det ikek sker.
Bliv dog voksne.
Jeg er en smule forundret over, at det man kan kalde 'uønsket graviditet' udelukkende synes forbeholdt - eller i hvert fald kun opfattes som legitimt - hvis det er kvinden, der ytrer det. Manden opfattes straks som værende uansvarlig - hov nej, så er han jo ikke en mand, men en dreng (jf. Lennarts kommentar kl. 17:01). Helt ærligt, blot at reducere det til et spørgsmål om ansvar, er at trække problemstillingen lidt for skarpt op
Man bør uden tvivl bruge prævention, såfremt man gerne vil undgå graviditet, og her er kondom på mange måder det mest sikre (og vel egentlig også det nemmeste), men man bør altså huske på, at det trods alt ikke er 100% sikkert. Hvad nu hvis det unge par har benyttet kondom, men graviditeten alligevel indfinder sig?
For lige at vende tilbage til ansvaret (som jeg har bemærket at bl.a. Lennart holder usandsynligt meget af), så stiller jeg mig noget uforstående. Ja, man skal tage ansvar for sine handlinger, men i det moderne samfund kan ens handlinger have utilsigtede konsekvenser og de er dermed svære at forudsige. Er det ikke svært fuldt ud at tage ansvar for de utilsigtede konsekvenser af ens handlinger?
Selvfølgelig, hvis man ikke benytter nogen form for prævention, så er der er en betydelig risiko (ja, man kunne også bruge ordene chance eller mulighed) for graviditet. Og det burde man også være klar over i et samfund som det danske. Men igen, der er ikke noget der er 100 % sikkert. Der er altid en risiko - og hvis man er enige om, at det er for sjov, hvori ligger da det ansvarsfulde i pludseligt at vende dette til fuld alvor?
Jeg har ikke før bidraget med et debatindlæg, og ovenstående er udtryk for umiddelbare refleksioner og ikke urokkelige overbevisninger - bare for god ordens skyld.
@ Lennart.
Han tager sit ansvar på sig. At han gør det modvilligt ændrer ikke på, at han gør præcis det du siger han skal gøre.
Mennesker, der tager let på abort, kan hverken have et særligt godt kendskab til biologi eller psykologi. Så for at forskåne manden for ubehagligheder og udgifter, skal kvinden opfordres til et indgreb, der meget vel kan giver hende livslange fysiske og psykiske traumer? Er det 40 gange værre at få et uplanlagt barn en at miste et ufødt barn, selvom det var uplanlagt? Det kunne Peter Nielsen jo tage en snak med Landsforeningen Spædbarnsdød omkring.
Jeg går ind for at alle kvinder skal have muligheden for at få en abort, hvis de ønsker det, men jeg mener også at folk tager for let på konsekvenserne af et sådan indgreb.
Er enig i at det er svært at have sympati for folk, der ikke bruger kondom i deres løse forhold. Og nej, det er ikke noget alle mennesker glemmer i kampens hede, som en debattør har antydet. Fornuftige mennesker bruger altid kondom, når de ikke ønsker børn, og det er sgu egentligt ikke så besværligt.
Opfatter dette som et interessant indlæg til en debat om hvordan vi underviser børn og unge i reproduktion, seksuel sundhed og ikke mindst i hvordan man tager vare på sit eget og andres ve og vel. Dette skal måske tages op til revision?
Det er da klart at et kondom ikke er 100 % sikker prævention, og dermed er der altså en chance/risiko for graviditet ,hver eneste gang man har sex, med en fra modsatte køn, og det kan/burde ikke komme som en overraskelse for et voksent menneske. Det er ikke tit men det sker..Samme gælder alle præventionsformer.
Det er en del af livet , at der er risikoer og chancer konstant .
Naturligvis kan det afhjælpes ved et mindre indgreb, eller at man lader være med at dyrke sex og ellers må man jo være voksen nok til at tage ansvaret hvis det sker.
Man kan så spørge om en mand lige som en kvinde skal have lov til at bortadoptere et "uønsket" barn, således at han helt er ude af barnets liv, men igen får det jo så andre spørgsmål frem;
Skal staten betale for barnet ( farens del) ligesom hvis en far/mor dør?
Barnets rettighed som arving?
Kan man bare afskrive sig et barn og barnets rettigheder, uden noget andet træder istedetfor?
Nu er jeg ikke voldsomt inde i adoptionslovgivningen, men mener at kvinder har lov at bortadoptere børn lige efter fødslen uden at involvere manden, hvis ikke de er gift.
Efter faderskabet er fastslået kan det vistnok ikke gøres uden begge er enige.
Kære Martin
Jeg forstår din pointe men hvis du ser kvinder således så tror jeg dit syn burde komme under lup.
20/140 % ansvar (hende/ham) æren nar han har scoret hende og fået et godt knald -40/140 (ham /hende) % ansvar når det så går galt er ikke særligt mandigt ja mere en art forældet kønsrolleforståelse! og ja jeg refererede mest til det at i bund og grund er der konsekvens ved alle handlinger og den eneste magt du ikke besidder som mand er at bestemme over en kvindes valg af abort og det er der kun en ting at gøre ved brug kondom, eller spis en tudekiks og betal! ;)
ps Martin beskæmmende er det at du er fortaler for det og giver kvinderne skylden.
De bliver også ofte plaget om ikke at bruge kondom.. det er sjovt nok ofte ufatteligt svært og besværligt at bruge kondom, man mister nogen af nydelsen bla bla bla... det er som om de ikke fatter hvad konsekvensen kan være.. det er da til at falde ned af trapperne af grin af, hvor naiv kan man være..
@ Martin Poulsen
Det er netop den måde han ikke proaktivt tager ansvar på, der fortæller hele historien.
Det er ikke synd for ham på nogen måde. Han har fået noget på den dumme, og vil ikke kendes ved resultatet. Grow up!! 'nuff said
Med venlig hilsen
Lennart
@ Alex Nørregaard
Det er ikke det moderne samfund der gør at handlingers konsekvens kan være svære at overskue, sådan har det alle dage været.
Can't do the time - don't do the crime.
Det der kendetegner den postmoderne virkelighed (eller hvad vi nu skal betegne den) er troen på at man konsekvensløst kan slippe afsted med hvad som helst. Det kan man ikke. Regningen venter altid på at blive betalt.
Med venlig hilsen
Lennart
Så er der er enighed om at kønnes ansvar er forskelligt?
Jeg forstår ikke trangen til at fordømme og holde gardinprædikener. Det har alle dage været sådan at nogle børn kom som en overraskelse. Selvfølgelig bør man bruge prævention, men ingen metode er 100% sikker.
De vordende forældre har naturligvis ansvaret, skylden og æren til fælles. Ved at få et barn sammen har de fået et livslangt forhold til hinanden, uanset om de vil eller ej. Det bedste de kan gøre, både for barnet og for dem selv, er at få det forhold til at fungere.
Vi andres opgave er at lade være med at fordømme dem, og opføre os som om de har gjort noget utilgiveligt. I stedet bør vi acceptere og støtte dem i forældrerollen.
@ Alexander Nørup
Begge har ansvar, men konsekvenserne af manglende ansvar er forskelligt. Hos ham er det ubelejligt, mens det for hende kan være uoverskueligt da hun lægger krop til.
Blot at konstatere at noget er forskelligt fortæller ikke hele historien.
Med venlig hilsen
Lennart
@ Rasmus Kongshøj
Det er ikke fordømmelse og lange prædikener, men derimod manglende lyst til at acceptere at unge mænd sætter sig og piver over konsekvenserne af deres handlinger, når de burde vide bedre.
En 15 årig vordende far ville nok skulle mødes med mere omsorg, men når du når 24 år forventes det at du kan samle dig lidt sammen og bruge de brede skuldre naturen gav dig.
Men du er da en Buddha, med masser af overskud ;)
Med venlig hilsen
Lennart
Jeg tror at der er en god chance for at vores Kristoffer her bliver lykkelig... han giver sig selv en chance for at opdage, at han overvurdere sex' betydelse for sin lykke... og for samtidig at opdage, at barnet/børnene (hvis han er så heldig at få flere) har en enorm betydelse.
Saglig skal vores helt have lov til at føle sig!
Peter Nielsen
Nu har jeg tilbragt det meste af 12 år her på øen, i en lille landsby.
Kreta er ganske rigtigt Europas sydligste punkt, og ligger 25 grader N., og har 500.000 fastboende.
Men kretensere er ikke en del af noget - de er kretensere først - ja, så er de formelt grækere siden.
Jeg kender mennesker over hele øen - af vidt forskellig uddannelse og social status. Jeg har rent faktisk kendt en fårehyrde på 24 år, der i et skænderi om en kvinde - bankede otte skud fra sin pistol i maven på rivalen, hvorefter han undveg.
I sådan en situation leder politiet naturligvis efter ham - familien til den dræbte lader ham få 3 dages forspring - og så går jagten ind for alvor og får de fat i ham - så bliver han dræbt.
Og når han har afsonet - hvis politiet får fat i ham først - ja, så venter blodhævnen stadig.
Der ligger en landsby nær Rethimno, hvor politiet måtte flytte halvdelen af indbyggerne med tvang, for at standse en vendetta.
Og det er såmænd ikke fordi kretenserne er uciviliserede - det har alt med æresbegreber og tætte familiemæssige bånd at gøre.
Og da jeg har 4 sønner, der nu er voksne, har jeg forklaret dem, at lokale piger er no go - medmindre det var den eneste ene, som de gerne ville giftes med.
Og den græske skilsmisseprocent er under 3%.
Det er ikke som Danmark - bare med bedre vejr - det er en helt anden verden.
Hvem er Kristoffer?
Hvorfor får vi ikke at vide, hvem pigen er?
Hvem er Ida Meyer?
Hele artiklen emmer af kvindelig hjemmehygge.
Tankegangen omkring graviditeten tager udgangspunkt i kvindetanker, og nedvurderer eller udraderer mandlige tanker. Og hvorfor ønskede pigen ikke prævention i deres samvær? Mystisk artikel, og mærkelige kommentarer.
@ Rasmus Kongshøj
"Begge har ansvar, men konsekvenserne af manglende ansvar er forskelligt. Hos ham er det ubelejligt, mens det for hende kan være uoverskueligt da hun lægger krop til"
Deraf at ansvaret for en mand er anderledes end for en kvinde. Det er uacceptabelt at tvinge en kvinde til at tage ansvaret for et barn hun ikke ønsker
@ Alexander Nørup:
Det var nu ikke mig der skrev ovenstående, men jeg er i øvrigt enig med dig.
Hvis manden deponerer sine kropsvæsker hos en kvinde, fraskriver han sig muligheden for veto. Hun beslutter om der kommer barn eller ej, og han må afvente.
Med venlig hilsen
Lennart
tak til mette grimstrup, snart den eneste fornuftige i det her bundt, som kan se nuanceret og med en vis medfølelse for alle i situationen.
og til kampman og resten af slænget - jamen vi må da se og få en masse mere uønskede graviditeter, tænk hvor meget ansvarlighedsniveauet kunne vokse ved det i danmark, ikke?
vi siger ikke der er nogen lette løsninger, vi siger bare der er et stort problem, som man måske burde tage lejlighed til at se lidt mere nuanceret på og prøve at finde en bedre løsning i stedet for den her bedrevidende ansvarlighedsprædiken
Nu kender jeg ikke den kommende moders syn på graviditeten. Om den var uønsket eller ej.
Ligeledes kender jeg ikke - tilsyneladende i modsætning til en del af debattørerne - de nærmere omstændigheder omkring undfangelsen. herunder om der blev anvendt prævention.
Jeg bider dog mærke i at moderen tilsyneladende ikke er voldsomt interesseret i at bevare relationen til faderen.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, at den naturlige konsekvens af visse meddebattørers holdning jo må være, at de også er modstandere af fri abort.
Anders Jensen
" at de også er modstandere af fri abort."
Næh, det har du nu ikke ret i - men eftersom det er kvinden der skal lægge krop til en abort, må det indlysende være hendes helt eget valg.
Bob Jensen
Jeg synes ikke der har været tale om nogen gardinprædiken om ansvarlighed - men en vis undren over at en ung mand på 24 ikke har gjort sig klart at sexualakten - ud over fornøjelsen - også kan medføre at slægten bliver videreført - helt utilsigtet.
Det kan man beskytte sig imod, omend historien ikke melder noget om hvorvidt det var tilfældet.
Men i det påkommende tilfælde var graviditeten altså kun uønsket af faderen, og moderens bevæggrunde kender vi intet til, da artiklen er vinklet ud fra den unge mands synspunkt.
Måske skulle han have ofret lidt tid på at lære trunten bedre at kende, inden "det var bare for sjov."
Rasmus Kongshøj;
"Vi andres opgave er at lade være med at fordømme dem, og opføre os som om de har gjort noget utilgiveligt. I stedet bør vi acceptere og støtte dem i forældrerollen."
Det er præcis det som er de kommende "bedsteforældres" opgave.
Indimellem glipper det totalt for dem og de har mega travlt med at gøre deres søn/datter til et lille barn som det er synd for. De skal ikke lempes ind i en offerrolle, men støttes i deres forældrerolle og ansvarlighed. De er jo voksne, 24 år, så har de haft stemmeret i 6 år , og er man gammel nok til at bestemme ved valg , bør man da være voksen nok
@ Bob Jensen
Du skyder før du tænker.
Med venlig hilsen
Lennart
lennart, næ, men det må du selvfølgelig godt synes
”Han tager sit ansvar på sig”
Nå gør han det? Han fatter ikke at han ikke kan overtale hende til at få en abort, og heller ikke at de ikke kan være venner - efter den start hvor han giver sig til at grine, da han får nyheden.
Han føler intet ved at skulle være far, men håber det kommer med tiden. Men det er nok tvivlsomt, eftersom han i første omgang håbede på, at der ved scanningen var noget galt med barnet.
Der er intet som helst der tyder på, at han tænker på andet end sine egne rettigheder. Den slags genererer ikke følelser.
Ansvaret og konsekvensen har kvinden derimod taget, og det har fortjent respekt.
Det bødes der for i mange år, som kun var en stakåndet glæde.
Vinklingen af denne 'case story' er avisens (journalistpraktikantens), og vi har ikke hørt den vordende mors version af, hvordan det gik så galt, som det åbenbart er gået.
Måske ville læserreaktionerne have været anderledes, hvis det var pigen, praktikanten havde fulgt og interviewet et par gange.
Som historien er vinklet fremstår Kristoffer som en tankeløs og ekstremt umoden 24-årig.
Men hvem siger egentlig, at den forurettede gravide pige er mere moden og bedre skikket til at løfte det ansvar for et lille nyt liv, som hun insisterer på at lægge halvdelen af på hans skuldre, end hun selv er til at løfte sin egen halvdel af det, når hun står med resultatet af deres fælles letsindighed i armene?
Nowbody knows - måske er hun lige så tumbet og tankeløs som Kristoffer, når det kommer til stykket.
Nu er det så bare ham og ikke hende, der har været dum nok til at stille op i arenaen som skydeskive for den altid redebonne forargelse over "nutidens ansvarsløse ungdom".
@) Rannevig Marie Jørgensdotter Spliid:
"Det skulle da være en debat om, hvorvidt vi her i landet seksual-uddanner folk tilstrækkeligt eller ej."
Uden saks og klister, ingen journalister.
Hvis redaktøren finder en case story relevant for den målgruppe, avisen appellerer til, bliver den bragt med den vinkling, redaktøren finder samfundsrelevant, i de spalter, som han eller hun redigerer. Ellers får den ingen gang på jorden.
Det troede jeg var en offentlig hemmelighed efter den mediestorm historierne om "Fattig-Carina" og "Dovne Robert" afstedkom - også i nærværende organ for den højere oplysning.
Og når det ikke er pigen, der piver i spalterne her, så er det mulig- og sandsynligvis, fordi det ikke er hende, der er blevet opsøgt og inviteret til at krænge sin sjæls kvide ud for den udsendte medarbejder :-)
Sider