Læsetid: 7 min.

På rejse efter den gode samvittighed

Turister hungrer efter at gøre noget godt og komme så tæt på fremmede kulturer som muligt. Derfor betaler de for at lave velgørenhedsarbejde i ulande og underviser skolebørn i townships, passer børn på børnehjem eller fodrer truede dyrearter. Det har kommercielle rejsebureauer set potentialet i. Turisme kombineret med frivilligt arbejde er den hurtigst voksende turismeform
På tur. Et børnehjem i Den Tredje Verden – som her et drengehjem i Indien – har altid behov for flere ressoucer. Derfor er de frivillige fra Vesten velkomne. Men den flygtige trafik er ikke uproblematisk for børnene, som ofte i forvejen har svært ved at knytte sig til at andre.

På tur. Et børnehjem i Den Tredje Verden – som her et drengehjem i Indien – har altid behov for flere ressoucer. Derfor er de frivillige fra Vesten velkomne. Men den flygtige trafik er ikke uproblematisk for børnene, som ofte i forvejen har svært ved at knytte sig til at andre.

Dar Yasin

1. december 2012

Da den sidste karakter var skrevet i den røde studenterhue og tømmermændene fra studenterfesterne var væk, mente Pernille, at det var tid til at tænke på andre end sig selv. Hun var træt af egoisme og ligegyldigheder. Træt af at beklage sig over lektier, over at stå tidligt op og over hele tiden at forholde sig til ting, som i hendes hoved egentligt var ret overfladiske. Nu ville hun gerne give noget af sig selv til andre. Hun ville lave frivilligt arbejde. Ikke bare i Danmark, men i et land, hvor der var mennesker, som virkelig havde brug for hendes hjælp og et sted, hvor hun kunne gøre en forskel.

»Jeg følte ikke, at jeg kunne gøre noget godt i min hverdag. Jeg kunne selvfølgelig hjælpe, mine venner, min familie og sådan, og i det hele taget sørge for at skabe god stemning, men jeg ville gerne rejse et sted hen, hvor der virkelig var brug for min hjælp,« fortæller Pernille om sin beslutning om at købe en rejse til Nepal, hvor hun skulle arbejde på et børnehjem tæt på hovedstaden, Kathmandu.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

En af grundene til frivilligt direkte arbejde, er vel, som der også står i den delvise skønlitterære forsøgte form i artiklen, er, at man gerne vil se om ens "hjælp" nytter noget. Man er ganske enkelt træt af, at spekulere på, om det er 10, 15 eller 20% af ens penge som når frem til dem som har brug for dem, når man støtter en eller anden anerkendt nødhjælpsorganisation. Og om resten går til administration eller forsvinder i politikernes lommer i modtagerlandene? Man ved det ikke. Og man ved heller ikke om projekterne bliver fulgt op eller de bare sygner hen.

Men hvis man virkeligt ville gøre noget, som hjælper umiddelbart, så kunne man jo tage at besøge ulandenes fængsler med penge og madvarer. Husk ikke i metaldåser og ikke noget som kan bruges som stikvåben. Her for man syn for sagen, hvis man overhovedet kan komme ind. Men man kan måske få opsnuset et navn på en indsat, og så er vejen som regel banet for et besøg. Har de indsatte været for en dommer overhovedet? Hvordan er belægningsprocenten? Hvordan er maden? Hvor høj er dødprocenten blandt fangerne? Hvad sidder de inde for? Hvad er det for en social gruppe, som hovedsagelig er i fængsel? Hvad sidder de ind for? Og så videre. Her vil man få indblik i livssituationer, som man ikke tror findes. Så værgo', hvis man gerne vil prøve noget som virker 'syret', og ikke alene glade og jublende børn. Selvom det selvfølgelig også er al ære værd.

Brian Pietersen

Jens

det er utroligt at det er nødvendigt..... hvis folk ikke er i stand til at se mennesker har det dårligt i det land de bor i...så ...

det skal ik forstås som jeg ik synes mennesker uden for landets grænser ik trænger til hjælp... men.. man hjælper bedst andre når der er styr på ens eget hus.

desuden skaber det nok stille og roligt en dårligere stemning her i danmark.

@Brian. Det er ikke fordi, folk ikke er i stand til at se, at der er mennesker der har det dårligt i deres eget land. Historien om Pernille illustrerer godt, hvordan den danske ungdom jagter oplevelser fra bund til top af Maslows behovspyramide. De vil det hele: Rejse jorden rundt, sætte fod i så mange lande som muligt og så vil de "lære en fremmed kultur at kende og leve på deres måde" eller "gøre en forskel for nogle der har det svært". Men deres interesse for ulandene og deres nød/kultur er flygtig. De fleste vender aldrig tilbage for de skal prøve noget nyt. De indgår ikke relationer; i virkeligheden er de bare taget til en udvidet form for zoologisk have.

Lise Lotte Rahbek

Umiddelbart - og det er ikke gennemtænkt - synes det som en dårlig ide at lade børn,
som i forvejen har problemer nok,
udsættes for denne zoologiske have-turisme.

Der er mange muligheder for at få en på opleveren i et par måneder i udlandet uden at det involverer børneprojekter.
Det minder lidt for meget om at anskaffe sig en sommehus-kat.

Brian Pietersen

Julie..

jeg synes bare det er betænkeligt hvor lidt forståelse mange har det med deres medmennesker... og rigtig mange af de unge på universitet hvor jeg er har meget svært ved at se og forstå.

Vibeke Svenningsen

Der er intet odiøst i at unge mennesker gerne vil ud og opleve verden fx med rygsæk også gerne gøre en lille forskel og se andre sider end blot traditionelle backpackersteder. Jeg ser intet modsætningsforhold til fx senere i livet at blive besøgsven, yde lektiehjælp eller træner i en sportsklub.

Dog beskrives de etiske dilemmaer ved denne form for rejsen font i artiklen.

Forskellen er at når unge tager ud for at engagere sig i børns liv er det udtryk for en flygtig interesse der burde være en vedvarende forpligtelse. "Hjælpen" ydes, ydes udelukkende og helt og holdent på givernes præmis. Det handler om giverne, ikke modtagerne og det kan vi vel godt blive enige om er en skævridning. At arbejde på børnehjem falder under samme kategori som whitewater rafting eller dykning. De fleste vender aldrig tilbage til de steder, hvor de "knyttede" så tætte bånd, fordi de hellere vil til et nyt land, på en ny rejse og møde en ny kultur.