På rejse efter den gode samvittighed

Turister hungrer efter at gøre noget godt og komme så tæt på fremmede kulturer som muligt. Derfor betaler de for at lave velgørenhedsarbejde i ulande og underviser skolebørn i townships, passer børn på børnehjem eller fodrer truede dyrearter. Det har kommercielle rejsebureauer set potentialet i. Turisme kombineret med frivilligt arbejde er den hurtigst voksende turismeform
På tur. Et børnehjem i Den Tredje Verden – som her et drengehjem i Indien – har altid behov for flere ressoucer. Derfor er de frivillige fra Vesten velkomne. Men den flygtige trafik er ikke uproblematisk for børnene, som ofte i forvejen har svært ved at knytte sig til at andre.

På tur. Et børnehjem i Den Tredje Verden – som her et drengehjem i Indien – har altid behov for flere ressoucer. Derfor er de frivillige fra Vesten velkomne. Men den flygtige trafik er ikke uproblematisk for børnene, som ofte i forvejen har svært ved at knytte sig til at andre.

Dar Yasin
1. december 2012
Delt 7 gange

Da den sidste karakter var skrevet i den røde studenterhue og tømmermændene fra studenterfesterne var væk, mente Pernille, at det var tid til at tænke på andre end sig selv. Hun var træt af egoisme og ligegyldigheder. Træt af at beklage sig over lektier, over at stå tidligt op og over hele tiden at forholde sig til ting, som i hendes hoved egentligt var ret overfladiske. Nu ville hun gerne give noget af sig selv til andre. Hun ville lave frivilligt arbejde. Ikke bare i Danmark, men i et land, hvor der var mennesker, som virkelig havde brug for hendes hjælp og et sted, hvor hun kunne gøre en forskel.

»Jeg følte ikke, at jeg kunne gøre noget godt i min hverdag. Jeg kunne selvfølgelig hjælpe, mine venner, min familie og sådan, og i det hele taget sørge for at skabe god stemning, men jeg ville gerne rejse et sted hen, hvor der virkelig var brug for min hjælp,« fortæller Pernille om sin beslutning om at købe en rejse til Nepal, hvor hun skulle arbejde på et børnehjem tæt på hovedstaden, Kathmandu.

Veninden, hun skulle rejse med, var skeptisk. Egentligt ville Pernille gerne have arbejdet i mindst tre måneder, men trods sit forsøg på at overbevise veninden med argumenter som: »Hvis man skal have noget ud af det, bliver vi nødt til at være væk i længere tid,« og »Hvis man virkelig skal lære et land at kende, så skal man arbejde hos de lokale.«, måtte de til sidst indgå et kompromis, og købe en jordomrejse, der både gik til Afrika og Asien, men også indeholdt en måned på et børnehjem.

Kommerciel rejseform

Motiveret af at gøre noget godt forlader et stigende antal unge som Pernille og hendes veninde deres nære hverdag og rejser til udviklingslande for lave frivilligt arbejde.

Og den frivillige turisme vokser støt og begynder at blive organiseret på samme måde som andre former for turisme, fortæller Janne Jørgensen Liburd, lektor, ph.d. og forskningsansvarlig underviser i International Turisme og Fritidsmanagement på Syddansk Universitet.

»Det, at folk rent faktisk betaler for at få lov at arbejde i deres fritid, er meget markant anderledes, end det vi kender fra den traditionelle form for masseturisme,« siger hun.

I Danmark er der flere rejsebureauer og organisationer, som arrangerer og planlægger rejser, der indeholder et element af frivilligt arbejde. Mulighederne er kun blevet flere de seneste år, da det ikke længere kun er ngo’er, som for eksempel Mellemfolkeligt Samvirke, der sender folk af sted. Kommercielle rejseselskaber har også opdaget, at der er et marked for den frivillige turisme, som lige nu betragtes som den hurtigst voksende sektor i turismeindustrien.

»Førhen var det ngo’er, som indførte de lokalt baserede projekter ved at arbejde sammen med lokalsamfundene og undersøge, hvad samfundene kunne drage fordel af. De nye kommercielle operatører forsøger at finde fællesskaber, hvor de kan placere frivilligturisme, så den frivillige turist kan arbejde med det, vedkommende foretrækker,« fortæller professor Stephen Wearing fra University of Technology Sydney, som har forsket i den frivillige turisme.

Stephen Wearing forudsiger desuden, at tendensen fortsat vil blive endnu mere markant.

Tendensen er stadig størst i lande som USA og England, men for kun to år siden begyndte rejseselskabet Kilroy Travels Danmark også at sælge rejser med frivilligt arbejde.

»Vi har opdaget en ny efterspørgsel fra folk, som gerne vil udføre frivilligt arbejde, så det har altså været en klar tendens, at vores målgruppe gerne vil kombinere den rejse, de alligevel er på, med frivilligt arbejde. Det frivillige arbejde er ikke nødvendigvis hovedformålet med rejsen,« fortæller Michael Atzen, som er marketingschef ved Kilroy Travels, som fortæller, at rejseselskabet i 2013 regner med en fordobling i antallet af forespørgsler på produkter, hvor frivilligt arbejde indgår.

Et kulturchok

»Sister, sister, sister.« Børnene kom løbende med nysgerrige øjne og flagrende arme for at tage imod de to danske piger. Modtagelsen var så voldsom, at det krævede en dyb indånding, inden Pernille og hendes veninde steg ud at taxaen, der havde kørt dem fra den nepalesiske hovedstad til børnehjemmet.

»Da jeg kom ud af bilen, omfavnede de mig, mens de hoppede og sprang. De kyssede og krammede, og jeg vidste egentligt slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, for jeg havde slet ikke regnet med, at det var sådan de ville reagere, selv om jeg virkelig havde forberedt mig og tænkt meget over det,« husker Pernille.

»Sister, sister, sister,« råbte børnene overgearede indimellem ordene på nepalesisk, inden lederen på børnehjemmet, eller moderen, som hun blev kaldt, viste pigerne op til deres værelse, der lå på børnehjemmets øverste etage.

»Det her er syret,« kan Pernille huske, at de sagde til hinanden, mens de satte deres rygsække på sengen og begyndte at pakke ud.

Kritik af korte ophold

De fleste frivillige turister vil arbejde med børn på børnehjem eller på skoler, og oftest varer det frivillige arbejde mellem 14 dage og to måneder. Rejseselskabet Kilroy Travels anbefaler dog på deres hjemmeside, at alle som minimum opholder sig 6-8 uger på de projekter, som har med børn og unge at gøre.

»Hvis du vil have den rigtige oplevelse af, hvad det vil sige at være frivillig, så kræver det at man opholder sig i længere tid. Jo længere tid du er der, desto tættere knyttet bliver du også til de her børn,« siger han og tilføjer, at selvom det er anbefalelsesværdigt at opholde sig i over en måned, er det også muligt at tage et kort ophold på helt ned til 14 dage.

Netop de frivilliges korte ophold på børnehjem er et af de mest diskuterede forhold, den frivillige turisme har affødt.

»Frivilligt arbejde på et børnehjem giver arbejdskraft og ressourcer til de organisationer, der står bag børnehjemmet, og samtidig får den frivillige turist følelsen af at gøre noget godt. Men diskussionen går på, at den konstante udskiftning af frivillige skaber tilknytningsproblemer for børnene,« fortæller professor Stephen Wearing.

Professor og ph.d. Linda Richter fra Human Sciences Research Council i Sydafrika mener, at de voksende interesse for at kombinere frivilligt arbejde med turisme har skabt en risikosituation for sårbare børn og unge. Hun har i sin forskning beskrevet korte turistrejser til Afrika syd for Sahara, som involverer frivilligt arbejde med forældreløse børn, der er smittet med hiv. Linda Richter vurderer, at turismen har menneskelige omkostninger, når rejseselskaber tillader turister at yde omsorg overfor små børn, og hun er betænkelig ved virkningerne af de korte ophold, fordi der kun opstår flygtige følelsesmæssige relationer mellem børnene og de frivillige.

Linda Richter hævder, at de små børns oplevelse med skiftende hjælpere efterlader dem sårbare og sætter dem i stærkt øget risiko for psykosociale problemer, der kan påvirke deres langsigtede trivsel.

Michael Atzen fra Kilroy Travels er klar over den skepsis, som er rettet mod turismeformen, og fortæller, at rejseselskabet netop imødekommer den ved at anbefale længere ophold: »De (børnene) oplever stor udskiftning i frivillige personer, men vi tror på, at værdien af det, man er med til at give, igen er så meget større. Mange af projekterne er dybt afhængige af de personer, der kommer ud og hjælper, og i det lange løb, er de med til at ændre børnenes fremtid. De lærer en vestlig kultur at kende på godt og ondt, og de lærer fremmede mennesker at kende, hvilket kan være med til at give dem et håb om en god fremtid,« siger han.

Når Pernille ser tilbage på de oplevelser hun havde på børnehjemmet, synes hun, at en måned var for kort tid.

»Det er naivt at tro, at man kan tage ned en måned og ændre noget som helst. Det går meget hurtigt, og det optimale ville nok være at blive et år eller lignende. Jeg lærte meget af det, men jeg ved ikke, om jeg ændrede specielt meget for børnene,« siger hun.

I løbet af opholdet blev børnene reserverede, og sommetider følte hun sig for meget som en turist, når børnene tiggede penge eller forventede at få gaver. Det havde de nemlig oplevet, at andre frivillige før havde gjort. Eller når moderen på børnehjemmet ikke ville have, at de hjalp til i køkkenet, men i stedet vartede dem op.

»Hvis der kommer en ny frivillig hver måned, kan man jo ikke fortænke dem i, at de ikke orker at lave nye relationer hele tiden,« siger hun, og tilføjer:

»Men jeg vil gerne lave frivilligt arbejde igen, men så vil jeg være der i længere tid. Jeg vil ikke være Planfadder eller donerer penge, for jeg vil gerne selv se, at det nytter noget og bruge mig selv. Om det så er at bygge en brønd i en landsby eller passe børn på et børnehjem er ligegyldigt.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

En af grundene til frivilligt direkte arbejde, er vel, som der også står i den delvise skønlitterære forsøgte form i artiklen, er, at man gerne vil se om ens "hjælp" nytter noget. Man er ganske enkelt træt af, at spekulere på, om det er 10, 15 eller 20% af ens penge som når frem til dem som har brug for dem, når man støtter en eller anden anerkendt nødhjælpsorganisation. Og om resten går til administration eller forsvinder i politikernes lommer i modtagerlandene? Man ved det ikke. Og man ved heller ikke om projekterne bliver fulgt op eller de bare sygner hen.

Men hvis man virkeligt ville gøre noget, som hjælper umiddelbart, så kunne man jo tage at besøge ulandenes fængsler med penge og madvarer. Husk ikke i metaldåser og ikke noget som kan bruges som stikvåben. Her for man syn for sagen, hvis man overhovedet kan komme ind. Men man kan måske få opsnuset et navn på en indsat, og så er vejen som regel banet for et besøg. Har de indsatte været for en dommer overhovedet? Hvordan er belægningsprocenten? Hvordan er maden? Hvor høj er dødprocenten blandt fangerne? Hvad sidder de inde for? Hvad er det for en social gruppe, som hovedsagelig er i fængsel? Hvad sidder de ind for? Og så videre. Her vil man få indblik i livssituationer, som man ikke tror findes. Så værgo', hvis man gerne vil prøve noget som virker 'syret', og ikke alene glade og jublende børn. Selvom det selvfølgelig også er al ære værd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Jens

det er utroligt at det er nødvendigt..... hvis folk ikke er i stand til at se mennesker har det dårligt i det land de bor i...så ...

det skal ik forstås som jeg ik synes mennesker uden for landets grænser ik trænger til hjælp... men.. man hjælper bedst andre når der er styr på ens eget hus.

desuden skaber det nok stille og roligt en dårligere stemning her i danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Julie  Vulpius

@Brian. Det er ikke fordi, folk ikke er i stand til at se, at der er mennesker der har det dårligt i deres eget land. Historien om Pernille illustrerer godt, hvordan den danske ungdom jagter oplevelser fra bund til top af Maslows behovspyramide. De vil det hele: Rejse jorden rundt, sætte fod i så mange lande som muligt og så vil de "lære en fremmed kultur at kende og leve på deres måde" eller "gøre en forskel for nogle der har det svært". Men deres interesse for ulandene og deres nød/kultur er flygtig. De fleste vender aldrig tilbage for de skal prøve noget nyt. De indgår ikke relationer; i virkeligheden er de bare taget til en udvidet form for zoologisk have.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Umiddelbart - og det er ikke gennemtænkt - synes det som en dårlig ide at lade børn,
som i forvejen har problemer nok,
udsættes for denne zoologiske have-turisme.

Der er mange muligheder for at få en på opleveren i et par måneder i udlandet uden at det involverer børneprojekter.
Det minder lidt for meget om at anskaffe sig en sommehus-kat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Julie..

jeg synes bare det er betænkeligt hvor lidt forståelse mange har det med deres medmennesker... og rigtig mange af de unge på universitet hvor jeg er har meget svært ved at se og forstå.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Der er intet odiøst i at unge mennesker gerne vil ud og opleve verden fx med rygsæk også gerne gøre en lille forskel og se andre sider end blot traditionelle backpackersteder. Jeg ser intet modsætningsforhold til fx senere i livet at blive besøgsven, yde lektiehjælp eller træner i en sportsklub.

Dog beskrives de etiske dilemmaer ved denne form for rejsen font i artiklen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Julie  Vulpius

Forskellen er at når unge tager ud for at engagere sig i børns liv er det udtryk for en flygtig interesse der burde være en vedvarende forpligtelse. "Hjælpen" ydes, ydes udelukkende og helt og holdent på givernes præmis. Det handler om giverne, ikke modtagerne og det kan vi vel godt blive enige om er en skævridning. At arbejde på børnehjem falder under samme kategori som whitewater rafting eller dykning. De fleste vender aldrig tilbage til de steder, hvor de "knyttede" så tætte bånd, fordi de hellere vil til et nyt land, på en ny rejse og møde en ny kultur.

anbefalede denne kommentar