Læsetid: 8 min.

’Puritanisme er ikke særligt venstreorienteret’

Kapitalisme, kristendom, konventioner og overforbrug – julen rummer alt det, venstrefløjens samfundskritik er rettet mod. Og historisk er der gjort mange forsøg at udvikle en antijul eller en alternativ jul. Men træet, festen, samværet og gaverne lader sig ikke sådan lige skifte ud. Hver gang en ny generation af kritiske fornyere gør forsøget, bliver de sat på plads – af deres egne børn
Kapitalisme, kristendom, konventioner og overforbrug – julen rummer alt det, venstrefløjens samfundskritik er rettet mod. Og historisk er der gjort mange forsøg at udvikle en antijul eller en alternativ jul. Men træet, festen, samværet og gaverne lader sig ikke sådan lige skifte ud. Hver gang en ny generation af kritiske fornyere gør forsøget, bliver de sat på plads – af deres egne børn
1. december 2012

Enhedslistens Per Clausen aner det i virkeligheden ikke selv. Han ved ikke, at han står for den nye måde at holde antijul på, når han et par dage før juleaften tager af sted til strandene i Sydøstasien, Mellemamerika eller bare til et sted, hvor det er varmt – og først vender hjem igen efter nytår.

»Der er jo en rimelig anmassende kommercialisering, der foregår, det er lige voldsomt nok. Men det er da ikke noget, der generer mig synderligt,« siger Per Clausen. Nu kan han bare bedst lide at rejse væk. Det har intet at gøre med, at han er venstreorienteret, det er bare noget, han gør. Og hvis der er en moderne modstand mod julen, er det sådan, den ser ud i dag.

»Det har ikke noget med politisk overbevisning at gøre. Jeg har bare ikke noget særligt forhold til det med at holde jul,« siger Per Clausen.

Men engang var det en holdningsmæssig markering på dele af venstrefløjen ikke at holde jul eller at udskifte julefesten med et alternativ.

For at lægge afstand til kristendommen, det kommercielle, dyrkelsen af kernefamilien og fastlåste traditioner. En svær modstand, som ofte gik i sig selv, når de alternative selv fik børn, mener Benno Blæsild, der i dag er direktør for Fregatten Jylland, og tidligere har været juleomviser i Den Gamle By i Aarhus og forsket i og skrevet bøger om jul og juletraditioner.

Han var selv venstreorienteret i 70’erne og husker kollektiverne som temmeligt affolket den 24. december, fordi beboerne tog hjem til forældrene for at holde jul. Det ændrede sig, da de så selv fik børn.

»Da kollektivisterne selv fik børn, begyndte de at holde en anderledes, kollektiv jul. Jeg har set mange billeder af interessante juletræer – med en rød stjerne i toppen, eller hvor der var sat flagguirlander med Karl Marx på træet i stedet for julehjerter. Der blev holdt fester med rødvin og brune ris. Det var modbevægelsen, hvis man for alvor ikke ville kernefamilien og traditionen. Men man kommer ikke uden om, at det var en erstatningsjul. Og at det alt andet lige stadig var et juletræ.«

Hjem til mor og far

Det er præcis sådan, forfatter til Hippie-bøgerne Peter Øvig Knudsen, der som ung var medlem af ungdomsorganisationen under Kommunistisk Arbejderparti, selv har holdt jul. Han tog pligtskyldigst hjem til sine forældre, han sprang vel også over nogle gange, og så tog han selv julen op igen, da han fik børn.

»Det slipper man ikke for. Men jeg synes også, det er ret hyggeligt,« siger Øvig Knudsen.

Historikeren Morten Thing, der født og opvokset i en kommunistisk familie og selv har tilhørt den partiløse venstrefløj det meste af sit voksne liv, husker det på samme måde.

»I min ungdom tog jeg hjem til mine forældre og fejrede jul. Det gjorde vi alle sammen. Og så mødtes vi senere på natten og fortalte, hvad vi havde fået i gave, og så drak vi os fulde eller røg os skæve, eller hvad vi ellers foretog os,« siger Morten Thing, der har jødiske rødder og i dag holder det, han kalder for hybrid jul – en jul, der hverken har noget med hannukah eller kristen jul at gøre, men som er en traditionel ikkereligiøs jul, hvor hele familien samles, hvor der er juletræ til loftet, god mad, gaver og meget at drikke. Det begyndte, da han selv fik børn.

For den 24. december er barnets dag, siger historiker Benno Blæsild. Det har gjort den til et følelsesanliggende, som de venstreorienterede har delt med resten af samfundet. Det har ikke meget med religion at gøre, og det bekymrede præsterne allerede tilbage i 1200-tallet, hvor de skrev til Paven i Rom, at velhavende familier var begyndt at holde jul for deres børn, som de ødelagde med legetøj og søde sager, som de gav dem ved et træ i stuen.

»Vi har godt nok fået iklædt julen en kristen forklaring, men den har i virkeligheden altid været barnets dag. Og det er julen, der bliver symbolet på det, der holder kernefamilie sammen. Så på den måde har venstrefløjen i virkeligheden ikke noget forklaringsproblem,« siger han.

Alligevel var det ikke moderne i 70’erne, at holde fast i juletraditionerne, husker tidligere politiker og socialrådgiver Gunvor Auken, der har pendlet mellem at være medlem af Socialdemokraterne og Venstresocialisterne og som venstreorienteret grundtvigianer altid har holdt fast i juletraditionerne.

»Der var dengang en meget kritisk holdning til alt, hvad der hed traditioner, familie og tro. Jeg kender ikke nogen, der taler mere fundamentalistisk om kristendommen og dens traditioner end de venstreorienterede, og jeg må indrømme, at det har irriteret mig grænseløst,« siger Gunvor Auken, der altid har holdt jul, som man gjorde det i hendes familie. Hver aften i julen mødtes de omkring juletræet og sang salmer.

»Det er en gave, at man har en form, man går ind i. At man bare ved med hinanden at sådan er det. Selv har jeg haft det svært med skiftet fra de gamle traditioner til den kommercialisering, vi ser i dag, hvor julen starter 1. december og slutter anden juledag, og hvor det at købe ind til jul er langt mere afgørende end de gamle værdier.«

Harmonerer fint

»Jeg har aldrig tænkt over det spørgsmål,« siger Enhedslistens partileder Johanne Schmidt-Nielsen. »Om det harmonerede med at være venstreorienteret. Det må nok være, fordi jeg synes, at det harmonerer fint.«

Det er ikke, fordi hun ikke har fået venstreorienterede gaver. En ged, en fodbold eller en flok høns. Det må være, fordi giveren havde tænkt, at det passede bedre, ræsonnerer hun.

»Jeg er faktisk blevet ret glad for de høns. Selv ender jeg desværre som oftest med at købe julegaver i Magasin ved sekstiden den 23. december, og det er ikke et behageligt tidspunkt at købe julegaver på. De bliver nemt lidt dyrere på den måde, men på den anden side kompenserer det måske for den manglende omtanke. For den er der sjældent tid en sen eftermiddag den 23.«

Selv kan Johanne Schmidt-Nielsen godt lide at holde jul. Både at give gaver, traditionerne og maden.

»Jeg er enormt glad for både sukker og fedt, det er noget, jeg holder enormt meget af både i januar, februar og alle andre måneder, så på den måde går julemaden godt i spænd med min generelle madsmag. Jeg er lidt ked af, at jeg ikke kommer fra en familie, hvor vi spiser brunede kartofler. Smeltet sukker er noget, der vil klæde enhver dansk, bleg vinterkartoffel.«

I Danmark var der ikke skyggen af modstand mod julen frem til 1960’erne og 70’erne. Heller ikke blandt kommunisterne, hvor man op igennem 20’erne og 30’erne fejrede jul, som man altid havde gjort, også selv om man i Sovjetunionen for længst havde udskiftet julefesten med en nytårsfest og opbygget en kult omkring den, hvor Fader Vinter kom med nytårsgaver til børnene, og hvor der blev festet omkring nytårstræer som man pyntede med nytårspynt. Det var glaskugler, godt nok med hammer og segl, men alligevel. Og under den tyske besættelse blev julen i Danmark ligefrem et symbol på modstanden mod fascismen.

»Det rød-hvide julehjerte bliver et symbol på, at man vil manifestere sin modstand mod besættelsen. Det er en måde at vise danskhed på mod tyskerne. Med julefesten viste man, at man stod sammen,« siger Benno Blæsild, der mener, at juletræet på det tidspunkt nærmest kunne ses som en slags antifascistisk totempæl. De kulturradikale, som tilhørte en del af venstrefløjen, importerede højæstetisk julepynt fra Sverige, blandt andet hvide engle og hjerter klippet ud i karton, og en hvid fredsdue, som fik lov til at hænge på juletræet.

»Under krigen havde man vigtigere ting at tage sig af end at være imod julen, og man brugte de lejligheder, man havde, til at mødes og til at manifestere, at sammenholdet i familien, var det stærkeste der fandtes.«

Da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet op igennem 50’erne, kom der samtidig en åbenhed over for, at man holdt de fester, man havde lyst til at holde, og at man også kunne lade være. Og i 60’erne begyndte opgøret med det fremherskende familiemønster og de fasttømrede traditioner, noget der kulminerede i 70’erne med kollektivbevægelse og ungdomsoprør. Men nogen særligt udbredt bevægelse vendt mod julen blvev det aldrig.

Det går amok

»Prøv lige og hør,« siger kogekone Camilla Plum, der tilbage i 70’erne var med Børnemagt, »vi har holdt lysfester siden tidernes morgen. Der er rigtig trist på denne her årstid, og vi venter på, at det vender. Det kristne kom til ret sent, og de lavede jo bare et hostile takeover på den jul, der var i forvejen, som helt elementært er en fest, hvor vi fejrer, at det går den anden vej.«

Camilla Plum elsker julen, og går i gang med at pynte lidt op i november. Så kommer resten til i december lidt efter lidt indtil det til sidst går helt amok med den store kasse med julepynt.

»Jeg har aldrig kunnet tage de her puritanister alvorligt. Bare fordi man er venstreorienteret, behøver man ikke at holde op med at nyde livet. Det er en fest for lyset og årstiden og samværet,« siger hun.

På det punkt har den økonomiske krise ført gode ting med sig, mener Camilla Plum.

»For eksempel at vi er holdt op med at købe alle de her mælkepiskere og ting, som ingen har brug for. Det groteske overforbrug har krisen lige taget toppen af. I stedet er der mange der er gået over til at lave et glas et eller andet igen,« siger hun.

Og det er netop julen som lysfest og ikke som religiøs højtid, som den venstreorienterede portal Modkraft.dk hver jul understreger. For nogle år siden skrev blogger Kasper Bjering Søby Jensen på sin blog på portalen et flere sider langt indlæg om, at julen ikke er en kristen højtid, men en fest, vi i Norden har holdt siden tidernes morgen.

»Det giver god mening ud fra en marxistisk materiel forståelse, at man holder julefesten, når solens timer er som mest sparsomme. Den religiøse forklaring på julen, man konstant bliver bombarderet med er misvisende,« siger Kasper Bjering Søby Jensen, der selv holder en traditionel jul, efter at han har fået børn. For sådan er det jo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg ved ikke om man er højre- eller venstreorienteret, hvis man bare ikke er disponeret for at følge "de fleste".

Men jeg håber, at alle holder den Jul (eller lader være) som de ønsker! :-)

Rasmus Kongshøj

Hvorfor skulle man ikke kunne fejre jul som venstreorienteret? Problemstillingen er helt forskruet. Livsstil og politisk holdning er ikke det samme, og har aldrig været det.

70'er-kollektivernes livsstilsmarxisme er ikke andet end en pusseløjerlig fodnote i socialismens historie.

Man kan - og bør - selvfølgelig problematisere det hårrejsende overforbrug, forventningspresset og alle de andre problemer der er med julen, men der er ingen grund til at ville gøre et problem ud af at vi holder en lysfest i den mørkeste tid, ej heller at vi følger nogle traditioner, der får os til at føle os forbunde med dem der kom før os.

jens peter hansen

Ak ja per Clausen holder jul, som de fede danskere der skal have noget på den dumme i varme behagelige omgivelser. At det skulle være puritansk eller antikommercielt, vil jo svare til at kalde et bordel for et kloster.
Det artiklen fortæller er at der er traditioner, der i det kolde nord aldrig har kunnet udryddes, selv og de brune ris og den rigtige mening en overgang kunne tage overhånd.
Jeg tror det var derfor juletræet, som jo ikke har en fis med kristendommen at gøre, men med julen at bestille, blev så eksponeret i hele landet. Ikke røre ved min jul. Sådan er det bare.
Såkan EL-medlemmer og lidrebukke beholde deres tropiske nætter for sig selv.

Julen er simpelthen noget svineri: En gigantisk kommerciel hjernevask, et kunstigt fremkaldt overforbrug i en tid som iøvrigt er præget af krise, ulighed og fattigdom, dyrkelse af overflade, fordummelse, fjas og pjat, national selvglæde endnu en gang og det hele byggende på en gammel hedensk fest overlagret af 2000 års kristen propaganda.

Og, Niels Engelsted, i den anden ende også neurosernes tid, som det overgjorte julehysteri jo demonstrerer. Men måske trods alt mere afdæmpet med tiden, fordi formerne bliver friere.

Brian Pietersen

Curt
der er intet galt i at holde fest..for mig er der ingen hjernevask, det er bare en tradition som landets befolkning har valgt at deltage i.... og jeg bruger den personligt til at se en masse mennesker jeg ik har haft tid til i en meget travl studietid..og uanset trosretning eller for mit vedkommende , ingen trosretning, er menneskelig samvær godt (og synes egentligt meget godt om at julen er af hedensk oprindelse)......
men er enig i at man kan bruge nogle af pengene på mennesker der trænger til hjælp.

Vi er - som systemet er indrettet for øjeblikket - alle afhængige af denne sanseløse og sanseforvridende kapitalisme, så vi kan bevare vores hus, have og stationcar. Uden julehandlen går vi 'alle' i panik. Samfundet falder fra hinanden. Krisen gnaver sig ,som et cykelsæde i mellemkødet, ind i vores bevidsted og vores billede af et velfungerende samfund svinder ind til en paniks frygt for, at ingen julegaver, ingen vækst og dermed ragnarok.

Vores forståelse af os selv som mennesker er så udpræget bundet i det moderne kapitalistiske system; gå på arbejde, gå hjem, køb nu noget, gå på arbejde, skid, spis, sov, knep... Og køb julegaver.

Aske Skov Andersen

For mig at se er der absolut intet mærkeligt i at fejre jul som venstreorienteret.
Det er en lidt underlig problemstilling, er det ikke? Der er vel ingen, der for alvor mener, at julen er en religiøs højtid?

Mht. til overforbrugsræset, som ganske rigtigt er ret vammelt, så er løsningen for en god venstreorienteret, der gerne, i en eller anden udstrækning i hvert fald, vil efterleve egne præmisser, vel ganske enkelt ikke at deltage?

Julen er hvad du ligger i den, julen har siden det 19 århundres national romantiske bølge, været et sammenskudsgilde af alt muligt underligt. Hvilket gør at du kan gøre med højtiden som du lyster og stadig kalde det jul. Du kan ovenikøbet lave en Atheistisk anti-kapitalistisk jul. Der er ingen grænser.

Sagt på en anden måde Julen er kun kapitalistisk og religiøs hvis du hopper med på den gængse og letter humoristiske kombination af overforbrug, Madsvinerri, gaveræs og selvhøjtidlige og moral prædikende kirkemesser. Men som sagt du kan jo bare undlade dette, der er jo ingen der tvinger dig ! Eller siger at din måde at holde jul på, ikke er ligeså rigtigt, måske lige med undtagelse af DF's hylekor.

En ting er sikkert julen bliver fejrer på hundredvis af måder globalt, så tag en slapper.

Jeg holder det, med vegetarmad, "gammel" julepynt , selv juledekorations pynt er genbrug, plastik juletræ (lavet af kinesiske slave børn og møg forrurende da det blev produceret og siden transporteret til Dk, men hey det kan genbruges i årevis)

Jeg bruger sådan set blot julen som undskyldningen for at lave lidt hygge med helbredsskadelige stearinlys, god mad i alm. Mængder. etc i en "mørk" tid. Alt det religiøse og materielle gaveræs rager mig en høstblomst, faktisk vil jeg helst være helt foruden. Men fanatisk er jeg ikke, det kan jeg være de andre 334 dage om året hé hé.

Jeg undlader blot ligegyldige gaver, druk, hor og Madsvinerri. Så min jul skal holdes på et så lille forbrug som muligt og hvor nærmest alt er genbrug fra de sidste mange år. Du kan sikkert holde en endnu mere miljørigtig fest, men så skal du nok ikke tage flyveren! En mere miljøsvinsk fest bliver sværere at holde, blot for at pointere dobbeltmoralen i dem der kritisere julen, men så tager en tur til Thailand i stedet!

Brian Pietersen

Nick

der er mange måder at leve på.. tryghed er godt..for de fleste.. jo værre vi behandler hinanden jo mere falder samfundet fra hinanden...ik fordi man er sammen med familie ved juletid.

de fleste er nødt til at have et sted at bo, jeg har personligt levet i et øvelokale... i lange perioder om sommeren i en campingvogn og så går jeg og fisker ..men.. det er der ikke mange de kan holde ud i længden.

et rimeligt hjem... tryghed.... og gøre ting man kan li uden det går ud over andre... må være rimeligt... hva fanden skal man ellers leve for ???

Ak ja, der er meget journalister ikke ved. Julen er en hedensk solhvervsfest, og i engelsk sprogbrug findes det gamle vikingeudtryk yule log og yule day stadig.
En yule log er en ordentlig kævle der bliver slæbt indendørs og brændt, ved at den langsomt bliver skubbet ind i ildstedet.
Så man har altid haft træ til jul.;-)

Og årsagen til at man i Rusland fejrer festen den 31. december skyldes at man i ortodokse kristne lande den dag fejrer Agios Vasili, der kommer med gaver til børnene.

Det befriende ved at fejre jul på Kreta er, at der ikke er den mindste antydning af jul før end midt i december, hvor palmer og appelsintræer (der har modne appelsiner nu) omvikles med lyskæder og den traditionelt todimensionale julekrybbe stilles op på det lokale torv.
Og da det er nu der høstes oliven, lægges der ikke alverden i julen - man har travlt med at arbejde.
Naboens juletræ er af plastik, med lys og musik i bedste amerikanske stil, og den 31. december når kirkeklokkerne ringer midnat bliver lyset slukket, og når det kort efter bliver tændt igen har Agios Vasili været der med gaver - gaver i klassen 5-10 euro.
Så spises den traditionelle kage, med en mønt i - og den der vinder har enten knækket en tand, eller får lykke resten af året.

Men i år er det børnejul, selv om den yngste er 22 - så vi holder jul i DK, med and, brunede kartofler, og rødkål - og med low cost gaver, og hvis børnene ellers er friske, farer de en tur i byen ved midnatstid og får sig nogle øl.
Og hvis de ellers er tovlige nok kommer de med et juletræ, selv om det er rimeligt idiotisk at slæbe et grantræ ind i stuen, set fra et økologisk synspunkt.

’Puritanisme er ikke særligt venstreorienteret’

Øh hvad?

Og her gik jeg og troede at det omsiggribende, bedrevidende og puritanske big-mother samfund langt hen af vejen er et projekt drevet frem af den moderne venstrefløj.

Ja for den anden fløj, af de to danske, er defineret af et nærmest ligegyldigt forhold til mange emner af simpel frygt for at udfordre dogmer og traditioner.

Den Thailandske jul er overfladisk og plastic-agtig.
Perfekt til at drikke sig i hegnet.

Jeg er træt af folk der skal fortælle mig at jeg ikke er 'rigtig' venstre-orienteret fordi dit og dat.

Den 'rigtige venstreorienterede' findes ikke. Det er en myte. Det med højre og venstre er een stor gråzone. Alle mennesker tilhører venstre og højre, nogle mere til venstre andre mere til højre. Desuden kan man ikke proppe alting ind i venstre/højre halløjsaet.

Julen er bare en fest i en mørk tid. Kommerciel så det driver men og hvad så? Den stegepande, bog eller tablet computer jeg måske får ville jeg selv have købt i løbet af det følgende år alligevel hvis jeg ikke havde fået det i julegave. Folk bruger ikke flere penge end de ville have brugt alligevel.
Ædegildet med fleskesteg og fed and osv., giver også fuldstændig mening for det er pissekoldt og det er nødvendigt med lidt ekstra polstring.

Hold op med at ville klassifiecere alting som højre/venstre, tak!

Niels

Kun ordet Jul og et par andre peditesser er fra denne solhvervs fest, mange af de andre traditioner er kommet via kommerciel indblanding eller fra andre hedenske fester, overtro og traditioner, bl.a kan nævnes den Romerske fest der også lå i december og hvor gave givning var en vigtig del.
Det er så tilføjet en julemand, der ligeså i dag er en cocktail af alt fra en helgen (Sct. Nicolaus), til den Saxiske Gud Woden (Minder lidt om Nordiske gud Odin) i forklædning (Father Christmas, Oprindelig var Santa Clause og Father Christmas ikke den samme person) Det er så sidenhen blevet kommercialiseret og i Danmark, fordansket (læs bor på Grønland "Gud faderbevares"), et Træ Og nogle Juletraditioner importeret fra Tyskland i det 19 århundrede af national romantiske religiøse tosser, som så fordanskede det (læs Dannebrogs flag etc). sidenhen er der indført pynt og traditioner fra England og isærdeleshed Sverige ( Julebuk og meget af julepynten et hentet fra Sverige)

Det hele tilført noget religiøsitet fra Kirken, dette skete allerede forholdsvis tidligt med den Romerske fest. Man ville ikke have sådan noget hedensk gris, fy føj. Så rykkede man bare Jesu fødsel så han yderst belejligt blev født samme tid i December som Den Romerske fest. Meget snedigt at man fik folk, til at fejre ham når folk nu ikke ville give slip på deres hedenske traditioner og fester.

Så Julen er noget skørt noget, derfor Muslimer, Buddhister etc. Også kan fejre Julen for når noget er et sammenskudsgilde af alt muligt skørt så kan man jo bare pille det ud man ikke kan lide.

Jørgen Muldtofte

Citat: "...og det bekymrede præsterne allerede tilbage i 1200-tallet, hvor de skrev til Paven i Rom, at velhavende familier var begyndt at holde jul for deres børn, som de ødelagde med legetøj og søde sager, som de gav dem ved et træ i stuen..."

Det er nyt for mig - vil det sige at historien om den halvandet hundrede år gamle tysk importerede tradition blot er et retrofænomen, og slet ikke traditionens oprindelse? (referencer udbedes om muligt...)

Mvh Jørgen

Enig med Curt Sørensen!!!

Som enlig folkepensionist uden pensionsopsparing kan man så gøre en dyd ud af sine holdninger når der alligvel ikke er råd til overforbrug af hverken mad eller gaver, eller en tur sydpå for at komme væk fra denne uanstændige øslen i en tid hvor der bliver stadig flere fattige danskere som ikke har råd til holde jul med ungerne.

Niels-Holger Nielsen

Hold da op... griner... det var godt nok forældede holdninger, der skulle være synonymt med at være venstreorienteret.

Tror du (Malin Schmidt) blander venstreorienteret sammen med Kommunisme - vel at mærke den gamle slags fra Sovjet Unionen.

Hvad er det egentlig for en 'jul' det skulle være specielt venstreorienteret ikke at fejre ?
Formentlig nissejulen
Ellers er forvirringen fuldbyrdet. .

Jens Thaarup Nyberg

@Lars Poulsen

" Den ‘rigtige venstreorienterede’ findes ikke. "

Jo: Den der hverken vil have nogen over eller under sig.

I Danmark er en af de traditionelle julemiddage en omgang flæskesteg med hele svineriet til (rødkål-brune kartofler og sovs). Det kan man ikke kalde overforbrug. Det er faktisk noget af det billigeste mad man kan købe. Det er faktisk dyrere at servere spaggetti med kødsovs. Men i de venstreorienterede kollektiver fra halvfjerdserne .Der var det mere politisk korrekt at servere spaggetti. Jeg har prøvet det på egen krop, jeg boede i kollektiv i ti år i halvfjerdserne og jeg blev mobbet hvis jeg kom hjem med svinekød.