Da Tønder Bank gik i gulvet for godt en uge siden, udløste det en ny bølge mistillid til det danske banksystem. Finanstilsynet kaldte sagen ’exceptionel’ og har ikke siden 2009 set så voldsomme overtrædelser af regnskabsreglerne. Erhvervs- og vækstministeren bebuder nye strammere revisionsregler – og medierne diskuterer, om der er behov for whistleblower-systemer i finansverdenen. Men trods de voldsommme reaktioner er det, som om at bankkrisen er ved at blive en del af normalbilledet.
24. august 2008: Roskilde Bank
Roskilde Bank blev i august 2008 den første bank siden 1928, som staten og Nationalbanken overtog. Banken var på det tidspunkt insolvent, men ingen ville købe den. Det var særligt store udlån til ejendomshandlere, der ramte banken hårdt, da boligmarkedet begyndte at gå ned. Det kom siden frem, at tre direktører få måneder inden banken krakkede udnyttede deres optionsprogrammer og sammenlagt tjente 55 millioner kroner.
10. oktober 2008: Bankpakke I
Den første bankpakke blev vedtaget, kort efter at den globale finanskrise for alvor slog igennem. Bankpakken betød, at staten stillede garantier for indskud i de banker, som tilmeldte sig en ordning. Desuden blev det statslige selskab Finansiel Stabilitet oprettet. Selskabet har bl.a. til formål, at afvikle de banker, der måtte krakke som følge af krisen.
18. november 2008: EBH Bank
EBH Banks sammenbrud skyldtes en kraftig udlånsvækst for lånte penge kombineret med store, risikobetonede udlån inden for fast ejendom og pantebreve. Den høje risikoprofil blev fastholdt på trods af flere advarsler fra Finanstilsynet og gjorde banken særdeles sårbar, da den kraftige nedgang på ejendomsmarkedet og den finansielle uro satte ind og kulminerede i efteråret 2008, skriver tilsynet.
3. februar 2009: Bankpakke II
Med Bankpakke II også kaldet Kreditpakken stillede staten 100 milliarder kroner til rådighed for bankerne for at sikre, at de stadig havde penge at låne ud, så økonomien ikke gik helt i stå.
11. februar 2009: Løkken Sparkasse
Kraftig udlånsvækst, høj eksponering mod ejendomssektoren og mangelfuld sagsbehandling førte til, at Løkken Sparekasse blev overtaget af Finansiel Stabilitet i februar 2009. Bankes engagementer med ejendomssektoren udgjorde 40 procent af de samlede udlån og garantier. Den svage kreditstyring i sparekassen betød samtidig, at kvaliteten af de største udlån var ringere end i andre sammenlignelige institutter.
16. april 2009: Gudme Raaschou
Det var særligt nedturen på ejendomsmarkedet, der gik så hårdt ud over investeringsbanken Gudme Raaschou, at banken til sidst måtte give op og lade sig overtaget af Finansiel Stabilitet. Banken havde inden da været under særligt stramt tilsyn fra Finanstilsynet på grund af den høje risiko, der blev taget. På trods af, at de store risici var årsagen til, at banken til sidst brød sammen, konkluderede Finanstilsynet i redegørelsen, at der ikke var grundlag for at politianmelde bankens ledelse.
August 2009: Fionia Bank
Landets tiendestørste bank – den fynske Fionia Bank - krakkede i august 2009 på grund af nedturen på ejendomsmarkedet. Nordea overtog hovedparten af bankens kunder, men havde ikke lyst til at overtage 2.000 særligt risikobehæftede erhvervskunder med et samlet udlån på 10 milliarder kroner, som et datterselskab under Finansiel Stabilitet nu hænger på. Det kom siden frem, at banken, en måned inden den i februar 2009 blev bevilget statslig krisehjælp på en milliard kroner, havde givet direktør Kaj Østergaard Mortensen en lønforhøjelse på 1,5 mio. kr. oveni de to millioner, han i forvejen fik om året.
Februar 2010: Capinordic Bank
Rigmandsbanken, som den blev kaldt, blev begæret konkurs af Finanstilsynet i februar i en af bankkrisens større skandaler. Banken var kendetegnet ved høje udlån til få personer, der særligt havde spekuleret i tyske ejendomme. Efter konkursbegæringen politianmeldte Finanstilsynet et tidligere medlem af ledelsen for insiderhandel, og der blev rejst mistanke om kursmanipulation samt luftet muligheder for retssager mod andre dele af ledelsen.
Juni 2010: Bankpakke III
Med Bankpakke III erstattede man den hidtil ubegrænsede statslige garanti på indskud med et indskudsloft på 750.000 kroner.
30. september 2010: Eik Bank Danmark
Eik Bank Danmarks største problem var udlånene på 4,2 mia. kr., som blev givet til ca. 100 erhvervskunder, der havde investeret pengene i udviklingsprojekter inden for ejendomssektoren og investeringsejendomme. En stor del af kunderne var de selvsamme, der fik Roskilde Bank, EBH Bank, Gudme Raaschou Bank, Capinordic Bank og Fionia Bank til at gå konkurs. Efter at være blevet overdraget til Finansiel Stabilitet, blev Eik Bank solgt til Spar Lolland.
6. februar 2011: Amagerbanken
Efter længere tids turbulens meddelte banken 6. februar 2011 i en fondsbørsmeddelelse, at den var gået konkurs. Resterne af banken blev senere solgt til BankNordik. Konkursen skyldes ikke kun ejendomsmarkedet, men også en hårdt ramt vindmøllesektor. Også transportsektoren samt virksomheder, der leasede og lejede materiel ud til byggebranchen, oplevede betydelige tab.
24. juni 2011: Fjordbank Mors
Landbrugskunderne i Morsø Bank og Morsø Sparekasse var hovedårsagen til sammenbruddet i afviklingsbanken Fjordbank Mors. Problemerne begyndte sidst i 2007, hvor foderpriserne steg, og jordpriserne faldt. Og de blev forstærket af, at landbrugskunder omlagde deres kreditter i anden valuta end danske kroner eller foretog risikofyldte investeringer. Med tiden opbyggede landbruget så stor en gæld, at driften ikke kunne betale den.
August 2011: Bankpakke IV
Bankpakke IV havde det det formål at gøre det nemmere for de banker, der er godt kørende økonomisk at overtage de banker, der krakker.
9. oktober 2011: Max Bank
Max Bank blev den første bank, der blev afviklet efter den nye Bankpakke IV, så bankens sunde del – herunder alle privatkunder – blev overdraget til Sparekassen Sjælland, mens de usunde havnede i Finansiel Stabilitet til videre afvikling. De væsentligste årsager til Max Banks økonomiske sammenbrud var ifølge eksperter en skrøbelig kapitalstruktur og en manglende vækst i bankens udlånsaktiviteter. Ingen indskydere eller almindelige kreditorer i øvrigt led tab ved bankens krak.
Marts 2012: Bankpakke V
Den femte bankpakke – Udviklingspakken – skulle bl.a. splitte FIH Erhvervsbank op i to, skabe et landbrugsfinansieringsinstitut samt forskellige andre tiltag der skulle forsøge at hjælpe små og mellemstore virksomheder.
November 2012: Tønder Bank
Tønder Bank gik konkurs efter, at Finanstilsynet krævede store nedskrivninger på i alt 300 mio. kr. Kravet kom fordi banken ikke havde nedskrevet f.eks. ejendomme, som reelt var faldet i værdi. Så sent som i september overtalte banken flere hundrede kunder til at investere 30 millioner kroner, hvad der fik Dansk Auktionærforening til at true med at anlægge sag mod banken. Resterne af Tønder Bank blev overtaget af Sydbank. Finanstilsynet kaldte sagen for »exceptionel« med henvisning til, at tilsynet hurtigt viste, at banken var alt for optimistisk over for sine egne kunder og indtjeningspotentiale.
I 30 år har det private fået heltestatus i relation til en offentlig sektor der i dag nærmest fremstår som ineffektivt og overflødig. Flere og flere taler om mere privatisering og liberalisering, så vi kan arbejder os hen mod den neoliberale drøm om en foghs minimal stat.
Markedsfundamentalismen har nået sit højdepunkt og enorme milliard besparelser i det offentlige nævnes oftere og mere naturligt end tidligere, som et helligt mål der skal frembringe tusindårsriget.
Hvis staten i den grad minimeres, hvem skal så betale de næste bankpakker? Eller forventer de neoliberale, at skattetrykket skal opretholdes på nuværende niveau i fremtiden, men bruges på, at opretholde et håbløst projekt, i stedet for at bruge pengene på offentlig service?
Som aktionær i virksomhed Danmark håber jeg vi bruger penge på offentlig service og ikke som tilskud til aktionærerne i finansverden eller andre ludomaner.
Jeg sender øjeblikkelig en undskyldning til ludomanerne for denne sammenligning:)
Godt at I minder om forløbet. Det går hurtigt i
glemmebogen.
Gud ved, hvordan det går med FIH?
I øvrigt: - når Sydbank overtager Tønder Bank, mod de så ikke gør det efter bankpakke IV, og er der ikke noget med, at de så overtager kun den sunde del af Tønder Bank, mens den usunde del ryger lige i statens skraldespandsselskab. Det hører vi ikkemeget om - vi hører kun om de stakkels aktionærer, selvom de egentlig burde være klar over, at der er en risiko ved danske bankaktier
Endnu et bevis på at den privatsektor er heller ikke i stand til at drive bank.
opret en statsbank hvor man kan sætte penge indsætte og hæve..... så har jeg skiftyet før i kan tælle til 4
eventuelt overskud går til os alle sammen.
hov..skrivefejl igen... kan indsætte og hæve..som man har behov for....og hvis man er ansat, kan få sin løn ind på.
Som i alle andre bankkrak verden over er det også i Tønder Bank revisionen der har svigtet...
Opret et Statsrevisionsinstitut nu...
Ikke ligefrem en statsbank men en bank hvor man låner og spare hos hinanden til lave renter. Og administeress af os selv.
Alt overskuddet vil tilfalde os alle og der ved over tiden vil renten falde yderligt!
Noget i retning af en nationaliseret banksektor, jo, det kan blive udgangen på miserabiliteten. Børsen og internettet og de helt store har spillet en afgørende rolle i kurssætningen.
I tilfældet Tønder Bank har der da været et eneste kritisk spørgsmål til Finanstilsynets bedømmelser og beslutning? Kan Finanstilsynet pr. definition ikke begå fejl? Pludselig og meget hurtigt løb folkemængden i Sønderjylland run på bestyrelse og direktion i noget der mindede om en perfekt forhåndsiscenesættelse med håndplukkede finansfolk og pressefolk i vigtige roller.
Har finanspressen haft mulighed for at se Tønder Banks regnskaber?
Har finanspressen spurgt, hvor lang tid Finanstilsynet brugte i Tønder?
Exceptionel sag med uregelmæssigheder ikke set side 2009?
Når det ikke er længere siden end 3 år, og der i den mellemliggende periode har været andre sager, omend måske ikke helt så grove, ja så kan det da ikke være exceptionelt?
Det lyder da sådan set til at det i stedet er meget typisk.