Læsetid: 14 min.

Afhængig kan du kun være på livstid

Misbrug er ikke noget, alle og enhver kan slippe ud af. 10 procent af befolkningen er fra naturens hånd udstyret med en hjerne, der giver dem lyst til vanedannende stimulanser som spil, alkohol og cigaretter. De kan lære at kontrollere deres afhængighed – men ikke slippe af med den
»Mit store idol er læge, forfatter og debattør Tage Voss, som blev ved med at inhalere, til han var 90. Hans leveråd var, at så længe, man gjorde ting med måde, var det fi nt. Han lavede en forening, Hensynsfulde rygere. Han nød sine cigarer og stod ved det.« »Nikotin virker koncentrationsfremmende på mig. Jeg lever efter et system, hvor jeg belønner mig selv med en smøg. Mange ikkerygere har det vel sådan med kaff e. Jeg har prøvet at vende mig af med at ryge ved hjælp af nikotinplastre, men det er uhyggeligt svært at dosere. Jeg har også forsøgt mig med de her pæne nicorette-produkter, men jeg får vældigt ondt i halsen af dem,« siger Anders Kjærulff, journalist og nikotinafhængig.

»Mit store idol er læge, forfatter og debattør Tage Voss, som blev ved med at inhalere, til han var 90. Hans leveråd var, at så længe, man gjorde ting med måde, var det fi nt. Han lavede en forening, Hensynsfulde rygere. Han nød sine cigarer og stod ved det.« »Nikotin virker koncentrationsfremmende på mig. Jeg lever efter et system, hvor jeg belønner mig selv med en smøg. Mange ikkerygere har det vel sådan med kaff e. Jeg har prøvet at vende mig af med at ryge ved hjælp af nikotinplastre, men det er uhyggeligt svært at dosere. Jeg har også forsøgt mig med de her pæne nicorette-produkter, men jeg får vældigt ondt i halsen af dem,« siger Anders Kjærulff, journalist og nikotinafhængig.

Sigrid Nygaard

8. december 2012

Anders Kjærulff voksede op som antiryger. Han tilhører den generation, hvor børnene på bagsædet ikke kunne se forældrene på forsædet for bare røg. Stanken og stakåndetheden fik ham til at hade cigaretter, og han tryglede sine forældre om at holde op.

Ikke desto mindre blev han som teenager selv ryger. De seneste tre dage af sit 48 år lange liv har han forsøgt at erstatte cigaretterne med en elektronisk cigaret, han har importeret fra England. E-cigaretten, udsmykket med en elegant rød indgravering på midten, har en diskret lille tap for enden af røret, han kan trykke på, hver gang, han har brug for et hiv.

Mellem optagelserne til sit ugentlige program på Radio24syv nikker, vipper og funderer han, trykker, suger ind og puster ud. E-cigaretten giver ham fornyet overskud via den betydeligt højere dosis lykkebringende nikotin, der er betydeligt højere end den, der er i almindelige smøger. Samtidig producerer e-cigaretten en masse harmløs røg, munden kan forme ringe af. Og så undgår lungerne den dræbende tjære.

I erkendelse af at han tilhører den del af befolkningen, der hverken kan eller vil undvære sin stimulans, har han valgt en snedig strategi – at finde et ufarligt alternativ. Han styrer sin afhængighed.

»Da jeg blev 15 år, insisterede mine forældre på, at jeg tog knallertkørekort. Jeg begyndte at køre ud at fiske sammen med min kammerat, og på én af vores utallige fisketure tog Fanden ved os, for vi fik lyst til at købe en pakke cigaretter,« siger Anders Kjærulff.

Den første cigaret var en rød Prince. Den smagte så godt, at han røg nogle flere.

»Min mor fandt cigaretpakken i min jakke og gav mig en opsang om, hvor farligt det var. Hun lovede mig et kørekort mod, at jeg stoppede. Men jeg ville ikke have kørekort på de betingelser. Jeg ville ikke. Og sådan gik det til, at jeg blev den eneste legale ryger på mit gymnasium. Alle mine venner røg. Alle mine venner havde kørekort, fordi de havde lovet deres forældre at lade være. Jeg betalte mit kørekort selv af penge, jeg tjente som smed og lagerarbejder,« siger han.

Først gulerod, så stok

E-cigaretten ’Totally Wicked E-Liquid’ er på grund af sit indhold af nikotin forbudt i Danmark. Forbuddet mod den type produkter blev indført med det argument, at nikotin er afhængighedsskabende.

Nikotin er ligesom kokain og opium en af naturens opfindelser, fremelsket af evolutionen til at beskytte planter mod insektangreb. Men det aktiverer tilfældigvis også proteiner i hjernens belønningssystem og får dem til at producere mere af signalstoffet dopamin.

Belønningssystemet er gearet til at gøre os opstemte, hver gang, vi gør noget, der fremmer vores egen overlevelse, som f.eks. at jage, elske eller slås, og styrer dermed menneskets tre fundamentale drifter. For at kunne håndtere et våben, reproducere os selv eller banke en rival må vi øve os rigtigt meget i det. Hver gang vi træner, får vi optur. Når vi holder op, får vi nedtur. Ved skiftevis at give os gulerod og stok manipulerer hjernens belønningssystem os til at repetere en handling igen, igen og igen.

»Kokain, nikotin, opium og en lang række andre rusmidler kan erstatte de naturlige dopaminkilder. De er alternative kilder til dopamin, fordi de aktiverer hjernens belønningssystem. Det er derfor, man bliver afhængig. Det er derfor, man har svært ved at holde op,« fortæller professor Albert Gjedde, der leder Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.

Albert Gjedde er styret af en fjerde drift – trangen til indsigt – som i sig selv fremmer sandsynligheden for overlevelse, da viden kan bruges til at styre fremtiden. Driften motiverer ham til at udforske hjernens belønningssystem. Den viden er der efter hans overbevisning behov for, i lyset af at en stor del af de afhængighedsskabende aktiviteter er stemplet som ulovlige, skadelige eller amoralske.

Det nytter ikke at insistere på, at de afhængige holder op, når de tydeligvis er ude af stand til selv at gøre det. Hvis de afhængige skal ud af deres misbrug, må hjerneforskere og behandlere guide dem baseret på deres kendskab til misbrugerens liv og detaljeret viden om hjernens virkemåde. Den indsigt har han i årtier søgt at opnå ved at granske, hvad der sker i misbrugeres hjerner, når de ikke følger deres trang.

Albert Gjedde har netop opnået forskningsresultater, der forklarer, hvorfor det er så svært at holde op med at ryge. Studierne viser, at rygningen har en dramatisk indvirkning på hjernens energiomsætning, der er afgørende for vores bevidsthedsniveau. Hvor en cigaret får hjernens energiomsætning til at stige og stabilisere sig, skal der ikke mere end få timers rygepause til, før niveauet styrtdykker til udgangspunktet. Rygeren får abstinenser. Og trang.

»Faldet i hjernens energiomsætning er noget af det voldsomste, jeg har set. Det fører til iltmangel, hvilket gør rygeren både mat og energiløs. Behovet for at ryge på ny er så stort, at der skal mere end viljestyrke til at modstå det. Man havner i en ond cirkel,« siger Albert Gjedde.

Mens den danske forskergruppe er optaget af at forstå, hvorfor det er så svært at holde op, forsøger andre at finde en forklaring på, hvorfor man overhovedet begynder. Blandt dem er den verdensberømte hjerneforsker Nora Volkow, der leder det amerikanske National Institute on Drug Abuse (NIDA), og hendes forskning tyder på, at afhængige generelt har en for lav aktivitet i hjernens belønningssystem.

Omkring 10 procent af befolkningen er født med et dopaminniveau under det normale og har en konstant hunger efter at booste hjernens produktion af signalstoffet. Mennesker, der tilhører denne kategori, har ikke nok i at dyrke sex eller spise god mad, men må bruge skrappere midler for at føle velbehag.

»Der er meget stigmatisering og fordømmelse af de afhængige. Men hvis de ikke har den glæde, vi andre oplever, tager det noget af skammen væk. Disse mennesker har en defekt i deres hjerner, som gør, at de falder i et hul, så vi skal væk fra den fordømmende holdning,« siger professor i psykiatri Poul Videbech fra Aarhus Universitet.

»Mit hovedproblem var hash. Da jeg mistede min mor i 2009, tog jeg ud til min far, som boede i udlandet. Men jeg skændtes med ham hele tiden. Så da jeg kom hjem, begyndte jeg at ryge hver dag for at komme væk. Jo mere ked af det jeg blev, des mere dulmede jeg min sorg.« »Til sidst kunne jeg ikke mærke mig selv længere. Kommunen ville støtte mig, hvis jeg vendte tilbage til min HF. Jeg aftalte med mig selv, at jeg skulle tilbage i 2011 som clean. Efter en kold tyrker kom jeg ind på behandlingscenteret CABS City. Jeg har måttet cutte kontakten til mange venner, der forsøger at holde mig fast i misbrug.« »Folk synes det er underligt, når jeg trækker en smøg op af lommen. ’Du er sådan en pæn pige. Hvorfor ryger du?’ De skulle bare vide,« siger ’Siff’, der er hashafhængig og blev clean i 2011.

Sigrid Nygaard

Har man været afhængig af et stof, glemmer hjernen det aldrig. Det fremgår bl.a. af et af Nora Wolkows mange opsigtsvækkende eksperimenter, der gik ud på at måle svedproduktionen hos en tidligere kokainafhængig under fremvisningen af en serie billeder.

Mens synet af de indledende snapshots af blomstrende marker hensatte forsøgsdeltageren i en meditativ hviletilstand, fik de efterfølgende fotos af kokainsniffende unge den tidligere stofmisbruger til øjeblikkeligt at vågne op.

Selv om det var et årti siden, at forsøgsdeltageren var holdt med at tage kokain, huskede hans autonome nervesystem stadig tydeligt stoffets liflige virkning. Reaktionen kom et millisekund efter, at det første festbillede blev vist. Han svedte over hele kroppen.

Faren for at få et tilbagefald er altså til stede hele livet, og mange kæmper imod ved at finde en anden, mindre farlig lidenskab, der kan erstatte den gamle. Nogle begynder at dyrke ekstremsport. Andre søger fællesskaber, der giver omsorg og kærlighed. Det var netop det, der reddede 70-årige Hans, da han efter 17 års alkoholmisbrug startede i Anonyme Alkoholikere, AA, tilbage i 90’erne.

»Før den 6. marts 1992 benægtede jeg at være alkoholiker og kunne i perioder drikke en flaske om dagen. Men siden dengang har jeg ikke drukket en eneste genstand. Det er jeg glad for. Min opfattelse af det at være alkoholiker er, at det er en sygdom knyttet til, at jeghar en gendefekt. Fællesskabet, opbakningen og ligeværdigheden i AA er årsagen til, at jeg har kunnet slippe det. Jeg havde aldrig klaret det ved egen hjælp,« siger Hans.

Bænken kan stå i stuen

Hans voksede op hos indremissionske forældre i en lille vestsjællandsk by. Den første øl fik han først som 18-årig, men kunne ikke lide den. Han tog alkoholen til sig i 1966, da han og konen tog på ferie sydpå til et sted med fest og masser af vin på bordet. Hans drak hurtigt ud og fyldte glasset på ny og tog den nye vane med sig hjem.

Hans kone begyndte at klage over, at hun syntes, han drak meget, men det fik ham ikke til at holde op. I stedet gemte han en flaske med hjemmebryg på loftet.

Overrumplet over at finde en seddel med påskriften »Så hold dog OP, far« på flasken, holdt han sig fra indholdet i fire uger. Men så røg proppen af igen. I de efterfølgende år vågnede han igen og igen op med gedigne tømmermænd uden at kunne genkalde sig, hvordan han var kommet i seng.

»Jeg troede ikke på folk, der kaldte mig alkoholiker, for jeg gik jo aldrig på bodega, drak mig aldrig fuld på arbejde og sad aldrig på bænken. Siden er jeg blevet gjort bekendt med, at det kun er fem procent af alkoholikerne, der sidder dér. De 95 procent har taget bænken med hjem,« siger Hans.

Hans kom på Minnesotakur på et behandlingshjem, hvor personalet rådede ham til aldrig at røre alkohol igen. Da kroppen var vænnet fra efter nogle uger, startede han i AA. Her fik han en coach, der hjalp ham med at gennemgå et 12-trinsprogram, som skulle føre ham ud af den psykiske afhængighed. Han fik sagt undskyld til sine kære, som tilgav ham. Men de boede ikke længere i huset, da han kom hjem.

»Jeg hedder Hans, jeg er alkoholiker. Jeg havde brug for noget at drikke hver dag, men jeg tænkte ikke over, at det var forkert. Jeg fik en kemisk afhængighed. En besættelse: Hvornår kan jeg drikke, hvor meget kan jeg drikke? Efterhånden trak venner og bekendte sig, og vores familie gik ind i en lukket tilværelse.« »Jeg har haft masser morgener, hvor jeg vågnede klokken fire og var dækket af sved og tænkte: Nej ikke nu igen. De morgener var meget ubehagelige. Men det fik mig ikke til at holde op, for jeg skulle bare lige lære at styre det.« »I 1992 kom jeg i behandling. Der lærte jeg, at jeg er alkoholiker. Jeg har ikke drukket siden,« siger Hans, der er alkoholafhængig.

Sigrid Nygaard

Alkoholforbud udløste katastrofe

Hans er langtfra den eneste, der har været så afhængig af alkohol. Hele 140.000 danskere er i samme situation. Dertil kommer 860.000 storforbrugere, der drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Alkohol styrer showet på barerne samt familielivet i mange hjem. Af samme årsag er rusmidlet efterhånden forbudt på de fleste arbejdspladser.

»Myndighederne bør ikke forbyde alkohol på samfundsniveau, for så risikerer man, at havne i en katastrofe lig den, der udspillede sig i USA i årene 1918 til 1930,« pointerer socialoverlæge fra Københavns Kommune Peter Ege.

Forbuddet fik ikke amerikanerne til at holde op med at drikke. I stedet fremprovokerede det kriminalitet. Gangstere. Vold. Svindel. Korruption og en samfundsstruktur med usynlige kanaler af alkohol, borgerne illegalt kunne tappe fra. Borgerne mistede interessen for øl og vin og gik efter den koncentrerede alkohol, der i små mængder gav en kraftig rus. Men en stor del af de flasker, der blev langet ud til borgerne, var ikke sprut men blandinger af navnløse væsker, der førte til livsfarlige forgiftninger.

»Sundhedsmyndighederne indså heldigvis, at det var et dårligt eksperiment. De lærte den lektie, at man skal være varsom med at forbyde, da man så ikke længere har mulighed for at regulere misbrug. Konsekvensen er et samfund helt ude af kontrol,« siger Peter Ege.

Peter Ege er en del af de danske myndigheders kontrolapparat, der hjælper narkomaner og alkoholikere til at slippe ud af afhængigheden. Det var hans kusine, Tine Bryld, der som leder af kontaktcenter for afhængige i Blågårdsgade på Nørrebro lokkede ham til møde på centret med den bagtanke at få ham til at behandle brugerne for følgesygdomme.

Jobbet fascinerede ham, og han lod sig hvirvle længere og længere ind i de afhængiges verden, hvor han med sin medicinske viden kunne gøre en forskel. Dér har han været lige siden. Og dér er han stadig, selv om han er gået på pension. Han savnede sit arbejde, og det drev ham til at tage et deltidsjob på en af kommunens metadonkliniker for narkomaner.

»Det er selvfølgelig et irritationsmoment for de fredelige mennesker, der frekventerer mig, at de på grund af deres afhængighed er tvunget til at få metadon. Men det er alligevel noget, de foretrækker, frem for at skulle ud og finde de illegale stoffer på markedet. For det koster ikke kun tid og penge, men er også farligt,« siger Peter Ege.

Behov for trangdæmpende midler

Det smarte ved metadon er, at det dæmper trangen til heroin, så misbrugeren kan begynde at leve et liv frem for at tænke over, hvordan han får penge til næste sprøjte. Sådanne midler findes der for stort set alle rusmidler, på nær ecstasy og kokain, der især er blevet populært blandt de unge. Disse to rusmidler er så udbredte, at forskergrupper arbejder intenst på at finde midler mod dem.

På amerikanske National Institute of Drug Abuse er man f.eks. kommet langt med udviklingen af en vaccine mod kokainafhængighed. Vaccinen fremprovokerer dannelsen af antistoffer mod kokain, som dermed ikke kan give misbrugeren den eftertragtede effekt. Og på Aarhus Universitet afprøver man lige nu et stof på dyr, der i reagensglas er i stand til at forhindre ecstasy i at få hjernen til at oversvømme sig selv med signalstoffet serotonin. Extacy virker ved at tvinge de serotoninproducerende celler til at producere serotonin i overflod.

Når effekten af ecstasy er ovre, har cellerne løbet sig til døde. Da hjernen ikke længere får sin serotonin, får misbrugeren en svær depression. Det er farligt. Det nye stof, forskerne har fundet, virker ved at forhindre Extacy i at manipulere med hjernen. De afhængige mister dermed lysten til at bruge det.

»Vi ved ikke, om stoffet virker på mennesker endnu. Men viser det sig at være i stand til det, er det et gennembrud på niveau med at finde en kur mod cancer. Mennesker, der er afhængige af ecstasy, har let ved at falde tilbage. For selv om man bliver afvænnet, vil han blive fristet til at starte igen, så snart man møder sine afhængige venner. Det middel, vi har i støbeskeen, vil styrke den afhængiges selvtillid og evne til at holde sig ude af misbruget,« siger professor i psykiatri Poul Videbech.

Extacy og kokain er meget populære stoffer blandt unge, men er ikke så vanedannende som nikotin, og det er derfor lettere at få en misbruger af de to hårde stoffer til at stoppe end at få en ryger til at holde op.

Rygning er et stort samfundsproblem, da rygeren ikke kun får en effekt af nikotin, men også bliver udsat for de 3.999 andre stoffer i den inhalerede røg. Den vigtigste enkeltårsag til sygdom og for tidlig død er cigaretternes giftstoffer. Rygning er skyld i flere dødsfald før 70-årsalderen end brystkræft, aids, trafikulykker og stofmisbrug – tilsammen.

Alligevel mener Anders Kjærulff fra Radio24syv, at myndighederne er gået for vidt i stramningen over for rygere.

»Problemet er, at man fuldstændigt proportionsforvrænger tingene. Man har skabt et billede af, at cigaretrøg er at sammenligne med cyklon B-gas, og at folk ryger, fordi de er onde – de er omvandrende, glødende dæmoner, der spreder død og ødelæggelse omkring sig. De overser fuldstændig, at der f.eks. også sejler skibe rundt i Øresund og udleder store mængder kræftfremkaldende stoffer. Og de glemmer fuldstændig, at de selv kommer krybende og beder om en smøg ved enhver festlig lejlighed,« siger Anders Kjærulff og mindes, hvordan et nærtstående familiemedlem fik forbud mod at ryge på hospitalet, da han skulle våge over sin døende søn.

Den nikotinafhængige bønfaldt personalet om lov til at blive på hospitalet, indtil sygeplejerskerne forbarmede sig over ham og gennede ham ind i et fjerntliggende pulterkammer.

»Jeg har brug for det. Det lyder grotesk. Men jeg kan få et hul inde i maven, hvis ikke jeg får sukker. Jeg er begyndt at blive afhængig igen det seneste halve år. Jeg skal have noget slik hver eneste aften, så snart jeg er færdig med at spise. Er jeg først gået i gang, er jeg nærmest ikke til at stoppe. Jeg æder hele pakken.« »Jeg tror, det er ubevidst, en måde at trøste sig på. Efter min mands død har jeg været ramt af ensomhed og stress, og det er lidt tomt at se fjernsyn alene. Men nu har jeg taget mig sammen og er begyndt at gå til vejning hos min læge, og i sidste uge indførte jeg den regel, at jeg ikke måtte spise slik til hverdag. Det er ret hårdt,« siger Julie Meyer Ingemansson, studerende og sukkerafhængig.

Sigrid Nygaard

Rygere fik hugget næsen af

Den voksende modstand mod rygning oplever han som en sygeliggørelse af mennesker, der har en last, som har eksisteret siden europæerne for første gang ankom til USA. Søkaptajn Francis Drake fandt i sin tid ud af, at han ved at ryge kunne arbejde længere, blev i bedre humør og lettere om hjertet, og tog begejstret sin nye vane med hjem til England. Men kongen opfattede det som Djævlens Værk, fordi der kom røg ud af næse og mund. De borgere, der vovede at ryge offentligt, fik næsen hugget af som straf.

»Rygning har altid skiftet mellem at være dæmoniseret og idealiseret. I renæssancen røg folk f.eks. som gale, fordi man mente, det beskyttede mod Pest. Men når det går pissegodt i samfundet, så starter den her dæmonisering for fuld skrue,« siger Anders Kjærulff.

Han glæder sig dog alligevel over, at han selv har droppet smøgerne til fordel for den forbudte e-cigaret. En overlæge, han engang interviewede, sagde, uden for citat, at folk under 40 kan ryge uden at skulle bekymre sig om sit helbred. For ifølge overlægen skulle kroppens celler være i stand til at rense sig selv, så længe man er ung. Problemet opstår, når man bliver midaldrende, som han er nu og cellerne kalker til.

»Efter 40 begynder cigaretternes kulilte at binde sig til cellerne på dårlige måder, så du får større risiko for mutation. Problemet er, at det er lettere at holde op, når man er ung,« siger han.

Han har tidligere forsøgt at holde op ved at pakke sig ind i nikotinplastre. Men plastrene gjorde ham sindssygt irritabel. Han har også taget et lægeregistret rygeafvænningsmiddel, indeholder et stof, som efter at være blevet ophobet i blodet i en rum tid, blokerer for nikotinoptagelsen. Medicinen, som er et mislykket antidepressiv, skal man således spise i 14 dage før sit rygestop.

Det var et trick of mind, som fik ham til at holde op i ni måneder tilbage i 2007. Men så opstod der kaos i livet, der fik ham til at finde smøgerne frem igen.

Nikotinfri bliver han nok aldrig, har han erkendt. Men så længe han kan blive tjærefri, er han tilfreds, selv han skulle ende med at blive hængende på Totally Wicked resten af sine dage. For han slipper for en masse sideeffekter og har pludselig igen varme hænder, et godt blodomløb og rene lunger. Og når den røg, han udånder, kun består af vanddamp, er hans afhængighed af nikotin vel ok. Så generer den ikke nogen. Den vækker kun nysgerrighed og anerkendelse.

»Al afhængighed handler om, at vi render rundt og generer hinanden. Nogen lugter, nogen fylder for meget, ham dér ævler i telefonen. Vi lever i en verden, hvor vi hele tiden går op og ned af hinanden. Skal det betyde, at vi alle sammen skal opføre os ens,« siger han.

Der er mange ting, de uafhængige gerne vil bestemme over de afhængige. Men de afhængige er ikke kun underlagt det måske defekte belønningssystem, der findes i deres hjerner. De har også en personlighed og en fri vilje.

»Problemet i dag er, at man ikke kan nå at spekulere over sit eget misbrug. Der ligger en infantilisering i at tro, at alle misbrugere gerne vil holde op. Man bliver opfattet som en idiot, et skvat, et menneske uden viljestyrke. Men faktum er, at jeg godt kan lide at ryge.

»I øvrigt holder man jo hele tiden op, hver gang man slukker en cigaret.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Hvad med de stakler, som er afhængig af alle 4 nævnte stoffer, sukker, hash, nikotin og sprut? Og måske lidt mere? Overspisning og nervepiller, bare for at tage et par eksempler. Jeg ser det mere som om det er en sjællig tilstand, som skal dæmpes, før man føler sig normal. Men hvor sukker og overspisning (fedme), er nogenlunde accepteret af den offentlige moral, ser man med afsky og uforstand på resten af misbrugsstofferne. Og bortset fra måske hash, så er de alle dødelighedsfremmende.

Simon Ammentorp

"Det er farligt. Det nye stof, forskerne har fundet, virker ved at forhindre Extacy i at manipulere med hjernen. De afhængige mister dermed lysten til at bruge det."

Medicinal-industrien ser ikke let på mulige konkurrenter.
MDMA giver en følelse af at høre til, nærhed, kærlighed. Hvad har de dog fundet som vil kunne fjerne denne del? Jeg ved at SSRI (lykkepiller) også gør det umuligt at tage MDMA.

Når... Hvis man er misbruger af MDMA, så er psykoterapi nok løsningen og ikke medicin, som sikkert har frygtlige bivirkninger.

Hvis det blot fjerner virkningen, men bibeholder frustrationerne, så er der ikke meget vundet.

Hvis det var så simpelt ville der være tegn på atypisk adfærd, hvilket ikke er tilfældet. Social deroute og arven af samme, udgør summen for de fleste er jeg overbevist om.

Det personlige ansvar, nu- klinisk dokumenteret.

Det er også tydeligt artiklen ser ensidigt på misbrug.

Det er et bevidst at flertallet af alkoholikere og stofmisbruger har en eller anden psykiatrisk lidelse, så at sige afhængighed udelukkende skyldtes en genetisk lav dopamin niveau er en meget forsimplet holdning at have til hele emnet.

Der spiller sikkert ind, men at sige det er den eneste grunden vil jeg nok stille spørgsmålstegn ved.

Det kan så godt være det forholder sig således med en del rygere. Men indtil vi har fået klokkeklart beviser på bordet forholder jeg mig skeptisk.

Der er misbrug og så er der forbrug.
Nogle skulle give sig selv en tur på nettet/youtube og forstå Cannabis som medicin og andet end ønsket om "normalitet".

Siff: hvis du stadigvæk ryger smøger, så er du stadigvæk afhængig. Du har ikke fjernet årsagen til din afhængighed, som er sociale famlliemæssige problemer og sorg.

Det er sådan med hash ligesom mange andre stoffer, pånær nogle stimulanser og opiater, at afhængigheden er 100% socialt betinget, så derfor skal man behandle det sociale proplem og ikke selve selvmedicineringen, medmindre selvmediceneringen er så langt ude at man ikke kan få noget ud af terapi, hvilket er sjændent med hash.

Men det er lidt problemet med mange af de sofmisbrugsbehandlings tilbud, man fokuserer på misbruget, istedet for årsagerne til misbruget.

Det er for simpelt at sige der er et gen for misbrug. Det er aldrig blevet bevist. Men det er rigtigt at nogle gener for belønningscentret er blevet aktiveret hos nogle misbrugere. Men om det er selve misbruget der har aktiveret generne eller de har været aktive fra starten kan man ikke sige noget om. Men der er nogle der er mere disponeret for misbrug og det er mennesker med sociale og psykiske problemer. De mennesker vi fortæller at de ikke må eje noget af værdi og tvunget til at leve nederst i samfundet, fordi de er for syge til at arbejde.

Mads Kjærgård

Interressant, dvs. at Niels Bohr, Einstein, Mark Twain, Tolkien, Eisenhower, Churchil etc. alle havde en defekt, mens Hitler, Himmler ikke havde. Måske er det menneskelighed, der får folk til at ryge eller have en "last"? Simpelthen fordi intelligente mennesker med empati indser hvor sindsyg og meningsløs denne verden her er, og derfor trænger til en stimulans!

Hash kan ikke løse ethvert trivselsproblem, men det her er ret simpelt. Allerede nu er antallet af tidligere alkoholikere og narkomaner, som er afvænnet af hampeprodukter ganske betragteligt
Like-og-anbefalelses-systemer rkan mestendels rende mig, men et eller andet sted er jeg ked af at min henvisningfornylig til de nu hastigt indløbende forskningsresultater fra Colorado (hvor hash fornylig er blevet frigivet til 'medical and re-creational use' ikke har trukket een eneste såkaldt anbefaling - bortset fra at Randi var imponeret, ok :-) .

Men maskinen arbejder alligevel. Ekstrabladet har i dag 'Lykkepiller er meget afhængighedsskabende' på forsiden. Ja gu er de det. Jorden gødes

Iøvrigt er der altid grund til at erindre, at 'ikke-rygning' ER en gammel nazistisk ide, en krigsforberedelse der bygger på den klare analyse, at den ikke-ryger-hær der kan afskære en ryger-hærs forsdyningslinjer allerede har vundet !
Det lykkedes heldigvis ikke det tredje rige at virkeliggøre heller denne 'atombombe'.
Conceptet er rundet af anarkisk strategi, alle gegen alle, ultraliberalisme etc. uønskelig tankegang.

www.youtube.com/watch?v=985JGeGq_tc

CURE FOR PAIN

Where is the ritual?
And tell me where, where is the taste?
Where is the sacrifice?
And tell me, where is the faith?

Someday there`ll be a cure for pain
That´s the day I throw my drugs away
When they find a cure for pain
Testify...

Where is the cave where the wise woman went?
And tell me where,
where´s all that money that I spent?

I propose a toast
To my self control
You see it crawlin´helpless on the floor

Someday there´ll be a cure for pain
Thats the day I throw my drugs away
When they find a cure for pain
I throw my my drugs away
When they find a cure for pain

Morphine ~ Mark Sandman

@odd bjertnes

Fortvivl ikke; jeg læste din henvisning med stor
interesse. Underligt nok har glemte jeg
at anbefale din kommentar? ....post linket /
kommentaren igen!

( Jeg er selv kvartals-dranker-anbefalings-knap-
narkoman-gud-bedre-det!......:-)
Mvh Th

Søren, jeg er en af de bedre korrekturlæsere man kan ønske sig... fact !
Men det er ikke mit ærinde her. Det er derimod at punke enhver form for korrekthed.
Med sandhed.

Thorsten : 'Thorning har fortrudt holdning til fri hash' var tråden hvor jeg tillod mig at overskride dette sites forbud mod cut-n'paste af hele og ikke-dansksprogede artikler. men den er der nok stadig incl. de metadata, som en journalist med lyst til at gå videre med dets indhold har brug for.

Paul Peter Porges

@Randi Pedersen
Hvad mener du med at det ikke er bevist? Ja, afhængighed kan ikke udelukkende forklares med arvelige egenskaber, men som artiklen også nævner, så har 10% altså et dopamin-system, som ikke fungerer som de sidste 90%

Generne spiller desuden en negativ rolle for 50% af befolkningen, ligesom den har betydning for behandling af misbrug:
http://www.drugabuse.gov/publications/topics-in-brief/genetics-addiction

Centralnervesystemet kan som miljøpåvirkning skades af for store mængder alkohol og føre til alkoholafhængighedssyndrom. Men igen er der tale om biologisk afhængighed.

Der er ihvertfald belæg for at sige at mennesker som bliver afhængige, ikke bare er svage sjæle med psykiske problemer, men at den fysiske komponent spiller en stor rolle.

Allan Frederiksen

Jeg har en rigtigt gammel ven, hvis far, farfar, og oldefar var alkoholikere. Han hader alkohol og det der følger med, og drikker aldrig selv.
Men han begyndte sidst i sine teenageår at ryge hash dagligt. Og gør det stadig, snart 20 år nu. Som generationerne før ham, arbejder han og fører et relativt normalt liv. Man kan ikke se det på ham. Han er, modsat faderen, ikke særligt socialt anlagt.

Om det er gener eller social arv er umuligt at sige. Men mon ikke der findes en eller anden form for resiliens-faktor, nærmere end en decideret genfejl?

Simon Ammentorp

"Hvad mener du med at det ikke er bevist? Ja, afhængighed kan ikke udelukkende forklares med arvelige egenskaber, men som artiklen også nævner, så har 10% altså et dopamin-system, som ikke fungerer som de sidste 90%"

Et deffekt dompamin-system kan være skabt af sociale forhold. Hjernen er ikke afskåret fra det sociale