Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Er det ok at dumpe katten i skoven?

8. december 2012

Fru Nielsen. Roskilde

Vi skal af med vores kat, den er blevet skør og agressiv og går løs på mig og min mand for et godt ord. Nu er vores femårige barnebarn efterhånden også regulært bange for den, og valget mellem ham og katten er ikke så svært.

Jeg har ingen illusioner om, at der er nogen, der vil overtage en aggressiv fem år gammel hankat, så den må lade livet. Spørgsmålet er hvordan.

Min mand vil køre over på i skoven og slippe den løs der, så den kan »indgå i kredsøbet«, som han siger. Jeg synes, det er lidt brutalt, selv som den er en udekat, der ofte er væk og vant til at klare sig på egen hånd i dagevis – nogle gange i uger. Jeg synes, han skal køre den til dyrlægen. Det er spild af penge, siger han. Jeg har haft kat i over 50 år, så generelle råd om katte og børn kan I spare jer.

Svar I:

Selvfølgelig findes der vildkatte. På landet, hvor jeg bor, er der både en rundstrikket med korte ærmer og sort-hvid vildkat, som betragter vores have som deres territorium. På grund af allergi kan vi ikke have kat, men disse to holder til i garagen og lever velsagtens af mus og vand fra havedammen. Det kan altså lade sig gøre, hvis der er ly og tilstrækkelige forsyninger.

At sætte jeres kat ud i skoven er imidlertid noget andet. For det første er det vist ikke den sikreste måde at slippe af med den på. Man har hørt om katte, der fandt deres ejere over kilometerlange afstande, så I risikerer, at jeres problematiske mis er hjemme igen, inden I har set jer om.

For det andet vil den komme til at konkurrere med ræve og rovfugle om føden. En kat på fem år er stadig en ung, stærk kat, men på vej til at blive midaldrende, og når den er en tamkat og tilmed lidt sindsyg, kan den hurtigt få det hårdt. Det afgørende argument er imidlertid, synes jeg, at det virker som en måde at fralægge sig ansvaret på.

Det er jer, der vil af med den, så må I også tage konsekvensen. Altså stemmer jeg for dyrlægen, så I ikke skal gå og bilde jer ind, at den nok har fået et godt, vildt liv. Det har den sandsynligvis ikke.

– Karen Syberg

Svar II

Jeg har selv haft kat, fugl og kanin som barn, og min søn har nu en guldfisk. Sagt, så du ikke skal tro, at jeg principielt hader dyr. Jeg har bare heller ikke et særligt romantiseret forhold til deres følelsesliv. Derfor vil jeg også rose jer for jeres utvetydige beslutning om at tage livet af jeres kat. Når den er til fare for voksne og børn, må den væk.

Men jeg synes ikke, det er synd for katten at slippe den løs i skoven. Det er bare dumt. Hvad er det for et kredsløb, den skal indgå i? Det er jo ikke ligefrem savannen, hvor et større rovdyr kan få glæde af den, så vi taler vel højest om kredsløbet af vildfarne dyr, der ender deres dage mod et bildæk. Eller regner din mand med, at kulden gør arbejdet? I bedste fald vender den kolde og sultne kat tilbage til jeres hoveddør, i værste fald tørrer I bare problemet af på andre.

Så jeg hælder nok til, at I må til dyrlægen med den. Det kan godt være, det koster penge, men I har selv anskaffet jer den kat, og jeg går ud fra, I hidtil ikke har tøvet med de udgifter, der følger med til foder og kattegrus.

For folk, der er vokset op på landet, er der selvfølgelig også endnu hurtigere og billigere måder at løse den slags problemer på med træsko, affaldsposer eller rigelige mængder vand, men der ville jeg alligevel selv sætte grænsen.

– Emil Rottbøll

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At dumpe en huskat ude i naturen er helt enkelt dyremishandling, og det bør ikke diskuteres som en option. En kat overlever ikke længe i naturen, for den har ikke lært at finde føde. Er den heldig bliver den taget af ræven, før den dør af sult og kulde. Det er det samme som at forlade en kattekilling ude ved sommerhuset efter ferien.
En voksen kat kan heller ikke bare druknes, som man kan gøre med nyfødte killinger. For en voksen kat er druknedøden voldsom og langvarig, hvis den da ikke slipper ud af sækken og op af vandet endnu mere agressiv end før.

Hvis I er for nærige til en dyrlæge, så er der måske en venlig jæger i nabolaget, som kan være behjælpelig med en hurtig og human aflivning af dyret?

Lise Lotte Rahbek

Man 'dumper' ikke et levende væsen, man har haft husholdning med i 5 år.
Ligesom man ikke dumper mennesker, man synes er til ulejlighed.

Dyrlæge eller assistance af en person, som er sikker på hænderne

I tidligere tider holdt man kat og hund som brugsdyr, det kunne forklares/forsvares.
At holde disse som kæledyr, endog betragte dem som værende "familiemedlemmer", indikerer en mental brist (nu får jeg hug af nogle, jeg er ligeglad)!
Har du anskaffet dig dyret, så tag det ansvar, der følger med på dig, ellers få dig en guldfisk, guldhamster eller gulspurv.
Dit (bizarre) valg at lade et aggressivt, uhygiejnisk rovdyr indgå i husholdningen, dit ansvar..!

Flemming kelstrup

Sæt katten ud i skoven, og den komme med garanti, til at dø en langsom og smertefuld død af kulde, sult og tørst.
En tamkat har ikke en chance derude.
Kan du have det på samvittigheden?

Min egen kat var en glimrende mussejæger og holdt stort set sig selv ved kost hele sommerferien på landet - men vinteren ville den nok ikke kunne klare uden udsat mad fra mennesker.

Ca. 880.000 familier holder et eller flere kæledyr. Flest familier har hund - i alt 450.000 familier holder hund. Disse familier har i alt 550.000 hunde. Der er 650.000 katte i de danske familier, og de er kæledyr i ca. 370.000 familier.

http://kaeledyr.dk/

Så vi har lige fået fastslået af "Hanton", at Danmark stort set er et land fyldt med mentale brister. Det må vel give ham en eller anden følelse af overmenneskelighed ...

Hvor meget koster det da at få aflivet en kat hos dyrlægen? Jeg ville gætte på nogle få hundrede kroner, men skribenten får det til at lyde som om det er i samme prisklasse som en operation mod kræft.

Lise Lotte Rahbek

Anders Feder

Desværre er det dyrt hos dyrlægen, selvom priserne varierer.
"Aflivning af kat til 660 eller 1.367 kr." og det er i 2011 priser.
http://taenk.dk/t%C3%A6nk-artikler/store-prisforskelle-hos-dyrl%C3%A6ger

Ikke desto mindre så påtager man sig et ansvar for et dyr, hvis man tager det til sig - og dermed også for en human aflivning af dyret, hvis det er enden på det.
At dumpe et exkæledyr i en skov, ligesom de personer, som kan finde på at binde en hund til et træ og så køre fra den; det er grusomt, dyreplageri og komplet uansvarligt. Og så er det i øvrigt også modbydeligt.

Lise Lotte Rahbek

Og her er lige et par relevante §'er fra dyreværnsloven:

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 13. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.
Aflivning ved drukning må ikke finde sted.
____

Så nej - det er ikke i orden at 'dumpe' levende dyr ude i skoven. Det er ulovligt.

En landdyrlæge er oftest billigere end en kæledyrlæge. Jeg måtte aflive en kat ræven havde maltrakteret. Det kostede 150 kr.

Jeg bryder mig ikke rigtigt om svar nr 2., der lufter tanken om at man kan bruge drukning til aflivning. Den første kommentar tager godt nok afstand fra forslaget om at drukne voksne katte - men den anbefaler faktisk samtidigt drukning at kattekillinger.

Waterboarding har været benyttet siden middelalderen - druknefornemmelsen er så ekstrem at det kan bruges i torturøjemed. Det er nok lige så ubehageligt for dyr.

Der er en grund til at det er ulovligt at slå dyr ihjæl via drukning.

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Grise får klippet halerne korte, bliver kastreret og få gentagne indsprøjtninger ikke for deres sundhed men for at produktionen øges hurtigt og sikkert.

Kyllinger får klippet næb.

Og industri produktions dyr lige fra køer til mink holdes indelukkede i fabriksanlæg hele året.

Kort sagt holdes dyr i produktionerne ikke i overensstemmelse med dyreværnssloven § 1

Det vil jeg vove at sige, at de bliver syge af.

Jeg druknede da jeg var barn.
En interessant oplevelse.
Og ikke specielt skræmmende da det tilfældigvis foregik.
Faktisk blev jeg først rigtig skræmt da jeg blev reddet tilbage til livet - hertil ! ;-)

Der er tre ordentlige muligheder:

1, få katten kastreret, så ophører aggressionerne som regel.

2. aflivning hos dyrlægen.

3. få en jæger til at aflive den.

Der hører ansvar til det at holde husdyr, og jeg troede ærligt talt at det kun var her på Kreta, at man smed husdyr ud i naturen når de blev trælse.

Og nej, folk på landet har sædvanligvis jagttegn - jeg har selv måtte aflive en af vores katte der blev påkørt, ved at skyde den, og det er i sådanne tilfælde man er nødt til at være sig sit ansvar bevidst. Og ansvarlige katteejere sørger for at få dyrene neutraliseret, så der ikke er brug for træsko, sække og masser af vand - selv om man er født på landet.

Og så lige en yderligere kommentar - vi har en 24 år gammel hunkat, som vi overtog fra vores nabo her, der ellers ville "sætte den ned i drivhuset".
For en måned siden kom hun hjem med en lille killing.
Det viste sig at være en hun havde stjålet, men ikke desto mindre har hun lagt mælk ned til den og den bliver nu passet her efter alle kattekunstens regler.

Så det er ikke altid til at undgå at der kommer killinger...

Ja, man bør overveje fra starten, om man vil/kan have et avledygtigt dyr med de konsekvenser, som det nu har.
Personligt er jeg meget glad for min egen rare, sære gamle hankat og ville nødigt undvære, når naboens hunkat præsenterer "børnebørnene" :-)

En kastration koster jo så også, ligesom andre dyrlægetjenester penge, og man kan ikke være sikker på en adfærdsændring udenfor parringstiden med et 5-årigt dyr.

Lene Timmermann

Hvis en tidligere fredelig kat bliver aggressiv, er der sandsynligvis tale om sygdom. Den skal selvfølgelig til dyrlæge, og det må kvinden da bare se at få gjort, uanset hvad hendes uansvarlige og ufølsomme nærigfisede mand mener.

Lene Timmermann

@Nic. Pedersen:
Ja, vi er mange, der godt ku unde vores hunkatte at få et kuld killinger.. Men den glæde afstår vi fra, så længe der er så mange uansvarlige katteejere, som ikke tænker på, hvor de - alt for mange - gratis killinger havner.
Hvordan f... bærer I jer egentlig ad med at lukke øjnene for deres skæbne?

@Lene Timmermann

"Vores" killinger er heldigvis så kønne (uden dog at være "race" ), at vi kan være ret kræsne med, hvem der får lov at få eller købe en.
Vi er helt enige om, at et dyr ikke er en "ting", som man bare giver til hvem som helst. Men jeg har nu god samvittighed i det spørgsmål.