Læsetid: 8 min.

Danmark ligger langt til højre for Europa

Mens EU-Kommissionen og 11 lande med det konservative Tyskland i spidsen fortsætter frem mod en skat på finansielle transaktioner, står Danmark stadig på sidelinjen. Hverken vismændene eller Finansrådet har overblik over, hvad det vil betyde at stå udenfor
Guldgrube. Ifølge det tyske DIW-institut, vil skatten alene i ni af landene indbringe 240 milliarder kroner om året heraf omkring 75 milliarder alene i Tyskland.

Guldgrube. Ifølge det tyske DIW-institut, vil skatten alene i ni af landene indbringe 240 milliarder kroner om året heraf omkring 75 milliarder alene i Tyskland.

Fran Rumpenhorst

22. december 2012

En skat på finansielle transaktioner var engang græsrøddernes drøm. Et krav, som sociale bevægelser mobiliserede omkring. Den var et indgreb, man håbede kunne tøjle de mest spekulative aktiviteter i finanssektoren, forebygge nye kriser og rejse milliarder til kampen for et mere lige samfund.

Efter krisen kom skatten ind i den europæiske økonomiske mainstream. EU-Kommissionen og det konservativt ledede Tyskland blev nogle af finansskattens fremmeste forkæmpere, der forsøgte at overbevise de mere skeptiske lande om de store gevinster ved en transaktionsskat på 0,1 procent af handel med aktier og obligationer og 0,01 procent på såkaldte derivater.

»Danmark er ude af trit med resten af Europa. Vi er til højre for mainstream, når det kommer til finansregulering, og særligt når det kommer til transaktionsskatten,« siger Emilie Turunen, der er medlem af Europaparlamentet for SF.

Selv om blandt andre Danmark og Storbritanien i første omgang fik spoleret målet om en finansskat for hele EU, er 11 lande fortsat i et forstærket samarbejde, der sidste onsdag fik Europaparlamentets godkendelse til at gå videre med skatteplanerne. Nu mangler kun Ministerrådet at give tilladelse i januar, før finansskatten kan blive realiseret af næsten alle de væsentlige aktører i eurozonen. Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og syv-otte andre lande vil alle gerne indføre skatten, mens Danmark fortsat står på sidelinjen.

»Jeg ville gerne tro, at Kommissionen har lyttet til mig. Men de lytter nok mere til den tyske og franske regering,« siger Stephany Griffith-Jones, der er indflydelsesrig amerikansk økonom og professor på Columbia University til Information. Hun har længe argumenteret for øget regulering af den finansielle sektor som middel til at undgå kriser.

»Alle de store europæiske regeringer bortset fra den britiske er nu tilhængere af skatten. Det er spændende, at pres fra akademikere og civilsamfund virker,« siger hun.

Hvordan skatten ender med at se ud, er endnu ikke helt klart, da der først skal forhandles mellem landene, efter Ministerrådet har taget stilling i begyndelsen af det nye år. Men ifølge Stephany Griffith-Jones er Kommissionens oplæg udformet, så nogle af de største faldgruber ved at indføre en finansiel skat på noget så flygtigt som finansielle transaktioner kan undgås: Skatten er både på aktier og derivater for at undgå, at aktørerne bare kan skifte finansielt produkt, hvis de vil undgå at betale skatten. Og ved at have både et princip om opholdssted og udstedelse vil man sikre, at alle handler mellem for eksempel danske og tyske finansielle aktører bliver beskattet, men også at handel med alle tysk udstedte aktier andre steder i verden bliver omfattet.

»Der bliver selvfølgelig en vis af udflytning, men det ser ud til at blive meget omkostningsfuldt at unddrage sig skatten. Særligt hvis den ender med at blive både på opholdssted og udstedelse, så du både beskatter dine egne aktører, men også alle dem der handler med dine obligationer og aktier. Det er en god skat, der bliver svær at undgå,« siger Stephany Griffith-Jones.

Ifølge udregninger fra det tyske økonomiske institut DIW, vil skatten alene i ni af landene indbringe 240 milliarder kroner om året heraf omkring 75 milliarder kroner alene i Tyskland.

Myter i debatten

»Den danske regerings position fremstår komplet sort for mig,« siger Emilie Turunen. Hun er ordfører på området for Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet og fører på trods af den danske regerings position fortsat kampagne for skatten, selv om hendes parti og resten af regeringen ikke vil være med.

Danmark står ifølge Turunen udenfor, fordi myter har fået lov til at dominere debatten. Meget modstand mod skatten bygger på den opfattelse, at man har brug for mange handler på det finansielle marked for at holde likviditeten og tempoet oppe.

»Men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved om alle handler er gode. Noget af det, der var med til at udløse krisen, var meget komplekse og uigennemsigtige finansielle produkter,« siger Emilie Turunen.

»Noget af det, der står for allermest af handlen nu er high-frequency-trading, og det kan jeg ikke se, gavner vores samfundsøkonomi hverken på kort eller lang sigt. Vi skal hellere have fokus tilbage på realøkonomien og på en sund finansiering af den«.

I stedet for at nævne de steder, hvor skatten har fungeret fint, har modstanderne særligt henvist til den svenske finansskat fra 1980’erne, der var elendigt udformet og derfor førte til store udflytninger af kapital, siger hun.

»Modstanderne abonnerer på den gamle tanke om, at alt vil brase sammen og aktiviteterne flytte ud af den zone, der indfører det. Men i dag er der 40 lande, der allerede har former for transaktionsskatter, og det har ikke resulteret i signifikant kapitalflugt fra de lande,« siger Emilie Turunen.

Netop udflytningsargumentet var centralt for særligt De Radikale i begrundelsen for, at Danmark – som det står i regeringsgrundlaget – kun skal gå ind for en global transaktionsskat og ikke en europæisk. Og sammenligner man Kommissionens økonomiske notater om finansskattens effekter med de danske økonomiske vismænds vurderinger, er forskellene markante. Hvor Kommissionen fokuserer på, hvor svært det bliver at undgå at betale skat, så vurdererer vismændene i Dansk Økonomi Forår 2012, at den »høje mobilitet for finansielle transaktioner« giver en »stor risiko for, at handlen med værdipapirer i betragteligt omfang vil flytte ud af EU«. En vurdering, som overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ikke har noget klart empirisk belæg for, men betegner som en »forhåndsformodning«:

»Vi bygger det ikke på andet end almindelig erfaring med, at handel med værdipapirer er flygtig, og kreativiteten i den finansielle sektor er ekstrem. Vi kan ikke sige, at man ikke kan designe det, så udflytningen bliver begrænset, men forhåndsformodningen er, at det vil blive svært,« siger han.

Vismændene var på en række området stærkt kritiske over for en EU-finansskat, men har ikke lavet nogen ny analyse af, om Danmark bør melde sig i rækken af lande, når de væsentligste europæiske lande nu vil indføre en transaktionsskat uden om hele unionen.

»I udgangspunktet er vi negative, fordi vi mener, at skatten er en dårlig idé,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Overvismanden ser ikke belæg for tilhængernes forhåbninger om, at skatten vil virke regulerende, så den modvirker nye kriser. Og hvis det handler om, at den finansielle sektor også skal bidrage til at betale for krisen, er der langt mere intelligente måder at beskatte den på, argumenterer han.

Skadelig for væksten?

Det andet store emne, der var afgørende for regeringens begrundelse for ikke at tilslutte sig finansskatten, var Kommissionens beregninger på konsekvenser for vækst og beskæftigelse. For ironisk nok var Kommissionen selv med til at levere noget af kritikernes skyts, da den offentliggjorde beregninger, der viste en potentiel nedgang i BNP på en halv procent forårsaget af skattens hæmmende effekt på investeringer. Den beregning blev der vedvarende henvist til med argumenter om, at Danmark ikke havde råd til vækstnedgang i krisetid.

Siden offentliggjorde Kommissionen et nyt notat, der regnede sig frem til en mindre nedgang i væksten på en kvart procent frem mod 2050 og endda mulighed for en fremgang på 0,2 til 0,4 procent af BNP, hvis pengene indsamlet via skatten blev brugt til produktive investeringer.

»De rettede modellen. Den første var mangelfuld,« siger Stephany Griffith-Jones.

Ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen var der dog tale om, at Kommissionens notater blev »anstrengte« og lidt »manipulerende«

»Med de usikkerheder der er på de her tal, så er en justering fra en halv procent til en kvart procent det samme som en nul-justering. Det, der kommer ud af at beregne på en generel ligevægtsmodel, er et skøn, der er behæftet med en voldsom usikkerhed. Så den første halve procent var ikke en halv procent skarpt. Det var måske plus/minus 1-2 procent – og mere minus end plus. Når man så justerer til en kvart procent, så ligger man langt inde i usikkerhedsintervallet,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

— Så siger du vel også, at man ikke i den oprindelige model vidste, om skatten ville føre til et plus eller et minus i væksten?

»Ja, de skøn er voldsomt usikre. Man kan holde sig til, at der er en teoretisk retning, der siger, at skatten vil bevæge sig ind i nogle finansieringsomkostninger for virksomheder og husholdninger, som i et eller andet omfang vil påvirke investeringerne negativt. Derfor er der en negativ effekt af det på lang sigt. Men at begynde at gøre det op i halve og kvarte procent, af BNP er noget finpudseri, der ikke bidrager til troværdigheden,« siger han og tilføjer.

»Og at indregne en positiv effekt af, at skattepengene kan bruges produktivt, er ren manipulation. Fornuftig anvendelse af provenuet kan aldrig berettige en dårlig skat. Man kan jo hente provenuet ved mere fornuftige skatter.«

Betaler til de andre

Hvad konsekvensen for Danmark bliver, hvis de 11 lande endeligt får grønt lys til at gå videre med planen, er der endnu ikke lavet analyser af. På den ene side kan danske finansielle aktører komme til at betale en masse skat i andre lande, uden at den danske statskasse får glæde af det. Og på den anden side kan der ske en udflytning af den finansielle aktivitet til områder uden for skattezonen, heriblandt Danmark.

»Det er to modsatrettede tendenser, men det er et regnestykke, vi ikke har gjort op,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Bankernes interesseorganisation, Finansrådet, har heller ikke gjort den eventuelle regning op.

»Det er for tidligt at udtale sig om, hvad det vil betyde. Det afhænger af, hvilket forslag de ender med at indføre. Det handler om detaljerne,« siger Morten Frederiksen, der er kontorchef i Finansrådet. Han regner ikke umiddelbart med, at skatten kan blive en fordel for danske banker, fordi finansiel aktivitet vil flytte hertil. »Det vil nok være London, som får glæde af den del,« siger han.

Stephany Griffith-Jones har en forhåbning om, at når skattezonen bliver så omfattende, som den ser ud til at blive, vil det få flere af de resterende EU-lande til at gå med.

»De danske investorer kommer til at betale skat lige meget hvad, når de køber franske, tyske, spanske og italienske aktier, men det danske finansministerium får ikke nogen gevinst,« siger Stephany Griffith-Jones.

»Man ender med at finansiere det franske statsbudget, hvad der sikkert gør franskmændene meget glade, men som nok ikke begejstrer det danske finansministerium. Alene af den grund kan vi måske se flere europæiske regeringer, der vil slutte sig til skatteområdet nu,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kunne nu godt tænke mig, at journalisten havde spurgt om en nærmere forklaring på, hvilke (citat) "langt mere intelligente måder" der er til at beskatte den finasielle sektor, eller hvordan man kan (citat) "hente provenuet ved mere fornuftige skatter".

Jens Overgaard Bjerre

Jeg tror, at det er den dobbelte præstedatter og medlem af VL-11 gruppen (Dansk Selskab for Virksomhedsledere) Margrethe Vestager, vicestatsminister og økonomi- og indenrigsminister, som ikke synes, at det er en god ide´. Jeg opfatter hendes tilgang til politik og økonomi. som en og samme ting. Og hendes forelskede beruselse af bankerne og andre finansielle fabrikker er stor. Det er nok her Gucci-skoene trykker.

Alan Strandbygaard

Jeg synes det ville være smart at finde ud af hvordan vi UNDGÅR at komme dybere i kløerne på EU.

Lad os bruge al energi til dette i stedet for det modsatte.

Kom med masser af forslag til hvordan vi trækker os helt ud af denne 'union', og hvad vi skal gøre i stedet for. Jo flere jo bedre.

Med al respekt Randi, så tror jeg såmænd nok, at den gode overvismand har sin faglighed på det tørre. Fair nok, at du - med al din økonomiske visdom ;o) - er uenig med ham, meeeen......

Niels Engelsted

Danmark ligger langt til højre på mere end en måde. Det er ikke kun økonomer men også andre vismænd. Hørte netop for et par minutter siden i Presselogen Julespecial, at nyhedsdirektøren i DR Ulrik Hågerup erklærede, at den vigtigste historie næste år og i de næste mange år var, var hvordan det er nødvendigt at reducere velfærdsstaten. Chefredaktøren fra BT og Jyllandsposten nikkede samstemmende. Chefredaktøren fra Ekstrabladet valgte at kigge ned i bordet.

Så kender vi programmet, hvis vi ikke kendte det i forvejen.

Philip B. Johnsen

EU oplever økonomisk kollaps, på baggrund, af manglende indgriben fra, Europa Parlamentet, ECB, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og de respektive landes regering, på en grådig finanssektor, der tænkte på de helt kortsigtede gevinster.

Hvad danske politikkers ikke vil gøre for, at det ikke gentager sig er ligegyldig, hvad de vil gøre, venter alle spændt på.

Gert:

Pointen med financiel skat på transaktioner, er at stoppe brug af computere der automatik handler samme værdipapierer med under et sekunds mellemrum og er med til at puste værdierne op til urealistiske højder og skabe unødvendig risiko for os alle andre for at berige de største finanshuse.

Løsningen kunne sagtens være at man helt forbyder computer handler, men det er urealistisk idag samt at kontrollere.

Den anden løsning er tobin skatten. Så man betaler en lille skat per transaktion.

Hvis en overvismand mener han har fundet en anden løsning, så må han jo fremlægge den. Hvis ikke og han stadigvæk taler imod, må det jo være fordi han enten ikke kan leve op til sit job fordi han er politisk indblandet, eller han slet og ret ikke er særligt vis.

Thorbjørn Thiesen

I maj måned var der her på siden en artikel, der om talte de seks myter om finansskat eller TOBIN-skat.
De gjorde alle op med de argumenter der var for at forhindre skatten. Især er det fremført, at det gik galt i Sverige; men ingen omtaler hvorfor og hvad der er blevet lært af den svenske fiasko.
Det er jo et desideret mål for Margrete Vestager at forhindre en sådan skat. Hun vil jo tækkes banker og andre fidusmagere.
Bliver den indført vil det vel også bevise at hele hendes og blå Bjarnes økonomiske politik er fuldstændig forfejlet.
Kunne journalisterne og medierne ikke bringe nogle udtalelser fra folk der ikke er enige med det herskende tankesæt. Det ville også give os almindelige borgere en chance for at vurdere for og i mod.
Niels Engelsted det er jo uhyggeligt at vagthundene , der skulle gøre op med politikeres fordrejede udtalelser tilslutter med begravelses miner.
Det er ikke velfærdsstatens skyld at vi er havnet i denne suppedas. Det er dem der vil afvikle velfærdstaten. Endnu engang anbefaler jeg bogen : Lighed, Hvorfor alle klare sig bedre i mere lige samfund.
Lige til sidst et citat fra Albert Einstein: De problemer vi står i idag, kan ikke løses af det tankesæt der skabte dem.

Niels Ludvigsen

@ Gert

Måske har den gode overvismand sin faglig på det tørre, men økonomi er jo ikke nogen eksakt naturvidenskab så det store spørgsmål er vel i højere grad, hvilken faglighed der er tale om?

Hvis overvismændene og andre ledende økonomer vitterlig kende de rette svar, kan det undre, at de aldrig er i stand til at forudsige økonomiske konjukturændringer. Kan det tænkes, at vismændenes idelogiske ståsted har større betydning for, hvilken medicin der foretrækkes end en eksakt videnskab?

Økonomi er i mine øjne matematisk modellering af bl.a. menneskers adfærd i forskellige situationer. Det kan vel - når vi tale om en eksakt videnskab - bedst sidestilles med stjernetydning og horoskoplæsning:)

Men du har ret overvismanden har sin faglighed på det tørre på samme måden som en astrolog, men det er jo ikke ensbetydende med, at nogen af dem har ret i deres påstande.

Thorbjørn Thiesen

Min fader udtalte engang at studiet, national økonomi er læren om de begåede fejltagelser. Fremtidens økonomer får et kæmpe pensum de skal igennem. Googlede lige FTT og fik mange hits. Især en artikel i FORBES af Lee Shepperd med overskriften: A Tax to Kill HFT. Her i bliver fordelene fremført og for mig lyder det som sund fornuft. Læs artiklen .

Åh ja..... min pointe var blot at det var lidt pauvert at stille spørgsmålstegn ved, om manden var vis. Jeg tror, at jeg har fanget, at nationaløkonomi ikke er en eksakt videnskab....... blot til beroligelse :o)

Diskussion med alle Tobinskat - eller en afart heraf - elskerne holder jeg mig fra --- har det vanskeligt ved, at beskatningen er svaret på alle problemer, men på den anden side, så er det jo mantraet blandt ypperstepræsterne i dette debatforum.
Hvis der alligevel skulle kunne klemme sig lidt nuancering her, så kan denne anbefales:
http://www.b.dk/kronikker/tobin-skat-duer-ikke-som-straf-til-banker

Stephan Paul Schneeberger

Ideen om en skat som ATTAL gik ind for var noget af de minst nyttige som venstrefløjen har afødt, fordi den i sig selv ikke betyder at finansektorern blivere mere kontroleret, det betyder at staterne får mere penge, men ellers ikke andet. Om skaten bliver brugt til noget progersive forberdringer det er uvist og ingen garanti for.

Michael Kongstad Nielsen

I Regeringsgrundlaget står der (side 36):

"Regeringen vil gå forrest i EU i kampen for indførelse af en global skat på
finansielle transaktioner og vil presse på for en stærkere og klogere international
regulering af finanssektoren for at forhindre flere finanskriser. EU bør bruge sin
politiske og økonomiske vægt til at presse USA, Japan og andre lande til at indføre
internationale standarder for finansverdenen."

Så må man da sige, at Turunen er helt i overstemmelse med regeringsgrudnlaget. Men det er regeringen bare ikke selv, når den 8. marts i år (under formandskabet) siger om EU-kommissionens forslag:

"... Forslaget medfører en række udfordringer, herunder risici ift. fald i økonomisk aktivitet samt udflytning af finansiel aktivitet til lande udenfor EU mv. Regeringen finder på den baggrund ikke, at det nuværende forslag er hensigtsmæssigt".

Med den udtalelse går regeringen ikke ligefrem forrest i kampen.

Om fald i økonomisk aktivitet:
- det vil antagelig kun ske i "high-frequency-trading ", og den aktivitet er ikke seriøs og solid, men alene spekulation til skade for stabiliteten.

Om udflytning:
- når 9 EU lande, herunder de fire "tunge" siger, at de vil lave skatten, vil udflytning derfra kun kunne ske ved, at handlende flytter "sig selv" med ud , det er ikke nok, at handelen transmitteres via en udenfor stående trader eller børs. Derfor må udflytningsproblemet antages at blive ganske ubetydeligt.

Det bemærkes, som også nævnt i artiklen, at Storbritannien og en række andre lande allerede har indført egne varianter af transaktionsskatten - det har åbenbart kunnet lade sig gøre uden, at de to nævnte ricisi har haft nævneværdig betydning.

En finanstransaktionsskat er som udgangspunkt en logisk og absolut rimelig foranstaltning, som med lidt held kunne virke justerende og systembevarende, især på det symbolske plan. Derfor indskriver den sig vel ganske fint i en klassisk, socialdemokratisk sigtelinje.

Men på den anden side; hvis finanstransaktionsskatten skal kunne regulere og disciplinere de europæiske finanssektorer på et niveau, som blot tilnærmelsesvist vil kunne forebygge fremtidige finanskriser (hvilket vel i sig selv er lettere absurd at forestille sig, givet at vi befinder os i en omfattende kapitalistisk systemkrise), så skal man ikke blot have fat om transaktioner og derivater m.m., men også de hastigt voksende skyggebanksektorer. Og man skal tage stilling til om skatteprovenuet skal tilfalde medlemsstaterne, hvilket vil stille stater med store finanssektorer bedre end andre - eller om provenuet skal tilfalde EU som kan sikre neutral omfordeling af provenuet (og f.eks. bruge det på sænkede virksomhedsskatter, hvilket længe har været den tysk-franske ambition). Sidstnævnte er kommissionens ambition, og vil styrke EU-institutionens proces mod føderative tilstande.

"Danmark ligger langt til højre for Europa"

plidder, pladder, bla bla bla

Selvfølgelig, i danmark forstår pressen nemlig at vide hvilke nyheder der er de vigtigste.
"vi har valgt at bringe:"

500 politifolk og en helikopter.
http://politiken.dk/erhverv/ECE1851347/tysklands-foerende-bank-mistaenke...

Så er årets tåbelige james bond film nemlig meget bedre stof. Bankerne har åbenbart fået tærsk nok, og til næste år skal der skæres ned - og det er ganske vist. Julemanden har fået blindtarmsbetændelse og en svensk prinsesse har fået ny kæreste.

Læs her hvad du dør af næste år - kun 15 kr. !

Michael Kongstad Nielsen

Enig i, at skatten ikke er andet end en
"pengemaskine", der kan give ekstra penge i EU-kassen. Hvordan de bruges, er ikke givet. Skatten regulerer ikke finanssektoren, overhovedet ikke, den tæmmer ikke, den kan endda vise sig at blive kapitaliseret i højere renter (også på statsobligationer i de gældsplagede lande), da markedet skal have noget til gengæld for skatten, og dermed kan den få en modsatrettet virkning.

Hvis man vil ændre finansmarkederne, skal man regulere dem med regler, der griber ind i deres måder at fungere på.

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Michael Pedersen: Jeg er enig med dig og forstår ikke de, der tror på at en global finanssektor bare skaffer pengene/skatten fra egne midler.
Idet vi vel snakker en global finanssektor og ikke en delmængde heraf?
De multinationale selskabers manipulation af skatteunddragelser er for det rene vand at regne i forhold til en intelligent finanssektor.

Philip B. Johnsen

Det skulle ikke kunne ske i EU, at så få skulle forurette så stor skade, men Europa Parlamentet, ECB samt Det Økonomiske og Det Finansielle Udvalg, evnede ikke, at kontrollere og bremse finanssektoren, på trods af de selv samme, har stillet skrappe krav til eurolandene, der skulle forhindre en dræning af økonomien gennem EU Konvergenskriterierne.

Link: http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_86/

Nu skal ECB kontrollere de største danske banker.

Det virker som om det ikke er gået op for alle på de bonede gulve på Christiansborg, at det ikke er en krise, men et økonomisk kollaps, forårsaget af et konkret problem, der kræver en reel handling fra de folkevalgte, det er ikke muligt at sidde på hænderne, stikke hoved i en busk eller kikke væk. Det er tid til handling.

Humoristen Storm P. har sagt det med disse ord: ”Intet kommer af ingenting, undtagen lommeuld”

Nu er det ikke sådan, at financielle handler udføres for sjov. De udføres altid og kun fordi, der er penge at tjene på et bestemt marked, hvor entreprenører har brug for kapital.

Hvis vi skraber toppen af de danske handler, så bliver det lidt dyrere for korttidsinvestorer, men der er stadig samme kage på bordet, så der skal nok komme nogen andre investorer. De danske entreprenører skal så betale lidt mere, og bliver lidt mindre konkurrencedygtige.

Men alle katastrofescenarier er dybt latterlige, for der ændres jo ikke på produktiviteten, kun på financieringsprisen.

Dem, der argumenterer for et frit fald katastrofescenarie, de har vist noget i klemme i korttidsinvesteringsnichen. De har aldrig gjort noget godt for landet eller for reelle entreprenører, kun for gamblere og kuponklippere. Effekten af day traders er mere magt til gamblere og psykopater, og mindre til ærlige, langsigtede ledere.

Hvis spillegale tosser og psykopater som brixtofte og risi-kær bliver mopsede og smækker med døren på vej ud af landet, så skal vi takke dem mange gange for deres fravær.

Michael Kongstad Nielsen

Tildels enig med Uffe Hellum, idet man dog skal huske, at forslaget også gælder derivater, der er finansielle produkter, der er afledt af andre aktivers prissigning eller fald, f. eks. aktier eller obligationer, men også råvarer såsom korn eller ris, hvilket jo ikke har noget med entreprenører eller produktion af gøre, men at mætte menneskemunde samt delvist bilbrændstof (fy).

Derivater er ofte gearede 10-20 gange, og baserede på en helt uforudsigelig udvikling i markedet. Dvs. det nærmer sig hasardspil, der i andre sammenhænge er forbudt efter straffeloven. Problemet med dem er endvidere, at de ofte handles direkte mellem en investor og et finansielt institut - udenom børsen. Sådanne handler var med til at trække kollapset i Lehman Brothers.

Af angst for dem har EU allerede vedtaget forskellige direktiver, men ikke forbudt dem. Faktisk det modsatte, de har gjort dem mere sikre for spillerne, derved at der er indskudt et officielt led mellem køber og sælger, som kan kontrollere handlerne og træde til, hvis noget skulle gå galt - ligesom i 2008 - og understøtte markedet med EU-skatteyderpenge.

Men nu vil man altså også trække transaktionsskat af derivathandlerne. Efter min mening skulle de bare forbydes, sammen men alle andre lignende "produkter", som den hyperkreative finansverden kan finde på.