Den grafiske roman gør tegneserien til seriøs litteratur

Grafiske romaner er blevet populære og udvalget væsentligt større inden for de senere år. Men det er stadig en genre for feinschmeckere, og den sælger beskedent
Stigende salgstal. Bo Haubjerg Jæger, der arbejder i tegneseriebutikken Faraos Cigarer, mener, at der har været en manglende seriøsitet omkring de grafiske romaner. Genren er dog de senere år blevet en mere anerkendt del af tegneseriemediet, forklarer han.

Stigende salgstal. Bo Haubjerg Jæger, der arbejder i tegneseriebutikken Faraos Cigarer, mener, at der har været en manglende seriøsitet omkring de grafiske romaner. Genren er dog de senere år blevet en mere anerkendt del af tegneseriemediet, forklarer han.

Tine Sletting
21. december 2012

»Har I nogle grafiske romaner?«

»Altså vi har Tintin, hvis det er dét, du mener?« svarer ekspedienten mig med tyk sarkasme i bogcafeen Tranquebar i Københavns Borgergade.

Hans kollega bryder ind og viser udvalget af grafiske romaner frem.

På decembervandring rundt i Københavns tegneserieundergrund støder jeg flere gange på skepsis over for begrebet grafiske romaner, da de også kategoriseres som tegneserier og findes i et stigende antal titler i de danske bog- og tegneseriebutikker. Når flere opponerer mod begrebet grafiske romaner, er det ifølge tegneserietegneren Thomas Thorhauge, fordi det er en betegnelse, som lyder unødvendig finkulturel. Han mener, at den grafiske roman også er en tegneserie, blot i en anden form.

For nylig blev to grafiske romaner nomineret til den britiske litteraturpris Costa Book Award 2012 – vel at mærke på lige fod med den ordinære skønlitteratur og ikke i en genre for sig selv. Den grafiske roman er blevet et populært og anerkendt bekendtskab på trods af dets upopulære navn blandt tegneserieentusiasterne.

Stigende popularitet

»Hvis man putter lort på dåse, er det kunst, men hvis man sætter sig ned og krænger sit hjerte ud på papir, så er det bare noget tåbeligt pjat,« siger ekspedienten i tegneseriebutikken Faraos Cigarer, Bo Haubjerg Jæger.

Det er et citat, men han kan ikke huske, hvem der har sagt det. Han synes dog, det er meget betegnende for den manglende seriøsitet, der har været i modtagelsen af de grafiske romaner. Han oplever nu, at de er blevet en mere anerkendt del af tegneseriemediet. I butikken har genren fået en central plads, og der er blevet udvidet med en ekstra bogreol. Udvalget er stort, og der er både engelsksprogede, dansksprogede og oversatte værker.

Bo Haubjerg Jæger fremhæver David Mazzucchellis Asterios Polyp, der i den danske oversættelse fik seks hjerter i Politiken i november:

»Fremragende bog, hvor forfatteren leger med det grafiske udtryk. Hver karakter har deres egen font og talebobleform efter deres humør. Hovedpersonen er arkitekt, og jo mere aggressiv han bliver i desperation over parforholdet med en asiatisk kvinde, des mere kantet bliver han, mens hun, som er kunstner, bliver udflydende og kolerisk. Det er meget gennemført.«

Bo Haubjerg Jæger fortæller, at de ikke kan sige, hvor stor en del af den samlede omsætning salget grafiske romaner udgør, men at salget er stigende. Vigtigere for ham er, at kvaliteten i genren er blevet bedre og udvalget markant større.

Kommunikationschef i bogkæden Arnold Busck Andreas Nordkild Poulsen forklarer, at de i deres edb-system heller ikke skelner mellem vanlige tegneserier og de grafiske romaner, men når han selv analyserer tallene, finder han en mindre stigning. Han siger dog, at salgstallene generelt er beskedne, og at de grafiske romaner stadig er for feinschmeckere. Som eksempel nævner han, at de kæden kun fører de grafiske romaner i butikken på Købmagergade i København og stort set ikke i Jylland. Når salgstallene er let stigende, er det altså ikke, fordi de enkelte bøger sælger i stor stil, men fordi udbuddet er blevet væsentligt større. Og der kommer hele tiden nye til, fortæller han.

Rikke Platz Cortsen har skrevet ph.d. om tegneseriemediet på Københavns Universitet, og hun mener, at den grafiske romans stigende popularitet handler om, »at der helt generelt er en større forståelse for, at tegneserier også kan være for voksne, og det har begrebet graphic novel helt sikkert været med til at ændre på. De fleste har en erindring om, at det var spændende at læse tegneserier i barndommen, og det er nok en glæde for mange læsere, at man stadigvæk kan få den læseoplevelse som voksen«.

Omdiskuteret begreb

Thomas Thorhauge har skrevet den grafiske roman Kom hjem, der udkom i 2009. Han lever af at tegne og er formand for Dansk Tegneserieråd, der blev etableret i 2009. Han mener, at den grafiske roman altid har været anerkendt, men at den har været genstand for stigende interesse de senere år, blandt andet fordi der i dag er langt flere titler på det danske marked. Han er dog skeptisk over for det fordanskede begreb ’grafiske romaner’ og mener, at vi hellere skulle bruge det engelske udtryk graphic novels, som blev opfundet for at adskille genren fra betegnelsen comics, fordi de grafiske romaner ofte er med et seriøst – og nogle gange tragisk – indhold.

I den 41-år-gamle tegneseriebutik Fantask sidder Morten Søndergård bag disken, og der har han siddet i hele 37 år. Han bryder sig heller ikke om betegnelsen grafisk roman, men ser alt i tegneseriebutikken som ligeværdige tegneserier. Han siger:

»Det er, som om man forsøger at få tegneserien hevet ind under nogle litterære konventioner for at få det til at glide ned. Det er nok grundlæggende dét, der irriterer mig.«

Visualitetskultur

En formiddag på en helt almindelig decembertirsdag er der overraskende mange på tegneseriejagt i Faraos Cigarer, og der er tre travle ekspedienter. Én af dem er Karoline Stjernfelt, der har lyst, kortklippet hår og markerede brillestel. Hun laver selv tegneserier og går på en tegneserieuddannelse i Malmø. Da hun begyndte, fandtes der nemlig ikke en sådan i Danmark, mens der nu er en helt ny i Viborg. Hun har bloggen farfetchedblog.blogspot.dk, hvor hun jævnligt viser nye tegninger frem, hun har kreeret.

Hendes kollega Bo Haubjerg Jæger mener, at den grafiske romans force er, at den tager læseren i hånden og tilbyder kunstnerens visualiseringer sammen med teksten.

»Når du sidder med en bog, så danner du også dine egne billeder i hovedet, mens du læser. Her får du konkretiserede billeder, du får stemningen i værket, og det gør det til en intens oplevelse. Tegneserieforfatter Chris Ware har fx nogle Edward Hoppersk (amerikansk billedkunstner, red.) tomme, ensomme billeder, som alligevel har en enorm livskraft, og det er den grafiske romans fortrin for mig.«

Tegneseriemediets kendetegn har alle dage været kombinationen af tekst og billeder gerne i humoristisk eller eventyrlig form, og med den grafiske roman er tegneserien blevet alvorlig litteratur for voksne, der kan handle om alt fra krig, pædofili og journalistik til erotik.

Rikke Platz Cortsen peger på, at vi i forvejen mange steder i vores hverdag navigerer i medier, der sammenblander tekst og billeder – blandt andet smartphones og hjemmesider. Hun synes tegneserien er et interessant forskningsfelt.

»Tegneserier er interessante ligesom meget anden kultur, fordi vi lærer en masse om os selv og den måde, vi ser verden på, ved at læse de fortællinger, vi deler med hinanden. Man kan bruge tegneserier som historisk kildemateriale til at fortælle om, hvordan vores fortid så ud, og man kan bruge tegneserier til at visualisere fremtidens problemløsninger. Tegneserier kan formidle andre kulturer for os på en måde, så de bliver umiddelbart genkendelige. Og tegneserier kan hjælpe os med at sætte ord og billeder på ting, vi ellers har svært ved at få hold på.«

Allerede i 1985 udkom Art Spiegelmans grafiske roman Maus, hvori han genfortæller sin jødiske fars oplevelser med kz-lejre under Anden Verdenskrig og livet derefter. Tyskerne er skildret som katte, mens jøderne er mus, men ellers er det en helt igennem realistisk skildring, der netop fungerer som historisk vidnesbyrd.

Thomas Thorhauge mener, at det visuelle i den grafiske roman er karakteristisk for tiden.

»Det er jo en kendt sag, at visualitet virkelig er et kulturfænomen, der ekspanderer helt vildt, uden at man snakker så meget om det. Alting bliver mere og mere visuelt, og Apple har virkelig også været bannerfører i visualitetskulturen.«

I en travl hverdag er den grafiske roman altså seriøs litteratur serveret i en let fordøjelig og underholdende form, mener Thorhauge, netop på grund af dens visuelle karakter.

Plads til det hele

Thomas Thorhauge oplever den grafiske roman som populær, men det er generelt svært at sælge kultur i disse tider, mener han.

»Genrens store problem er ikke mangel på anerkendelse, den har medierne givet den. Problemet er salg. Der er den grafiske roman jo desværre en del af et kredsløb sammen med den almindelige skrevne litteratur, film og musik, som har meget svært ved at få forretningsmodellerne til at hænge sammen.«

Thomas Thorhauge mener ikke kun, at nichemedierne har svære salgsbetingelser, men at det er et generelt problem for kulturen, og han oplever, at mens den traditionelle tegneserie er faldet i popularitet, så er interessen for den grafiske roman steget.

Det er en spændende udvikling, mener Thorhauge, at tegneseriemediet er blevet et så vidt begreb, at det både rummer grafiske romaner i forskellig form og de mere traditionelle tegneserier.

»Det er den mest spændende tid i tegneseriens historie netop nu. Der har aldrig været så meget diversitet, som der er lige nu.«

Thorhauge mener, at tegneseriemediet er en bred genrebetegnelse, ligesom filmen er det.

»Det er værd at notere sig, at tegneserien som udtryksform har et register, der minder om det, filmen fik med nybølgen i slutningen af 1950’erne, der viste, at film ikke bare var fjollet underholdning. Nybølgen tilførte mediet mere personlige film, som for eksempel førte til modernistiske film. Men James Bond og folkekomedien forsvandt ikke af den grund, og i min høje alder synes jeg jo, at det er et pragtfuldt ideal, at der er plads til det hele.«

Med det stigende antal titler er også kommet en større diversitet i emnerne i de grafiske romaner, som i dag er vidt forskellige og eksperimenterer med forskellige fysiske udtryk. Thorhauge hilser tegneseriegenrens mangfoldighed velkommen

»Jeg synes, det er dejligt, at tegneseriemediet i dag har så bredt et register, at der er plads til både humor og eventyr samtidig med de grafiske romaner.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

1. ’Asterios Polyp’ (David Mazzucchelli, Aben Maler)

Årets tegneserie/graphic novel er også en af årets bedste bøger. En klassisk amerikansk dannelsesrejse, som virtuost og præcist sætter for den visuelle litteraturs muligheder. 

2. ’Bedemandens datter’ (Allison Bechdel, Carlsen)

Kølig, men stærk selvbiografisk fortælling om identitet, seksualitet og en distingveret familiekultur.

3. ’Maus’ (Art Spiegelman, Politisk revy)

Art Spiegelmans klassiker står efterhånden klarere og klarere tilbage som moderværket til hele bølgen. Stadig et fuldbyrdet mesterværk.

4. ’Stig & Martha’ (Mårdøn Smet, Aben Maler)

Falder næppe ind under den almindelige brancheopfattelse af graphic novels, men danske Mårdøn Smets ordløse og visuelt overdådige og anstrengende lignelser om moral og fordærv er et unikt eksempel på det, som graphic novels i virkeligheden betyder: tegneserien som en personlig udtryksform. 

5. ’Building Stories’ (Chris Ware, Pantheon)

Geniet i graphic novel-bevægelsen er uomtvisteligt Chris Ware, som efter 12 års tilløb nu har udgivet noget så særligt som en boks med 14 tegneserierelaterede objekter, som tilsammen tegner konturen af en livsfrise over en etbenet kvinde i New York. Kommer næppe nogensinde på dansk, men er på New York Times’ liste over årets ti bøger.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Per Jongberg

Jeg troede at forstaa, at grafiske romaner er tegneserier ... lige indtil jeg laeste den sidste saetning :

»Jeg synes, det er dejligt, at tegneseriemediet i dag har så bredt et register, at der er plads til både humor og eventyr samtidig med de grafiske romaner.«, vistnok sagt af Thorhauge.

Hjaelp ! Hvad er en grafisk roman ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jack Jönsson

Da Maus udkom var det nu bare en tegneserie, men nu er den så en grafisk roman. Tror nu det udtryk er skabt af nogen som ikke mener at det er fint nok at læse og købe tegneserier. Så nu kan de så i stedet sige at de læser en grafisk roman. Sikke da en gang fis.

anbefalede denne kommentar