Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Majbrit Berlau

»Jeg kunne godt tænke mig, at medierne ikke kun dækkede det sociale område gennem brutale enkeltsager. De er ikke retvisende, og de får ofte politikerne til at komme med tiltag, der ikke nødvendigvis giver mening ...«
Majbrit Berlau. Født 1977. Uddannet socialrådgiver og nyvalgt formand for Dansk Socialrådgiverforening. Har gennem en årrække haft haft tillidshverv i foreningen. Har arbejdet i Stenløse Kommunes og senere Egedal Kommunes kontanthjælpsteam. Medlem af Den Alternative Velfærdskommission. Har været midlertidigt medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Majbrit Berlau. Født 1977. Uddannet socialrådgiver og nyvalgt formand for Dansk Socialrådgiverforening. Har gennem en årrække haft haft tillidshverv i foreningen. Har arbejdet i Stenløse Kommunes og senere Egedal Kommunes kontanthjælpsteam. Medlem af Den Alternative Velfærdskommission. Har været midlertidigt medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Jens Dresling

15. december 2012

– Er det et pres at skulle efterfølge Bettina Post?

Nej, jeg har fået et klart mandat fra medlemmerne (71,6 pct. af stemmerne mod to andre kandidater), så det føles bestemt ikke som et pres. Jeg er glad for opbakningen og knokler allerede hårdt sammen med vores mange aktive medlemmer for at skabe resultater for socialrådgiverne.

– Skal man være venstreorienteret for at være socialrådgiverformand?

Nej, man skal være dygtig til at interessevaretage. Som faggruppe er vi både blå, grønne og (lyse)røde. Det er vores profession, der binder os sammen – og socialfaglighed er ikke partipolitisk.

– Hvorfor blev du socialrådgiver?

Jeg har villet være socialrådgiver, siden jeg var ret ung. For mig som for så mange andre i min generation var forbillederne Hanne Reintoft og Tine Bryld. At få lov til at hjælpe folk i en svær situation, deltage i at bringe saglighed ind i debatten, samt give stemme til nogle af de mest udsatte grupper i det her samfund stod som et stort ønske og er fortsat min ambition.

– Går du op i jul, julepynt og juletraditioner?

Ja! Jeg elsker jul og traditioner. Jeg kan ikke få gran og stearinlys nok i december. Jeg elsker at give gaver og spise dejlig and. Og julemusik – jeg er klart tilhænger af de kanaler, der spiller det døgnet rundt.

– Hvad er det største problem i Danmark i dag set fra din stol?

Grundet krisen er fattigdommen stigende. Langvarig fattigdom er farlig, for den er svær at komme ud af og medfører komplekse sociale problemer. Derfor skal vi gøre alt for at hjælpe unge ud af kontanthjælpssystemet og sikre de udfaldstruede.

– Hvad er den største trussel mod de dårligst stillede i Danmark?

Mangel på viden, handlekraft og omsorg fra samfundet.

– Hvis du kunne kræve én ting gennemfør, hvad skulle det så være?

En rigtig tillidsreform. En reform, som ikke kun stod på et papir, men gennemsyrede hele det politiske og styrende system, så vi kunne opbygge en tro på, at fagligt kvalificerede medarbejdere rent faktisk lavede deres arbejde godt og rigtigt.

– Hvornår giver dit arbejde mest mening?

Når vi på en arbejdsplads er med til at tilrettelægge arbejdet, så kvaliteten af det socialfaglige arbejde hæves, eller når vi får påvirket den politiske proces, så lovgivningen bliver til på et socialfagligt grundlag.

Jeg bliver også glad og tilfreds, når vi kan hjælpe et medlem i en svær fase i arbejdslivet eller hente penge hjem til lønposerne. Generelt giver fagbevægelsens arbejde mening for mig.

– Hvad er folks største bekymring lige nu?

Utrygheden ved den nærmeste fremtid. Det er ikke lang tid siden, at vi troede, at alle havde ret til et fedt køkken. I dag risikerer man at blive fyret, og risikoen for den sociale deroute er rykket tættere på hr. og fru Danmark. Den er ikke kun forbeholdt Ole nede på bænken.

– Hvor mange nuværende førtidspensionister, tror du, ville kunne gå direkte ind på arbejdsmarkedet?

Ingen. Hvis man er tilkendt førtidspension, er ens arbejdsevne ubetydelig og varigt nedsat. Det er bestemt ikke noget, der deles ud med rund hånd i kommunerne, og det skal det heller ikke være. Men nogle af dem, der er havnet på førtidspension, kunne vi have hjulpet, hvis systemet havde sat ind langt tidligere med forebyggelse. Og det er jo den tilgang, der ligger i den nye førtidspensionsreform.

– Hvordan dækker medierne dit område?

Der er ofte opmærksomhed på det sociale område. Men jeg kunne ønske mig, at det ikke kun var, når noget var galt, eller når brutale enkeltsager rydder forsiderne. Det giver sjældent et retvisende billede. Og det presser ofte politikere til at fremstå handlekraftige, og så ender vi med et eller andet tiltag, der ikke nødvendigvis giver mening.

– Hvad er dit yndlingsalbum?

Lige nu er det Lucas Graham – og alt med Thomas Helmig gør mig altid glad.

– Hvad ønsker du dig i julegave?

En elektrisk varmepude og en pæn thekande.

– Oplever du, at livet bliver bedre eller værre for de nederste 10 procent?

Altså, fattigdomsydelserne er afskaffet ( med undtagelse af ungeydelsen), og det er godt!

Men vi oplever, at de, der har svært ved at få adgang til mulighederne i dette samfund, bevæger sig længere væk fra adgangen til samme. Hvis man virkelig vil gøre noget for den gruppe, skal der turbo på udviklingen af socialøkonomiske virksomheder. Vi mangler dog som samfund at få øjnene op for alle de skæve bidrag.

– Er der en politiker, som du har særlig tillid til?

Ikke én politiker. Men jeg har stor respekt for politikere, der lytter til de faglige input. Og som tager sig tid til at sætte sig ordentligt ind i det stof, de er ansvarlige for. Helt generelt mener jeg, at man skal udvise respekt over for mennesker, der stiller sig til rådighed som politikere.

– Er det rigtigt at I i dag ikke har pligt til at vejlede/rådgive borgeren ud over om det, de selv spørger om?

Nej, det er ikke korrekt. Vi har en generel vejledningsforpligtelse. Men det er klart, at vi ikke stopper folk på hovedgaden og spørger, om vi kan hjælpe med noget. Borgerne skal selv henvende sig for at få adgang til rådgivningen.

– Kan du forstå, at dine medlemmer bliver opfattet som magtens repræsentanter og udøvere?

Jeg ved godt, at nogle ser os sådan, men vi er ikke magtens repræsentanter. Vi er ansat til at udmønte loven, og det er vi loyale over for. Men loven er ikke magten. Ifølge loven har man som borger også magt over eget liv og skal inddrages i alle aspekter op til og efter, at der træffes afgørelse i ens sag.

– Ankestyrelsen afdækkede i oktober 77 fejl i 100 sager om børn. Hvad synes du om, at dine medlemmer overtræder lovgivningen, og at borgerne ingen sanktionsmuligheder har?

De fejl, der refereres til med spørgsmålet, dækker over alt fra en fejl i paragraffen til, at der ikke var skrevet et notat ind i journalen. Det er altså ikke ved alle fejl, at borgerne ikke har fået, hvad de havde krav på. Dermed ikke sagt, at det er i orden, men man kan ikke drøfte den slags fejl uden at forholde sig til arbejdspres og sagstal.

– Bør sagsbehandleren kunne drages til ansvar for fejlbehandling, som jo kan have alvorlige konsekvenser for en familie?

Hver gang der laves en fejl, skal systemet lære af den. Og vurderer en ledelse, at en enkelt socialrådgiver ikke har passet sit arbejde, så må det få konsekvenser. Men debatten om, at den enkelte socialrådgiver skal stilles til ansvar ved det civile system, mener vi, er et totalt vildspor. Vi har jo et klagesystem, der fungerer i tilfælde af fejlbehandling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu