Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Leif Andersen (1941-2012)

Leif ’El’ Andersen var en ildsjæl, der var dybt engageret i kampen for hjemløses rettigheder, og når livet blev for meget, tog han også selv på tur – pakkede soveposen og fandt en busk at sove i, indtil han dage eller uger senere dukkede op til overfladen igen
Bladmand. Leif ’El’ Andersen var Hus Forbi sælger nr. 385 og var aktiv i Hus Forbi næsten helt fra bladets start.

Bladmand. Leif ’El’ Andersen var Hus Forbi sælger nr. 385 og var aktiv i Hus Forbi næsten helt fra bladets start.

Eluf Harring

29. december 2012

Hjemløshed er ikke noget, man vælger, mente Leif ’El’ Andersen. Men hvis man ender som vagabond, skal der ikke være skam omkring det. Der skal være værdige tilbud, hvor man kan finde sig selv, og hvor ingen forsøger at proppe en i en kasse, man ikke passer ned i.

Leif Andersen var dybt engageret i den politiske kamp for rettigheder og tilbud til folk på samfundets kant. Og så var han selv på gaden i perioder af sit eget liv. Selv kaldte han det »at tjekke ud«, når han til tider forsvandt i dage eller uger af gangen. Han blev deprimeret og havde brug for at trække stikket, pakkede en sovepose, en presenning og noget tøj og tog til en storby, hvor man kunne forsvinde i mængden. Her fandt han en busk, han kunne bo under og tog ikke sin telefon, indtil han pludselig igen dukkede op til overfladen og sit hverdagsliv. Når han kom tilbage, fortalte han ikke sine politiske venner om, hvorfor han var taget afsted, hvor han havde været, eller hvad han havde lavet. Han havde bare været i Botanisk Have, som han kaldte det.

Leif Andersen voksede op i Fredericia, blev gift og fik en søn. Men efter han i noget tid havde arbejdet i Grønland, forlod hans kone ham for en anden. Leif Andersen fik tilnavnet ’El’ eller ’Elektriker’ efter sin uddannelse og arbejdede efterfølgende i mange år som rejsemontør. Han rejste rundt i verden og arbejdede ifølge Herning Folkeblad både på boreplatforme i de nordiske lande og i en periode i Saudi Arabien.

Hidsig debattør

Leif Andersen var med sin fysiske fremtoning en person, man lagde mærke til. Han havde kæmpestort skæg, en krum pibe, der nærmest sad permanent i munden, en baskerhue på skrå og en lædervest, som han på et tidspunkt – med mindre heldigt resultat – forsøgte at skifte ud med en knælang hønsestrikket 70’er-vest. Han var politisk aktiv i både de hjemløses landsorganisation SAND og SF, som han stillede op til byrådet for i Herning dog uden at blive valgt ind.

I de politiske diskussioner var han krakilsk, principfast og hidsede sig tit op ved uenigheder om den politiske retning. Men selv om tingene godt kunne spidse til, og han smækkede med døren i raseri, faldt han hurtigt ned igen, og arbejdet kunne fortsætte.

Leif Andersen var en benhård forkæmper for tilbud og rettigheder for hjemløse i landområder, hvor der ofte er meget længere til nærmeste herberg eller tilbud end i storbyerne. Og han blev rasende, når man kun fokuserede på problemerne i de store byer. Han var også med til at få et af landets første kommunale udsatteråd i gang ud fra grundsynspunktet om, at brugerinddragelse, var den eneste måde at sikre, at de hjemløses problemer bliver forstået. Man bliver nødt til at lytte til de mennesker, der har prøvet det selv, og det nytter ikke, at en hær af pædagoger og eksperter fortæller, hvordan de sociale tilbud skal skrues sammen. Det er kun dem, der har mærket hjemløsetilværelsen på egen krop, der ved, hvad man har brug for i situationen.

På trods af at han ikke havde nogen fast bolig, betragtede Leif Elektriker ikke sig selv som hjemløs. Selv kaldte han sig »luksusvagabond«, mens hans kæreste kaldte ham for »nomaden«. De sidste 20 år af sit liv boede han i perioder på Møltrup Optagelseshjem – og de sidste 12 år boede han der fast. Møltrup er en gammel hvidkalket herregård i Vildbjerg mellem Herning og Holstebro, som huser hjemløse mænd. Det er ikke et behandlingshjem, og man må ikke være påvirket af hverken alkohol eller stoffer. Man skal deltage i arbejdsfællesskabet ved at hugge brænde, gå i marken eller arbejde med stedets kreaturer og acceptere stedets kristne værdier.

Her levede Leif Andersen hele sin pensionisttilværelse. Folk spurgte ham nogle gange, hvorfor han ikke flyttede. Selv mente han, at det var her, han hørte til. Møltrup var hans hjem, når han ikke var på ture, og han havde fået skrevet ind i sin handleplan, at han skulle bo der til sine dages ende. Han ville ældes med værdighed. Leif ’El’ Andersen døde 71 år gammel efter at være blevet kørt ned af en bil på Trehøjevej i Vildberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu