Læsetid: 6 min.

Merkel har mistet troen på den europæiske velfærdsstat

Nye signaler fra Berlin antyder, at fortællingen om den europæiske velfærdsstat nærmer sig sin afslutning. Socialstatens fremtid tegner mørk og skrøbelig, siger eksperter
Advarsel. Europæerne skal indstille sig på at arbejde ’meget hårdt’ for at bevare velfærdsstaten, der i sin nuværende form er en uholdbar forretning, som bør ændres og strømlines, lyder det fra den tyske kansler Angela Merkel.

Advarsel. Europæerne skal indstille sig på at arbejde ’meget hårdt’ for at bevare velfærdsstaten, der i sin nuværende form er en uholdbar forretning, som bør ændres og strømlines, lyder det fra den tyske kansler Angela Merkel.

John Mac

29. december 2012

Alle europæiske velfærdsstater er under pres.«

Meldingen kommer fra sociologen Berthold Vogel, der forsker i velfærdssamfundets fordelingskonflikter ved Hamburgs Institut für Sozialforschung.

»Se eksempelvis på situationen i de fleste tyske byer og kommuner, der skal finansiere størstedelen af velfærdsydelserne. De er dybt forgældede og har meget anstrengte budgetter. På overfladen forekommer den tyske og nordeuropæiske situation stadig relativt afslappet, men virkeligheden er skrøbelig,« siger han.

Den europæiske velfærdsstat har været under beskydning i en årrække, men nu er den kommet under angreb fra Europas mægtigste politiker. I sin nuværende form er velfærdsstaten en uholdbar forretning, der bør ændres og strømlines, og europæerne skal indstille sig på at arbejde »meget hårdt« for at bevare den. Sådan lyder budskabet fra den tyske kansler Angela Merkel, der i løbet af eurokrisen har arbejdet målrettet på at centralisere den europæiske finanspolitik.

»Når Europa i dag udgør syv pct. af verdens befolkning, omtrent 25 pct. af det globale bruttonationalprodukt og skal finansiere 50 pct. af de globale sociale ydelser, er det åbenlyst, at vi må arbejde meget hårdt for at opretholde den velstand, der knytter sig til vores livsstil. Vi er alle nødt til at holde op med at bruge flere penge, end vi tjener,« udtalte Merkel for nylig i et interview med Financial Times. Merkels advarsler skal tages alvorligt, mener Berthold Vogel.

»De viser, at den europæiske socialstat befinder sig en finansielt dramatisk situation. Ressourcerne bliver knappere, og nye fordelingsspørgsmål melder sig på dagsordenen. En ’realistisk’ politiker som Merkel er bevidst herom. Hun er ikke apokalyptisk, men pragmatisk og ser ikke sig selv som ubetinget forsvarer af den europæiske velfærdsstat.«

»Merkel siger, at det må være slut«, siger Albrecht von Lucke, redaktør på tidsskriftet Blätter für deutsche und internationale Politik.

»Det betyder imidlertid ikke, at hun sætter navn på, hvilke sociale ydelser vi har råd til. Man kunne også vende den om og se på de andre landes sociale omkostninger. Hun ser med andre ord ikke på de øvrige lande, men beskæftiger sig udelukkende med den permanente sænkning af udgifterne til egen socialstat i forsøget på at forbedre konkurrencedygtigheden i Europa. Det er hendes model.«

Verdens eneste referenceramme

En aldrende europæisk befolkning, en storforbrugende middelklasse og et ledsagende voksende pres på de sociale ydelser har for længst gjort velfærdsstaten i dens nuværende udformning til et økonomisk problem i Europa. Krisen påvirker også tysk økonomi, som ifølge nye prognoser blot vil vokse med en pct. det næste par år. Klimaet omkring velfærdsstaten i Europa har gennemgået en dramatisk forværring i de seneste år.

I tider, hvor den tyske finansminister Wolfgang Schäuble lufter ideer om en europæisk superkommissær med vetoret over nationale budgetter, må Merkels udmelding også tolkes som et signal om muligheden af europæisk koordinerede velfærdsreformer.

»Jeg finder det bekymrende, at mange europæere ganske simpelt antager, at Europa sammen med USA er verdens eneste referenceramme – at Europa traditionelt er stærkt, og at verden efterligner os.«, siger Merkel i Financial Times.

»Der er for længst opstået andre modeller: Kina, Indien, Japan og Brasilien, og de vil snart blive fulgt af andre lande, der arbejder hårdt og innovativt.«

Det er naturligt, at Merkel fokuserer på det europæiske perspektiv. Merkels seneste udmelding markerer også en front vendt mod den franske præsident François Hollande, der ved flere lejligheder har markeret sig som modstander af den tyske sparepolitik. Hollande er ikke villig til at skære i Frankrigs sociale ydelser og har i stedet iværksat omfattende beskæftigelsesprogrammer, der skal kickstarte fransk vækst. Derudover har Hollande beskattet virksomheder yderligere siden sin tiltrædelse.

Med sine seneste bemærkninger sigter Merkel ikke blot til de sædvanlige gældssyndere som Italien og Spanien, men også til de nordeuropæiske lande med fornuftige betalingsbalancer og afbalancerede nationale budgetter, der ikke kan undgå vanskeligheder, hvis staterne bruger for store dele af sine indtægter på sociale ydelser i stedet for forskning. Virksomhedernes konkurrenceevne tager med andre ord skade af de løbske sociale ydelser.

Selv hvis lande, der har styr på gæld og underskud, afsatte hele budgettet til sociale ydelser, ville det skabe dårlige vækstbetingelser for virksomhederne, understreger Merkel i Financial Times og drager paralleller til statssocialisme.

»I DDR og i hele det socialistiske system så vi en økonomi, der ikke længere var konkurrencedygtig og afskar folk fra velstand, hvilket i sidste ende førte til stor ustabilitet.«

Redaktør Albrecht von Lucke skitserer EU’s vanskelige situation:

»På den ene side er unionen havnet i et stormvejr og ses frem for alt i krisestaterne som et diktatorisk regime med sæde i Bruxelles. På den anden side bliver Tyskland i Sydeuropa holdt ansvarlig for denne politik. Dermed har politikerne som sådan mistet opbakning i befolkningerne,« siger han og peger på et afgørende skift i det offentlige syn på politikernes funktion.

»Tidligere stod politikerne som velfærdsstatens organisatorer, i højere grad i Norden end i det sydlige Europa. De garanterede social ro og velfærd til befolkningen. I mellemtiden er den europæiske model ved at blive omgjort til en model, der udelukkende bygger på konkurrencedygtighed. Politikerne mister rollen som velfærdsgaranter og dermed mister de også legitimitet.«

Reformer rulles tilbage

Som mange andre politikere understreger Merkel nødvendigheden af at investere i forskning og uddannelse, men selv har den konservative kansler kun i ringe grad levet op til sine egne retningslinjer, der i løbet af eurokrisen har indbragt hende et ry som sparepolitikkens største fortaler. Siden Gerhard Schröders rød-grønne regering i løbet af 00’erne indførte reformprogrammet Agenda 2010, der netop sigtede på at lette udgifter fra overførselsindkomst ved arbejdsmarkedsreformer, har Merkels regering rullet en del af reformerne tilbage og har endda indført nye ydelser.

Merkels konservativt-liberale regering har blandt andet afskaffet en upopulær månedlig afgift på besøg hos lægen og investeret i infrastruktur. Derudover har regeringen vedtaget en omstridt børnepasningsordning, der indebærer en månedlig ydelse på omkring 650 kr. til forældre, der vælger at passe deres børn i hjemmet i stedet for at sende dem i statslige institutioner. Samlet set koster de nye tiltag 21,8 mia. kroner om året. Til sammenligning besluttede Grækenland under pres fra EU og internationale kreditorer i november at indføre besparelser for 95 mia. kroner.

»Forbundsregeringen ruller sidste årtis reformer tilbage for at følge den offentlige stemning,« siger Michael Hüther, direktør for Institut der deutschen Wirtschaft Köln, til avisen Die Welt.

»Politikerne tror tilsyneladende, at de ikke længere skal anstrenge sig, fordi det går så godt. For tiden tænker forbundsregeringen mere på fordeling, mens sikringen af vores konkurrenceevne er gledet i baggrunden.«

Det er dog også blevet til upopulære indgreb. I 2012 besluttede den tyske regering trods modstand fra oppositionen at hæve pensionsalderen til 67 år: »Det er den eneste socialreform i de forgangne år, som har sørget for mere bæredygtighed,« siger finansøkonomen Stefan Moog fra Freiburg Universitet til Die Welt.

»Selv hvis man medregner den aflastning, som den hævede pensionsalder medfører, er de samlede omkostninger for de beslutninger og planlagte udvidelser af eksisterende ydelser i Merkels regering af et omfang, der svarer til de hidtidige udgifter i forbindelse med finanskrisen, den økonomiske krise og gældskrisen,« siger han.

Som velfærdsforsker mener Berthold Vogel, at man må se på, hvem der profiterer af disse tiltag – »nemlig arbejdende middelklasseforældre med dobbeltindkomst, som regel velkvalificerede og med ønsket om at kombinere arbejde og familie«, siger Vogel.

»Det afgørende punkt er, at disse socialstatsydelser bliver finansieret ved at tage fra de nederste sociale lag. Hvem bekymrer sig om de fattige? Det gør kirkerne, velgørenhedsorganisationer, engagerede enkeltpersoner, men i mindre grad den kommunale eller statslige politik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selv Tyskland kan med sin bomstærke økonomi og sit veltrimmede produktionsapparat ikke holde fattigdommen fra huse og Merkel ser - nostalgisk? - tilbage - som om hun ved hvad der venter:

»I DDR og i hele det socialistiske system så vi en økonomi, der ikke længere var konkurrencedygtig og afskar folk fra velstand, hvilket i sidste ende førte til stor ustabilitet.«

"DDR var ikke konkurrencedygtig" - fordi Vesten ikke ville handle med DDR.

"DDR afskar folk fra velstand" - den evindeligt stigende velstand, ja - men alle socialklasser havde dog mad på bordet, bolig, sundhedshjælp, arbejde, og undervisning.

Hvis man var sådan indrettet så kunne man nøjes med at ryste på hovedt af den del af middelklassen som benyttede enhver lejlighed til at nedgøre DDR og socialismen - men som idag vil ønske at de havde del i DDR's goder og stabilitet.

Hvorfor vokser Tyskland og Sveriges vækst i år 2013 kun med ½-1%? Fordi ingen tyskere eller svenskere har råd til at betale for tyske eller svenske varer. Og hvorfor har de så ikke det?

Fordi de ingen penge har til det - bl.a. som følge af Hartz IV reformerne, gennemført af Schröder for cirka 10-12 år siden. En komparativ fordel gav dette Tyskland i cirka 10 år. Nu er det slut.

Og hvilken socialstat er Tyskland? I Tyskland skal man selv betale for lægebesøg mv. Man får så pengene tilbage via sin obligatoriske forsikringsordning; i Tyskland er ens pension tilknyttet ens arbejde. Og kun ens arbejde.

Ift. de cirka 100 Euro som staten Tyskland nu betaler folk (kvinder) for at gå hjemme med deres børn er der tale om en decideret konservativ mærkesag - kvinderne hjem til kødgryderne (igen) - under dække af det flotte slogan: lad dog folk selv vælge.

Uden blik for at konservative ortodokse muslimer samt jøder samt kristne beholder børnene hjemme hos sig selv...

Problemet er systemisk - og vil kun udsætte en nødvendig omstilling. Det er muligt balancen er ændret, men det vil flytte udbuddet rundt i et loop.

Det er nok mere sandsynligt europa trækker resten med ned. Det må da få folk til at indse det er håbløst at tordne videre, med kapitalismen, ureguleret.

Jeg under skam kineserne oa. fremgang, men jeg tror det bliver en hurtig fest. Det vil kræve omtanke at være så mange mennesker - det ligner et skrækscenario.

Det var uden de tiltagende naturatastrofer in mente.

Nøglen til kultur ligger i klimaet - indretningen.

Den fordel tilkommer stadig europa, og derfor er panik unødvendigt.

Niels Engelsted

Man har har kaldt Angela Merkel for den nye jernkansler, men Bismarck var klogere. Han indså socialstatens nødvendighed og samlede landene, hvor Merkel splitter dem. Men måske er det kun den Fransk-Tyske krig, man tænker på?

Michael Kongstad Nielsen

Vi er alle nødt til at holde op med at bruge flere penge, end vi tjener,« udtalte Merkel for nylig i et interview med Financial Times

Michael Kongstad Nielsen

Merkels udsagn er der vel ikke noget galt i. Problemet bliver, hvordan de penge, vi tjener, skal fordeles. Det er det politiske slagsmål. Artiklen går udenom det som katten om den varme grød. Man vil ikke pege på,h vilke sociale ydelser, der skal holde for. Men vestrefløjen kan lige så godt se at komme ud af hullerne, for slagsmålet skal føres over i de velhavendes rækker og i de statslige og overstatslige overførsler til kapitalen, administrationen, militæret og EU.

Kapitalen og finanstransktionerne, skatteunddragelser og skattefly skal holde for, men dem diskuterer man slet ikke, man diskuterer kun arbejdsløse og pensionister. Venstrefløjen bør sige: -dem vil vi slet ikke tale om, før de andre er kommet på bordet.

For resten af pengene skal beskatningen gøres mere progressiv, Hollandes millionærskat gøres mere omfattende og bør i høj grad diskuteres i Sydeuropa, hvor gini-koefficienterne er betydeligt højere end i Tyskland og Norden.
Bismarck havde ikke bare samlet Tuskland, Engelsted, han havde også stået for fordelingen af Afrika 1884 til kolonimagterne, og Tyskland fik sig et par kæmpe godbidder dernede at gnave på. Hjemme forbød han socialisternes aktiviteter og lavede de obligatoriske forsikringsordninger, som Tyskland lever med den dag i dag (arbejdsløshed, sygdom, alder oav.)

I Tyskland er der ikke en fastsat mindste løn,en kassedame i Hamborg tjener omkring 5 euro i timen og arbejder 40 timer om ugen.

Forstår godt at mange tyskere drømmer sig tilbage til DDR tiden med varm mad i kantinen og gratis uddannelse m.m.

Karen von Sydow

Bill Atkins,
hvorfor kan du ikke forstå, at mange betvivler den socialistiske stat?

Det har jo, verden over, ikke endt i andet end undertrykkelse og diktatur.

Til Per

Men frisøren har et job og kan overleve.

I dk har vi formået at banke timelønningerne op i himlen og bilde os selv ind at det skal være nødvendig med 4 års uddannelse for at blive frisør.

Som flg. Heraf er discount frisører skudt op overalt.

Derudover kan ligeså benytte en tysk til discountpris når man alligevel er nede og shoppe og få serviceret bilen

Ja, og discount frisørerne aner ikke hvad de laver. Især når det kommer til områder som permanente hår, og at farve hår. Ofte og oftere hører jeg at kvinder som har gået til de her discount frisører må gå til rigtige frisører for få rettet skaderne på deres hår ud igen....

Kan man overleve på 200 Euro pr. uge i Berlin? i Hamburg eller i München? 1500 danske kroner gange 4 uger bliver til 6000 kr. pr. måned. Kan man overleve på det? Eller er frisøren i Hamburg tvunget til at gå til den katolske eller lutherske kirke for blot at få noget mad, eller supplerende mad, til sig og sine.

Ift. 4 års uddannelse det tager at blive frisør i Danmark, det gjorde det altså også i 1960erne eller i 1980erne. Her var mn bare i lære i 4 år, og så gik man på skole om eftermiddagen og om aftenen. Og som frisør er man altså i lære i cirka 2½ år ud af de 4 år før man bliver udlært frisør. Kun cirka 1½ år er man på skole, måske endda endnu mindre.

Og igen: det tyske og svenske økonomi mirakel stopper i 2013, og i hvert fald i 2014 - ingen har nemlig råd til at købe deres varer længere...

Michael Kongstad Nielsen

Jeg kunne godt få det til at virke, Sohn.

Aaen, Merkel har faktisk sløjfet den upopulære egenbetaling til lægebesøg, ret skal være ret (det står i artiklen).

Jens Overgaard Bjerre

Bertold Vogel, forsker i velfærd siger afslutningsvis i artiklen:

»Det afgørende punkt er, at disse socialstatsydelser bliver finansieret ved at tage fra de nederste sociale lag. Hvem bekymrer sig om de fattige? Det gør kirkerne, velgørenhedsorganisationer, engagerede enkeltpersoner, men i mindre grad den kommunale eller statslige politik"

Det er jo en konservativ regering, som ikke har noget svar på en krise, andet end at sikre samfundets virkelige støtter: dem som sidder på flæsket i forvejen. Og så op et vist sted med dem som ikke har sikret sig i hoved og bag.

Brian Pietersen

under alle omstændigheder tror jeg ikke på EU og har aldrig gjort det..så snart noget bliver for stort... går det galt.

det er for namt at snyde og manipulere i et væk... magten er for langt væk.

luk lortet og la os samarbejde med alle på lige fod.

På sin vis har Kanzler Merkel da ret. Man kan ikke fortsætte en økonomisk politik, der ensidigt bygger på vækst. Og det kan man heller ikke, selv om man var i en situation, hvor man ikke skubber en stor gruppe af ældre foran sig

Som tiderne er nu, bliver man nødt til at omprioritere den økoniomiske politik mod et vækstløst samfund i Europa. Altså finde andre normer, og fordele det arbejde, der faktisk er. Og meget tyder på, det allerede er i gang, for flere og flere eksperter rundt om i verden peger på denne diffuse løsning.

I øvrigt skal Kanzleren da også være klar over, at hendes konservative vælgere ikke kan påregne nogen profit, hvis alm. borgere ikke har nogen købekraft. Så er vi jo henne i 1800-tallets Europa, hvor man eksporterede fødevarene, og lod egen befolkning dø af sult, fordi de ikke havde råd til at spise.
- Mon det er den fremtid Kanzleren arbejder frem imod?.

- Hvorfor skal EU følge de andre ?

EU skal da bare stille sine egne normer op.
Vi kan alt !
Vi har alt !
Hvis vi vil kan vi også skabe et dynamisk alternativ til hyperkapitalismens narkotiske vækst filosofi.

- Måske nærmer det sociale balancepunkt - of no return - sig hurtigere end folk vill bryde sig om ?

Der efterlyses eksempler på "undertrykkelse i DDR, som er værre end den undertrykkelse de millioner af fattige i Bundesrepublikken Tyskland er udsat for".

Intet kan være lettere. Der blev skudt på folk, som ville forlade DDR og ganske mange blev dræbt.

Efter sigende, så subsidierer Tyskland i øjeblikket de tyske virksomheder ved at give supplerende socialhjæp til de lavest lønnede, så de kan overleve. Man kan også sammenligne det med det danske løntilskudsprincip. På den måde kan de tyske lønninger holdes nede, mens den tyske velfærdsstat bløder.

På et eller andet tidspunkt, så må det da gå op for politikerne, at hvis virksomhederne ønsker asiatiske lønninger, så må priserne tilsvarende i bund.

Når det kommer til stykket, så er virksomhederne jo faktisk afhængige af, at deres varer bliver købt.

Og - Virksomhederne kan jo ikke både blæse og have mel i munden...

Samtidig må det vel også på et eller andet tidspunkt gå op for politikerne, at mennesker uden håb kan fristes til at tro på dårlige løsninger - f.eks. på Gyldent Daggry...

Det lader til at Fru Merkel desværre ikke har lært meget af historien. Suk.

Hverken et land eller en person kan basalt set forbruge større værdier, end der skabes - medminde man begynder at stifte gæld ( - d v s bruge værdier produceret af andre uden at betale med det samme).

Jo større værdier, der skabes pr arbejdstime, jo bedre levestandard / livskvalitet ( = sygdomsbehandling , forskning, retssikkerhed , veje, boliger , undervisning , sociale ydelser o s v)

De socialistiske / kommunistiske kommandoøkonomier havde en meget lav produktivitet og lav levestandard / livskvalitet ( DDR skød folk der forsøgte at flygte over grænsen til vesten ).

Den blandede økonoimiske velfærdsmodel skal såmænd nok fortsætte,men der er ting, som man ikke kan klare ubegrænset - f eks må man måske til at prioritere ingeniøruddannelser og dertil relaterede forskningsområder på bekostnoing af sammenlignende literatur , skuespiluddannelser juristuddannelser o s v.

Der skal måske også skæres på tilskud til fritidsaktiviteter, sport, lystbåde havne m v

Kort og godt - "tag selv bordet" bliver meget mindre.

Vi fattes penge mens både verdens og vesteuropas BNP slår rekorder år for år. Hvor bliver pengene af? Hvorfor er der råd til mindre og mindre?

Når man betænker at man i USA i 1930'erne betalte 90% i topskat, og helt frem til slutningen af 1970'erne stadig betalte 75% i topskat, mens man som rig idag betaler mindre i skat end sin stuepige, så kan man måske danne sig et billede af, hvor pengene er blevet af.

Politikerne - selv såkaldte socialdemokrater og socialister - følger alle som en en neoliberalistisk agenda. Forræderiet er langsomt ved at gå op for befolkningerne, og det kommer ikke til at gå stille af, når den sovende bjørn vågner.
Lad os håbe, at den næste gang gør arbejdet færdigt og skaffer sig af med sin og resten af verdens plageånd, kapitalismen.

At påstå at vilkårlige priser skulle kunne have realitet i forhold til købsmuligheden er vist humlen i hele problematikken.

Ruben Michelsen

Helt ærligt.
Der er masser af problemer i lande med markedsøkonomi, og store udfordringer i fremtiden.

Men at opleve at danske socialister/kommunister hylder DDR og ønsker DDR genindført .....

Den havde jeg ikke lige set komme.

Angela Merkel har været en større garant for europæisk velfærd end en socialdemokrat i Tyskland ville have været. Merkel er langt i sjælen præget af opvæksten til socialt ansvar i DDR.

Men Orienterings-indslaget fortæller os, hvad der snart bliver dagligdag i Danmark, når vi også har fået skåret dagpenge-perioden ned til ét år.

Lederne i EU står med en enorm tabersag, gennem løsslubben friheder til finansverdenen og støtte i horrible summer - da den skræntede, samt manglende overblik over situationen gennem 10 år.

Og nu forsøger de at tvære skylden af på de europæiske forbrugere - de burde eddermame snart være deres ansvar bekendt.

Den største årsag til Europas knæk står EU for - De tog magten, nu må de så tage tæskene!

Flemming Andersen

Er så stadig nogen der synes at åbne landegrænser, hvor vi mangler kontrollen er lykken??

Åbne landegrænser så vi kan have arbejdskraftens “frie” bevægelighed, “varernes” frie bevægelighed og kapitalens frie “bevægelighed???

Arbejdskraftens så de respektive landes særegne arbejdsmarkedskultur kan flænses op af mængder af ringere stillede, der kan underbyde og underløbe ethvert tilløb til opreguleringer og forbedringer i forhold til laveste fællesnævner.

Varernes så råstofudbydere kan underbetales og masseproducerede enssmagende, kemikaliepumpede og resurseforbrugende engangs og helbredsnedbrydende produkter kan oversmømme markeder og reducere lokale initiativrige nystiftede konkurrenter.

Kapitalens så profitten kan fjernes uden de naturlige kontrolpunkter, ofte lovligt fordi staterne har opgivet suverænitet og i mangel af magt er nødt til at fedte sig til om nogen gider at betale en beskeden skat af overdreven profit, hvis profitten da ikke smugles ud af landene som kontrabante lige som narko af store velrenomerede selskaber.

Har i fået nok nu, eller skal vi længere ned i skidtet, bøje os længere ned og kysse dem der tjener på os et vist sted, mens de oveni kalder det for en ideologi??

Iøvrigt lige en Hedgefond der har tjent 500 millioner Dollars på at spekulere i at EU ville støtteopkøbe græske obligationer - bare for lige at vade i det!

Held og lykke med at løse krisen. Og jeg kan garantere jer for at får brug for "heldet".

De mennesker som har de rigtige ideer og visioner for, hvordan denne krise skal løses som f.eks. Inge Røpke, Danmarks første professor i økologisk økonomi og Jørgen Steen Nielsen, forfatter af bogen DEN STORE OMSTILLING vil ALDRIG nogensinde få implementeret deres ideer i den store verden fordi, at de magtfulde mennesker med penge altid vil modsætte sig.

I fremtiden skal man nok regne med en gentagelse af optøjerne i London bare meget mere voldsomt og med mange MANGE flere mennesker rundt omkring i hele verden. Det er simpelthen den eneste løsning fordi, at de ovenstående personer som sagt aldrig nogensinde vil få implementeret deres ideer grundet de højere magter som de står over for. Ked af at sige det, men det er således det vil forløbe sig i fremtiden.

Jesper Frandsen

Hvordan kan Angela Merkel miste en tro hun aldrig har haft ? Er det her endnu et eksempel på en satsen på de smarte formuleringer der savner samklang med den konkrete virkelighed ?

Karen von Sydow

Bill Atkins,
alene det faktum, at tyskere, der var så uheldige at blive fanget i DDR efter krigen, med livet som indsats prøvede at undslippe, siger vist alt om den sag.

Resten er uhyggelig historie og et studium i pervateret propaganda, hjernevaskelse og umenneskelige grusomheder.

Du burde, ja, skamme dig.

@ Dennis Berg

Merkel arbejder for centralbankerne. De er ved at gøre klar til det endelige kollaps af hele systemet.

Merkel har jo en berygtet forgænger. Han greb tingene an på en helt anden måde. Hitler skabte en ny Reichbank da nazisterne kom til magten i 30'erne. Mark blev dermed udstedt og sendt i cirkulation uden rente. Det var fidusen Hitler brugte til at narre sit folk. Jeg skriver narre. For befolkningen troede Hitler og nazisterne var dygtige ideologer med stor forstand på økonomi. Alle kunne jo ved selvsyn opleve hvordan Tyskland boomede da Hitler kom til magten. Han fjernede arbejdsløsheden på 6 år. Den var omkring 30% da nazisterne kom til.

Nazisternes topfigurer berigede sig på befolkningens bekostning fordi befolkningen ikke forstod hvad penge er udtryk for.

De - topfigurer i nazistpartiet - beholdt nemlig en god luns af den cirkulation af mark bankerne fik ind i form af såkaldte tilbagebetalte banklån og den dertil knyttede rente. Men de havde alligevel pænt styr på inflationen.

På den måde blev mange af dem ultravelhavende på rekordtid. Partiet kunne således bestikke alle dem de havde brug for. I ind og udland.

Benjamin Franklin lavede samme nummer i USA med landets daværende gældende valuta, colonial script. Franklin blev en meget velhavende mand, som følge af sit fupnummer. Alligevel tilbedes han af mange amerikanere den dag i dag.

Alt dette ved Merkel godt. Hun er ikke dum. Men hun arbejder for centralbankerne. Ikke kun den tyske. Hendes arbejdsgivere er ECB og FED. At tro hun tjener folket er helt hen i vejret. Så ville hun jo, som minimum bare gøre det samme, som Hitler. Det gør hende jo ikke til nazist? Hvad skulle iøvrigt afholde ECB for at benytte samme model, som Hitler brugte?

@ Oscar Ibrahim

Hvis du sidder og venter på nogen kommer og løser det hele for dig bliver det noget af en ventetid.

Det eneste vi skal gøre er at tage vores penge tilbage fra bankerne. De har svindlet sig til alle de penge de råder over. - www.perfectedeconomy.org - Sign it, please!

De har ingen produktion af værdifremstilling bag de penge de hævder at låne ud?

De lever af rente, som skal betales ud af den hovedstol, banklån er udtryk for?

Hvordan lader det sig gøre?

Det lader sig kun gøre ved at udstede nye såkaldte banklån. Men også de banklån skal betales tilbage + rente. Og sådan begav menneskeheden sig op i trædemøllen. For menneskeheden gad ikke lære hvordan det der med penge egentlig hænger sammen. De lyttede helst til 'eksperterne' - og dem var der mange af. De berettede lifligt om alle deres teorier. De var lærde. De bestred store kompetencer indenfor 'økonomi'. Altså, i teorien...

HC Andersen har skrevet et eventyr om eksperterne. Det hedder Kejserens Nye Klæ'r. Det siges de 'eksperter' stammer fra et område nordøst for Aarhus..

Karan Von Sydow: er der nogen som helst systemer, sociale eller liberale, som IKKE fører til undertrykkelse af størstedelen af befolkningen?

"Vi er alle nødt til at holde op med at bruge flere penge, end vi tjener"

Ja, det ville bestemt være en god idé. Det er et ansvar, der påhviler den enkelte, uanset socialklasse.

I den gamle østblok havde man ingen frihed, men man havde generelt en god social sikkerhed. Der var nemlig ingen, der skulle tjene penge på velfærd.

Hvis socialstaten skal have en renaissance, så skal den se at få taget pligten og retten til at levere basale offentlige ydelser tilbage, og smide de private snyltere på porten.

/O

Niels Engelsted

@Alan Thomsen
du skriver at Hitler ved at lade sin statsbank trykke penge, fik økonomien til at boome og arbejdsløsheden til at falde UDEN at skabe nævneværdig inflation.

Er det så ikke opskriften, som vi bør følge, i stedet for hele tiden at tigge det private finansmarked om finansiering og underkaste os deres samfundsødelæggende renter og diktater?

At Hitler og hans banditter også berigede sig selv er selvfølgelig ikke godt, men det gør jo ikke i sig selv metoden forkastelig. Beriger den internationale finanselite og dens banditter måske ikke sig selv under det eksisterende system?

Hitlers metode medfører jo ikke med nødvendighed, at de herskende stjæler. Du skriver, at Benjamin Franklin, der med held brugte metoden under den amerikanske frihedskrig, også berigede sig selv, men Abraham Lincoln, der ligeså succesfuldt brugte metoden under borgerkrigen, berigede vist ikke sig selv.

Så hvad er det egentlig for et problem, du ser i en statsejet bank med ret til at finansere samfundet ved at trykke penge (og husk nu--det er IKKE inflation, som det ofte gengives)?

Konceptet som Hitler brugte vdr.pengepolitikken blev udviklet af Hjalmer Schack,tysk nationalbank direktør og økonom.

Hans metoder blev implementeret i efterkrigstidens Europa og i USA op igennem 50erne,60erne og70erne.

@Karen von Sydow, jeg tvivler på at du kan lade empati og indfølelse overvinde din politiske indoktrinering, når du ikke kan relativere de fattiges vilkår i Tyskland i dag, til de livsmuligheder DDR tilbød ALLE samfundsgrupper...men alligevel giver jeg dig en forklaring:

Inden Berlinmuren blev bygget foregik der en massive fraflytning af tyskere fra DDR af ofte uddannede unge der havde fået en gratis uddannelse i Østtyskland til Vesttyskland, noget som bevirkede, at DDR var ved at kollapse økonomisk. 3,12 millioner tyskere havde siden 1949 fundet vejen fra DDR til Vesttyskland. Østberlin havde besvær med at besætte 45.000 arbejdspladser, mens 53.000 østberlinere arbejdede i Vestberlin. Den østtyske arbejder og bondestat DDR kunne ikke se passivt på at deres samfund blev drænet for hjerner - og at denne politik helt bevidst blev fremmet af ansættelsespolitik i Vesttyskland. - derfor Berlinmuren.

Ca. 280 mennesker blev dræbt i løbet af de 28 år Berlinmuren bestod - I forhold til dræbte ved arbejdsulykker i vesttyskland som følge af det opskruede arbejdstempo i Vest, er det set med arbejderøjne en lav pris omend dybt beklageligt. Da Rote Arme Fraktionen dømte arbejdsgiverformanden Hanns-Martin Schleyer til døden var det blandt andet på baggrund i en udvist foragt for menneskeliv i det Vesttyske produktionsapparat, eksv. døde hvert år 5000 vesttyskere i forbindelse med udførelse af deres arbejde. Om forholdene for arbejdere og fattige under det Vesttyske wirtschaftswunder i 60'erne kan jeg anbefale Jürgen Roths bog: 1971: Armut in der Bundesrepublik.

Sider