Læsetid: 5 min.

Nak dem, elsk dem

En højt udviklet form for kærlighed til et dyr kunne være at blive i stand til at slå det ihjel
En højt udviklet form for kærlighed til et dyr kunne være at blive i stand til at slå det ihjel
29. december 2012

Der findes en julesang, hvor lænkehunden »selv får dobbelt sul, den skal også vide det er jul«. I grunden er det et meget mærkeligt billede, som kan tages op til fornyet overvejelse her i de velnærende mellemdage.

For et par uger siden analyserede vi, hvordan dyr i dag ofte er »dem, der formodes at nyde«. Mens vi andre sørgelige eksistenser henslæber vores tilværelse i sorg og stress, er dyrene dem, som på en måde altid er glade. I juletiden forventes selv lænkehunden at nyde, på samme måde som vores kæledyr fra hunde til katte og fra hamstere til slanger gør det. Men her opstår der en form for rift i billedet. For hvad er det, lænkehunden får, hvis ikke et andet dyr? Denne gang ikke et kæledyr, men et slagtedyr.

Vi mennesker er dem, der både er i stand til at have kæledyr og slagtedyr, og lænkehunden er det ultimativt perverterede billede på et kæledyr, som i vores sted nyder et slagtedyr. Hunden med sit kødben er det mest hyggelige, man kan forestille sig, og – hvis man blot tipper billedet en smule – samtidig det mest uhyggelige. En hund med et kødben i munden … i stedet for et menneske med en mistænkelig, halvt afbidt knogle.

I vores del af verden har dyrene stort set udspillet deres rolle som menneskets hjælpere, f.eks. som rideheste eller trækokser. Ej heller er dyrene mere menneskets guder. Det betyder, at der groft sagt er to roller tilbage for dyrene at spille: kæledyr eller slagtedyr.

Måske udspiller der sig også to former for seksualitet, der har med disse to dyreroller at gøre. Den første, som tilhører kæledyrene, er den narcissistisk-selvberoende seksualitet. Når man kæler med sit kæledyr, er der tale om en form for indadvendt nydelse, »mig og min kat hyggede bare i sofaen og så cowboyfilm i går«. Dyret er den perfekte ven at hygge sig med – den opponerer ikke, den spiser ikke slikket, og den vil ikke hellere se en intellektuel, fransk film. (At kæle med et kæledyr er som at masturbere; man får det, som man vil have det.)

Den seksualitet, der knytter sig til slagtedyret, er den aggressive seksualitet. Det er den, der i streng forstand vil ødelægge den anden. Som barnet, der forholder sig destruktivt til morens bryst og bider og flår i det. Og her kommer vi til tidens paradoks: Hvor det synes, som om vi ingen problemer har med at vedkende os den narcissistiske nydelse af dyret, så har vi store problemer med at vedkende os den aggressive. Den findes ganske enkelt ikke. Vi ved måske godt, at det foregår, men vi bryder os ikke om at høre alt for meget om den industri, der – på vores vegne – opdrætter, transporterer og slagter dyr i stor skala.

dyr

Et eksempel på fornægtelsen blev for nylig givet af en debattør i Politiken, der hævdede, at tv-programmet Nak og æd på DR2, som handler om en jæger og en kok, der skyder et dyr i naturen og tilbereder det, er en slags offentlig krænkelse af dyret. Debattøren mente, at ordet ’nakke’ er at tale nedsættende om dyrene, samt at jægeren (Jørgen Skoubo) er skydegal, og at kokken (Nikolaj Kirk) bør have frataget den dyrevenspris, som han i 2003 fik fra Dyrenes Beskyttelse.

Hvor vi hver eneste dag slagter millioner af dyr i vores fødevareindustri, mens atter andre millioner venter i køen og mange af dem stadig under kummerlige betingelser i både dagligmiljø og transportfase, var det altså lige præcis Skoubo og Kirks opførsel, som faldt debattøren for brystet. Fornægtelsen består i en mærkelig form for ’ikke villen se’. En ikke villen se, der antager, at det kød, der ligger nede i Netto eller Føtex, ganske enkelt bare kommer ud af en kødmaskine. Og som ikke vil vide af selve den akt, det er at slå ihjel.

Argumentet i kronikken var i sidste ende, at dyrene burde være vores venner, ligesom Per eller Ib eller Karen er vores venner (og hvis vi absolut skal aflive dem, skal det ske med respekt). Vi burde ydermere ikke engang tale om visse dyr som lavere end andre.

Skellet mellem menneske og dyr forvandles her til skellet mellem mennesker og menneske-dyr. Som om der ikke var noget, der var uden for det menneskelige (f.eks.: Hver eneste gang vi tager et skridt, dræber vi millioner af mikroorganismer, hvad med dem!?).

Elsk

Et sted i sit 11. seminar har Jacques Lacan en formel for kærlighed, som lyder: »Jeg elsker dig, men fordi jeg elsker noget i dig mere end dig, må jeg ødelægge dig.«

Umiddelbart et mærkeligt argument. Hvorfor skal man ødelægge den, man elsker? Vil bare ikke gerne bevare ham eller hende? Og endvidere, er det ikke netop sådan, at rigtig dårlige parforhold er dem, hvor manden eller kvinden gerne vil ødelægge den anden eller omskabe vedkommende i sit eget billede?

Alt sammen meget rigtigt, men den kærlighed, Lacan taler om her, kan også forstås som en frigørende og forløsende kærlighed, der vil ind til selve kernen af det, den anden synes at indeholde.

Er det ikke netop det, vi i dag har brug for på dyrenes område? Jeg elsker dig (naturen/dyrene), men fordi jeg elsker noget i dig mere end dig (Naturen/Dyret), må jeg ødelægge dig (slå dig ihjel).

Jægeren er i dag en mærkelig forkætret figur, om hvilken mange siger, at det dog er mærkeligt at have som hobby at slå dyr ihjel. Men hvad nu hvis en jæger er sådan en, der netop møder Naturen/Dyret. Som møder det anderledes, solens dans over en regnvåd mark, et kuld ræveunger i leg, en gammel mosbevokset knallert, fugle, der er fløjtende ligeglade osv. osv. Som møder naturens mirakler. Og som udviser genuin respekt. Naturbevarelse er ikke nødvendigvis naturbeskyttelse. Eller rettere: Naturbeskyttelse er ikke blot at være venner med dyrene, putte dem i bure og glo på dem. Tværtimod. Naturbeskyttelse kunne sagtens være at blive i stand til at slå sine venner ihjel på en civiliseret måde.

Som der så fint står i indlægget om ­Skoubo og Kirk:

»Skoubo, som ellers er kendt som naturelsker, går altså til angreb på selve genstanden for sin kærlighed.«

Man burde kun tilføje: Netop!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer