Læsetid: 7 min.

De nye stofbrugere er aggressive, kaotiske og desperate

Den lægeordinerede heroin kom 20 år for sent, lyder det på Vesterbro i København, hvor stofbrugerne har skiftet rusmiddel. Langt de fleste tager nu kokain – et stof, der solgt på gaden er så fyldt med farlige tilsætningsstoffer, at myndighederne opfordres til at tilbyde den rene vare. Information har taget turen blandt narkomaner og væresteder for at få indblik i den nye narkomankultur
Faste gæster. Vesterbros stofbrugere kommer på caféen Den Runde Firkant for at få varmen, en kop kaffe eller en portion suppe. Caféens gæster fortæller, at den stigende brug af kokain, har gjort gademiljøet voldsommere og mere kaotisk.

Faste gæster. Vesterbros stofbrugere kommer på caféen Den Runde Firkant for at få varmen, en kop kaffe eller en portion suppe. Caféens gæster fortæller, at den stigende brug af kokain, har gjort gademiljøet voldsommere og mere kaotisk.

Tine Sletting

29. december 2012

Dagens ret er en tyktflydende lysegul kartoffelsuppe med en skive brød til. Der er også flere slags kager og kaffe, som damper, når den hældes op. Københavnere, som til daglig holder til i gaderne omkring Halmtorvet på Vesterbro, kommer på caféen Den Runde Firkant for at mødes og for at få varmen. Én er faldet i søvn op ad radiatoren, mens andre slubrer suppe eller slumrer hen i en stol.

Uden for caféen står mænd og kvinder med hætterne trukket op over hovedet, så de skjuler deres ansigter. De skutter sig i kulden. Udenfor er der pludselig en mand, der kramper, mens han knuger en sprøjte i sin hånd. En medarbejder på caféen er hurtigt henne ved ham. Han holder ham fast og taler beroligende, mens manden i krampe ser forvildet fra side til side med opspilede øjne.

Indenfor sidder en mand og observerer situationen gennem de store ruder.

»Han tager kokain. Han ryster,« fortæller han på gebrokkent dansk, mens han nikker mod manden i krampe.

»Om lidt bliver han rask, og så vil han fikse igen. Han vil ikke stoppe.«

Han trækker på skuldrene. Det er noget, han ofte ser.

En mand med hue og rødligt skæg har overhørt samtalen og bryder ind. Han fortæller, at han har boet på Vesterbro i 20 år og været en del af Vesterbros gademiljø. Heldigvis for ham, siger han, har stoffer aldrig sagt ham noget. Alligevel er han frustreret over kokainen.

»Det har ikke bare overtaget meget. Det har ødelagt hele gaden, det der lortecoke. Det gør jo folk sindssyge,« siger han.

»Hvordan sindssyge?« spørger jeg.

»De er sgu da klar til at slå deres mor ihjel, hvis de mangler en 20’er til deres coke!« skyder han tilbage, inden han allerede er på vej videre.

Udadreagerende stofmisbrugere

Ved siden af Den Runde Firkant ligger stofindtagelsesrummet, og i indgangen er der støj fra to konflikter. Et ægtepar er oppe at skændes, mens to andre er uenige om en handel. Lederen af stofindtagelsesrummet, Rasmus Koberg Christiansen, laver dæmpende fagter for at forsøge at dæmpe konflikterne.

»I må gå udenfor og skændes,« siger han med rolig stemme.

Det er typisk kokainadfærd, fortæller han, da de har forladt rummet. Kokain kan gøre folk opfarende og udadreagerende, og kokainmisbrugere kommer ofte i konflikt. Kokain er et opkvikkende stof, og virkningen er kort. Suset, som brugerne søger, varer kun to minutter, hvorefter de allerede er besat af tanken om næste fix. En kokainbruger får sjældent ro, fred eller hvile, men er på konstant jagt, hvorimod en heroinmisbruger bliver sløv, kokser og i det hele taget er mere medgørlig. Ifølge socialarbejdere på Vesterbros væresteder og i de nyåbnede stofindtagelsesrum er der i de seneste år sket en stigning i anvendelsen af kokain blandt de mest belastede brugere. Sundhedsstyrelsen anslår, at cirka halvdelen af stofbrugerne har kokain som deres primære stof, men netop opgjorte tal fra det nyåbnede stofindtagelsesrum siger noget andet. Det har vist sig, at helt op til 75 procent af alle injektioner sker med kokain.

Hvor heroin førhen var det dominerende stof i gademiljøet, har kokainen gjort sit sejrrige indtog på Vesterbro de seneste 15 år. Rasmus Koberg Christiansen har set, hvordan gademiljøet har ændret sig.

»Vi står med nogle super kaotiske og super stressede kokainbrugere, som kan være aggressive og voldsomme,« siger han, men omfanget kommer alligevel bag på ham.

»Jeg er overrasket over tallene. Det er mere, end jeg havde troet,« fortæller Rasmus Koborg Christiansen, mens han på scroller ned gennem siderne på sin computer og gennemgår de tal, der er blevet registeret i stofindtagelsesrummet, siden det åbnede for cirka tre måneder siden.

Forlader man gården, hvor stofindtagelsesrummet og caféen Den Runde Firkant ligger, og bevæger sig over Halmtorvet og ned ad Lille Istedgade mod Mændenes Hjem, opdager man på vejen, at nogle af brostenene er gravet op. Det er kokainmisbrugere, der i jagt efter kokain har fået den idé, at der ligger kokain under stenen. De graver med fingre, ispinde, og hvad de ellers kan finde for at få stenen op. Måske fortager rusen sig, inden brostenen er gravet fri. Måske når de at grave den op og bliver skuffede over, at der ikke er noget at finde, hvorefter den opgravede sten bliver liggende som et billede på en kokainmisbrugers desperate jagt.

I stofindtagelsesrummet har man været nødt til at tape skraldespandene fast med kraftigt gaffa-tape for at forhindre, at stofbrugerne stikker hånden ned til de brugte kanyler for at finde kokainrester. Andre hallucinerer og oplever, at der er dyr i væggene, at de har rotter i håret eller insekter i munden og under huden, og de bliver derfor nødt til at spytte og kradse for at få insekterne ud.

Heroin har ry for at være et stof, man dør af, og det er korrekt, at kokain ikke kan forårsage den samme form for overdosis. Til gengæld kan en kokainbruger blive ved med at injicere, sniffe eller ryge. De brugere, der har det værst, kan gå flere dage uden at sove og tager i nogle tilfælde kokain flere end 20 gange i døgnet.

»De har ikke nogen stopklods,« forklarer Rasmus Koberg Christiansen. »En kokainstofbruger kan bare blive ved og ved i døgndrift, dag ud og dag ind.«

På Mændenes Hjem sidder Ivan Christiansen på sit hjørnekontor. Herfra kan han se ned i gaderne, der er oplyst af pornobutikkernes lys. Mændenes Hjem får hver dag besøg af både mænd og kvinder, der har brug for et sted at sove eller, for dem med egen lejlighed, blot selskab. På den gang, hvor Ivan Christiansen har kontor, er der værelser til de overnattende, der bor på herberget i længere perioder.

Ivan Christiansen fortæller ligesom andre af Vesterbros socialarbejdere, at kokainmisbrugerne fungerer dårligere end heroinmisbrugerne.

»Det er sværere at arbejde med den her gruppe mennesker, fordi stofferne fylder så meget mere. Jeg har også indtryk af, at der skal en større økonomi til at holde kokainafhængighed kørende, fordi du kan tage det så mange gange i løbet af en dag. Det er et stof, der får en altoverskyggende karakter. Det bliver det eneste, deres liv drejer sig om,« siger han.

Overgang

Sundhedsstyrelsen har i rapporten Narkosituationen i Danmark fra 2012 dokumenteret, at samtlige kokainprøver, som er undersøgt i Danmark i 2011, indeholdt i gennemsnit tre forskellige tilsætningsstoffer. Man fandt tilsætningsstoffet levamisol i 84 procent af alle prøverne, mens stoffet fenacetin blev fundet i 76 procent af samtlige prøver. Jørgen Kjær er formand for Brugerforeningen, der er en interesseorganisation for stof- og metadonbrugere, og han mener, at myndighederne bør levere et alternativ til den kokain, der er fyldt med farlige tilsætningsstoffer.

»Med denne viden i mente, findes der rigtig mange fornuftige årsager til snarest muligt at tilbyde substitutionsbehandling med lægeordineret og farmaceutisk ren kokain, så brugerne spares for forfærdelige symptomer,« skriver Jørgen Kjær i en mail til Information.

Førhen var målet at få stofbrugerne ud af deres misbrug, mens der i dag også sættes delmål, som mest af alt handler om at mindske den stress, stofbrugerne er udsat for på gaden.

»Det er ikke, fordi man ikke vil behandle, men der er kommet en anden diskurs på området, og man har indset, at stofmisbrug er kommet for at blive,« fortæller Rasmus Koberg Christiansen og fremhæver ordningen, hvor heroinmisbrugere siden 2009 har kunne få lægeordineret heroin på klinikker rundtomkring i landet som et eksempel på netop denne tankegang.

Evalueringer af ordningen har vist gode resultater, for selv om det ikke er den direkte vej ud af et misbrug, er der flere, som har fået overskud til at søge behandling.

»Kokainmisbrugere bør ligesom heroinmisbrugere også fritages fra den stress, der er forbundet med at skulle skaffe daglige formuer til kokain, der er så ekstremt fortyndet med giftstoffer, at det burde være løgn,« skriver Jørgen Kjær.

Christian Hvidt er klinisk overlæge i Københavns Kommune og er ansvarlig for den lægefaglige behandling af byens stofmisbrugere. Han fortæller, at man kun har en begrænset viden om behandling af kokainmisbrugere, og at den store udfordring er, at der ikke findes noget substitutionspræparat, der kan give stofbrugeren ro.

»Vi har heller ikke den lange erfaring: Hvad sker der med en kokainmisbruger? Er det ligesom en heroinmisbruger, som typisk hænger fast i årevis eller er det et periodisk fænomen. Vi mangler meget grundviden,« siger han.

»I øvrigt er det jo første gang, at man rigtig får syn for sagen med tallene fra stofindtagelsesrummet. Personligt kom det bag på mig, at så mange bruger kokain. Det var overraskende for mig. Men nu ved vi det jo, og så må vi overveje, hvad vi kan gøre, men det er noget sværere at gøre noget ved end et heroinmisbrug.«

Tilbage på stofindtagelsesrummet klør Rasmus Koberg Christiansen sig i håret, da jeg beder ham vurdere de muligheder, der lige nu er for at hjælpe de mest udsatte kokainmisbrugere:

»Det er 10 millioner kroners spørgsmålet. Lige nu er mulighederne yderst begrænsede,« siger han.

»Vi behandler mest gamle heroinmisbrugere, og det skal vi selvfølgelig også, men i virkeligheden var de fleste brugere allerede gået fra at bruge heroin til at bruge kokain, da heroinbehandlingen kom. Groft sagt kan man sige, at vi kom 20 år for sent, for heroinmisbrug er langtfra vores største problem længere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu