Nyhed
Læsetid: 3 min.

Rushdie forsvarer at kalde Mo Yan ’en nikkedukke’

Salman Rushdie og Pankaj Mishra er havnet i et skænderi om den kontroversielle kinesiske vinder af Nobels litteraturpris. Rushdie forsvarer sig selv mod, det han omtaler som Mishras »seneste skrald«...
Moderne Tider
21. december 2012

Salman Rushdie og Pankaj Mishra er havnet i et skænderi om den kontroversielle kinesiske vinder af Nobels litteraturpris. Rushdie forsvarer sig selv mod, det han omtaler som Mishras »seneste skrald«.

I en artikel i denne weekends udgave af Guardian svarede Mishra på Rushdies fordømmelse af Mo Yan som en »nikkedukke«, fordi kineseren havde afvist at underskrive en skrivelse, der kræver løsladelse af den fængslede kinesiske vinder af Nobels fredspris, Liu Xiaobo. Mishra spurgte, om vi »nogensinde udsætter de politiske præferencer hos Mo Yans kolleger i vesten for sådan en barsk undersøgelse?« Han skrev også, at der er en »uundersøgt antagelse i den vestlige foragt for Mo Yans nærhed til det kinesiske regime: At angloamerikanske forfattere, begavet med en højere dyd, står sammen med deres regeringer på den rette side af historien. De er i hvert fald ikke bebyrdet af forventninger om, at de skal tage offentlig afstand fra deres politiske klasse, der har ført katastrofale – og helt unødvendige – krige.«

Mishra fremhævede, at Nabokov »ikke blevet erklæret etisk mangelfuld« efter sin lykønskning med Vietnamkrigen til Lyndon Johnson. Saul Bellow blev heller ikke fordømt, da han støttede »en fupvidenskabelig bog, der hævdede, at palæstinenserne ikke eksisterer.«

»Denne form for selektiv humanisme – der er blind over for den daglige vold på ens egen side og nægter ofrene deres fulde menneskelighed på den anden side – er sikkert ikke, dét Martin Amis tænkte på, da han opfordrede os til at føle os overlegne i forhold til Taleban«, skrev Mishra. »Rushdie har muligvis været oprigtig i sin tro på Bush-administrationens løfte om at bringe demokrati gennem krig til Afghanistan.«

Men Rushdie siger, at Mishras artikel » indeholder en række forvirrede, uærlige og forkerte påstande«, og at den »fejlrepræsenterer mig«. »Jeg har aldrig hævdet, at Bush-administration var fast besluttet på at bruge krig til at bringe demokrati til Afghanistan«, skriver forfatteren til De Sataniske Vers i et brev til Guardian. »Jeg har imidlertid sagt, at et gengældelsesangreb mod al-Qeada var retfærdiggjort i det umiddelbare efterspil til 9/11, ikke for at »skabe demokrati«, men for at svare på en krigshandling. I Afghanistan havde en terroristgruppe overtaget styringen med staten og benyttede den stat som en base til at angribe USA. Så ved jeg kan bedømme, føler Mishra måske, at Amerika i stedet for at slå tilbage burde have undskyldt til al-Qaeda for sine udenrigspolitike misgerninger og have accepteret, at de dræbte i World Trade Center fortjente at dø. Jeg beskylder ham ikke for at tænke sådan. På samme måde burde han heller ikke beskylde mig for noget, jeg ikke har sagt.«

Rushdie angriber også Mishras påstand om, at » der naturligvis ligger vold og udnyttelse til grund for alle nationalstater, demokratiske eller ej.« Rushdie kalder det et »satanisk syn på det menneskelige samfund.« »Folk som mig bør ikke kritsere mennesker som den forsigtige kinesiske nobelprismodtager Mo Yan, for vi er også nikkedukker, når vi undlader at kritisere vores egne ’magtfulde institutioner og individer«, skriver Rushdie. »Men demokratier er ikke tyrannier, og reaktionerne på de to størrelser kan ikke sidestilles så enkelt. Under alle omstændigheder kritiserer forfattere i frie samfund konstant magthaverne, og vi er ikke blot de føjelige karrieremennesker, som Mishra påstår, vi er. Da jeg var præsident for PEN’s American Centre førte jeg an i organisationens konstante kritik af Irakkrigen, Abu Ghraib, Guantanamo Bay og The Patriot Act.«

Rushdie tilføjer, at han i længere tid har kæmpet for løsladelsen af Liu, »og det tilkommer ikke Mishra at fortælle mig, at jeg ikke bør kritisere nobelprisvinderen Mo Yan for at nægte at støtte ham. I Stockhold forsvarede Mo Yan censur ved at sammenligne det med lufthavnssikkerhed. Lufthavnssikkerhed eksisterer for at beskytte os mod terrorangreb. Således lavede Mo Yan en moralsk sidestilling mellem dissidentlitteratur og terrorisme. Det var og forbliver en anstødelig sammenligning, og jeg tøver ikke med at fordømme den.«

 

© The Guardian og Information

Oversat af Troels Heeger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her