Læsetid: 4 min.

Balladen om den franske millionærskat

François Hollandes forslag om en marginalskat på 75 pct. for Frankrigs millionærer var måske udslagsgivende, da socialisten vandt præsidentvalget. Men siden har valgløftet ikke givet den franske præsident andet end problemer
François Hollandes forslag om en marginalskat på 75 pct. for Frankrigs millionærer var måske udslagsgivende, da socialisten vandt præsidentvalget. Men siden har valgløftet ikke givet den franske præsident andet end problemer
5. januar 2013

Hvad blev der af François Hollandes omfordelingsrevolution? Frankrigs socialistiske præsident proklamerede under valgkampen i foråret 2012, at landets rigeste skulle bidrage mere til de offentlige budgetter. En »patriotisk« marginalskat på 75 pct. af personindkomster på over en million euro, ville blive indført, hvis han blev valgt, lovede Hollande.

Modkandidaten, den daværende præsident Nicolas Sarkozy, og hans borgerlige UMP-parti – som i 2007 indførte et skatteloft på 50 pct. for alle indkomster og med en række andre fordele for de rigeste havde gjort det franske skattesystem mindre progressivt – advarede vælgerne om risikoen for, at skattevæsnet ville konfiskere deres formuer, hvis socialisterne kom til magten.

Alligevel blev Hollande valgt med 51,7 procent af stemmerne ved præsidentvalgets anden runde i maj. Ved parlamentsvalget få uger senere fik venstrefløjen flertal i såvel Senatet som Nationalforsamlingen.

Da den socialistiske regering tog fat på at indfri Hollandes valgløfte, meddelte bl.a. mangemilliardæren Bernard Arnault og den folkekære skuespiller Gérard Depardieu, at de ville emigrere, hvis marginalskatten for euromillionærer blev indført.

Loven blev alligevel vedtaget, men to dage inden nytår annullerede Forfatningsrådet millionærskatten. Lovgiverne har ikke respekteret forfatningens lighedsprincip, da andre »ekstraordinære solidaritetsbidrag« er baseret på husstandsindkomsten og ikke som i denne lov på personindkomsten, lyder rådets begrundelse.

Millionærskatten, som var Hollandes trumfkort i valgkampen, bliver således nu betragtet som et symbol på præsidentens troværdighedskrise. Forud er gået et års politiske kampe.

27. februar 2012

Hollande vælger at smide en bombe i fjendens lejr. I programmet Parole de candidat (Kandidatens ord, red.) på den privatejede tv-kanal TF1, hvis hovedaktionær er Sarkozys nære ven og forlover, rigmanden Martin Bouyges, skal socialisternes præsidentkandidat besvare seernes spørgsmål.

Han benytter anledningen til at lave en ideologisk markering:

»Jeg påskønner folks arbejdsindsats og fortjenester, men jeg påskønner ikke uanstændig rigdom, som ikke har noget med talent eller intelligens at gøre,« siger Hollande og tilføjer med henvisning til den gennemsnitlige, årlige lønstigning på to millioner euro blandt topcheferne i landets 40 største virksomheder, at han er modstander af »alt det, franskmændene opfatter som uretfærdigt«.

Hvis Hollande bliver valgt, vil der derfor blive indført en marginalskat på 75 procent for personindkomst, der »ligger over en million euro« om året, bedyrer kandidaten. Samtidig foreslår han »en simpel regel«:

»Kapitalindtægter skal beskattes ligesom lønindkomster.«

28. februar 2012

Nicolas Sarkozy er endnu ikke officielt UMP’s præsidentkandidat, selvom valgkampen allerede er i fuld gang.

Hollandes skatteudspil, som ikke figurerer blandt de 60 punkter i hans officielle valgprogram, bliver kommenteret af flere medlemmer af den borgerlige regering.

Ifølge budgetminister Luc Chatel illustrerer den socialistiske kandidats forslag en afgørende forskel:

»François Hollande vil have færre rige, mens Nicolas Sarkozy vil have færre fattige.«

Den yderste højrefløjs præsidentkandidat, Marine Le Pen fra Front National, betegner millionærskatten som »komplet absurd og ideologisk«:

»Det er ikke politik, men et mediestunt,« siger Le Pen på den statslige tv-kanal France 2 og tilføjer: »Målet er ikke at løse de økonomiske problemer, Hollande vil derimod sende et signal til den yderste venstrefløj om at genoptage den klassekamp, han har så kær.«

Jean-Luc Mélenchon, venstrefløjsalliancen Front de Gauches præsidentkandidat, erklærer sig tilfreds med intentionen i Hollandes forslag, men beklager, at det kun vil ramme »topchefer og sportsstjerner«.

6. maj 2012

Som den blot anden socialist i Den Femte Republiks historie bliver Hollande valgt til Frankrigs præsident.

18. juni 2012

David Cameron, Storbritanniens konservative premierminister, udtaler i forbindelse med G20-mødet i Mexico, at briterne er parat til at »rulle den røde løber ud« for franske erhvervsfolk, som er på flugt fra millionærskatten.

10. september 2012

»Skrid med dig, rige fjols!« står der over et billede af Bernard Arnault, som angiveligt er Frankrigs og Europas rigeste mand, på forsiden af dagbladet Libération. Arnault havde nemlig meddelt, at han ville emigrere til Belgien, ligesom han flyttede sin adresse til USA, da socialisterne sidst kom til magten tilbage i 1981. Ejeren af LVMH-koncernen, der producerer drikkevarer og modetøj, er en nær ven af Sarkozy. Forsideteksten refererer til Hollandes forgænger, som ved en landbrugsmesse i 2008, hvor en bondemand ikke ville give præsidenten hånden, sagde:

»Skrid med dig, stakkels fjols!«

I et tv-interview kritiserer Hollande landets rigeste for »manglende patriotisme«. »Alle må bidrage efter evne,« siger premierminister Jean-Marc Ayrault. »Den skattereform, vi er ved at forberede, vil lægge beskatningen af arbejde og kapital på det samme niveau.«

19. oktober 2012

Regeringsflertallet i Nationalforsamlingen vedtager millionærskatten, som ifølge finansministeriet vil ramme 1.500 borgere. Loven er midlertidig og skal gælde i to år:

»Enhver må efter personlig formåen bidrage til at forbedre Frankrigs økonomiske situation,« udtaler budgetminister Jérôme Cahuzac, mens UMP’s Eric Woerth, der indtil marts 2010 beklædte samme ministerpost, betegner loven som »samfundsundergravende«.

29. december 2012

Forfatningsrådet annullerer millionærskatten. Rådet, som består af ni dommere, domineres af jurister, der blev udpeget under de borgerlige præsidenter Jacques Chirac og Nicolas Sarkozy.

Oppositionen havde derfor håbet, at loven ville blive forkastet med den begrundelse, at en marginalskat på 75 procent svarer til at konfiskere borgernes midler.

Men i stedet begrunder rådet sin afgørelse med, at marginalskatten ligesom andre »ekstraordinære solidaritetsbidrag« burde være baseret på husstandsindkomsten og ikke personindkomsten.

31. december 2012

I sin nytårstale til det franske folk undgår Hollande at referere direkte til Forfatningsrådets afgørelse vedrørende millionærskatten. Præsidenten understreger dog, at »regeringen stadig vil kræve mere af dem, der har mest«.

Premierminister Ayrault udtaler, at »regeringen vil fremsætte et nyt lovforslag, som er i overensstemmelse med de principper, som ligger til grund for Forfatningsrådets kendelse«.

3. januar 2013

Ruslands præsident, Vladimir Putin melder sig i den franske debat ved med et dekret at tildele Gérard Depardieu russisk statsborgerskab. Skuespilleren, som under stor pressebevågenhed havde købt et hus i Belgien for at slippe for marginalskatten, kan i Rusland slippe med at betale 13 procent i indkomstskat.

Depardieu kvitterer med et brev, som bliver læst op på russisk tv. Han refererer bl.a. en telefonsamtale med Hollande, som fandt sted på årets første dag:

»Jeg sagde til ham, at Rusland er et stort demokrati, hvor premierministeren ikke behandler borgerne som tabere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

De rige har altid sagt, at man jo bare kunne flytte til Rusland, hvis man var så utilfreds. Men nu flytter de sgu selv derover.

Under alle omstændigheder er det spændende, at følge Hollandes regering i et ellers næsten totalt konservativt domineret EU. Inklusiv Danmark med sin borgerlige politik..

»Kapitalindtægter skal beskattes ligesom lønindkomster.«

Dette burde da være en selvfølge, men så længe der stilles spørgsmålstegn ved dette, så længe vil verdens lønarbejdere såvel som demokratisk valgte politikere være gidsler i finanskapitalismens globale russisk roulette økonomi.

I det hele taget bør alle indtægter beskattes ens og så lidt som muligt.

Her er Rusland så på trods af rigtig manges forbenede (af medierne godt hjulpne) uvidenhed og anakronistiske fordomme så på flere punkter et foregangsland! (man bliver klog af skade)