Læsetid: 5 min.

Brevkassen

5. januar 2013

En ny hund gratis – eller 150.000 kr. for den gamle?

Bente, 67

Jeg mistede sidste år min mand. Jeg kan ikke lide at være alene, og har derfor fået hunden Preben, en lille terrier, som jeg fik, da han var otte uger gammel. I dag er han seks måneder. Han er en dejlig hund, og han har gjort min tilværelse meget gladere. Jeg havde ham til dyrlægen i sidste uge, fordi det virkede som om, der lå en slags hinde over hans øjne. Beskeden fra dyrlægen var nedtrykkende. Han lider af en særlig øjensygdom, som er operationskrævende og koster 15.000 kr. Jeg gik tilbage til hundeavleren, hvorfra Preben var købt og klagede over, at hun havde solgt mig en racehund med en arvelig sygdom. Hundeavleren beklagede og tilbød mig en hvalp fra det kommende kuld. Egentligt har jeg ikke lyst til at få en ny hund. Jeg vil bare have, at Preben bliver rask, men som enlig efterlønner er 15.000 rigtig mange penge. Skal jeg betale for operationen, eller skal jeg lade Preben aflive og tage imod en ny hvalp?

Svar I:

Nu er jeg jo født på landet, og der vinder naturens orden som regel over dyrlægeregningerne – i hvert fald når det gælder kæledyr, hvis man kan kalde en gårdhund/kat sådan. Men jeg kan godt huske klumpen i halsen, da familiens første hund døde pludseligt. Hvis jeg ikke havde siddet over for en af avisens hårdkogte graverjournalister, havde jeg nok ikke været i stand til at holde tårerne tilbage, da jeg fik beskeden.

Og det havde nok også været lidt svært at fortælle ungerne, at Sally var draget til de evige jagtmarker, fordi mor ikke ville bruge penge på dyrlægen. Nu blev det heldigvis aldrig et valg, jeg skulle træffe, men jeg kan sagtens sætte mig ind i din situation. Kærlighed og penge er en ubehagelig cocktail, om end den er meget mere udbredt, end folk vil være ved.

Vi fik en ny hund efter Sally, og den viser sig jo at ligne forgængeren til forveksling. De kære væsners personlighed er jo ikke så alsidig. Derfor kan jeg ikke se nogen som helst grund til, at Preben skulle igennem en dyr operation, og når der allerede er noget galt nu, kan man jo godt frygte, at der kommer flere dyrlægeregninger, hvis han er et lille skravl. Hvil i fred, Preben.

Mette-Line Thorup

Svar II:

De 15.000 er voldsomt mange penge at betale af en efterløn. For dem kan du købe en brugt bil, og hvor sikker kan du være på, at en operation virker? Jeg havde nogle venner, der var ved at blive ruineret, fordi deres gode, gamle hund måtte trækkes igennem en række operationer. Til sidst døde den. Men du elsker Preben, og det gør valget vanskeligt. Selvfølgelig er det helt op til dig selv at vurdere, om du vil ofre beløbet. Du kunne overveje at anlægge sag mod hundeavleren, men det er i sig selv dyrt, og du vil ikke nødvendigvis vinde, når avleren tilbyder dig at tage kræet tilbage. Tag under ingen omstændigheder imod tilbuddet om en ny hvalp fra næste kuld. Når det er en arvelig sygdom, er der ikke megen idé i det, for så risikerer du bare, at historien gentager sig. Hvad du har brug for er simpelthen professionel rådgivning fra udenforstående, som kan vurdere, om der er garanti for fuld helbredelse, og om prisen er i orden. Dyrenes Beskyttelse giver gratis råd på tlf. 33287000.

Kristen Bjørnkjær

Hvad skal jerg gøre med min bror?

Klaus, Holstebro

Jeg har ikke talt med min bror i de seneste to år. Jeg ved, at hvis vi skal tale sammen igen, bliver det mig, der skal initiere det, det bliver mig, der skal forsøge at redde trådene ud, og dermed bliver det mig, der i sidste ende kommer til at stå som den, der undskylder, hvilket kommer til at resultere i, at det igen bliver mig, der står for al kontakt og alle tilnærmelsesforsøg efterfølgende. Jeg ved, det bliver sådan, fordi jeg har oplevet det før. Hans grundlæggende præmis er nemlig, at jeg har gjort ham ondt, at jeg altid – lige siden barnsben – har været den privilegerede af os to, og at det derfor er min pligt at ’servicere’ ham. Det er vores grundlæggende magtforhold, og sådan har det været, lige siden vi var henholdsvis syv og fem år gamle (vi er nu 42 og 40). Hvad mener I: skal jeg prøve igen, eller skal jeg lade være og acceptere, at min bror og jeg aldrig får det søskendeforhold, jeg virkelig gerne ville have haft?

Svar I:

Her til morgen er jeg stået op med mine børnebørn, og det er mig, der har lavet deres kalendergaver. Til de to ældste har jeg gjort mig den største umage for at give ens gaver, nogle gange blot med en lille farveforskel. Det sker næsten systematisk, at den ældste er misundelig på den yngste – i morges over tre lyseblå pletter på en sommerfuglevinge.

Det er ofte den ældste, der føler, at »noget er taget fra ham (m/k)«. Man havde forældrenes fulde kærlighed og skulle pludselig dele. Det fremgår ikke af dit spørgsmål, hvem der er ældst, og det er nok også ligegyldigt. Følelserne stikker dybt og har deres egne sommerfugleeffekter. Så medmindre din bror undersøger dybderne i sig selv, skal du nok ikke forvente forandring. Også din skuffelse over at tage initiativ er jo konstant. Hvis du elsker ham, gør du derfor som sædvanlig. Hvis livet var en amerikansk film, forbrødres I så i solnedgangens skær og forstår omsider hinanden. Desværre ligner virkeligheden oftest noget europæisk med rystet kamera og plumret slutning.

Tine Byrckel

Svar II:

Du må på den igen, Klaus. Du har jo ikke lyst til at opgive jeres forhold, og så gør det nok mere ondt at lade være end at give det et forsøg til. Spørgsmålet er, hvordan du skal gribe det an, så du ikke selv bliver træt af det, og så det måske kan lykkes denne gang.

Det lyder en lille smule som om, at du gør dig selv bedre end ham. At det kun er ham, der har et problem, og at det er dig, der hver gang tager rollen på dig som den store, der tager kontakt og undskylder, selvom du ikke mener det. At sluge kameler kan jo være en fin strategi for at komme videre, men problemet er, hvis du samtidig holder ham fast i rollen som den lille. Hvad nu, hvis det er en del af det, han er træt af?

I stedet for at sige undskyld skulle du måske sige, at du ikke skylder ham noget, men at du virkelig gerne vil have kontakt igen. Sig din ærlige mening og prøv at se, om ikke han kan holde til det. Hvis du behandler ham som din ligeværdige, kan det være, han bliver det.

Emil Rottbøll

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu