Brug ikke disse ord i 2013

Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til ’rens’. Information anbefaler her, hvilke ord der skal i karantæne i 2013
5. januar 2013

Centrum-venstre

Hvis det er ’centrum’, er det ikke også venstreorienteret. Red venstrefløjen og drop den retoriske alliance med den omgang regnearksplatheder, de kalder centrum. Kunne man forestille sig, at de borgerlige kaldte sig ’centrum-borgerlige’, som om det var lidt pinligt at være borgerlig, og at hvis man vil holde et sort flag i den ene hånd, må man holde en socialdemokrat i den anden hånd? Nej, vel. Centrum-venstre er en betegnelse for dem, der stiller sig tilfreds med nyliberalistiske reformer + homo-ægteskaber i kirken. Ud med det ord.

Sociale medier

Den, der har fundet på det udtryk, kan hverken være særlig ung eller hip. Så er det sagt. Det lyder som et ord, han har læst i en lærebog i et kedeligt fag på en kedelig uddannelse og nu vil gøre resten af verden kedelig med. Tag det ord tilbage og brug det kun undtagelsesvist til terrorisering af ekstraordinært ligegyldige ledelsesseminarer og blogs på Berlingske.

Tweeps

En kortbetegnelse for twitter-folket, som følger dig. Det lyder som en bøvs, der er ved at udarte til opkast i den offentlige rum. Det er grimt.

Taberdrenge

Nu har vi brugt 100 år på at lære, at kvinder ikke er bestemt af deres biologiske køn. Men nu skal vi så høre den modsatte fortælling: Drenge er af natur urolige, de kan ikke sidde stille i timerne, de har et overskud af energi, fordi de er drenge, og deres køn bestemmer, at de skal ud og løbe og råbe højt. Det er en lige så dum som reaktionær antagelse, at kønnet disponerer for nederlag. Tænk over, om ikke der findes andre årsager til sociale nederlag.

Ansvarlighed

Ligesom man i visse islamiske kredse indleder enhver samtale med erklæringen om, at »Allah er stor«, indleder lederskribenter på Danmarks morgenaviser, partiledere og dem, der lefler mest for partilederne, enhver længere udredning med en hyldest til ansvarligheden – og det med en nikkende selvtilfreds attitude, der understreger, at »ansvarlig« er et ord, der også lige akkurat passer på dem selv. Hvis alle kalder sig selv ansvarlige, er ordet blevet overflødigt, med mindre man vil bruge det som besyngelse af en administrative guddom. Og der siger redaktionen stop.

De Tunge Drenge

Når den betegnelse bruges på P1, så ved vi, at pamperne i toppen af danske virksomheder bliver regnet for blærede, smarte, kompetente og enormt vigtige for hele landet. De tunge drenge er ledere, man beundrer og adlyder. De har nærmest pligt til at drikke champagne, gå med ure til samme pris som etværelseslejligheder og omgive sig med unge smukke kvinder, der altid ser lykkelige ud. Den tager vi lige en pause fra.

Strukturel Balance

Ingen ved, hvad det betyder, og ingen andre end Bjarne Corydon tror på, at det er så vigtigt. At gøre det til slogan for en hel regerings politik fungerer kun i diktaturer – ikke i demokratier.

Vækste

Det kan være fint nok at lave verber ud af navneord, men der må være en grænse. »Vi skal vækste os ud af krisen,« hører vi, men vel skal vi ej. Tværtimod: hvis vi holder fast i den slags gumpetunge formuleringer, kommer vi ingen vegne.

Passiv rygning

Rygeloven har gjort det stort set umuligt at blive udsat for aktiv rygning, og derfor er udtrykket håbløst forældet. I 2013 skal vi hellere snakke om passiv ældning, passiv fedme, passiv utroskab eller passiv stress.

Stenet

For bare få år siden havde ordet faktisk betydning. Hvis noget var stenet, var det kedeligt, underligt, paralyseret; som en sten. Eller også havde det at gøre med påvirkning af euforiserende stoffer, som medførte sløvhed, underlighed, lammelse: Everybody must get stoned. I 2012 blev det de unge og de hippes måske mest brugte tillægsord. »Fuck, hvor stenet« sagde de, når de ikke vidste, hvad de ellers skulle sige. Ordet kunne betyde alting – dets eneste funktion var, at det beskrev noget andet. Nu skal det ud.

-Gate

Skandaler, der straks får et ’-gate’tilføjet som endelse– hold op med det. Det lyder dumt.

Blogosfæren

Kreativ sammentrækning af de to i forvejen uæstetiske ord ’weblog’ og ’sfære’. I en verden af tweets og Facebook-opdateringer synes ordet værdiløst, fordi internettet i sig selv er en stor ’blogosfære’. Folk, der i 2013 alligevel tager ordet i deres mund, henviser formentlig bare til blogindlæg på pol.dk, b.dk, jp.dk og information.dk.

Hipster

Ingen har noget reelt bud på, hvad ordet i dag dækker over, men alle danske unge mellem 15 og 30 er blevet anklaget for at være det. Derfor bør ordet udgå.

Episk

2012 blev også året, hvor de unge kaldte alt, der var positivt, episk. Nej, det giver ikke mening at sige, at en kvinde er episk lækker, eller at vi havde en episk nytårsfest. Men hvis vi ikke reagerer, så siger Dansk Sprognævn, at det giver mening.

Firmaets mand

Udtrykket »han er en firmaets mand« bruges om en hvilken som helst slipseklædt mellemleder i de evindelige erhvervsportrætter i Børsen. Hvis kolleger og samarbejdspartnere ikke kan finde på andet at sige om en erhvervsmand, ved man, at den er helt gal.

Vidensamfund

Et ord, der peger på et stort problem. At det er meningsløst, fordi viden også grundlagde industrisamfundet, er underordnet. Det store problem er, at ordet er dræbende kedeligt. En usexet sammensætning af to kønsløse politikerord. Heldigvis tegner 2013 allerede positivt: Ord som ’Fis’kal-Cliff’ (en hyldest til fissekarlen over dem alle, Cliff Richard) og ’sædtørke’ viser, at det kan lade sig gøre.

Hermetisk lukkede

Dørene til selv helt ordinære retssager er ikke bare lukkede – de er hermetisk lukkede. Det samme gælder vejene under Copenhagen Marathon og grænserne til Nordkorea. Hermetisk betyder egentlig lufttæt, men det udmærkede udtryk er for længst punkteret.

Oplevelsesøkonomi

De få lalle-optimistiske kultur/marketing-ord, der ikke faldt med finanskrisen i slutningen af nullerne, burde være faldet med Uffe Elbæk.

Sluge kameler

Drop det. Bare drop det. Og det hjælper ikke, at man forsøger at peppe den op ved at kalde det ’kamelslugning’.

Op i træet

Mens SF har slugt kameler, er Enhedslisten i løbet af 2012 kravlet op i ikke så få træer. Det er på tide at få den ned på jorden igen.

Barsle med

»Venstre barsler med et forslag«. Fint nok, men kan vi ikke finde en metafor, som ikke signalerer blod og voldsom smerte. Hvis man bruger den kække tilføjelse »men det ser ud til at blive en hård fødsel,« bliver det kun værre.

Stå på mål for

Vi elsker sportsmetaforer her på redaktionen, men det her udtryk kan vi altså ikke stå på mål for længere. Det er hermed skudt til hjørne.

Overskudsagtig

Ordet gives ofte som kompliment til forældre, der gør det, andre forældre drømmer om: Laver egne madpakker kun med økologisk frugt og brød, læser højt hver aften af kvalitetsbørnelitteratur og altid melder sigfrivilligt til de mange trivselsarrangementer. Den overskudsagtige forælder er glad og veloplagt, selvom det regner og blæser ad helvede til. Men det smitter ikke. Komplimenten ’overskudsagtig’ gives af dem, der bliver mindet om deres eget triste underskud, når de ser på andre. Det er altid med lidt misundelse og ærgrelse, at man hylder andre for deres overskudsagtige adfærd. Ordet ophøjer den økologiske småborgerlighed til socialt ideal, og gør ikke noget godt for os som fællesskab – og nu skal det ud.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Uha, ja 'vækste' og 'overskudsagtig' er storslemme. Forbyd dem straks!

'Passion' er heldigvis på vej ud. 'Tænke ud af boksen' ligeså, men så da 'akut'!

Kan vi ikke også få overforbruget af 'akut' forbudt? Der er snart ikke det ord, som ikke får den tilføjelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Hvad skal vi forresten bruge det danske sprog til mere?"

Vi burde anvende det til at kommunikere meningsfuldt med, men den mulighed er tæt på at være forpasset. Desværre.

Hvad man kan bruge moderne retskrivningsdansk til, er ikke meget.

Dog kan det anvendes til at opretholde et jævnt højt adrenalin niveau gennem frugtesløs kævl på ord hvis betydninger undslipper langt de fleste. Agressivitet hævdes at skulle være godt for et eller andet, mener jeg at have hørt...

Det er også velegnet til snik-snak, palaver og tungetale.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

"Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder."

Hvilke ord der har været 'gyldige', har været politisk besluttet indtil for ca. 15 år siden. Denne facitliste til ord form og til dels betydning, er stadigt gældende i alle sammenhænge, hvor staten har mulighed for at bestemme. Det vil først og fremmest sige skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor der doceres i mangt og meget, og også i ordenes brug og betydning.

Desuden er det massemedier o.lign., som i praksis er dem der rykker ved ords betydninger, gennem aktiv brug. Den demokratiske borger har næppe skyggen af mulighed for at udvirke at ords betydninger ændres, gennem deres alternative brug.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Christensen

Side 6 i Moderne tider læser jeg, at Nick Hækkerup er helhjertet tilhænger af en 'aktivistisk udenrigspolitik'. Jeg krymper tæer, hver gang jeg ser eller hører det ... "aktivistisk udenrigspolitik"! Det betyder vist bare, at vi skal løse problemerne ved at gå i krig. Så, kære venner, lad os gå i krig mod udtrykket "aktivistisk udenrigspolitik."

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Ord der alt, alt for sjældent anvendes i den mediebårne udgave af 'den offentlige samtale', er bl.a. 'korporatisme', 'tyranni', 'nepotisme', 'løgn', 'magtmisbrug', 'sammenspist', 'uformåen', 'splid', 'inkompetence','forløjet' og stedord som 'Djævleøen'.

Måske de er blevet renset tilstrækkeligt af deres inaktivitet, så de kan få en renaissance i 2013?

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Hvad skulle det gøre godt for at kalde Sjælland for Djævleøen?"

Det ville ikke tjene noget formål, Inger. Det ville være en plat og ufortjent hån, rettet mod af danernes historiske tre landsdele og en af rigets største øen.

Hvorfor skulle nogen vælge at associere 'Djævleøen' med Sjælland? Det er den gængse association, men hvorfor er den i brug, når den er grundlæggende meningsforladt?

Måske 'Djævleøen' var en reference til Slotsholmen?

Det er en selvstændig ø i "Kongens København", omgivet af vand og forbundet med Sjælland via otte broer. Hjemmehørende på den lille ø, er samlet alle væsentlige myndigheds- og magt-institutioner i riget. Øen er magtens sæde i danernes rige.

Lige det sidste ord, skulle muligvis ikke tages helt seriøst, Inger. Dog viser eksemplet en del om, hvordan ord kan forbindes med et andet begreb end det (måske) intenderede, og derved miste dets intenderede indhold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

"Djævleøen - den franske straffekoloni ved Guyanas kyst ud for Sydamerika - kom på alles læber under den såkaldte Dreyfuss-affære i 1890'erne.

Det fik nogle kvikke hoveder til at give et skummelt sted i Sydhavnen i København øgenavnet "Djævleøen". Lidt efter lidt bredte betegnelsen sig til hele Amager, og i 1960'erne kom det til at gælde Sjælland.

Vi fortæller om de danske Djævleøer og opfrisker historien om den rigtige Djævleø, hvorfra blandt andet en dansker har fortalt erindringer som straffefange igennem syv år.

http://www.dr.dk/P1/Spoergehjoernet/Udsendelser/2009/04/02111509.htm

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Brugen af udtrykket ledige om arbejdsløse kunne trænge til en sprogspilsrevision, inden danskerne helt glemmer at arbejdsløshed er et samfundsanliggende og at mennesker uden arbejde ikke kan behandles som substitutter i et monetaristisk konkurrencedilettanteri.

Brugen af udtrykket skattetryk om skattebetalingen kunne trænge til en sprogspilsrevision, så den lange vej mod bred accept af skattebidragets konstruktive konsekvenser og muligheder kan påbegyndes.

Brugen af udtrykket lønmodtagere om arbejdere kunne trænge til en sprogspilsrevision, så klassediskursen ikke går mere i glemmebogen end tilfældet allerede er.

Brugen af udtrykket effektivisering om beskæring af offentlige indsatser/ydelser kunne trænge til en sprogspilsrevision, så den almindelige dansker får bedre muligheder for at forstå de faktiske forhold i den såkaldte velfærdsudvikling.

Brugen af udtrykket politik om de magtkampe, korrumperinger og skueprocesser som finder sted på bl.a. Christiansborg, så danskerne får mulighed for at anskue det politiske på en bred, favnende og nuanceret måde.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Neoliberal slangordbog.

ledig. fundet ubrugelig; ekskluderet; marginaliseret.
skattetryk. konfiskationsgrad.
lønmodtager. ufri og uselvstændig deltidsslave.
effektivisering. systemgørelse.
politik. offentlig samtale præget af ligegyldig støj, babylonisk forvirring, vildledning og obskure beslutningsprocesser om ofte irrelevante anliggender.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Steen Sohn:
"Det fik nogle kvikke hoveder til at give et skummelt sted i Sydhavnen i København øgenavnet “Djævleøen”. Lidt efter lidt bredte betegnelsen sig til hele Amager, og i 1960’erne kom det til at gælde Sjælland."

Det omtalte skumle sted i sydhavnen er muligvis dér, hvor Politigården siden blev bygget (1920-1938).

Hvad din tekst (kopieret fra DR) betegner 'Sydhavnen' er ikke et stednavn, altså et proprie, men et appellativ. En ord der henviser til noget abstrakt og konceptuelt, ved sproglig magi forvandles fra ikke-eksistens til eksistens.

Den slags sproglige magi er i det pågældende tilfælde dekreteret ved lov. Retskrivningsreformen, der trådte i kraft i 1948, dekreterer dette i § 1 - III - 1 - b.

I DR udsendelsen er der ikke fremhævet nogle egentlige kilder til fortællingerne om hvad der har været betegnet som 'Djævleøen' i tidens løb. Bortset fra hvad Otto Rung skriver i 'Paradisfuglen' (1919).

Det er givetvis sandt, at udtrykket 'Djævleøen' blev anvendt i forbindelse med Dreyfus-affæren, som primært udspiller sig primært i 1898. Men formodentlig som eufemismer, snarere en en konkret reference til en fjern ø.

Man skal huske på, at Dreyfus-affæren egentligt ikke handlede om én person der var blev dømt skønt uskyldig, og som ufortjent var hengemt til en fangekoloni. Affæren handlede om langt mere end et justitsmord. Det var et justitsmord, hvor toppen af den franske kransekage lod løgn, falske beviser, falske vidnesudsagn, forfalskede dokumenter og meget mere passere, og føre til en uskyldigs domfældelse. Samtidigt frifandt eller ignorede de samme at gøre noget ved de beviserne pegede på, ved at praktisere bevidst blindhed.

Affæren rystede datidens tiltro til den bestående samfundsorden og -institutioner, og afstedkom radikale samfundsændringer i Frankrig. Republikken var tabt længe før affæren, men genopstod få år efter. Den nye republik medførte omfattende forfatningsmæssige ændringer, der bl.a. betød at stat og kirke (dvs. den katolske kirke) blev adskilt. Dreyfus-affæren var en milepæl i de samfundsmæssige omkalfatringer.

Ordet 'djævel' har rod i det græske 'diabolos', der betyder 'gennem splid', og er knyttet til fænomener som dem-og-os demagogi, bagvaskelse, del-og-hersk politik og lignende. Det modsatte af 'enighed', 'fællesskab', 'samhørighed' osv. Enhver oplyst person i 1898 burde kende som ordet etymologi, og der er intet logisk rationale bag at polemiske referencer til nogen djævleø skulle henvise til noget fjern fangeø eller en eller anden arbitrær ø. Referencerne har formodentligt været knyttet til magtens øer (enten fysiske øer eller metaforiske øer).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Niels,

jeg tænker på (koine græske) ord som 'διάβολος' og 'διαβόλου', som muligvis ikke findes på moderne græsk (og i så fald næppe med samme betydning).

På moderne græsk skal det nok passe, at det er 'διάβολο' (med latinske bogstaver: 'diávolo') der anvendes. Men findes ikke også 'διαβόλου' i moderne græsk?

Jeg kan ikke græsk, og slet ikke moderne græsk, så det er nyt for mig, at bogstavet beta er røget på pension. Eller har jeg misforstået det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Jan,

jeg er bekendt med den antisemitiske vinkel, som siden er gjort til historien om hvordan plukningen af én fransk hanes fjer siden blev til 6 mio artsfæller død.

Det emne er mange emner, og er komplekst. Det har relevans hvis man forstår hvad der mentes med 'jøde', og hvorfor disse blev anset for en trussel i datidens Frankrig. Men de emner er sådan set perifære ift Dreyfus-affæren. Dreyfus er her blot prügelknabe for andre aktører. Det relevante er institutionernes og den sociale ordens korrumpering og svigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Niels Mosbak:
"Det er Heinrichs Beta, der har forvirret begreberne.;-)"

Jeg påtager mig min andel af gældsbyrden. Men jeg er næppe den eneste der skal lastes for den babyloniske forvirring...

Det græske skriftsprog er -- historisk set -- rent ud sagt noget rod. Hvilke tegn der har udgjort et alfabet, har varieret. De enkelte tegn har ændret betydning og placering i alfabeter. Nogle tegn er forsvundet, og andre kommet til. Hvilke sproglyde der har været forbundet med de forskellige skrifttegn, har ændret sig over tid. Disse variationer er tilmed afhængige af tid og sted.

Som skrevet: babyloniske tilstande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

I øvrigt var fangekoloniens 'djævleø' formodentligt ikke så velkendt, som den er i nutiden. Straffekolonien blev etableret i 1852, og den ene af de tre øer, var kaldet Ile du Diable. Denne ø blev anvendt til politiske fanger, bl.a. Albert Dreufys. Der var formodentligt aldrig mere end omkring seks fanger ad gangen på denne ø.

At mange kender til fangekolonien og 'Djævleøen', skyldes bogen 'Papillon' og siden Hollywood-filmen baseret på bogen. Bogen er blot 43 år gammel; den udkom på fransk i 1969, og blev siden oversat til mange andre sprog. Forfatteren hævdede, at der var tale om en biografisk fremstilling over perioden 1931-1945), men det udsagn er der intet belæg for. Allerede i 1970 var der rigeligt med dokumentation for at konkludere, at der var tale om fiktion. Udmærket og underholdende fiktion, men det har ikke meget at gøre med de faktiske forhold at gøre eller de 'erindringer' hovedpersonen kan have gjort sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ord, vendinger, stavemåder - vigtigst er dog budskabet. Jeg læste engang noget i den her retning i forvaltningsret: "Embedsværket har en pligt til at sætte sig ind i hensigten med og rækkevidden af politikernes spørgsmål."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Bill Atkins:
"Embedsværket har en pligt til at sætte sig ind i hensigten med og rækkevidden af politikernes spørgsmål"

Det ville være aldeles fornuftigt, hvis det princip var gældende. Det har jeg dog ikke fundet kilder til (men har heller ikke ledt grundigt).

Det er ikke vanskeligt at finde belæg for, at embedsværket undlader at leve på til et sådant princip.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Heinrich R. Jørgensen

Så vidt jeg husker var det Erik Harder, Håndhævelse af forvaltningslovgivningen ...

Men du har ret det er et særdeles fornuftigt princip - forvaltningen kunne vel næppe fungere uden et sådant princip.

...og faktisk er der mange fine principper i forvaltningsretten som burde være mere alment brugte i journalistik og kommunikation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Poulsen

Ahh der dukker vel en episk vandvidsbilist op i løbet af året og pisser i din risengrød sammen med Bertel Bims, det vil uden tvivl udvikle sig til et totalt stenet drama af et hidtil uhørt omfang, hvor en kamelsluger eller to må kravle op i et helt andet træ end forventet, hvilket afstedkommer en lavine af uansvarligheds afsløringer, welcome to nisse-gate, hvor blev den af ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"A word of advice, therefore, for Middle East potentates, dictators, Western poseurs, television presenters and journos. Do not use the following words or expressions in 2013: moderate, democracy, step down, step aside, tipping point, falling into the wrong hands, closing in, spilling over, options on the table or – terror, terror, terror, terror. Too much to hope for? You bet. We’ll even get another load of cliches from the goodness factory to replace those that have already served their purpose."
http://www.independent.co.uk/voices/comment/a-word-of-advice-about-the-m...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror, artiklen er skrevet af et par journalistpiger,
der ser med gru mod den dag, hvor de ikke længere er teenagere. Så det bliver de ved med at være. For dem behøvede verden ikke at indeholde andre ord end "ung" og "hip".

Et ord, jeg har tænkt på, kunne trænge til en gang "rens", er ordet "fuck", der jo bruges i tide og utide af endda helt unge skolepiger, som om de ikke er klar over, at ordet faktisk handler om en aggressiv kønsakt, som de selv kunne blive involveret i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ene Bissenbakker Frederiksen

Æøhmm... jeg tror, at dem, som læser oplevelsesøkonomi på universitetet, vil være lidt kede af at det "udtryk" (det er et rigtigt ord) opgives. "Sociale medier" ville jeg heller ikke kunne undvære. Udtryk som "fuck, hvor stenet" er bare nødt til at eksistere, ellers skal det erstattes af noget ligeså indholdstomt fordi... nogen gange gider man simpelthen bare ikke at formulere sig på Informations-læser-niveau. Stenet nok, men sådan er det. Men jeg tager gerne et synonym til mig, bare det ikke er opfundet af en (gys!) hipster, for så kan jeg læse om det på politiken.dk i morgen... suk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"ordet “fuck”, der jo bruges i tide og utide"

Ordet 'fuck' er i nutiden det ultimative ord, der intet betyder, og således kan betyde hvad som helst. Ordet kan bruges i alle ordklasser, og anvendes til at udtrykke hvad som helst. Altså udtrykke emotioner eller følelser.

Oh, fuck, now were fucked. The fucking fuckers fucked the fucking project up again. When will those fuckers ever fucking learn?

Ordet betyder intet og dermed hvad som helst. Strukturer af grammatik og intonation kan dog få hvem som helst til at forstå, hvad der udtrykkes, uagtet de anvendte ords meningstomhed.

De, er behersker sproget og kan udtrykke sig præcist, kan givetvis udtrykke sig med ord der henviser til egentlige begreber. I 1800-tallet var opfattelsen blandt de oplyste, at det var muligt at udtrykke alt og hvadsomhelst præcist og entydigt. Den opfattelse deles ikke af mange, længere.

Ordet 'fuck' blev taget ud af det engelske sprog i 1800-tallet -- i det mindste officielt, og på skrift. Det var givetvis flittigt anvendt tidligere, og i bestemte betydninger, men den lange 'rensning' af ordet fra at kunne anvendes i stuerene sammenhænge gør, at det er yderst vanskeligt at indse hvad der tidligere blev ment med udtryk baseret på ordet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Kære Heinrich, jeg er ikke sikker på, jeg forstår
hvad du siger, men ordet "fuck" bruges idag helt klart negativt og aggressivt. Når man siger "fuck" læreren eller "fuck" , jeg blev den sidste i klassen til at få huen på, er det et slag i luften af aggressivitet,
en ytring mod nogen, som skal have én på kassen. Derfor er det mystisk, at man i disse tider, hvor sex er blevet så hyggeligt og familienært, dyrker ordet "fuck" som et "bonmot".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Hvad er det egentlig for en verden du lever i"

Endelig én der anvender ordet 'verden' i dets betydning. Dog burde ordet være (sic!) 'verd' og ikke have form som i bestemt ental.

Ordet 'verd' og dets rigsdanske fætter 'verden', er fundet på det oldnordisk 'vær', der betyder mand m/k, altså et eksemplar af den art tilhører (på latin 'homo', på engelsk 'man', samt det oldnordisk 'øld', der betyder livsbane, livslængde.

Altså hvad man kunne betegne 'mands minde', omend i en anden betydning en hvad der normalt forbindes (?!) med udtrykket, nemlig hvad en enkeltperson opfatter som virkeligt. Den subjektive opfattelse af hvad der er virkeligt, a/k/a 'virkelighed'.

Ordet 'verd' (tidligere staveforme 'væreld' og 'værld') er adækvate med udenlandske ord som det engelske 'world', det tyske 'welt', det svenske 'värld', det islandske 'veröld'. Ord, der også findes i bestemt form ('The World', 'Die Welt', ...), og dermed svarer til én betydning af ordet 'verden'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Dig, Michael Kongstad Nielsen, og det mener jeg, når du taler om "journalistpiger" og skriver noget fuldstændig udokumenteret ævl om at: "Pigerne vil gerne have børn, men blodet og
smerten skal gemmes væk?"

anbefalede denne kommentar

Sider