Læsetid 9 min.

Og hun har ikke engang nogen at gøre oprør imod

Mens mændene drikker, taber i uddannelseskampen og havner på gaden, står kvinderne i kø hos psykologen. Og kvinderne ligger i bunden, når de skal svare på, om de har et godt liv. For det gode kan aldrig blive godt nok
Kvinderne gør det til deres egen skyld: Hvis jeg bare stod lidt tidligere op, hvis jeg bare læste lidt mere... Det bliver til en konstant idyllisering af alle andre og en devaluering af sig selv, forklarer psykolog på Studenterrådgivningen, Mehrak Salimi. Illustration: Rasmus Fly Filbert

Kvinderne gør det til deres egen skyld: Hvis jeg bare stod lidt tidligere op, hvis jeg bare læste lidt mere... Det bliver til en konstant idyllisering af alle andre og en devaluering af sig selv, forklarer psykolog på Studenterrådgivningen, Mehrak Salimi. Illustration: Rasmus Fly Filbert

26. januar 2013

Det er kvinder, altid kvinder, der får en henvisning til psykologen. Sådan ser statistikken ud i stort set hver eneste henvisningskategori – om det er pårørende ved dødsfald; personer, der er ramt af en alvorlig, invaliderende sygdom; pårørende til alvorligt syge; om det er personer, der lider af depression eller har tvangstankesygdommen OCD – så er der for hver mand, der sætter sig i psykologens stol, tre kvinder.

I anden halvdel af 2012 var der eksempelvis 4.731 kvinder, der fik en henvisning af deres praktiserende læge, fordi de var pårørende ved dødsfald, viser nye tal fra Danske Regioner. Tallet for mænd var 1.426, kun godt en tredjedel. 15.612 kvinder i aldersgruppen 18 til 37 år fik en henvisning for let til moderat depression, det tilsvarende tal for mænd var 5.787. Og mens 548 kvinder søgte psykolog hjælp efter trafikuheld eller andre ulykker, var antallet af mænd 282.

»Mænd er meget mindre tilbøjelige til at bruge en psykolog. Det gælder alle former for psykologhjælp,« siger Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet, kendt for at forske i mænds fødselsdepressioner og en af hovedkræfterne bag den internationale rap- port The State of Men’s Health fra 2010.

»Mænd har en anden hjælpesøgningsad- færd, der går igen i sundhedsvæsenet som helhed. Kvinder bruger den praktisterende læge 30 pct. mere gennem hele livet,« siger han.

Det går så godt

De nye tal er blot en bekræftelse af resultaterne fra tidligere undersøgelser. En tendens, der har varet ved i årevis. Blandt andet undersøgte Dansk Psykolog Forening fra 2007 til 2009 hvert år, hvorfor danskerne går til psykolog. Resultatet var det samme år efter år: Kvinder var overrepræsenterede, mænd var underrepræsenterede. De hyppigste to årsager til psykologbesøgene var problemer med familien eller arbejdslivet. Kvinderne førte massivt. De mindste to kategorier var misbrug og aggressivitet, og det var samtidig de to eneste problemkomplekser, hvor der var mere end dobbelt så mange mænd som kvinder.

»Selv om kvinderne er overrepræsenterede er vores hovedtese alligevel, at forekomsten af psykiske lidelser er nogenlunde lige stort for mænd og kvinder, men det med at søge om hjælp er forskelligt for mænd og kvinder. Vi taler om men’s hidden depressions,« siger Svend Aage Madsen og henviser til epidemologiske undersøgelser i befolkningen, der viser, at mænd generelt siger, at de har det bedre end kvinder. Når man til gengæld spørger til konkrete problemer – om en person lider af søvnløshed, appetitløshed, nedtrykthed og stress, så er forekomsten blandt mænd og kvinder stort set lige stor, og dermed er andelen af mænd, der ville blive diagnosticeret med en depression lige så stort som andelen af kvinder, mener Svend Aage Madsen.

Piger grubler sammen

»Det er mere socialt accepteret for kvinder at sige, at de har det dårligt, end det er for mænd, det tager ikke noget af deres kvindelighed, tværtimod. Mens mænd tænker, at de må klare den selv. Derudover er mænds symptomer kategoriseret på andre måder end kvinders. Mænd trækker sig tilbage eller har misbrugsproblemer, og mange med misbrugsproblemer har en bagvedliggende depression,« siger han og forklarer, at mens kvinder med problemer vil gå ind ad den dør, der hedder depression, vil mænd gå ind ad den dør, der hedder misbrug. »Hvis du ser på misbrug isoleret, er der dobbelt så mange mænd som kvinder, der har misbrugsproblemer, men misbrug er ikke en del af psykologordningen, og derfor vil du ikke opdage den depression, der ligger bag. «Mænds skjulte depressioner er en del af forklaringen. Men de kan ikke forklare det hele, mener Brandon Gibb. Han leder en forskningsenhed, der arbejder med børn og unges depressioner ved Binghamton University i USA, og kom for nogen tid siden med en rap- port om kønsforskelle i depressioner.

»Forskellen begynder, når piger og drenge når puberteten i 13-15-års alderen, da accellerer det for pigerne. Omkring 18-års alderen er forskellen fuldt udviklet, hvor forholdet bliver to til en, lige som man ser det hos voksne,« siger han og peger på kønsnormer og forventninger, genetiske, biologiske, hormonelle og kulturelle faktorer som forklaring.

60 procent af psykiske problemer kan forklares ved hjælp af gener, mener han, resten er miljø. Alligevel er kvinder over hele verden dobbelt så udsatte for at få en depression som mænd er, for depressionsstatistikkerne er ikke kun et vestligt fænomen.

»Typisk er der to personlighedstyper, der vil udvikle depression. Den ene er fokuseret på resultater og bliver deprimeret, hvis vedkommende fejler. Den anden får sit selvværd fra mellemmenneskelige relationer og fra, hvad andre tænker,« siger han og peger på, at stressniveauet øges i puberteten. Især for piger.

»De mellemmenneskelige relationer bliver mere konfliktfyldte, og det præger igen pigerne mere end drengene, fordi de er mere orienterede mod mellemmenneskelige relationer,« siger han. Piger og kvinder har tætte bånd til andre mennesker. Det giver dem på den ene side øget støtte og opbakning, på den anden side gør det dem mere sårbare over for, hvad andre synes om dem.

»Det bliver et tveægget sværd,« siger Gibbs og fremhæver især den måde, piger har en tendens til at dyrke relationer på som en risikofaktor.

»Vi ser ofte en kognitiv adfærd, hvor man grubler. Det er en tendens til passivt at tænke over, hvorfor man er deprimeret, og hvorfor ens liv er dårligt, i stedet for aktivt at prøve at løse problemet,« siger Gibbs og forklarer, at han i de senere år har fokuseret på det, han kalder for co-rumination. At gruble sammen.

»Man taler meget om sine problemer, og det får en til at føle sig bedre lige her og nu, men det løser ingenting, og i sidste ende øger det risikoen for depression, netop fordi det at tale om problemerne også manifesterer problemerne i hjernen. Drenge har ofte en anden måde at være sammen på, hvor de eksempelvis dyrker sport sammen. Det giver ikke de samme tætte bånd og dermed heller ikke den samme støtte, men det giver heller ikke det samme fokus på problemerne i deres liv,« siger Gibbs og forklarer dermed sammenhængen mellem, at mændene fylder så meget i de statistikker, der handler om vold og selvmord.

»De grubler ikke og undgår måske dermed en depression. På den anden side mangler de menneskelig støtte, hvis de virkelig har det dårligt.«

Perfektionsvanviddet

Alt skal være godt. De skal se godt ud, de skal følge med, politisk og kulturelt, de skal have læst det hele forfra og bagfra, og selv om deres noter fylder mere end deres kompendier, føler de stadig, at de burde læse mere. Det er kvinderne, Mehrak Salimi taler om. Hun er psykolog i Studenterrådgivningen i København, hvor studerende med eksamensangst, præstationsangst, misbrugsproblemer, studietvivl, stress, angst og depressioner kommer for at få hjælp. 75 procent af dem, der får hjælp her, er kvinder. Sådan har det altid været.

»Kvinderne synes aldrig, det bliver godt nok,« siger hun og peger på, at mange af kvindernes kampe skyldes lavt selvværd.

»Det er et fællestræk. De har præstationsangst, der bunder i lavt selvværd, der skaber stress, og det fører så til depression, angst og endnu mere stress,« siger Mehrak Salimi, der ser, at mændene har de modsatte problemer: De kan ikke rigtigt tage sig sammen, de er måske kommet igennem gymnasiet på charmen, de mangler disciplin, måske drikker de for meget, er deprimerede og er tæt på at droppe ud.

»Mænd kommer for sent, fordi de ikke reagerer på symptomerne, hvor kvinderne er bedre til at opdage deres symptomer i tide. Men grundlæggende over en kam klarer mændene sig bedre. De læser mindre, men har alligevel en større sikkerhed, for universitetet er deres domæne, og selv om de ikke har læst det hele, så fremlægger de det, de har læst, mens kvinderne møder op med al deres usikkerhed og spørgsmål, om de nu har gjort det godt nok. Det får kvinderne til at underpræstere. Eller også tillader de sig aldrig at glæde sig over det, de faktisk har præsteret,« siger Mehrak Salimi, der har undret sig over, at så mange af kvinderne kommer med præcis samme symptomer: et lavt selvværd, der skaber en følelse af, at de må knokle endnu hårdere og en følelses af, at de i virkeligheden ikke har fortjent deres 12-taller. Mange er desuden skrækslagne for, om de efterfølgende vil slå til på arbejdsmarkedet – for om de overhovedet duer til at være jurist, tandlæge, psykolog eller økonom. Også selv om de kun mangler specialet, har fået tilbud om at skrive ph.d. og har publiceret videnskabelige artikler og derudover er del af verdensomspændende forskernetværk.

»Min egen teori er, at kvinder stadig er relativt nye i universitetsverdenen. Det er ikke deres verden, selv om vi udadtil er ligestillede,« siger hun.

»Det bliver konstant sagt, at pigerne klarer sig bedre, at de er samfundets vindere, så undertrykkelsen opstår hos kvinderne selv,« siger hun. Dermed bliver det noget, kvinderne ikke engang kan gøre oprør imod – de kan ikke længere sige, at det er mændenes eller samfundets skyld, som rødstrømperne kunne i 70’erne, fordi kønskampen er aflyst, og mænd og kvinder udadtil har samme muligheder.

»Derfor bliver kampen internaliseret, det bliver altid deres egen skyld. Hvis jeg bare stod lidt tidligere op, hvis jeg bare læste lidt mere... Det bliver til en konstant idyllisering af alle andre og en devaluering af sig selv.«

Kender ikke følelsen

De mønstre kommer med over i voksenlivet, mener Claus Wennermark, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Psykolog Forening og driver privat praksis i Holbæk, hvor han lige som de fleste andre psykologer har langt flere kvinder i konsultation end mænd.

»Kvinder og mænd kommer med forskellige problemer. Kvinder kommer ofte med noget, der direkte handler om noget følelsesmæssigt. De kan præcis udtrykke, hvad det er for en følelse, de har fået i klemme,« siger han.

Mænd derimod kommer ofte med symptomer på et problem, de ikke kan tale om og som de ikke ved, hvad er.

»Mænd har stadig svært ved at tale om følelser. I stedet kan det være, de er tillukkede, aggressive, tomme, ikke slår til, men de ved ikke hvorfor, og så er de måske oven i købet blevet sendt til psykolog af deres kone. Kvinder derimod er toptrænede i at tale om følelser.«

Det er ikke, fordi mænd har et mindre behov, mener han. Men det strider stadig mod det maskuline selvbillede at gå til psykolog.

Det svarer til dengang, man fandt ud af, at mænd også kunne få fødselsdepressioner, mener Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet.

»Da vi i 2002 første gang sagde, at mænd kunne få fødselsdepressioner, var det en vittighed i stort set alle aviser. Der var vittighedstegninger af mænd med sut i munden, vi var i DR’s nyhedskavalkade og der blev grint af os. Det viste bare, hvilket forhold vi havde til det maskuline.«

For både mænd og kvinder er i gang med en omstillingsproces, mener han – en proces, der stadig skaber problemer. Hvor kvinderne i 70’erne bevægede sig fra hjemmet og ud på arbejdsmarkedet er mænd gået i gang med den modsatte omstillingsproces, og det giver konflikter.

»Mister jeg nu min maskulinitet, fordi jeg viser omsorg og har personlige problemer? Eller mister jeg nu min kvindelighed, fordi jeg arbejder meget? Det er ikke uden omkostninger. Lige som det ikke var uden omkostninger for den bløde mand, der strikkede og lavede mad og eksisterede i et nanosekund dengang i 70’erne og siden blev smidt i historiens skraldespand som noget af det mest latterlige, man nogensinde havde set.«

I 2013 er emnet for mænds sundhedsuge depression. Det er åbenbart stadig nødvendigt at gøre opmærksom på, at mænd også kan være deprimerede, mener Svend Aage Madsen. For en rigtig mand er stadig ikke deprimeret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Helle Larsen
    Helle Larsen
  • Brugerbillede for Birgitte Maria Smidt
    Birgitte Maria Smidt
  • Brugerbillede for Dennis Lyngbæk-Førsterling
    Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Brugerbillede for Søren  List
    Søren List
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Karsten Aaen
    Karsten Aaen
  • Brugerbillede for Inger Sundsvald
    Inger Sundsvald
  • Brugerbillede for Jesper Wendt
    Jesper Wendt
Helle Larsen, Birgitte Maria Smidt, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Søren List, Ervin Lazar, Karsten Aaen, Inger Sundsvald og Jesper Wendt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Desværre er der meget sandt i denne artikel.

Leonard Mortensen, Linda Kristiansen, Christian Svenstrup Harder og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen
Dennis Laursen

Kunne det være fordi, at kvinder i (endnu) højere grad end mænd, tilbeder den sygelige konformitetskultur, som er så herskende nu om dage?
Det er klart, at når man gør alt for at være præcis som alle andre, og opfylde de kulturelle krav til udseende, etc. etc., at så bliver man identitetsforvirret, og ikke aner hvem man selv er. Klart, når man lytter til samfundets krav, frem for hvad man inderst inde har lyst til.
Når jeg hører grupper af kvinder, langt oppe i 30'erne, konkurrere på hvor unge andre syntes de er, er det endnu et tydeligt symptom på identitetsforvirring. Det er åbenbart bedre at tilstræbe den evige ungdom, frem for at stå ved sin faktiske alder. Med andre ord: ungdommelighed er åbenbart bedre end visdommelighed.

I det hele taget: så længe vores samfunds grundværdier er konformitet, materialisme og overfladiskhed, frem for selvstændighed, fællesskab og åndelighed, så vil store dele af befolkningen lide af depressioner, og andre psykiske lidelser. Og forekomsten vil kun blive endnu hyppigere for de næste generationer, når den herskende kultur og værdigrundlag bliver endnu sygere; når piger presses ned i lårkort og nedringet i endnu tidligere alder.

Robert Nesta, Leonard Mortensen, Jakob Silberbrandt, Linda Kristiansen, Morten Pedersen, Brian Pietersen, Britta Hansen, Henrik Munk Molke Rediin, Morten Lind, Lau Dam Mortensen, Rasmus Kongshøj, olivier goulin, Jens Overgaard Bjerre, Karsten Aaen, Henrik Rude Hvid og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Interessant - men der er rigtig mange gamle kønsrollemønstre beskrevet som vi ikke kan forklare med ret meget andet end at det er .. roller.

Jeg faldt især over denne her: Vi ser ofte en kognitiv adfærd, hvor man grubler. Det er en tendens til passivt at tænke over, hvorfor man er deprimeret, og hvorfor ens liv er dårligt, i stedet for aktivt at prøve at løse problemet.
Løse problemet...
Ja, men det problem kan også løses ved at indse og acceptere, at der er et problem med at man ikke kan opfylde de forventninger man selv og omverdenen havde til sig, og så prøve at finde sig i ro med at man er anderledes end forventet.
At løse problemet - DET kan sørme udfylde en hel palet af muligheder.

Linda Kristiansen, Ursula Nielsen, Morten Lind, Anne Rasmussen, Inger Sundsvald og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Kan det skyldes at kvinder i en tidlig alder har kontakt til egen læge i forbindelse med menstruation, p-piller, underlivsundersøgelser mm. og derved er fortrolig med sundhedsvæsenet, mens herrerne ikke rigtigt har en grund til at lære egen læge at kende?

Det ville kunne forklare en del af de i artiklen nævnte mønstre.

Med venlig hilsen
Lennart

Ursula Nielsen, Jens H. C. Andersen, Morten Lind, Jakob Clemen, Anne Rasmussen, Inger Sundsvald og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen
Torben Knudsen

Sex uden kærlighed! Gør som ænderne søg til landsbyens gadekær find dig en makker for livet og du vil ikke engang kunne stave til psykolog.
Ænder holder som bekendt sammen hele deres korte liv.
Dit indre system- samtlige sanser, vil i løbet af fire minutter kunne afgøre, om du har anden i dit liv foran dig.
Bevar originalen, du har forelsket dig i og start ikke dag eet på at file til-skilsmisse efter nogle år og psykolog.
Gift med en god rapand på 47 tyvende år.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Torben Knudsen

Der er skam osse forskel på ænder. :)

Gert Villadsen, Ursula Nielsen, Anne Rasmussen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen
Dennis Laursen

Mister jeg nu min maskulinitet, fordi jeg viser omsorg og har personlige problemer? Eller mister jeg nu min kvindelighed, fordi jeg arbejder meget?
Bla bla bla... Er vi seriøst ikke kommet videre?
Mand og Kvinde er biologiske definitioner. Alt det andet er kulturelle tilføjelser, som har rødder i den mørkeste middelalder. Hvorfor har man holdt at holde disse kulturelle kønsroller ved lige i det 21. århundrede? Er det fordi at der dels er milliarder at kroner at hente på salg af make-up, modetøj og botulinumtoksin til kvinder, dels at opretholdelsen af de mandlige kønsroller, jf. agressivitet, voldelighed og følelsesløshed, er essentiel for fremtidig krigsførsel?

Linda Kristiansen, Morten Lind, Karsten Aaen, Anne Rasmussen, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Inger Sundsvald og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Og vel så forenklingen kønnene imellem, det må være lidt mere nuanceret end som så.

At mænd kun reagerer på patter - må være en myte, de reagerer også på patter. ;)

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Kvinder reagerer ofte på brede skuldre og ikke nær så ofte på patter... og sådan er verden så firkantet. :)

Majbritt Nielsen, Peter Taitto, Henrik Rude Hvid, Anne Rasmussen, Simon Olmo Larsen, Inger Sundsvald og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

"Mehrak Salimi, der har undret sig over, at så mange af kvinderne kommer med præcis samme symptomer: et lavt selvværd, der skaber en følelse af, at de må knokle endnu hårdere og en følelses af, at de i virkeligheden ikke har fortjent deres 12-taller."

Nu er det selvfølgelig en engelsksproget tumblr, men den undrende Salimi kunne jo starte med at læse med her: http://mansplained.tumblr.com/

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

At undertrykkelse også kan være internaliseret skal jeg dog ikke protestere imod. Det er den slags jo gerne når det for alvor er hegemonisk.

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Dernæst kunne det jo også skyldes en samfundsdiskurs der fortæller kvinderne, at det hele er deres egen skyld for de kunne jo bare tage og slappe af. 'Hun har jo ikke engang nogen at gøre oprør imod!'. Det tossede fruentimmer....

Simon Olmo Larsen, Lise Lotte Rahbek, Majbritt Nielsen, Anne Rasmussen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Brandon Gibbs siger om mænd:
”De grubler ikke og undgår måske dermed en depression.”

Svend Aage Madsen siger:
”Når man til gengæld spørger til konkrete problemer – om en person lider af søvnløshed, appetitløshed, nedtrykthed og stress, så er forekomsten blandt mænd og kvinder stort set lige stor, og dermed er andelen af mænd, der ville blive diagnosticeret med en depression lige så stort som andelen af kvinder”.

Det der med aktivt at forsøge at løse problemer på mandemåden, lader altså ikke til at være løsningen for kvinder.

Men det kunne tyde på at det ville være godt hvis mænd i højere grad søgte hjælp og støtte hvis de har det dårligt, så det ikke ender med misbrugsproblemer eller selvmord, eller så de ikke bare dropper ud fra uddannelsen og dermed tror de har løst problemet.

Torben Kjeldsen, Karsten Aaen og Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Ja, Inger, vi må hellere skynde os med det samme at poste at vi naturligvis ved at mændene også har deres egne problemer i den ligning, jfr. Dennis' glimrende post.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det kunne jo vise sig, at forskellen på +30% af kvinder, der bruger den praktiserende læge, ville vise at forskellen ikke er så stor endda, hvis tallene blev renset for alle de lægebesøg kvinder må foretage for at få udskrevet recepter på p-piller, og andre besøg i forbindelse med reproduktionen.

Robert Nesta, Majbritt Nielsen og Jens H. C. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

HVIS mænd blev behandlet på samme måde som kvinder og som linket fra Rannveig så grusomt illustrerer, så er det ikke let at vide hvordan statistikkerne ville se ud.

Brugerbillede for Alexander Nørup
Alexander Nørup

Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Hvis jeg kan nikke genkendende til de historier du linker til, betyder det så at også er undertrykt? Eller er det bare fordi nar hoveder som oftest er nar hoveder over for både mænd og kvinder?

Brugerbillede for Toke Kåre Wagener
Toke Kåre Wagener

Manipulation bevidst eller ej er manipulation. Spliids links peger på de specifikke forhold kvinder befinder sig under idet de bor i en samfundsstruktur der har været mere patriarkalsk, og dennes eftervirkninger i dag, IMO.

Inger Sundsvald og Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bente Simonsen
Bente Simonsen

Torben Knudsen

Ved ikke om den sammenligning med ænder er god.
Så snart parringsakten er over og æglægningen er i gang forsvinder hannen, og hun får klare al opfostring selv.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ænder er mange slags, Bente Simonsen, her har vi en ande-menage a trois, og der forsvinder ingen af de to hanner på noget tidspunkt.

Brugerbillede for emil groth

Jeg gad godt at vide om depressioner er lige så udtalt i syd Europa, hvor folks netværk er noget stærkere end i Danmark, jeg tror ensomhed trives fint i Nordeuropa, fordi vi er mere kalkulerende og projekt minded til egen fordel. Personlige problemer må systemet tage sig af. Det er bare mit indtryk.

Simon Olmo Larsen, Jens H. C. Andersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Clemen

Der er dem af mine veninder, der giver udtryk for at de ikke er nået langt nok i livet, og ikke er gode nok. Min erfaring er dog, at de oftest ikke kan sige specifikt, hvad det er, de mener, de skulle have opnået, mere end de har. I mit hoved er den logiske konsekvens, at man så ikke virkeligt har noget at være nedtrykt over.

Jeg ser ikke noget problem i at man stræber efter perfektion, hvis man dog skriver sig bag øret at perfektion - ikke nok med at være subjektivt - er uopnåeligt. Det tager ligesom toppen af frustrationer, når man ved, at det ikke er forventeligt, at man er perfekt.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Nå, nå. Jamen så er jeg mere rolig. Det er bare indbildning og overreaktion på uvæsentlige småting, sådan empirisk set.

Brugerbillede for Jakob Clemen

@Inger Sundsvald
Jeg siger bare, at måden man ser verden på, kan have en stor indflydelse på, hvordan man griber den an... Selvfølgelig er der problemer, men hvis man ikke er i stand til at identificere dem, så er de måske ikke så slemme alligevel...

Brugerbillede for Jakob Clemen

Dertil kommer også en tendens til at gøre alt til en sygdom... og når det først er accepteret man er syg, så er det bare symptombehandling og accepteret stofmisbrug, uden at tage hånd om de egentlige problemer...

Brugerbillede for Alexander Nørup
Alexander Nørup

Skal lige være sikker. En artikel, med en forholdsvis anerkendt amerikans psykologs rapport som udgangspunkt, og to danske psykologers kommentarer om samme emne, er et udtryk for at kvinder bliver følelsesmæssigt manipuleret fordi konklusionen er at årsagen til mænd og kvinders depressioner oftes udløses af forskellige faktorer. Samt at mænd og kvinder oftes håndtere depression forskelligt, kvinder er bedre til at gå til psykolog mens mænd ofte bliver hjemløs, misbruger eller gør selvmord. Og siden artikelen nu er skrevet af en kvinde hvorfor er det lige at "gaslighting"(manipulation) skal fremhæves som mænds undertrykkelse af kvinder? Vil vove at påstå at kvinder manipuler med både mænd og kvinder i lige så høj grad som mænd.

Jens H. C. Andersen og Henrik Munk Molke Rediin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heidi Larsen

Som depressionsramt (med gentagende depressioner), med flere angstdiagnoser og med snart 6 års terapi hos psykolog i bagagen kan jeg ikke blive helt enig med mig selv om, om jeg skal se artiklen som oplysende eller nedgørende overfor folk der rammes af angst, stress og depressioner.

Har læst den igennem nogle gange de sidste to dage, og jeg kan stadig ikke blive enig med mig selv.

Såe.. hvordan skal den forstås? Hvad er det egentlig forfatteren af artiklen vil? Jeg kan ikke se det...

Ursula Nielsen, Simon Olmo Larsen, Jens H. C. Andersen, Viggo Okholm og Alexander Nørup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens H. C. Andersen
Jens H. C. Andersen

Den her artikel og Information er usmageligt feministisk. En hel artikel om kvinder, der så alligevel ikke kan lade være med at skyde på mændene og deres vold, druk og selvmord.

Tøser snakker mere, ja tillykke med den indsigt, det vidste vi slet ikke!!!
Artiklen mangler nosser, hvad er det den vil!

Ikke et ord om at mænd er stærkere end kvinder rent mentalt, for det er jo tabu at sige.
Ikke et ord om at det måske er en myte at kvinder er ih og åh så gode til følelser, som de selv mener de har patent på.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Lige et par ord om ænder:

Den almindelige gråand, som vi ser i byerne, er ikke monogam. Hannen deltager faktisk slet ikke i yngelplejen, men forlader hunnen efter parringen. Under naturlige forhold optræder hanner og hunner i forholdet 1:1, men blandt gråænder ser man ofte langt flere hanner end hunner, og det skyldes, efter hvad jeg har fået at vide af insidere, at jægere oftere skyder hunnerne, og der er meget jagt på denne art. Desværre for gråænderne medfører dette, at parringsfasen bliver uharmonisk, eller endog kan udarte til massevoldtægt af de alt for få hunner. En sammenligning med de forhold, som menneskets kønssortering blandt fostre allerede har medført i visse kulturer, er nærliggende.

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=01860

Den kinesiske filosofi (bl.a. I Ching) lægger stor vægt på opfattelsen af visse fugle som udtryk for det hellige ægteskab. Det er arter som gæs, traner og mange andre store fugle, der lever i livslange monogame forhold, som indgås under indviklede omstændigheder, som med fuld ret kan betragtes som et intuitivt partnervalg. Denne filosofi opfordrer naturligvis til, at vi skal tage ved lære af disse fugle. Karakterisisk for disse monogame fugle er i reglen, at kønnene ligner hinanden og deltager ligeligt i yngelplejen, omend der kan være forskelle på deres opgaver. I den henseende er der noget nærmest androgynt eller kønsneutralt over de monogame fugle, mens stærkt kønsdifferentierde arter, som gråanden, hvor yngleplejen er overladt til hunnen, også udviser stor kønsforskel i udseendet. Hunnen er beskyttelsesfarvet, mens hannen er prangende og altid indstillet på erobring.

Mennesket har, som mange pattedyr, udviklet sig i lettere kønsdifferentieret retning, omend ikke mere, end at vi gennem partnervalg har mulighed for at trække udviklingen i forskellige retninger. Krage søger mage, siger man, og der er vel noget om, at ligesindede lettere opnår et harmonisk ægteskab, mens på den anden side modsætninger mødes, hvorved verden slår gnister, og det ender ofte med et brag, hvorefter yngelplejen overlades til den omsorgsfulde part, før i tiden som regel kvinden.

Intet er dog længere som førhen.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg ser det for mig – Jakob Clemen sidder med nogle veninder, der betror nogle tanker til ham – kun for at få at vide, at der ikke er noget at være nedtrykt over, for når man ikke præcis kan sætte fingeren på hvor problemerne er, så er de nok ikke så slemme endda.

Jamen det var jo godt, at det således helt logisk kunne afvises. Og jeg er sikker på at enhver af veninderne en anden gang vil søge råd hos og bede om Jakob Clemens mening.

Sådan helt personligt har jeg en fornemmelse af, at kvinder der har gjort sig disse tanker, også kender Jakob Clemen så godt, at de ikke kunne drømme om at indvi ham i noget som helst personligt. Men det er nok også bare indbildning.

Brugerbillede for Jakob Clemen

@Inger Sundsvald:

Nu syndes jeg, det begynder at lugt lidt af et personligt angreb på mig. For at snakke om følelser; så føler jeg mig lettere såret over, at du antager, at jeg som mand er ude af stand til at tale om følelser. Det fremgår jo tydeligt, at du ikke mener, at jeg er i stand til at lytte. Min mening som mand bygger jo selvfølgelig på et følelseskoldt og udelukkende logisk grundlag. Jeg bruger personlige erfaringer, fordi det er dertil min viden begrænser sig. Syndes dog ikke på nogen måde, det retfærdiggøre din nedladende tone om mig eller mine forhold til mine veninder.

Jeg indrømmer gladeligt - og endda med nogen grad af stolthed - at jeg oftest er rationelt tænkende. Men dette begrænser jo ikke mit abstraktionsniveau til det strengt logiske.
Jeg står dog fast på, at hvis man ikke kan identificere problemet, burde man bruge sin energi på at finde frem til det, fremfor målløs bare at beklage sin elendighed. Målløs beklagelse bliver meget hurtigt selvforstærkende, da alle ens bekymringer bliver samlet en kasse. (kommer lige til at tænke på den her sang af White Stripes: http://www.youtube.com/watch?v=bDfToqHpWnM) Jeg kunne sagtens være det lyttende, medlidende øre - jeg er det så ment, når det er, hvad der er mest brug for - men i stedet for at bekræfte overfor dem at deres problemer er store, vil jeg heller hjælpe dem til at indse, at de i virkeligheden er temmelig ubetydeligt.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jamen det ligger jo fint i tråd med overskriften.
Hvis mænd bliver mødt at kønsfæller på samme måde, så forstår man jo godt at de vælger at drikke sorgerne væk eller simpelthen begår selvmord. Forståelse skal de ikke regne med.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det kunne godt lyde som om der kunne spares en masse penge til psykologbehandling og den slags.
Det er jo ikke kun veninderne men også de mandlige venner, der åbenbart ikke kan sige helt præcis, hvad der er galt. Og så er det da klart at det må afvises, at deres problemer overhovedet er væsentlige.
- Snup dig en whisky, kammerat, så skal du se, det går nok.

Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

det er godt kvinder er blevet fri.... mennesker er ved at blive såp fri..at vi ingen venner har...ud over de 10000 vener på facebook...ggg

Brugerbillede for Gert Villadsen
Gert Villadsen

Intressant artikel, som fortjener er en dybere undersøgelse.

Kommentarerene er som oft mest præget af lommepsykologi fra et eller perifert selvhjælpskursus.

Brugerbillede for Knud Sandbæk Nielsen
Knud Sandbæk Nielsen

"60 procent af psykiske problemer kan forklares ved hjælp af gener, mener han, resten er miljø."

Så vidt jeg ved er det baseret på undersøgelser af tvillinger der er adskilt efter fødslen. Jeg mener ikke at man har undersøgt tvillinger der er adskilt lige efter UNDFANGELSEN, i forbindelse med donation af æg el. lign.

Derfor har man nok ikke forholdt sig til de 9måneder i det fælles miljø, der udgøres af moderen. Moderens sindsstemninger mærkes af barnet, hendes indtage af kendte og ukendte giftstoffer, hendes miljø i det hele taget, er også forstrenes.

Adopterede børn viser at miljøet kan betyde meget mere, hvordan man så ellers gør det op i procent er en anden sag, for en enkelt begivenhed i miljøet kan slå dig til kørestolsbruger. Og hvordan du reagerer afhænger i høj grad af hvordan du har set dine forældre reagere.

Myten om de 60 % er gammel blandt psykologer, men ikke desto mindre forkert. Vi ved ikke hvor mange procent, generne betyder, og det afhænger som nævt af kvaliteten af miljøet - som f. eks. den ekstremt dårligt kvalitet af et miljø, der består i en modkørende lastbil.

Denne myte tjener i nogen grad og i visse sammenhænge til at forklare, hvorfor nogle mennesker har adgang til privilegier og høje stillinger mv. Den er uforsvarlig at kolportere, også fordi det er påvist at ulighedens fordele er endnu en urban myte, som understøttes af den først nævnte.

Den er altså samfundsskadelig, udemokratisk og en hjørnesten i forældede illusioner om elitens berettigelse.

Brugerbillede for Robert Nesta

@ Søren Tolsgaard :
Nej, det sagde LO-formanden faktisk ikke ..

Det han sagde var : " Vi har sejret ad Helvedet til - GODT "
Slet ikke det samme, vel ?