Interview
Læsetid: 4 min.

Læserne spørger: Lars Werge

»I dag fremstår Jørgen Leths heroisering af cykelsportens helte som et indslag i underholdningsindustrien, man efter behag kan tage mere eller mindre alvorligt ...«
Lars Werge. Født 1966. Journalist og forfatter. Næstformand i Dansk Journalistforbund. Har arbejdet på Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende, BT, Ekstra Bladet 
Har skrevet flere bøger om cykelsport og doping. 
Jeg er: Ægtemand, far, løber, læser, lytter, politisk interesseret, nogle gange selv cyklende.

Lars Werge. Født 1966. Journalist og forfatter. Næstformand i Dansk Journalistforbund. Har arbejdet på Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende, BT, Ekstra Bladet
Har skrevet flere bøger om cykelsport og doping.
Jeg er: Ægtemand, far, løber, læser, lytter, politisk interesseret, nogle gange selv cyklende.

Moderne Tider
26. januar 2013

Sagde Armstrong efter din opfattelse sandheden – hele sandheden. Eller lagde han nye løgne til?

Nej. Lance Armstrong var karrig med sandheden og fortalte kun det, der ikke bringer ham i yderligere problemer – han forsøgte med andre ord at begrænse skadernes omfang.

Hvem er din yndlingsrytter?

Historisk er det Eddy Merckx, som jeg svagt husker fra 1970’ernes flimmer og mere har et akademisk forhold til. ’Kannibalen’ var så brutal og så dominerende og så sejrshungrende, så han inkarnerede alt det smukkeste og grimmeste ved sporten i sin egen person.

Aktuelt er jeg imponeret af Philippe Gilbert, for han vinder altid sine løb med et strejf af det storslåede, og det er derfor, cykelsporten er så fascinerende. Mark Cavendish er en charmerende bokser, og så har jeg en svaghed for to mere anonyme udøvere med helt fantastiske navne: Jimmy Hoogerland og Tom Jelte Slagter – hvabehar?

Bliver et dopingfrit Tour de France ikke en smule kedeligt?

Næ, det kan jeg ikke se. De kører jo ikke efter at sætte rekorder, men for væddeløbets skyld, og det vil vel altid have en attraktion.

Doping skal bekæmpes. Men hvorfor hører vi ikke om test i tennis, i fodbold og mange andre sportsgrene?

Cykelryttere og atletikfolk testes langt mere intensivt. I Bundesligaen i fodbold testes ikke for blod, og en fodboldspiller i den tyske liga bliver i snit testet én gang hvert tredje år. Her ligger en del af forklaringen.

Og så tænker jeg, at fodbolden som industri og magtfaktor på så mange forskellige niveauer har muligheden for at trykke på de rigtige knapper – hvis Lance Armstrong har haft held med at påvirke cykelsportens organer, så er det såmænd nok også muligt for FIFA.

Tror du der i nyere tid kan findes en Tour de France-vinder, som ikke var dopet?

Nej.

Hvordan kan du, der er en af de danske journalister, der besidder størst indsigt om cykelsport og Tour de France, leve med, at TV 2 i sin dækning af løbet anvender en tidligere toprytter, Rolf Sørensen, der som den eneste i sin generation af topryttere ikke har bekendt sig som dopingsynder? Holder du hånden over ham, eller tror du han er ren?

Jeg mener, der er ført ganske overbevisende og fint bevis for – eller i hvert fald afdækket kraftige indicier på – at Rolf Sørensen dopede sig med EPO i sin karriere. Det er et meget væsentligt element til forklaringen og forståelsen af Rolf Sørensen som rytter.

Til forståelsen af Rolf som person hører så også, at han ikke har mere at fortælle, som han siger. En ekstrem benægtelse.

At TV 2 har valgt at lade ham hylde sporten ukritisk – sammen med resten af cykelkommentariatet – fortæller en hel del om deres forståelse af cykelsporten. Nemlig at den er rar at have som fine glansbilleder på tv-skærmen hen over sommeren.

Var du en dygtig højdespringer?

Jeg var dansk mester et par gange, og har en personlig rekord på 2,15 m.

Hvor mange minutter eller timer om dagen bruger du på Twitter?

Om morgenen og om aftenen tjekker jeg Twitter-meldingerne og smider nok en melding eller to op. Men i løbet af dagen har jeg ikke tid at nærlæse, så da bliver det højst til en melding eller et link. Og svaret er dermed 20-30 minutter …

Hvem er dine helte?

Bob Dylan. Anker Jørgensen. Dan Turèll. Muhammad Ali. Javier Sotomayor.

Hvad er det smukkeste ved cykelsport?

Brutaliteten og ærligheden – hvor paradoksalt det end kan lyde i denne kontekst ;-) Jeg har stået i Faaborg og Grenå og set på amatørernes og de halvprofessionelle danske linjeløb, og på ottende omgang er der ikke noget, du kan skjule, når ruten igen fører op over det lokale højdedrag.

Når lidelsen er malet ud over enhver kropstrækning, og når overkroppen hugger fra side til side. Eller når angrebet sættes ind med perfektion tre kilometer fra målstregen – som Lars Bak i Giro d’Italia i fjor, da han tog sin fine etapesejr.

Eller når den rutinerede rytter med indadvendt kælenhed tjekker sin cykel før start og lige vurderer kvaliteten af gearskiftet, der klikker næsten lydløst fra klinge til klinge.

Så er cykelsporten smukkest.

Hvorfor går alle og siger ’Rolf er ren’?

Jeg tror, det må skyldes mangel på fantasi.

Hvem er Danmarks bedste cykelrytter?

Åhh, Matti Breschel. Men hvorfor bliver det ikke til mere med Matti. Det er en uforløst fortælling om meget store og smukke momenter lige nu.

Hvem er Danmarks vigtigste cykelrytter?

Det synes jeg er vanskeligt at afgøre. Men en Michael Mørkøv har en stadig større rolle at spille som kulturbærer i dansk cykelsport, sådan som jeg ser det.

Hvor står Jørgen Leths heroisering af cykelsportens helte i dag?

Som et indslag i underholdningsindustrien, som man efter behag kan tage mere eller mindre alvorligt.

Kan de store cykelløb genvinde deres magi?

Jeg synes faktisk ikke, de har mistet magi. Magien er ikke afhængig af doping eller ikke-doping, men handler om den store fascination, som løbene tiltrækker. Hvis du én gang har været i Belgien til nogle af forårsløbene, har du mødt en tiltrækning – en magi – der er umulig at slå ihjel.

Lige dér, i stanken af friture, tungt landbrug, mudder, fadøl og cigaretter, banker de farvestrålende ryttere rundt om næste brostensbelagte hjørne på den fedtede rute, og hele vejen står tilskuerne tæt og brøler deres fascination ud.

Det mest utrolige er jo, at vi har set nogle af de samme faktorer blive skabt omkring i særdeleshed Danmark Rundt-etapen til Vejle. På Kiddesvej-bakken mødes tusinder af fans år efter år og hylder et felt, der absolut har huset sine forbrydere fra år til andet, men som også inkarnerer en sport, der har overlevet krise på krise.

Og dét er i særdeleshed selve magien.

 

Næste uge: Spørg om dagpenge
Da den nye afkortede dagpengeperiode trådte i kraft, var det Verner Sand Kirk fra A-kassernes samvirke og ikke regnedrengene fra Finansministeriet, der fik ret i, hvor mange der nu står foran at miste deres forsørgelsesgrundlag.   
Send spørgsmål til Verner Sand Kirk senest tirsdag til
ls@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kevin Vilhelmsen

Cykelsporten er fuldstændig og aldeles i knæ, der er igen og igen rejst tvivl om hvorvidt der cykles uden doping. Lars Werge har åbenbart så meget på spil at han vælger at bekræfte hans egen mangel på den fantasi han mener andre har for lidt af. Det kan man jo ikke klandre ham for. Men man kan betvivle hans dømmekraft når han mener at der er et dopingfænomen i fodbold der bare minder om Cykling. De to sportsgrene er fundamentalt væsensforskellige. Fodbold handler først og fremmest om evner til at omgås bolden. Der er så mange eksempler på spillere der ikke behøvede mere end deres talent for at klare sig, og netop derfor giver det ingen mening. Men jeg skal afholde mig fra at påstå at der ikke findes doping, bare gøre det klart at man gengtagne gange har testet sporten og da der ikke kommer noget ud af det, ja så stopper man selvfølgelig. Og laver stikprøver i stedet. Påstanden om at man skulle have manipuleret hele vejen ind i FIFA gør jo at werge bliver tragisk på samme måde som de cykleryttere han beundrer.