Læsetid: 7 min.

Udstødt af sine egne – ikke lukket ind af andre

Whistlebloweren Mordechai Vanunu afslørede for et kvart århundrede siden Israels hemmelige atomprogram. I dag lever han et isoleret liv i det arabiske Østjerusalem. Helst ville han af med sit isralske statsborgerskab, men ingen vil give ham et nyt
Whistlebloweren Mordechai Vanunu afslørede for et kvart århundrede siden Israels hemmelige atomprogram. I dag lever han et isoleret liv i det arabiske Østjerusalem. Helst ville han af med sit isralske statsborgerskab, men ingen vil give ham et nyt

Menahem Kahana

19. januar 2013

Jeg møder Mordechai Vanunu i boghandelen på American Colony Hotel i Jerusalem. En lille mand i 50-årsalderen med et sørgmodigt blik. Omgivet af aktuel litteratur om situationen i Mellemøsten hjælper han sin palæstinensiske ven med bogsalget. Der er højt til loftet, atmosfæren er lys og indbydende. En cd-afspiller fylder lokalet med klassisk musik, og fra vinduet ser man ud i en lummervarm gårdhave. Her, blandt citrontræer og blomstrende buske, slår vi os ned.

— Havde du modige forbilleder som barn? Folk, som udviste civilcourage?

»Jeg læste meget. Det Gamle Testamente har mange fortællinger, som handler om retfærdighed og fred. Dem holder jeg meget af.«

Vanunus familie er jøder fra Marokko. Her boede de, til han var 10 år, og familien flyttede til Be’er Sheva i Israel. Allerede i sin studentertid nærede han et ønske om at forlade Israel, fordi han ikke kunne udstå at være vidne til diskriminationen mod palæstinensere.

Sidst i 1970’erne blev Vanunu ansat på kernekraftværket Dimona Atomic Central i Negev-ørkenen, der opført på ordre af Ben Gurion officielt fik betegnelsen ’tekstilfabrik’. Vanunu så jobbet som et levebrød, der samtidig gav ham mulighed for at læse på universitetet. Her kom han i kontakt med palæstinensiske studerende og blev efterhånden selv aktiv i den palæstinensiske frihedssag, hvilket fik sikkerhedsafdelingen på Dimona til at advare ham imod politiske aktiviteter. Efter syv års ansættelse opdagede Vanunu, at Dimona ikke blot var fredeligt civilt kernekraftværk. Her fandtes også hemmelige afdelinger, hvor man udviklede atomvåben. Det lykkedes ham at snige sig ind i en af disse hemmelige afdelinger ved nattetid, da hans egen vagt var slut, og tage billeder, der beviste, at der var en produktion af atomvåben.

— Du må have tænkt grundigt over, hvad du ville stille op med dine viden om atombomben?

»Ja. Jeg brugte to år på at tænke over, hvad jeg skulle stille op med min viden. Skulle jeg afsløre Israels største hemmelighed og dermed sætte min fremtid på spil? Ville jeg kunne få et liv i frihed uden for Israel? Dengang var der mange af den overbevisning, at Israel formentlig allerede havde en bombe, men ingen kunne bevise det med kendsgerninger. I 1981 ødelagde Israel Iraks kernevåbenanlæg. Og i 1985 erklærede Shimon Peres, at Israel ikke havde til hensigt at blive det første land i Mellemøsten, der anskaffede a-våben. Jeg besluttede mig til sidst for, at sandheden måtte frem. Jeg traf min beslutning alene, for jeg havde ikke sagt noget til andre,« siger Vanunu og tager en slurk af sit glas med mineralvand.

Takker nej til Nobel-pris

»Det var samme Peres, der fik Nobels Fredspris i 1994, som satte gang i produktionen af atomvåben og beordrede mig fængslet«. Vanunu sparer ikke på skældsordene, når talen falder på »løgneren Peres«.

Han har adskillige gange været bragt i forslag til Nobels Fredspris, men hver gang har han bedt Nobel-Komiteen om at få sit navn strøget, da han ikke ønsker at figurere på samme liste som Peres.

— I 2004 blev du løsladt efter 18 år i isolation? Hvordan var du i stand til at stå det igennem?

»Hver dag var en kamp for at overleve. Jeg blev ikke udsat for fysisk tortur, men for psykisk. De forstyrrede min søvn, udskød mine måltider, lod mig vente på min post, selv om jeg vidste, den måtte være kommet. Alle vagter var zionister, selv druserne, som viste sig ekstra loyale over for den israelske stat. Jeg blev straffet, fordi jeg er kristen.«

— Hvad gjorde du for at undgå at blive sindssyg?

»Jeg gjorde brug af den grad af frihed, jeg trods alt havde.«

»Der var visse ting, jeg selv kunne vælge. F.eks. hvornår jeg ville stå op, hvilke bøger jeg ville have osv. Jeg udnyttede disse valgmuligheder. Jeg læste meget og sang højt, dyrkede yoga og skrev breve velvidende, at de ville blive censureret. Efter 12 år i isolation fik jeg tilbudt at blive interneret sammen med israelske kriminelle. Det afviste jeg. Jeg ville sidde sammen med palæstinensere. Det ville de ikke give mig lov til. Altså forblev jeg yderligere seks år i isolation.«

Da Vanunu blev løsladt fra fængslet i 2004, blev han mødt af et stort presseopbud. I protest mod, at Israel havde forbudt ham at mødes med udenlandsk presse, talte han på sin pressekonference kun på engelsk.

— Hvad skete der, da du blev løsladt?

»Kravet om at give adgang til kernekraftværket Dimona førte til, at El Baradei (den daværende formand for Det Internationale Atomenergiagentur, red.) kom hertil og fik en rundtur i en helikopter. Han besøgte dog aldrig selve bygningerne. Ikkespredningsaftalen, NPT (Non Nuclear Proliferation Treaty) blev i 1968 underskrevet af alle de arabiske lande, men ikke af Israel.«

Vil af med statsborgerskab

»De fortsætter med at føre kold krig. De har bomben, og de kan tilintetgøre araberne. Hvad angår mit personlige liv, så bosatte jeg mig i Tel Aviv og forsøgte at genoptage min tilværelse. Men jeg kunne ikke holde ud at bo der i mere end et år. Siden flyttede jeg til Østjerusalem. Her vover de aggressive zionister ikke at sætte deres ben. De er bange for palæstinenserne.«

— Du har søgt asyl i Sverige og Norge ... ?

»Straks efter min løsladelse søgte jeg at opgive mit israelske statsborgerskab. Men det vil de israelske myndigheder ikke gå med til, før jeg har et nyt statsborgerskab. Jeg har søgt om asyl i både Norge og Sverige, men her siger begge regeringer, at jeg først må komme til Norge eller til Sverige for at få asyl. Og eftersom Israel ikke vil slippe mig, før jeg har et nyt statsborgerskab, er min situation fastlåst.«

— Hvordan klarer du din husarrest?

»Jeg overlever og venter på at få min frihed til at forlade Israel. For et par år siden sad jeg i fængsel igen i tre måneder for at have udtalt mig til udenlandske journalister.

— Men alligevel taler du med mig?

»At tale er en del af det at være menneske. Jeg har tænkt mig at blive ved med at møde udlændinge. Israel burde i stedet høre op med sine formaninger.«

— Har du nogen organiseret støtte i Israel?

»Der findes en lille gruppe, som kalder sig Middle East Free From Atomic Bombs. Men de kan ikke give mig nogen finansiel støtte.«

— Hvordan forsørger du dig selv?

»Jeg har ikke noget fast job, men jeg holder lidt forlæsninger, bl.a. for palæstinensiske grupper. Jeg vil ikke have nogen understøttelse af den israelske stat. Det eneste, jeg vil have af den, er min frihed.«

— Hvad førte dine afsløringer til?

»Min offentliggørelse gjorde det svært for Israel. De kunne herefter ikke længere sige, at araberne var problemet, at det var dem, som ville have krig, når alle vidste, at Israel havde atombomben. I dag er der ingen, der betvivler dette. Myndighederne hjernevasker befolkningen med Shoah (truslen om udslettelse, red.). ’Vi har brug for bomben på grund af Auschwitz’, siger de.«

— Du har mistet vigtige år i et menneskes liv?

»Ja. Det er den pris, jeg har måttet betale. Men jeg fortryder ikke, hvad jeg har gjort. Jeg har sonet min straf. Det, jeg gjorde, var det rette, og det er dem, som straffede mig, der i stedet burde straffes for, hvad de har gjort. Forhåbentlig har jeg nogle år tilbage til at genoptage mit rigtige liv. Men jeg er ked af, at der ikke ser ud til at være nogen i verden, der kan hjælpe mig.«

— Hvad kan vi i udandet gøre for at forbedre din situation?

»Stille krav om, at Israel respekterer mine menneskerettigheder. Og lade være med at tro på Israels påstande om, at jeg stadig skulle have kernevåbenhemmeligheder, jeg kunne røbe. Det er bizart, at de forestiller sig, at jeg kan have det efter 26 år. Hold jeres regering fast på spørgsmålet om, hvad den har tænkt sig at gøre for at få Vanunu frigivet. Det ville være et bidrag i kampen om et atomvåbenfrit Mellemøsten.«

En palæstinensisk stat

— Hvor sandsynligt er det efter din mening, at Israel vil angribe Iran?

»Israel har tilstrækkeligt med bomber til at ødelægge Iran. I Dimona er produktionen genoptaget, og allerede i min tid blevet der produceret omkring 200 atombomber, hvilket svarer til 10 Nagasaki’er om året. Men et angreb på Iran vil indebære store problemer for Israel. Derfor vil de hellere have, at USA skal angribe Iran for dem. Men verden vil aldrig acceptere, at USA angriber Iran for påstået besiddelse af kernevåben, samtidig med at alle ved, at Israel har dem.«

— Hvordan ser du på Palæstinas fremtid?

»Israel forsøger at udsætte en fredsløsning ved at bygge muren, oprette flere kontrolposter og opdele landet. FN og resten af verden bør presse Israel til at finde en ægte fredsløsning. Måske kan det ændre sig, når FN anerkender en palæstinensisk stat, hvilket før eller siden må ske.«

— Hvad skal der ske med bosættelserne?

»Bosætterne ved udmærket, at de slår sig ned på palæstinensisk område, og at de dermed udsætter sig for risici. Der findes to slags bosættere. De, som har ideologiske grunde, og de, som har økonomiske grunde. De vil få milionbeløb for at rømme deres huse. Det fik de, der blev tvunget til at forlade Gaza-striben. De kan flytte til Israel eller til de lande, de i sin tid kom fra.«

— Hvordan vurderer du mulighederne for fred?

»Israel må respektere palæstinenserne og give dem en stat, for først da kan alle problemer i Mellemøsten løses. Desuden må Israel selv blive en demokratisk stat, og det betyder, at den ikke kan fortsætte med at være en jødisk stat. Virkelig fred forudsætter demokrati for alle landets medborgere.«

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Laura Helene Dahl-Laursen
  • Vibeke Svenningsen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Simon Olmo Larsen
  • Benjamin Bach
  • Zehra Aras
  • Peter Jensen
  • Alexander Carolinus
  • Morten Kjeldgaard
  • Rune Petersen
  • Peter Poulsen
  • Jesper Wendt
  • Ib Christensen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Karsten Aaen
  • Steen Sohn
Laura Helene Dahl-Laursen, Vibeke Svenningsen, Robert Ørsted-Jensen, Simon Olmo Larsen, Benjamin Bach, Zehra Aras, Peter Jensen, Alexander Carolinus, Morten Kjeldgaard, Rune Petersen, Peter Poulsen, Jesper Wendt, Ib Christensen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

For et land hvor ytringsfriheden er så vigtig, at den må anvendes til at øge befolkninges risiko for at blive udsat for terror, for at skaffe opbakning til en krig på et falsk grundlag, så er vi vel netop det rette land til at tilbyde den mand et statsborgerskab?

Robert Ørsted-Jensen, Mihail Larsen, Zehra Aras, Dana Hansen, Laust Persson, Peter Hansen, Jakob Frederik Anthonisen, Rune Petersen, Christian Pedersen og Kim Rohde anbefalede denne kommentar

Hvis et dyr, eksempelvis en frø, er så giftig, at andre hellere må holde sig væk, så signaleres det i de fleste tilfælde til omgivelserne med krasse farver - hellere advare end risikere et angreb...

...det gælder vel også i Israels situation.

Havde en person i en af Israels nabostater lavet tilsvarende alvorlige afsløringer af følsomme militære forhold, så var vedkommende nok blevet henrettet uden videre ?

Det er i øvrigt nok tvivlsomt om Israel havde eksisteret i dag uden disse a-våben, som reelt er uanvendelige til andet end en sidste krampetrækning i en krig.

På den lange bane vil Israel nok "tabe" - befolkningsudviklingen og en større økonomisk styrke hos nabostaterne vil være en mere betydende faktor end krudt og kugler.

Som palæstinenser har jeg dyb respekt for denne mand, der har udvist mod og ofret så meget. Han gjorde det rette, og for dette betaler han stadig prisen.

Vanunu's håbløse situation viser på ny det internationale samfunds passivitet over for denne besættelsesmagt der gør hvad der passer sig uden risiko for straf.

Vanunu har udstået straffen for det han gjorde. Nu er det på tide at Israel kommer sig over sin stolthed og slipper ham løs.

Laura Helene Dahl-Laursen, Stig Henriksen, Tom Clark, Rune Petersen, Martin Hansen , Janus Agerbo, Ib Christensen, Henrik Darlie, René Rose og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Læg mærke til hvad han siger her: "Jeg blev straffet fordi jeg er kristen." Dette viser med al ønskelig tydelighed at Israel er en jødisk som straffer personer der ikke er af hebræisk-mosaisk afstamning eller tilhører den mosaiske tro."

Og læg mærke til, at Ben Gurion opførte en atomvåbenfabrik under dække af det var en tekstilfabrik. Og læg også mærke til Shimon Peres udsagn om at "Israel ikke ville blive det første land i Mellemøsten, der anskaffede a-våben." I al den tid var Israel altså siden 1970erne i gang med at udvikle a-våben. Og dette hykleri fra Israels side afslørede han, Vanunu. Og det var under en arbejderparti-regering ledet af: Shimon Peres.

Og jo, Israel ville skam eksistere den dag - også uden atombomber. Israel misbruger nemlig, som Vanunu, siger Shoah, til selv at indføre de tiltag mod deres fjender, som førte til Shoah.

Et lille eksempel:
En mand, Jabari, leder af Hamas, blev slået ihjel af Israel. Og hvorfor? Fordi han havde formidlet en fredsaftale mellem Hamas og Israel ved hjælp fra Ægypten. Men det hørte vi ikke meget om i de danske - eller vestlige medier - hvorfor mon ikke det? Og sikkert også fordi Netanyahu ville vinde valget her i 2013 - og frygt er en stærk motiverende faktor for at få folk til at stemme korrekt og rigtigt, ikke sandt....

Jonas Philomath, Tom Clark, Niels Mosbak, Niels Jespersen, Martin Hansen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

En naturlig opgave for Danmark

Danske politikere dækker sig gerne ind i forhold til Israel med, at der er ikke noget, de kan gøre for at ændre landets politik - anden end at udtale sig kritisk. Men her har de faktisk en god mulighed for at gøre noget. Giv Vanunu asyl og derefter statsborgerskab.

Laura Helene Dahl-Laursen, Robert Ørsted-Jensen, Olaf Tehrani, Peter Poulsen, Tom Clark, Rune Petersen, Niels Mosbak, Niels Jespersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nu har han jo ikke søgt asyl i Danmark, men det kunne da være interessant at høre Dansk Folkeparti argumentere mod, at en kristen skulle have asyl her i landet.

Rune Petersen, Niels Jespersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

Hvis man læser Wikipedias oplysninger om Vanunu ser det ud som at han blev straffet endda noget hårdere end det fremgår af artiklens interview. Og dette er sket siden løsladelsen for 10 år siden.

The real force blocking Vanunu's release, who had been known only as "Y", was exposed in 2001 as Yehiyel Horev, the head of Mossad's nuclear and military secrets branch.[49] Following his release in 2004, Vanunu appeared in Israeli courts on numerous occasions on charges of having violated the terms of his release. He was arrested and detained for attempting to go to Bethlehem, on at least one occasion his room in St. George's Cathedral was raided by policemen and his belongings were confiscated.[50]

Yehiel Horev, the strictest of all the security chiefs in Israel, especially in regard to the protection of institutions such as the Dimona facility and the Biological Institute, is apprehensive that if Vanunu goes abroad, he will continue to be a nuisance by stimulating the public debate over Israel's nuclear policy and the nuclear weapons he says Israel possesses. This is the secret that has not yet been told in the affair: the story of the security fiasco that made it possible for Vanunu to do what he did, and the story of subsequent attempts to cover-up, whitewash and protect senior figures in the defense establishment, who were bent on divesting themselves of responsibility for the failure.[51]
On 11 November 2004, Vanunu was arrested by the International Investigations Unit of the Israel Police at around 9am while eating breakfast. The arrest stemmed from an ongoing probe examining suspicions of leaking national secrets and violating legal rulings since his release from prison.

Police officers wearing bulletproof vests and carrying machine guns entered the walled compound of St. George's Anglican Cathedral, where Vanunu had been living since his release. Police removed papers and a computer from his room. After a few hours' detention, Vanunu was put under house arrest, which was to last seven days.[52]
On 24 December 2004 in a vehicle marked as belonging to the foreign press, Vanunu was arrested by Israeli Police while he was attempting to enter the West Bank in violation of his release restrictions (see above), allegedly to attend mass at the Church of the Nativity in Bethlehem. After posting bail of 50,000 NIS, he was released into five-day house arrest.[53]
On 26 January 2005 the BBC reported that its Jerusalem deputy bureau chief, Simon Wilson, was banned from Israel after he refused to submit interview material made with Vanunu to Israeli censors.[54] Vanunu gave the interview in violation of court orders. Wilson was allowed to return to Israel on 12 March 2005 after signing an apology letter acknowledging that he defied the law.[55]
On 17 March 2005 Vanunu was charged with 21 counts of "contravening a lawful direction" (maximum penalty two years' imprisonment per count) and one count of "attempting to contravene a lawful direction."
On 18 November 2005 Vanunu was arrested at the al-Ram checkpoint north of Jerusalem as he was returning by bus from the West Bank. The Israeli authorities claimed Vanunu's travel ban includes visits to the Palestinian territories.[56][57]
On 13 April 2007 Vanunu was informed that the Israeli government has continued his house arrest in Jerusalem and renewed all the restrictions against him, for the fourth time and third year of detention in east Jerusalem.
On 30 April 2007 Vanunu was convicted of violating the order barring foreign contacts and traveling outside Jerusalem.[58]
In July 2007, Vanunu was sentenced to a further six months imprisonment for speaking to foreigners and traveling to Bethlehem.[59] The court's sentence was unexpected, and even the prosecution expected the court to hand down a suspended sentence, meant solely as a deterrent.[60] Following his sentence, Vanunu commented that his conviction proved that Israel was still ruled, in effect, by the British Mandate because the law under which he was convicted is from that era. "Maybe I need to turn to the Queen or to Tony Blair in order to grant me justice," he said.[61]
While having dinner at the American Colony Hotel in East Jerusalem with a foreigner, Vanunu was arrested for the second time on a Christmas Eve.[62]
On 7 January 2008, the day before his appeal against the above sentence was to begin, Vanunu was re-sentenced to six months of community service.[63]
On 7 April 2008 Vanunu learned that Israel had renewed the restrictions against him for the fifth time. On 9 April 2008 it was reported that Norway had joined Sweden, Canada and Denmark in refusing asylum to Vanunu.[64]
On 9 April 2008 unclassified documents revealed that the former Norwegian coalition government led by former Prime Minister Kjell Magne Bondevik denied Vanunu asylum in 2004 as a supportive gesture to Israel.[43]
On 13 May 2008 Vanunu wrote that although three judges attempted to convince the Government Lawyer to offer community service in East Jerusalem, it was denied.

Vanunu's appeal against his six-month jail sentence was set to resume on 8 July 2008[65]
On 15 May 2008 the Norwegian Lawyer's Petition called upon the Norwegian government to urgently implement a three-point action plan within the framework of international and Norwegian law, to grant Vanunu asylum and permission to work and stay in Norway.
On 23 September 2008 the Jerusalem District Court announced: "In light of (Vanunu's) ailing health and the absence of claims that his actions put the country's security in jeopardy, we believe his sentence should be reduced." Vanunu said his health is fine and that, "The issue is about my right to be free, my right to speak and my right to leave the state."
In October 2008, Scottish First Minister Alex Salmond called for Vanunu's release, saying, "The Scottish Government is well aware of the campaign by the Scottish Palestine Solidarity Campaign and supports the lifting of all restrictions imposed on Mr Mordechai Vanunu."[66]
On 26 November 2008, "Vanunu's Supreme Court appeal fighting a three-month jail sentence [reduced from six] for speaking to foreigners – who happened to be media – in 2004, is scheduled to be heard in the New Year."[67]
On 14 June 2009, Vanunu stated, "The Central Commander of the General Army testified in court that it is OK if I speak in public as long as I do not talk about nuclear weapons...

They renewed the restrictions to not speak to foreigners until November. The appeal [against three months in jail for speaking to foreign media in 2004] was scheduled for January, then May 6th and June 18th. Now I am waiting for a new court date."[68]
On 6 July 2009, Vanunu's "attorney Avigdor Feldman...and the state agreed that after six months, pending a review of his conduct, Vanunu will be able to ask for the restrictions to be lifted and be allowed to travel abroad."
On 28 December 2009, Vanunu was arrested by Jerusalem Police in a hotel following an alleged meeting with his girlfriend.[69]
On 29 December 2009, Russian media reported that a search of Vanunu’s belongings uncovered a letter from an American causing Israeli officials to be concerned that "he could be orchestrating something." On 1 January 2010, it was revealed that Vanunu has known his Norwegian girlfriend, Kristin Joachimsen, a scholar and an associate professor of biblical studies, for two years.
On 7 January 2010, Vanunu published a video message to the media regarding his most recent arrest and Israel's "impotent" nuclear ambiguity.
On 14 April 2010, Vanunu reported that the restrictions denying him the right to leave Israel were renewed for another year.
On 11 May 2010, the Israeli Supreme Court ruled that Mordechai Vanunu, will “serve a three-month jail sentence handed to him by Jerusalem District Court and not community service” which will begin on May 23, 2010.

Vanunu had been sentenced to community service, but had stated his refusal to perform community service in west Jerusalem, claiming that he would be in danger of being assaulted by a member of the Israeli public, but offered to do community service in east Jerusalem. The Court refused Vanunu’s offer.[70][71] Eleven days earlier, Amnesty International had released a press release following the announcement of this sentence: "If Mordechai Vanunu is imprisoned again, Amnesty International will declare him to be a prisoner of conscience and call for his immediate and unconditional release."[72]
On 24 May 2010, Vanunu began serving his three-month prison sentence.[73] On June 18, it was reported that Vanunu had been placed in solitary confinement.[74]
On 8 August 2010, Vanunu was released from prison.[75]
On 14 July 2011, Vanunu appealed to the Israeli Supreme Court to instruct Interior Minister Eli Yishai to revoke his Israeli citizenship, claiming that "the Israeli street" and media were treating him belligerently, and that he could "no longer find his place in Israeli society", and that despite his release from prison, "the State of Israel continues to penalize him by imposing various restrictions on his person and travels".

Vanunu's appeal noted an amendment to the Citizenship Act which allowed the Interior Minister to revoke his citizenship even if he did not hold another one, and claimed that revocation of his Israeli citizenship would allow him to seek citizenship or permanent residency in a European country.[76]
On 31 August 2011, Vanunu wrote: "The court hearing about the restrictions, not to speak to foreigners, not to leave Israel will be on Oct' 3 [it is possible the date can be changed]. About canceling my Israel citizenship, we are waiting to hear from Interior minister or we will have one more court hearing."[77]
On 1 May 2012, Vanunu deactivated his Facebook and Twitter accounts after an announcement that the Israeli government was monitoring those accounts.[78]
On 6 June 2012, the High Court of Justice denied Vanunu's petition to renounce his Israeli citizenship. Vanunu said, "I want them to revoke my citizenship so that I can begin my life."[79]

Dan Johannesson

Ingen VIL give ham et nyt statsborgerskab, eller ingen TØR give ham et nyt? Mon ikke det mere er det vi ser i spil her.

Peter Poulsen

@Michael Pedersen
Nå...så han lader altså bare som om han er forfulgt? Og Israels myndigheder som om de forfølger ham...?

Det er meget muligt at det på nuværende tidspunkt passer den israelske koloniadministration at omverdenen har denne viden. Men det kunne vel tænkes at de selv ønskede indflydelse på hvornår og hvordan den blev formidlet og derfor opfatter den utidige afsløring som en ydmygelse.

Utroligt at han kunne få adgang til hemmelige akter om a bomber, var jo efter hvad jeg har læst(kan ikke huske kilde) konverteret i begyndelsen af firserne fra jødedommen til kristendommen, noget man ellers ikke ser mildt på i de kredse. Han var også i sin studietid aktiv for en stat hvor palistinenserne også var ligeberettigede borgere, alt dette må da have vakt myndigheddernes opmærksomhed, måske er han blevet udnyttet/snydt til at lække oplysningerne?
Man fik givet oplysninger til omverdenen om atomtruslen, og staffet en systenkritikker samtidigt.

Stig Rasmussen

Nu er titlen temmelig misvisende, Vanunu valgte at udstøde sig selv fra staten Israel via hans højforræderi.
Men ja , manden har udstået sin straf og ønsker at forlade Israel og sit statsborgerskab, jeg kan ikke se argumenterne for at beholde ham, det burde da være en win-win for begge parter...

Robert Ørsted-Jensen

Nu er jeg desværre ikke bosiddende i Danmark, men er der ikke nogen af jer der kunne tage initiativ til at indsamle underskrifter til en appel to folketingen på denne mands vegne. Hvis han får asyl og statsborgerskab i Danmark kann han jo flytte til Sverige eller noge skulle han have lyst til det. Han har sgu ikke fortjent den behandling.

thomas grundstrøm

Det er sgu en skræmmende oplevelse at blive "verdens-politisk-vågen"

Når man læser og høre hvad vores såkaldte folkevalgte gør bag vores ryg kan man selv som en voksen mand... Sgu godt blive bange for hvilken verden vi efterlader vores fælles børnebørn.