Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Jeg er syg og forelsket

Moderne Tider
16. februar 2013

Foto: Scanpix

Kim, 69 år
Min kone gennem 35 år døde for tre år siden, og siden da har jeg været alene. Jeg havde egentligt ikke på noget tidspunkt forestillet mig, at jeg igen skulle blive forelsket, men for et par måneder siden mødte jeg en sød kvinde ved et FOF-kursus. Vi har set hinanden en del og har netop bestilt en uge i sommerhus på Djursland. Vi har endnu ikke talt om, hvorvidt vi er kærester og har ikke mødt hinandens børn.

Jeg vil gerne have et forhold og tror også gerne, min veninde vil have et med mig, men der er et men.

For knap et år siden begyndte jeg at glemme. Små ting, som hvorfor jeg var gået ned i brugsen, jeg blev hurtigere til at fare op, og mine børn tog mig i at fortælle den samme historie flere gange. Jeg gik til lægen og fik at vide, at jeg havde begyndende Alzheimers. Siden mit besøg ved lægen er det ikke blevet værre, men det ved jeg, at det på et tidspunkt vil blive. På et tidspunkt kommer jeg til at glemme, hvem jeg selv er. På den ene side tænker jeg, at min veninde har krav på at kende til min sygdom, før hun forelsker sig i mig. På den anden side frygter jeg, at hun ikke engang vil overveje et forhold til mig, hvis jeg siger det.

Svar I:

Med fare for at lyde banal, så lad må først slå fast, at ethvert godt forhold bygger på åbenhed og (k)ærlighed (efter egne erfaringer samt gængse damebladssandheder). Du kan ikke indlede et forhold til din veninde uden at fortælle hende om din sygdom. Et kærlighedsforhold er vel netop et rum, hvor man skal kunne dele livets glæder, men også de bekymringer man lever med? Ellers skal du godt nok i gang med at øve dig i forstillede smil og dit livs karakterrolle som rask pensionist.

For når du nu begynder at glemme mere end bare, hvorfor du er gået i Brugsen, men i stedet glemmer din datters eksamen/bryllup/ansigt, så vil du gerne have en kæreste, der har skrevet tidspunktet ned i maylandkalenderen, viser dig et billede af datteren, eller har indtastet et note om eksamenen på din iPad. Når du så alligevel, trods noten, glemmer barnebarnets fodboldkamp og vender det indad, bliver vred på dig selv, så vil du have en kæreste, der trøster dig og siger, at du skal tilgive dig selv, fordi du ikke bærer skylden for glemsomheden.

Hvis ikke du afslører din lidelse over for din veninde, vil du gå med hemmeligheden alene. Hun vil opleve en lukket og lunefuld mand, der med tiden bliver forbitret. En mand, hun formentligt vil holde op med at være forelsket i. Ja, når du fortæller hende om din sygdom, kan det være, hun ikke har lyst til at fortsætte. Den fare kan på ingen måde udelukkes. Men det er en risiko, du må løbe, for hverken hun eller du er tjent med en fremtid, hvor dit livs formodentligt største sorg skal holdes skjult.

- Sofie Tholl

Svar II:

Der er ingen vej udenom. Helt grundlæggende træk ved ens livssituation er man nødt til at indvie potentielle nære partnere i – og da navnlig ulemper, der før eller siden kan blive uafviseligt åbenbaret. Som f.eks. at man har flere børn, end det er almindelig kendt. Eller man har straffedom. Eller – som i dit tilfælde – at man muligvis er bærer af kimen til sin undergang. Undlader man at fortælle om disse ting på forhånd, kan partneren føle sig forrådt og blive ikke alene skuffet, men også vred. Og så begynder forholdet for alvor at gynge.

Dit brev har foranlediget mig til at gå på nettet og læse netdoktor.dk om Alzheimer. Det får mig til at studse over, at din læge uden videre mente sig i stand til at stille diagnosen. Alzheimers kan nemlig i sin fremtrædelsesform forveksles med f.eks. stofskiftesygdomme. Med mindre du vitterligt er undersøgt grundigt før diagnosen, synes jeg, at du skal blive det nu – så du ved, hvad din situation er. Alzheimers udvikling kan forsinkes ved rigtig medicinering, og det bør du også have lægeligt råd om.

Det behøver jo ikke at være et egentligt ægteskabslignende forhold, du indleder. Men hvis din veninde ikke vil vide af dig, hvis du har udsigt til et tungt sygdomsforløb, er hun måske heller ikke værd at investere alt for megen følelsesmæssig energi i.

- David Rehling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Jeg er begyndt at læse brevkassen, og jeg må sige, at det er rigtig gode råd der gives. Held og lykke til Kim.

Kim Houmøller

Hvis man skal have et velfungerende forhold kræves åbenhed, og at man er villig til at tage hele pakken; både på godt og ondt. Du kan ikke skjule din sygdom alligevel, så hvorfor ikke fortælle som det er?