Det er året inden krisen, 2007. De danske nøgletal er så gode, at det måske kan gå galt for den danske økonomi. Efter en økonomisk optur skal man passe på, man ikke får en nedtur, det ved alle, og det er børnelærdom, at man skal undgå inflation. Det betyder, at priserne stiger så meget, at folks købeevne falder. Vi ved fra 1970’erne, hvor galt det kan gå, og tyskerne ved fra 1930’erne, hvor katastrofalt det kan ende.
Men Danmarks statsminister i 2007, Anders Fogh Rasmussen tror ikke på den gamle verdens erfaringer. Han bliver advaret af autoriteter og eksperter, men han finder deres bekymring latterlig:
»Jeg deler ikke den pessimisme,« siger Anders Fogh Rasmussen i 2007.
»Jeg glæder mig faktisk over, at dansk økonomi er så stærk.« Han tilføjer, at han tror, »der er økonomer, som må overveje at skrive lærebøgerne om«.
Økonomerne har nemlig ifølge Anders Fogh Rasmussen længe været ude med advarsler, og det er ikke gået galt.
Det er her, han er stærkest som statsminister: Han har den kritiske snusfornuft og den aktuelle erfaring med sig. Det bedste for økonomien falder ifølge statsministeren sammen med frigørelsen for den enkelte fra dem, som hævder, at vi ikke kan stole på det, vi selv kan se og høre: Det går jo godt. Anders Fogh Rasmussen vil ikke bøje sig for autoriteter, som han ikke ser nogen grund til at anerkende.
De må se på virkeligheden, siger Anders Fogh Rasmussen, de må erkende, at deres teorier er forældede.
Krisen
Nogle vil sige, finanskrisen allerede var indtrådt i efteråret 2007, men først i efteråret 2008 bliver den en åbenlys realitet. Væksten falder, ledigheden stiger, og tilliden forsvinder.
Det gælder globalt, men der er også en dansk krise.
Vi bliver ramt særligt hårdt: Danmarks bruttonationalprodukt faldt ifølge Jørgen Goul Andersen tre gange så meget som under de to oliekriser i 1974 og 1981. Krisen udløser »det største økonomiske tilbageslag i fredstid siden 1820«. Og Danmark bliver hårdere ramt af krisen end både Norge, Sverige og Finland.
De såkaldte ’bobler’ på kreditmarkedet og boligmarkedet har ikke produceret krisen i Danmark, men de har forstærket effekten og omfanget af den.
Den danske økonomi har været ramt af en slags inflation. Men det er ikke som tidligere pengene, som er truffet af inflationen. Det er boligmarkedet, hvor priserne er steget så hurtigt og meget, at det udvikler en boble.
Som statsminister forsøgte Anders Fogh Rasmussen ikke på nogen måde at ’bremse op’, som man siger. Han gjorde i stedet det, man med en anden metafor kalder at ’hælde benzin på bålet’. Han garanterede med skattestoppet, at boligskatten ikke ville stige, og med kontraktpolitikken som politisk kultur forsikrede han vælgerne mod forslag, som ikke var annonceret på forhånd. Hans regering gjorde det muligt at optage afdragsfri lån, hvilket bidrog til inflationen i boligpriserne.
Der er således ikke meget kvalificeret tvivl: Danmark blev ramt af en finanskrise, og regeringen Fogh har et politisk ansvar for, at krisen blev værre og dybere i Danmark.
Men alligevel bliver han ved med at fralægge sig ethvert ansvar, og i stedet skyder han skylden på borgerne, der ikke var kompetente nok.
Som Anders Fogh Rasmussen sagde i et interview til Jyllands-Posten for nylig: »Jeg er ikke sådan en barnepigepolitiker, der mener, man skal holde folk i hånden.«
Ingen opposition
Det bizarre er i tilbageblik ikke, at Anders Fogh Rasmussen har et ansvar, men at han aldrig er blevet draget til ansvar.
Flere forklaringer på dette problem fremgår af den undersøgelse af folketingsvalget 2011, som tre valgforskere netop har udgivet under titlen Krisevalg: Det lykkedes ifølge forskerne for regeringen at skabe en offentlig opfattelse af krisen som et meteorologisk fæmonen, vi var blevet ramt af. Vi var de uskyldige ofre for en krise, der ramte nationen som en storm fra fremmede magter.
De refererer en undersøgelse af befolkningens opfattelser af krisens årsager i 21 forskellige lande, og danskerne er dem, der tilskriver deres egen regering mindst politisk ansvar. Vi går i højere grad end de andre nationers borgere ud fra, at vores politikere er uskyldige.
Det er et bemærkelsesværdigt oplysningssvigt, at borgerne ikke er bevidste om deres egne lederes politiske ansvar.
Det kunne for det første tyde på, at vi ikke er for kritiske over for autoriteter, hvilket man ellers hyppigt beklager, men at vi derimod har for meget tillid til nogle autoriteter.
Det hører for det andet med til historien, at pressen ikke systematisk har udstillet regeringens svigt og stillet statsministeren til regnskab for krisen. Det må vi alle påtage os et vist ansvar for.
Den tredje forklaring, som forskerne fremhæver, er, at oppositionen ikke drog regeringen effektivt til ansvar for krisen ved valget i 2011. Det valg skulle ellers være regnskabets time for en borgerlig regerings krisepolitik. Men Socialdemokraterne angreb dem ikke for de afdragsfri lån og skattestoppet, de udstillede ikke for borgerne den fejlslagne krisepolitik, der endte med at blive straffet af de mekanismer, Anders Fogh Rasmussen pralede med, at han havde sat sig ud over. Socialdemokraterne angreb derimod regeringens ufinansierede skattelettelser til de rigeste – som de nu fører videre. Det bliver et demokratisk problem, når oppositionen ikke anholder og angriber en politik med elendige effekter.
Nu bliver det op til alle i eftertiden at minde om, at den, der havde brug for en kritisk og politisk barnepige var ham, der troede, han kunne rive lærebøgerne i stykker.
Glimrende leveret.
Et (af mange) spørgsmål er, om danskerne er blevet klogere? Der synes at være en større optagethed af dødsdømte hunde end af politikernes politiske ansvar...
Hvad er problemet Rune Lykkeberg?
Du skriver: "Det bizarre er i tilbageblik ikke, at Anders Fogh Rasmussen har et ansvar, men at han aldrig er blevet draget til ansvar."
Fogh mente de økonomiske lærerbøger ikke kunne bruges respektivt skulle skrives om. Jamen det er de da blevet, både revet i stykker og skrevet om, og selv om du erkender, at "det hører for det andet med til historien, at pressen ikke systematisk har udstillet regeringens svigt og stillet statsministeren til regnskab for krisen. Det må vi alle påtage os et vist ansvar for.", ja så opdager du det såmænd heller ikke selv her efterfølgende. Hvorfor også du bare kan fortsætte og følgelig hermed bekvemt som Fogh undgår at blive draget til ansvar, selv om du prisværdigt nok mener, du egentlig burde blive draget til ansvar.
Det gør du ikke heller ikke fremadrettet, fordi du ikke stiller det indlysende spørgsmål, hvilke lærerbøger snakker vi om? Det er de keynisianske krisestyrings lærerbøger vi og Fogh snakkede om, det er de lærerbøger som både Fogh og Løkke ikke ville anderkende OG som den nuværende regering lige så lidt vil anerkende!
Det var ikke lærerbøger som sådan Fogh afviste, tværtimod så hyldede han som Løkke OG den nuværende S-SF-R regering i højeste grad de ny liberalistiske udbuds-økonomiske pamfletter i stedet.
Derfor gik det galt, og derfor har hverken politikerne og de fleste økonomer eller journalisterne og medierne lært noget som helst, hvorfor elendigheden fortsætter lige for øjnene af os - inklusiv Rune Lykkeberg!?
Eva Bertram: "Et (af mange) spørgsmål er, om danskerne er blevet klogere? Der synes at være en større optagethed af dødsdømte hunde end af politikernes politiske ansvar..." og af det, der foregår på den politiske scene i det hele taget, kunne man tilføje.
Måske, fristes man til at spørge, er det repræsentative demokrati alligevel den bedste løsning - måske er det alligevel bedst, at det er karriereorienterede akademikere, der leder nationen, frem borgerne selv, som det jo ville have været tilfældet i et direkte demokrati? I et øjebliks depressiv eftertanke omkring vælgermassens generelle interesse for og engagement i samfundsforhold, kunne man uden problemer forfalde til den tanke.
Men måske skyldes den langt større interesse for et par hundes overlevelseschancer end for det, vore folkevalgte tilsyneladende ansvarsfrit slipper af sted med, at den almindelige vælger faktisk føler sig sat udenfor indflydelse - fordi han eller hun kan sætte et kryds uden fortrydelsesret i op til fire år, og fordi de folkevalgte herefter gør, hvad der passer dem? Uden så meget som at skele til alt det fine, der blev lovet op til valget? Måske er det afmagten, der er årsag til den manglende interesse, og måske skyldes afmagten netop det repræsentative demokrati?
Hvis det er tilfældet, må der også være rimelig grund til at formode, at en overgang til direkte demokrati kunne være løsningen, eller i hvert fald en del af løsningen på problemet. Måske ville større indflydelse, gennem hyppige folkeafstemninger, på det samfund, vi alle er en del af, vække interessen og engagementet hos vælgerne igen?
Skulle det virkelig vise sig at øge vælgernes interesse og engagement, måske endda oplysningsgraden, fordi det, der interesserer også fæstner sig, er der vel ikke så meget mere at betænke sig på. Så bør vi vel i hele nationens interesse arbejde mest muligt for at få indført direkte demokrat, eller..?
Verden bliver først et bedre sted at være, når man giver magten til dem, der ikke vil have den, sagde Vaclav Harvel engang, og det kunne være en interessant vej at vælge, selvom den ikke er sådan lige til at indføre. Men tænk en gang, hvis det kunne lade sig gøre. Ja, når først tanken er tænkt, er der jo mulighed...
En gang, når solidaritet bliver et begreb, som ikke alene forstås men også efterleves, kan det jo være, at vi får nogle ledere, som vil lede landet for folket og ikke for egen vindings skyld, som det mest af alt stadig ser ud som.
"Verden bliver først et bedre sted at være, når man giver magten til dem, der ikke vil have den"
Interessant, men hvem har magt til dét.
at oppositionen ikke drog regeringen effektivt til ansvar for krisen ved valget i 2011. Det valg skulle ellers være regnskabets time for en borgerlig regerings krisepolitik.
Mener Rune i ramme alvor at regeringen samtidig med at den stod med alle eftervirkningerne af den borgerlige regerings undladelser - for det var jo undladelser det var - skulle have kast sig ud i et angreb på selveste kapitalismen. Et opgør som ikke en gang de store lande kan magte, selv om der er tale om kriminel virksomhed: Anklagen mod Goldman Sachs er frafaldet. Sagen mod Standard og Poors for at have godkendt de spekulative arrangementer har ålange udsigter før der falder en afgørelse... Det er jo ikke et rimeligt krav.
Men Rune - og Information - kan jo afhjælpe på det andet synspunkt Rune fremfører at pressen ikke systematisk har udstillet regeringens svigt ved at redegøre for om regeringen har sikret sig mod at det hele gentager sig engang i fremtiden - se det er en vigtig pointe.
http://www.information.dk/132765, Jens og Jens.
Verden bliver først et bedre sted at være, når man giver magten til dem, der ikke vil have den
Fremtiden bliver nok den ansigtsløse bevægelse - ultimativt demokrati
http://www.information.dk/450686
Naivt at tro at landsbyældsten og hans/hendes håndlangere i Bundesland nr. 17, en lille vasalstat uden egen grundkultur i Ydereuropa, selvsamme Europa der er ved at blive den vestlige kulturs mindestue, har nogen form for afgørende indflydelse på, hvordan en verdensomspændende krise rammer.
Kollektiv regression virker ikke, hverken hvis man er indvandringsforskrækket eller hvis man tror, at man kan undgå virkningerne af begivenheder, som i styrke langt større end ens egen modstandskraft.
Udemærket analyse. Men sagen er den, at det bare ikke rigtigt giver nogen mening at give nogen (AF) skylden. Det er blot efterrationaliseringer, som alligevel ikke kan bruges til noget. Og så er det blot en tese, altså en grundlæggende påstand der skal bevises uden for dens egen sammenhæng.
Går man på mikro (modsat makro) niveau, så vidste vi allesammen, at det ikke kunne fortsætte, fordi "træerne ikke vokser ind i himlen". Selvom jeg (sikkert blandt mange andre) advarede venner, kolleger, bekendte, familie osv. mod at købe på afdragsfrie lån, og vente med at købe bolig, da det hele gik rigtigt godt, var der alligevel ingen der ville høre efter. Standardsvaret var "men det er nu og her vi lever" eller "det er nu vi har behovet".
Så det får mig til at slutte, at vi alle må bære vores del af ansvaret, uanset hvor tåbeligt jeg end synes det var at indføre afdragsfrie lån, osv.
Der er intet nyt under solen i Danmark grådighed er Gud.
Socialdemokraterne og SF skulle være de sidste der kritiserede Anders Fogh Rasmussen.
Førstnævnte stemte selv for de udskældte afdragsfrie lån, der i sig selv ikke er et onde og begge partier kritiserede VKs finanspolitik selvom det offentlige forbrug aldrig har været så stort som under Fogh. Både når man opgør forbruget som antal offentligt ansatte og som andel af BNP.
Overophedning var i den grad et resultat af en løssluppen finanspolitik og manglende reformer.
Under overfladen mistede Danmark dertil konkurrenceevne allerede fra midten af 90'erne som følge af en lav udvikling i produktiviteten og senere da de danske lønninger løb fra de udenlandske.
På overfladen så de danske statsfinanser endvidere sundere ud end de i virkeligheden var pga. indtægterne fra Nordsøen. Hvor indtægterne op igennem 90'erne kun udgjorde ca. 10 mia. om året var de i 2008 på over 25 mia.
Fogh missede chancen for gennemgribende reformer, der reelt sænkede skatten på arbejde og tiltag der sikrede den finanspolitisk holdbarhed.
For 2011 fremgår det af Eurostat at en arbejdstime i Danmark koster 38 euro, mens de i Tyskland, Nederlandene og Finland koster ca. 30 euro.
Selv med forbehold for opgørelsesmetoden viser det, at Danmarks udfordringer er for høje lønninger i forhold til produktivitet. Lønnen vil formodentligt over de kommende år tilpasse sig et realistisk niveau, men det vil tage tid.
Derfor er det også med rette, at Bjarne Corydon nu retter fokus på de danske virksomheders afgifter og skatter. Om ambitionerne så er høje nok må tiden vise, men sidste års forsøg med et investeringsvindue fremstår ligeså forkølet som den såkaldte kickstart.
Jeg vil i øvrigt henvise til Peter Birch Sørensens notat "Nedturen i dansk økonomi - hvor meget var selvforskyldt."
http://www.econ.ku.dk/pbs/Dokumentfiler/Publications%20(Danish)/Samfunds%C3%B8konomen%20PBS_revideret.pdf
Da jeg så et billede af Margrethe Vestager på den røde løber på vej til James Bond film, der tænkte jeg oh my God - Svend Auken come back....
Så længe VK ikke bliver draget til ansvar, står de til regeringsmagten ved næste valg. V får lov, at bestå, som en økonomisk Messias, en verdens frelser og genvejen til et endnu større TV og udestue. Og det står i diamentral modsætning til lemmingeeffekten hos partiets vælgerskare, som Fogh ironisk nok indirekte betegner, som en kompetent masse ved, at frasige sig barnepigepolitikerrollen. Men sådan hænger verden bare ikke sammen.
Jeg glemmer aldrig hvad Hjorten sagde på TV et par måneder før seneste valg. Finanskrisen var blot et par bølgeskvulp eller krusninger inden fremgangen ville komme tilbage. Bullshit talk. Men det virker jo. Og især V har aldrig rigtigt offentligt vedkendt sig omfanget af krisen. Den er tværtimod blevet bagatelliseret.
Skylden må deles mellem en svag opposition og en ukritisk og mikrofonholdende presse.
Se f.eks. dette bovlamme interview, hvor Fogh blandt andre ting får lov til at fremstille røvertogtet i Irak som et altruistisk forsvar for demokratiet.
http://www.information.dk/101157
Intervieweren?
Lykkeberg!
SF og Socialdemokraterne sagde gang på gang Christian Larsen: "Velfærd eller skattelettelser".
I mere end ti år har man givet erhvervslivet stadigt lavere skatter, det er et ræs mod bunden - for den eneste grund til at have et privat erhvervsliv, der ikke hovedsageligt fremstiller ting, vi alment efterspørger, er at finansiere de mennesker, der beskæftiger sig med de væsentlige og uomgængelige opgaver i samfundet.
Det må et dansk erhvervsliv indstille sig på, sådan gør vi her tillands, de er selv modtagere af alle de gode effekter deraf - men hvis de hellere vil undlade at bidrage til fællesskabet, må de jo bare tjene deres penge et andet sted. Dansk arbejdskraft skal ikke spildes på at fylde lommerne på gratister.
Det er da folket, der har ansvaret. Det er os selv, der har ansvaret. Vi kunne jo bare vælge nogle andre. Det forstår befolkningen også godt, kan man se af af den refererede undersøgelse "krisevalg", hvor 21 lande undersøges, og hvor "danskerne er dem, der tilskriver deres egen regering mindst politisk ansvar".
Selvfølgelig. For danskerne festede. Hvorfor skulle man straffe værten for at holde åbent hus. Hvorfor skulle man straffe opsynsmændene for, at de så den anden vej , når danskerne skejede ud. Danskerne ønskede festen. Oppositionen indså det, og begyndte den lange vej mod accept af skattestoppet, accept af danskenes hang til boligværdier, og begær efter prisstigninger. Boblerne boblede, og befolkningen ville det så.
Det var valg i 2005 og i 2007, det nævner artiklen her ikke. Men det var der,
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsv...
og hvis folk ville have noget andet, kunne de have fået det ("Jeg kan slå Anders Fogh").
Men Fogh gik videre og derefter Løkke, lige indtil vi fik skiftet, som er det virkelige svigt, nemlig en S,SF,R - regering, der fører den samme politik som VKO.
Den tredje forklaring, som forskerne fremhæver, er, at oppositionen ikke drog regeringen effektivt til ansvar for krisen ved valget i 2011.
Nu er det jo svært at kaste med sten hvis man sidder i et glashus...
Oppositionens politik lige indtil de havde vundet valget (kursen blev lagt om dagen efter) var jo netop at ville bruge endnu flere penge (også kaldet at love milde gaver til potentielle vælgere), og skabe endnu mere offentlig gæld, så derfor var det vel lidt svært for dem at kritisere den trods alt mindre uansvarlige politik den forrige regering førte, og sige at de ville stramme op...
Havde de gjort de ville de nok ikke have vundet valget fordi de ville have fremstået som utroværdige, og fordi de primært vandt fordi de lovede guld og grønne skove til højre og venstre...
Hvis de var begyndt på det er jeg ganske sikker på at Lars Hjort havde nogen beregninger med i tasken der viste hvordan situationen ville have været hvis S/SF's erklærede politik op igennem 0'erne var blevet gennemført, og derefter have sagt at de havde gennemført den strammeste politik der var muligt, men at oppositionen ikke havde været villig til at medvirke til nogen bedre...
At AFR lavede en vældig gang rod er jeg enig i, men under omstændighederne (nemlig at alle de andre partier, incl. DF, kun ville bruge flere penge), var det måske det bedste der kunne opnås givet de politiske realiteter...
Helt grundlæggende må man opklare et sprogligt misforhold, Morten Lynge gør sig skyldig i: når private virksomheder forgælder sig, tilskrives det som regel et ønske om "investering", når det offentlige gør det, kaldes det blot at skabe endnu større underskud. Imidlertid er det sådan, at det offentlige kan gøre det med langt mindre risiko end de private - og med en langt større sikkerhed for at få noget for pengene.
@Peter Hansen
Det er så derfor det går så godt i Grækenland nu?
Well, AFR er jo liberal. Og han førte liberal politik. Det kan man vel ikke klandre manden for. Liberal politik er jo egoistisk, uansvarlig - og ofte korrupt - politik. Jeg kan ikke se, man kan stille ham til ansvar for noget. Liberalisme er liberalisme.
I Grækenland er problemet vist, at man ikke har opkrævet tilstrækkelig skat, fordi man regnede med, at det private forbrug ville sende tilstrækkeligt med midler tilbage i statskassen. Man glemte så bare lige at bede virksomhederne om faktisk at aflevere de penge. Den almindelige græker har jo ikke undslået sig at betale til fællesskabet.
Medvirkende til Foghs eneråde var socialdemokraternes mangel på politisk talent og figthervilje. De sagde stort JA til skattestop og ejendomsskatternes fredning. Og faldt i det hele til patten i hælene på Dansk Folkeparti, som skorede på fremmedhadet. Et had som socialdemokrater kunne have gået op imod helt fra 80'erne, men ikke turde. Lykketoft, Ritt, Auken og Nyrup tabte den politiske oprustning i længden.
Lykkebergs bagklogskab.
Lige et par personlige betragtninger :
Fogh bliver da draget til ansvar fra alle sider. Man kan jo ikke stille ham for retten, vel.
Folket tog ansvar. Vi valgte VK 2 gange efter omtalte lån blev indført. Skal folket drages til ansvar for at være lige så dumme som Fogh.
Ok, folk havde ansvaret. Men var lånene ikke til rådighed, havde de dumme og ansvarsløse boligejere ikke den mulighed.
SSFR skal vel ha` sin del af ansvaret. S startede festen med lempelige lånevilkår. De foretog en undladelses synd ved ikke at protestere i 2003. De mener sig fanget nu, fordi det ikke er "muligt" at fjerne de lån. Vil historien vise med bagklogskab at de osse bliver draget til "ansvar" ?
Fogh var for optimistisk ! Det kunne vi rige danskere bruge noget af nu.
Lånene forstærkede krisen, siger Lykkeberg. Hvad mere ? Hvor er resten af bevisførelsen, hr anklager Lykkeberg.
Men den krise, vi angiveligt har nu, er basalt noget helt andet, som man ikke så komme, før det var for sent. Ikke noget med lån, men global konkurrence,
Om 5 år skal SSFR måske drages til ansvar for ikke at ha` imødegået den situation.
I bagklogskaben klare lys.
Problemet er ikke Anders Fogh Rasmussen, medmindre problemet opfattes som løst af VKO ved hans afgang, problemet må derfor være Helle Thorning Schmidt der ikke har sat tingene på plads efter VKO, hvis der er et problem overhoved, for jeg fornemmer ikke forandringsskabende, folkelig eller politisk opbakning til opgør med fortidens, eller rettere, nutidens grådighed, hverken økonomisk eller kulturelt, det forklarer status quo.
Anders Fogh Rasmussen er den rettroende, garanten for grådigheden, der tilsyneladende stadig tilbedes af flertallet i Danmark, spørgsmålet er hvorfor tilfredsheden er så stor med VKO, ikke hvor lille den er.
Der er intet nyt under solen i Danmark, grådighed er Gud, hvis ikke hullerne i bunden af tønden lukkes, løber vandet stadig ud sådan er det, at det er svært at løse problemet ændre intet.
"De selvbestaltede meningsmaskiner står givetvis i kø for at advare mod "forhastede beslutninger". Men ærlig talt: Er det ikke snart tiden at blæse på "de rigtige holdningers" meningstyranni? De har fået lov at herske i al for lang tid,"
(Anders Fogh Rasmussen)
»Jeg gider slet ikke høre om den finanskrise. Det har jeg også fortalt derhjemme! Så siger han: »Det er meget muligt, men der er altså finanskrise.« Men hvor er den?
(Anne-mette Fogh Rasmussen)
Det er squ da humor, eller hur?
ja, jeg synes, det er til at brække sig over ..undskyld!!
Selvom det offentlige forbrug slog rekord under Fogh var det ikke nok for SSF. Fra 25 % af BNP under Nyrup steg det til 28 %.
Husk hvordan man klagede over nedskæringer på sygehusene, selvom der netop var sket masseansættelser.
En stor del af skylden for krisen i Danmark er den store vækst i det offentlige forbrug der skal finansieres. Dels betyder forbruget en mindre holdbar finanspolitik end ellers og dels skal der opkræves skatter og afgifter. Boligboblen og den markante øgning af offentligt ansatte har begge medvirket il den store stigning i lønningerne som nu er et af Danmarks grundlæggene udfordringer.
Erhvervslivet har ikke fået lettelser under VKO. Tværtimod. Alene Lars Løkke Rasmussen har øget skatter og afgifter for erhvervslivet med 15 mia.
Ja, det er en bedre fremstilling af sagen end man er vant til.
Behageligt fri for såvel dobbelt bogføring som krigsforbryderi. her opridses det egentlige problem efter Fogh-regeringen.
Ren 'Payback' til tidligere valgte regeringer kan aldrig være højt på nogen ny regerings 'to-do'-liste.
I diatoniske demokratier udvikles det system 'an sich' at de to dio-er gennemfører halvskjulte men nødvendige ønskesedler for hinanden.
Claus Hjort og den yderste EL-fraktion opfatter måske fortsat 2001 som noget 'systemskifte', på grund af voldsomme skift i egen status i helheden,
Eksempelvis var det socialdemokrater der stod for propagandaen for 'mere liberal politik'. Den tredje vej ? Næh ... bare den anden.
Og sådan blev det.
V & K: Offentlig kontrol er god borgerlig politik - Der har jeg netop læst på Berlingske Tidende. Jeg husker fra de besynderlige 00 år med Fogh som ansvarlig, at virksomheder med "orden i sagerne" skulle lempes for offentlig kontrol. Men hvad så med Stein Bakker, Martin Klüts, Riskjær Petersen, Danske Bank og andre banker og mange fler såkaldt borgelige, som har kostet samfundet langt mere end enlige mødre? Martin Klüts alene har kostet 2 milliarder kr..
Det her lugter mere og mere som en hetz mod mennesker der har det svært. Dem i nød er altså ikke intelligente udspekulerede kriminelle som ovennævnte, men almindelige mennesker som de fleste.
Undskyld, men jeg skal igen ud for at kaste op.
Michael Pedersen
Det er nu ikke helt sandt. Liberalismen blev faktisk ført ind ad bagdøren i nullerne. Privathospitalerne er et eklatant eksempel på dette. Det offentlige blev pumpet for midler og privathospitalerne fik for mange penge. De private, såkaldte "Anden aktører" i forbindelse med pipfugle- og spaghettikurser for arbejdsløse er et andet. Og hele Foghs mesterstykke lå i, at omvende borgeren til liberal tankegang, hvilket må siges, at være lykkedes med 35% tilslutning til Venstre i de seneste meningsmålinger uanset hvor snothamrende utroværdigt det parti nu engang er.
Peter Taitto
Godt sagt. Venstre har en gennemført strategi, som grænser til manipulation efter salami metoden. En lille skive her og en lille skive der. Ikke noget, som bemærkes, men som har en kolossal gennemslag med tiden. Samlet set har den borgelige fløj brugt medierne, som en fårehammer til at tæske løs på især middelklassen.
Joakim og Co har fremlagt det ene eksempel efter det andet, som kun har til formål, at forarge middelklassen, som samtidig selv hæver massivt fra de offentlige kasser som børnecheck, daginstitutioner osv.
I medierne er effekten voldsom, men Carina og Robert er kun en tusindedel af en promille af sandheden. Langt de fleste mennesker har et stort ønske om at klare sig selv. I Danmark har vi nogen af de højeste velfærdsydelser i verden samtidig med vi har en af verdens højeste beskæftigelses grader i verden.
Det taler vel for sig selv.
Hvis de troende selv skulle betale for deres liv og velfærd, venter der en kolossal økonomisk overraskelse.
Peter Taitto, det er, fordi folk ikke forstår den grundlæggende forskel på liberalitet og liberalisme i Danmark - og der gøres et ihærdigt arbejde for, at folk ikke pludselig skal få øje på det.
Liberalister er da fuldkommen ligeglad med, at en stor offentlig sektor, fiansieret af lønmodtagerne, overvåger de selvsamme løndmodtagere, så de hjælper liberalisterne med at blive rige.
kontra en dygtig skakspiller som kan se mange træk frem i partiet behøves man ikke ligefrem at være raketforsker for at kunne tænke sig til at det med de afdragsfrie lån og boligboblen aldrig ville gå godt.
Selvfølgelig har folk selv tildels ansvaret for at have valgt disse produkter men altså, man kan stadigvæk snakke om hvor etisk det lige er at tilbyde borgerene et økonomisk produkt, de inderst inde ved er en skidt løsning. Så hvis det ikke er politikerne som tillod det at ske som har ansvaret er det bankerne, som jo må have til dels vildledt folk(bankerne MÅ have kendt konsekvenserne) til at optage afdragsfrie lån i stedet for en mere holdbar løsning.
Før i tiden i den vilde vest red der knap så fine typer rundt og snød folk til at købe "mirakel eliksir", at købe katten i sækken. En bilforhandler ville da også kom i problemer hvis han solgte en bil som faldt fra hinanden når køber kørte væk i den.
Det jeg prøver at pointere er at jo, folk har personligt ansvar men at politikerne og de finansielle institutioner som nok kendte følgerne(de blev advaret adskillige gange af økonomiske vismænd) i den lange ende, i hvilken situation det kunne bringe folk i, som havde brugt sig af disse "produkter". Altså,. hvis en bilforhandler solgte en bil uden bremser og sagde til køber da han kørte væk:"kør forsigtigt, spar på bremserne"(så var han advaret ikke?) og manden efterfølgende ender krøllet rundt om en lygtepæl, at ja så kan sælger drages til ansvar, ikke kun for at sælge en livsfarlig bil men også for at vildlede kunden, da han vidste bedre.
Politikere og banker vidste udmærket godt at dette "produkt" var råddent og måske af gode grunde det ikke var blevet tilbudt folk før?. Jo og selvfølgelig har folk ansvar for deres egen handlinger men det synes jeg ikke rigtig er pointen, men at de politikere, banker og eksperter som godt var klar over følgerne i det lange løb overhovet kunne finde på at at tillade sådan praksis.
Selvom banker har etisk/juridisk regelsæt de skal gå efter(ikke sælge folk katten i sækken) at så ville det aldrig have sket hvis det ikke havde været for de politiske beslutninger taget i de "10 fede år", at tillade denne praksis.
Helt i tråd med denne artikel om ansvar, skyld og årsager, bringer Berlingske historien om, at VK mener, at det er helt iorden at jagte sociale bedragere.
Hvad enten snyderne er snedige danskere (ikke dumme) eller ubevidst har brudt reglerne og profiteret deraf, sker det på baggrund af de økonomiske regler.
Som med de afdragsfri lån, indført af VKO, kunne ubehagelighederne ikke være sket, hvis reglerne ikke eksisterede.
Lov skal holdes og lov skal udnyttes. Men når de ubehagelige virkninger når denne styrke som i regeldanmark, bør VK, som liberale og forsvarere af den personlige frihed og retssikkerhed, nøje overveje, om det er politikerne, der er på fejlspor eller
"bedragerne".
Analogier : De afdragsfri lån skulle ikke være indført / Alle disse fristende regler bør afskaffes og erstattes af Basisydelsessamfundet.
Helge Berg - Jeg mener ikke det er så entydigt. Økonomer var og er ikke enige og det er bagklogt at fremhæve f.eks Goul Andersen, fordi historien viser at han havde ret.
Selv i dag er der økonomer der mener, at disse lån ikke er skadelige for landets økonomi.
Som det ville være for de privates økonomi, hvis fornyelse på samme vis blev forhindret.
Glem ikke at statens gæld blev afviklet i samme periode.
Hånden på hjertet - hvis man står og kan låne til et hus uden at skulle betale afdrag i ti år, så vil de fleste nok se mere lyst på fremtiden end mørkt. Der kan ske meget på ti år - så hvorfor bekymre sig om en fremtid, vi ikke kan forudsige?
Nej, Leo Nygaard, statens gæld blev konverteret til privat gæld. Er det stadig ikke gået op for dig, hvad boligboblen gik ud på?
Michael Kongstad Nielsen
10. februar, 2013 - 12:32 #
”Det er da folket, der har ansvaret. Det er os selv, der har ansvaret. Vi kunne jo bare vælge nogle andre. Det forstår befolkningen også godt, kan man se af af den refererede undersøgelse "krisevalg", hvor 21 lande undersøges, og hvor "danskerne er dem, der tilskriver deres egen regering mindst politisk ansvar".
Selvfølgelig. For danskerne festede. Hvorfor skulle man straffe værten for at holde åbent hus. Hvorfor skulle man straffe opsynsmændene for, at de så den anden vej , når danskerne skejede ud. Danskerne ønskede festen. ”
Fogh skulle finanisere bestikkelse af vælgerne – ellers var han ikke blevet valgt. Hvis han ikke havde indgået det ´kompromis´med sig selv, havde han blot givet plads til andre, der ville betale en pris for vælgernes kryds. Hvordan er vi dog havnet i denne urdybe, kulsorte suppedas, hvor vælgerne lader sig føre som indspundne, manipulerede flokdyr, af den der betaler bedst … følg pengene, de styrer festen – og tømmermændene, dem må de svageste tage.
Bedrag og røveri ved højlys dag, og de bedragne skal straffes, hvis løgnen skal vedligeholdes, og bedragerne undgå at blive stillet til ansvar
"Glem ikke at statens gæld blev afviklet i samme periode."
____
Det var ikke den store kunst med de store indtægter fra Nordsøen:
http://preview.tinyurl.com/be87bbt
Nej, der var ikke bestikkelse eller bedrageri inde i billedet. Der var bare demokratiske valg. Folk ønskede Fogh, det kan man ikke stille ham til ansvar for.
I dag synes jeg danskerne skulle tage ansvaret på sig, betale regningen og rydde op efter sig.
Herregud, Christian Larsen - det, der skete, var derimod, at gældsdrevet forbrug drev skatteindtægterne i vejret.
Nej, Peter Hansen. 17.03, Jeg må tilstå, at jeg ved ikke, hvad der er bedst. Mon økonomerne er enige om det. Men jeg tror ikke på, at boligboblen var konstrueret bevidst som en skadevirkning.
Christian Larsen - De indtægter var der også i tiårene før, hvor der blev skabt gæld ?
Peter Hansen (16.58),
Det stod i alle låneguider og officielle bankvejledninger, at afdragsfrie lån kun skulle tilbydes folk, der faktisk kunne betale et almindeligt lån med afdrag, men som i en periode havde brug for pengene til andre ting, f. eks. opsparing, hvorefter de skulle begynde at afdrage igen Det vil sige, at folks økonomi skulle være polstret til afdrag, og først i den situation kunne afdragsfrihed komme på tale. Jeg tvivler dog på, den strategi er fulgt i praksis, og desuden ved ingen, som du siger, hvad der kommer til at ske i fremtiden.
Michael Kongstad Nielsen (17.49)
-Det vil sige, at folks økonomi skulle være polstret til afdrag, og først i den situation kunne afdragsfrihed komme på tale. Jeg tvivler dog på, den strategi er fulgt i praksis, og desuden ved ingen, som du siger, hvad der kommer til at ske i fremtiden-.
De afdragsfrie lån er ikke er afskaffet, jeg gad vide om den strategi er fulgt i praksis i dag.
Så skulle man også opleve, at RL roser økonomerne (NB mainstreamøkonomer - altså Vismænd etc.). Forbavsende må man sige. Sjældent har jeg læst så meget selektivt retrospektivt vrøvl, som RL serverer her. Herregud mand, vi skriver 2013.
MKN - "Der var bare demokratiske valg." - Undskyld, er du ironisk, eller hvor naiv vil du tillade dig selv at være ? Spinmaskinen kører på højeste omdrejninger og er betalt af de besiddende klasser. I disse medieteknologisk forholdsvis avancerede tider er det mere end nogensinde en smal sag at manipulere bevidstheden hos vælgerflokken - og hvis ansvar er det ? De bagbundne borgere ? der lige er blevet klippet og barberet for egne penge, hvorefter de bliver tilbudt en luns fra de riges bord = de rige lader borgeren beholde lidt mere selv - som naturligvis skal betales tilbage med renters rente - efter en afdragsfri periode, der er lige tilpas lang nok til, at alle andre end baghjernerne har et klart billede af hvordan, setup´et egentlig blev skruet sammen ...
Det var Fogh, der initierede, at festen blev finansieret med lån i spekulative friværdier - dén Fogh, der benyttede enhver lejlighed til at karaktermyrdede den daværende administration for at lade ´pengene fosse ud af statskassen´, hvorefter han gør nøjagtig dét, når han selv kommer til en slags magt (baseret som den jo var på DF) - gør det for at forfølge det overordnede mål, som er stykke for stykke at liberalisere Danmark - og forløbet er dermed i allerhøjeste grad også hans ansvar.
Alskens spin bliver anvendt i denne overordnede agenda, og ´del og hersk´ strategien naturligvis også. ´Forfølg de socialistiske horder på korstog mod regeringen´ (Roald Als, Politiken) Friværdiindehaverne bliver narret til at feste for egne spekulative midler, samtidig med at de ´svage´ marginaliseres yderligere og fortællingen om, at det er deres egen skyld, forstærkes i denne nyliberale kontekst. Hvis skyld er det? De, der lod sig narre til at spise af egen hale eller dén, der viftede hypnotiserende med den?
Uf, den sædvanlige og ældgamle, udspekulerede udbyttermentalitet – jungleloven i sin reneste form – derfor helt igennem passende at Roald Als iklæder Fogh huleboerhabitten – hans yderst primitive nyliberalistiske ideologi har været meget skadelig for Danmark. Hans eneste forsvar er måske, at han selv tror på det formålstjenlige ? Og katastrofen er, at socialisterne i en kombination af mediernes svigt og egen uformåen ikke formår at vinde gehør.
Skal historien fortsætte i en uendelig gentagelse og danskerne narres til at fortsætte turen i lianerne, eller er der ved at være forståelse for det for alle hensigtsmæssige i økologisk økonomi … blæser svaret i vinden
Problemet var ikke at Fogh førte en neoliberalistisk politik.
Problemet var heller ikke at han sagde han ville noget andet end det ham gennemførte i praksis.
Problemet var heller ikke at han havde flertallet , så en tænkt opposition ikke kunne røre ham og han reelt kunne gøre hvad han ville så længe han sad.
Alt dette er demokratiets vilkår og virker demokratiet, så tipper det med mellemrum over til den anden sid, hvis vælgere så tilgodeses i en periode, afhængig af den siddende regerings styrke.
Og så er problemer pludseligt tydeligt for enhver der gider at kigge efter.
Problemet er at der ikke har været en opposition til Foghs politik i 12 år nu.
Selvom Fogh har fundet det smart at forlade den skude han efterlod synkende, rorløs og uden vind i sejlene, så har den "nye" regering talentløst fastholdt den samme hovedløse politik, der ødelægger velfærdsstatens grundlag og er til fortsat gavn for Foghs vælgere og til skade for sine egne.
DET er det nye i dansk politik og DET er problemet, at venstrefløjen ikke evner at sørge for sine egne vælgeres og samfundets tarv, når den har regeringsmagten.
Fogh havde et ansvar ja, men han var repræsentant for de velstilledes paradis og det private forbrugs hellighed for lånte penge, men han kan virkeligt ikke have ansvar for at dummernikker viderefører hans i øvrigt dårlige politik, i en forkert økonomisk situation af dem der burde være hans modstykke.
Sider