Læsetid: 4 min.

Foghs ansvar

Danmark blev ramt af en finanskrise, vores egne ledere forstærkede krisen, men de blev aldrig draget til ansvar – hvordan kunne det ske?
Anders Fogh Rasmussen fralægger sig den dag i dag ethvert ansvar for finanskrisen, som han mener skyldes borgernes egen inkompetence

Anders Fogh Rasmussen fralægger sig den dag i dag ethvert ansvar for finanskrisen, som han mener skyldes borgernes egen inkompetence

Søren Bidstrup

9. februar 2013

Det er året inden krisen, 2007. De danske nøgletal er så gode, at det måske kan gå galt for den danske økonomi. Efter en økonomisk optur skal man passe på, man ikke får en nedtur, det ved alle, og det er børnelærdom, at man skal undgå inflation. Det betyder, at priserne stiger så meget, at folks købeevne falder. Vi ved fra 1970’erne, hvor galt det kan gå, og tyskerne ved fra 1930’erne, hvor katastrofalt det kan ende.

Men Danmarks statsminister i 2007, Anders Fogh Rasmussen tror ikke på den gamle verdens erfaringer. Han bliver advaret af autoriteter og eksperter, men han finder deres bekymring latterlig:

»Jeg deler ikke den pessimisme,« siger Anders Fogh Rasmussen i 2007.

»Jeg glæder mig faktisk over, at dansk økonomi er så stærk.« Han tilføjer, at han tror, »der er økonomer, som må overveje at skrive lærebøgerne om«.

Økonomerne har nemlig ifølge Anders Fogh Rasmussen længe været ude med advarsler, og det er ikke gået galt.

Det er her, han er stærkest som statsminister: Han har den kritiske snusfornuft og den aktuelle erfaring med sig. Det bedste for økonomien falder ifølge statsministeren sammen med frigørelsen for den enkelte fra dem, som hævder, at vi ikke kan stole på det, vi selv kan se og høre: Det går jo godt. Anders Fogh Rasmussen vil ikke bøje sig for autoriteter, som han ikke ser nogen grund til at anerkende.

De må se på virkeligheden, siger Anders Fogh Rasmussen, de må erkende, at deres teorier er forældede.

Krisen

Nogle vil sige, finanskrisen allerede var indtrådt i efteråret 2007, men først i efteråret 2008 bliver den en åbenlys realitet. Væksten falder, ledigheden stiger, og tilliden forsvinder.

Det gælder globalt, men der er også en dansk krise.

Vi bliver ramt særligt hårdt: Danmarks bruttonationalprodukt faldt ifølge Jørgen Goul Andersen tre gange så meget som under de to oliekriser i 1974 og 1981. Krisen udløser »det største økonomiske tilbageslag i fredstid siden 1820«. Og Danmark bliver hårdere ramt af krisen end både Norge, Sverige og Finland.

De såkaldte ’bobler’ på kreditmarkedet og boligmarkedet har ikke produceret krisen i Danmark, men de har forstærket effekten og omfanget af den.

Den danske økonomi har været ramt af en slags inflation. Men det er ikke som tidligere pengene, som er truffet af inflationen. Det er boligmarkedet, hvor priserne er steget så hurtigt og meget, at det udvikler en boble.

Som statsminister forsøgte Anders Fogh Rasmussen ikke på nogen måde at ’bremse op’, som man siger. Han gjorde i stedet det, man med en anden metafor kalder at ’hælde benzin på bålet’. Han garanterede med skattestoppet, at boligskatten ikke ville stige, og med kontraktpolitikken som politisk kultur forsikrede han vælgerne mod forslag, som ikke var annonceret på forhånd. Hans regering gjorde det muligt at optage afdragsfri lån, hvilket bidrog til inflationen i boligpriserne.

Der er således ikke meget kvalificeret tvivl: Danmark blev ramt af en finanskrise, og regeringen Fogh har et politisk ansvar for, at krisen blev værre og dybere i Danmark.

Men alligevel bliver han ved med at fralægge sig ethvert ansvar, og i stedet skyder han skylden på borgerne, der ikke var kompetente nok.

Som Anders Fogh Rasmussen sagde i et interview til Jyllands-Posten for nylig: »Jeg er ikke sådan en barnepigepolitiker, der mener, man skal holde folk i hånden.«

Ingen opposition

Det bizarre er i tilbageblik ikke, at Anders Fogh Rasmussen har et ansvar, men at han aldrig er blevet draget til ansvar.

Flere forklaringer på dette problem fremgår af den undersøgelse af folketingsvalget 2011, som tre valgforskere netop har udgivet under titlen Krisevalg: Det lykkedes ifølge forskerne for regeringen at skabe en offentlig opfattelse af krisen som et meteorologisk fæmonen, vi var blevet ramt af. Vi var de uskyldige ofre for en krise, der ramte nationen som en storm fra fremmede magter.

De refererer en undersøgelse af befolkningens opfattelser af krisens årsager i 21 forskellige lande, og danskerne er dem, der tilskriver deres egen regering mindst politisk ansvar. Vi går i højere grad end de andre nationers borgere ud fra, at vores politikere er uskyldige.

Det er et bemærkelsesværdigt oplysningssvigt, at borgerne ikke er bevidste om deres egne lederes politiske ansvar.

Det kunne for det første tyde på, at vi ikke er for kritiske over for autoriteter, hvilket man ellers hyppigt beklager, men at vi derimod har for meget tillid til nogle autoriteter.

Det hører for det andet med til historien, at pressen ikke systematisk har udstillet regeringens svigt og stillet statsministeren til regnskab for krisen. Det må vi alle påtage os et vist ansvar for.

Den tredje forklaring, som forskerne fremhæver, er, at oppositionen ikke drog regeringen effektivt til ansvar for krisen ved valget i 2011. Det valg skulle ellers være regnskabets time for en borgerlig regerings krisepolitik. Men Socialdemokraterne angreb dem ikke for de afdragsfri lån og skattestoppet, de udstillede ikke for borgerne den fejlslagne krisepolitik, der endte med at blive straffet af de mekanismer, Anders Fogh Rasmussen pralede med, at han havde sat sig ud over. Socialdemokraterne angreb derimod regeringens ufinansierede skattelettelser til de rigeste – som de nu fører videre. Det bliver et demokratisk problem, når oppositionen ikke anholder og angriber en politik med elendige effekter.

Nu bliver det op til alle i eftertiden at minde om, at den, der havde brug for en kritisk og politisk barnepige var ham, der troede, han kunne rive lærebøgerne i stykker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • peter fonnesbech
  • Knud Larsen
  • Aske Skov Andersen
  • Gert Hjembæk
  • Jørgen Bjerregaard
  • Lars Dahl
  • Klara Liske
  • uffe hellum
  • Torben Bruhn Andersen
  • Jesper Frandsen
  • Jan S. Larsen
  • John Fredsted
  • Gunnar Bagge
  • Henning Pedersen
  • Karin Jønsson
  • Ervin Lazar
  • Jens Falkesgaard
  • Vivi Rindom
  • Søren Roepstorff
  • Per Jongberg
  • Michael Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Signe Vange
  • June Beltoft
  • Allan S. K. Frederiksen
  • Jens Thorning
  • Dennis G. M. Jensen
  • Jens H. C. Andersen
  • Torben Arendal
  • Mogens Michaelsen
  • Ole Henriksen
  • Anne Schøtt
  • Kasper Andreasen
  • Torben Nielsen
  • Alan Strandbygaard
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Merete Jung-Jensen
  • Anna Obel
  • Sune Olsen
  • Morteza Ghorbani
  • Janus Agerbo
  • Rune Petersen
  • Johann A
  • n n
  • Verner Nielsen
  • Jacob Lorensen
  • Mads Hansen
  • Ib Christensen
  • Peter Taitto
  • Jens Kofoed
  • Slettet Bruger
  • Anders Kristensen
  • Philip B. Johnsen
  • Erik Karlsen
  • Jette Abildgaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Inger Sundsvald
  • Sabine Behrmann
  • Toke Ernstsen
  • Jarl Artild
  • Simon Olmo Larsen
  • Steffen Gliese
  • HC Grau Nielsen
  • Claus Høyer
  • Niels Mosbak
  • Eva Bertram
  • Erik Jensen
  • Ingrid Uma
  • Lars R. Hansen
  • Heinrich R. Jørgensen
peter fonnesbech, Knud Larsen, Aske Skov Andersen, Gert Hjembæk, Jørgen Bjerregaard, Lars Dahl, Klara Liske, uffe hellum, Torben Bruhn Andersen, Jesper Frandsen, Jan S. Larsen, John Fredsted, Gunnar Bagge, Henning Pedersen, Karin Jønsson, Ervin Lazar, Jens Falkesgaard, Vivi Rindom, Søren Roepstorff, Per Jongberg, Michael Sørensen, Torben K L Jensen, Signe Vange, June Beltoft, Allan S. K. Frederiksen, Jens Thorning, Dennis G. M. Jensen, Jens H. C. Andersen, Torben Arendal, Mogens Michaelsen, Ole Henriksen, Anne Schøtt, Kasper Andreasen, Torben Nielsen, Alan Strandbygaard, Martin Karlsson Pedersen, Merete Jung-Jensen, Anna Obel, Sune Olsen, Morteza Ghorbani, Janus Agerbo, Rune Petersen, Johann A, n n, Verner Nielsen, Jacob Lorensen, Mads Hansen, Ib Christensen, Peter Taitto, Jens Kofoed, Slettet Bruger, Anders Kristensen, Philip B. Johnsen, Erik Karlsen, Jette Abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Inger Sundsvald, Sabine Behrmann, Toke Ernstsen, Jarl Artild, Simon Olmo Larsen, Steffen Gliese, HC Grau Nielsen, Claus Høyer, Niels Mosbak, Eva Bertram, Erik Jensen , Ingrid Uma, Lars R. Hansen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Christensen

Måske burde man stille kommentarer til ansvar for dødsyge overskrifter. Som politiker kan blive draget 'politisk' til ansvar, det gør vælgerne; senere kan samfundsforskere, og endnu senere hænge politikerne til tørre. Journalister de gør det i nuet.

Måske burde man stille klumme skribenter til ansvar for mindre begavede professorcitater : "Vi bliver ramt særligt hårdt: Danmarks bruttonationalprodukt faldt ifølge Jørgen Goul Andersen tre gange så meget som under de to oliekriser i 1974 og 1981. Krisen udløser »det største økonomiske tilbageslag i fredstid siden 1820«. Og Danmark bliver hårdere ramt af krisen end både Norge, Sverige og Finland"
Ja, og. Komparative overvejelser giver i denne forbindelse ingen mening. Den sidste krise og problemerne med skyldes to forhold som vi kun havde begrænset indflydelse på. Globaliseringen, outsourcing, forandringen i de globale 'supply chains' , og for det andet øst udvidelserne hvis hele formål var at flytte arbejdspladser fra vesteuropa og sydeuropa til de nye EU medlemmer. Det sidste er jo da lykkedes fint.
Politikerne var da klar over det til dels, men deres strategi med at 'vi' bare skulle tage et højere niveau i fødekæden havde bare lige det problem, at det var samfundet ikke klar til.
Hvem væmmes ikke idag ved Marianne Jelved og Richard Florida.
Skal man anklage politikerne for noget, så er det deres manglende lyst til at forklare befolkningen, at vi er midt i en global omstillingsproces, der kommer til at gøre ondt.

ps. Og når Goul Andersen nævner Sverige, så er det da nok lige værd at gøre opmærksom på, at hverken han eller de færreste danskere vil acceptere de svenske arbejdsmarkedsændringer, den svenske ungdomsarbejdsløshed, der kun bliver holdt nede under 30% fordi der arbejder over 50.000 unge svenskere i Norge.

Lykkeberg prøv lige at kontrollere dine fakta, før du laver dine meninger.

Philip B. Johnsen

Ja.. det kan være en god idé, at prøve at kontrollere fakta, før der dannes meninger.

Georg W. Bush junior er en simpel mand, som Anders Fogh Rasmussen er det, med simple svar på livets udfordringer, økonomiske som udenrigspolitiske.

Er du ikke med os i krig, så er du fjenden.
Der er ikke noget at komme efter.

Oprydningen efter simple mænd er altid omfattende.

morten rosendahl larsen

Hvorfor Fogh ikke er blevet stillet til ansvar...?
Jaaee.....Den presse som burde agere demokratiets vagthund er blevet selvfed, mæt og dresseret. Lader sig hovedløst spinstyre rundt i manegen i jagten på ligegyldige enkeltsager, breaking news til nyhedslyngen, personsager, og skandaler...Sager med substans opgives på forhånd af størstedelen af medierne, for idag skal nyheder jo være underholdende og sexede ligesom alt andet i dette samfund efterhånden. Nyhedsværtens selviscenesættelse og rammen omkring præsentationen af nyheden er vigtigere end formidlingen af selve indholdet. Medierne og politikerne iøvrigt lider af den vildfarelse at " det kan danskerne jo ikke forstå" og vælger så sensationsvinklen som kun kradser i overfladen. På den måde får vi jo desværre aldrig præsenteret de fulde aspekter af en sag, på en sober og seriøst forklarende måde. Og det gør det meget svært at interessere sig og forholde sig til en sag.
Fra pålidelig kilde på Christiansborg forlyder det ligeledes, at mange journalister deltager flittigt i de forskellige partigruppers fester og andre sociale events, har venskaber, er gift og har kærester på kryds og tværs af fagskellet. Det er måske heller ikke så sundt for demokratiet?
Så alt i alt, er der ikke ret meget, man ikke kan slippe af sted med i dette land, specielt ikke hvis man er besiddelse af Foghs kynisme ! Se også blot på de kommende indskrænkninger i offentligheds/aktindsigtsloven....snart ved vi heller ikke hvad vi går glip af....men det er måske meget godt ???

Philip B. Johnsen, bob hansen, Søren Roepstorff og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

morten rosendahl larsen,

Morten...du har ret...hvis altsaa du holder op med at kalde Danmark et demokrati, for hvis der er noget det ikke er, da er det et demokrati....ellers er vi enige..

Er det et ordentligt demokrati når politiet skyder på borgere der demonstrerer mod at politikerne ikke vil acceptere valgresultat (ef valget, 110 skud), eller når demonstranter gang på gang arresteres ulovligt eller udsættes for politivold og andre dermed afskrækkes fra politiske demonstrationer? Eller når man som borger må betale for mord og invasioner som der ikke engang stemmes om? Afstemning som undgås bevidst fordi politikerne ikke er interesserede i det resultat de ved en afstemning vil give. Eller når store dele af lovgivningen bliver vedtaget af ikke-folkevalgte politikere i EU?
Der bliver ført rigtigt meget politik som ikke følger folkets ønsker. Hash lovgivningen! Krige! Nedskæringer i ældreplejen! Manglende beskatning af udenlandske virksomheder. Der er sgu meget som er udemokratisk her til lands.

Er det et ordentligt demokrati når politiet skyder på borgere der demonstrerer mod at politikerne ikke vil acceptere valgresultat (ef valget, 110 skud), eller når demonstranter gang på gang arresteres ulovligt eller udsættes for politivold og andre dermed afskrækkes fra politiske demonstrationer? Eller når man som borger må betale for mord og invasioner som der ikke engang stemmes om? Afstemning som undgås bevidst fordi politikerne ikke er interesserede i det resultat de ved en afstemning vil give. Eller når store dele af lovgivningen bliver vedtaget af ikke-folkevalgte politikere i EU?
Der bliver ført rigtigt meget politik som ikke følger folkets ønsker. Hash lovgivningen! Krige! Nedskæringer i ældreplejen! Manglende beskatning af udenlandske virksomheder. Der er sgu meget som er udemokratisk her til lands.

Philip B. Johnsen

Hvis man prøver at bo i et lille samfund, et samfund der er afskåret fra et par timers kørsel så til en storby, så finder vi svar på noget, mange har haft råd til at glemme.

Vi er godt hjulpet af diplomati for at trives, vi er stærke hvis vi står. Det dagligdagen for mange går ud på har været og er i dag liberalismens fristelser.

Sådan helt generelt kan man sige om Fogh, og spørgsmålet om den manglende indgriben overfor den deregulerede og samfundsskadelige finanssektor, at magtsygen ses klarest i liberalismens fanatiske ekstrem, hvor demokrati og human opførsel ofres på grådighedens og egoismens alter, personlig magt og økonomisk selvrealisering i første række, som ideologi, er for egocentriske sjæle der ikke ønsker medmenneskelighed og solidaritet, men vælger sit eget ego som den ene og sande Gud.

Men sådan er det jo!

Sider