Interview
Læsetid: 1 min.

Læser du bøger: Peter Sommer

Alle skandinaver burde få en eller anden oplevelse ud af Houellebecq, mener Peter Sommer selv er aktuel med et nyt soloalbum om sin skilsmisse
Moderne Tider
9. februar 2013

Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Okay, så lad os dog tvinge alle skandinaver til at få en eller anden oplevelse ud af Michel Houellebecqs Platform. Intellekt udover hele dit ansigt. Når en klog mand tør være fræk, bør man lytte. Seriøst liderlig bog. Dem har jeg desværre ikke fundet så mange af på dansk.«

Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Herman Hesses Sol Og Måne. Nogle bøger får man bare læst på det helt rigtige tidspunkt i ens liv. Den her var lige sådan for mig. Jeg var 18, og ville vel have lånt Steppeulven – for jeg lyttede til Eik Skaløe. Men den har nok være udlånt til en anden knægt, der ville lege hippie, og så tog jeg Sol og Måne. Opbyggeligheden, det at den skrider kronologisk frem, den specielle smukke dreng, som alting drejer sig omkring. Modstanden, han møder. Jeg har genlæst den et par gange, og jeg kan mærke, at jeg snart skal igen.«

Hvad er den værste bog, du har læst?

»Utroligt hvis man rent faktisk kom igennem en bog, man oplevede som så dårlig, at den kandiderer til den værste. Så stædig en læser er jeg ikke. Måske har det været i skolen så – men læste man Martin Halls dobbelte dagbog dér? Den har jeg endnu ikke kunnet gøre færdig på trods af, at den har ligget på mit bord i et par år. Han har ellers det hele. Alt det, som jeg skulle kunne lide. Elegance, vid, tæft, liderlighed, længsel. Han kan bare slet ikke gøre det på andres, mine, vegne. Som den der sommerfugl i Juul-digtet, der vil ud, der ikke vil ud. Han vil underholde, han vil ikke underholde. I am lost

Hvilken type læser er du?

»Hurtig og overfladisk. Eller man kunne kalde det ivrig og sulten.«

Hvornår læser du?

»På vej ind i søvnen. Eller på lange køreture.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her