Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Rune Stubager

»Vi må forvente at se værdipolitikken komme til at spille en større rolle i den politiske debat i fremtiden ...«
16. februar 2013

– Hvad er det værste ved at være ansat ved universitetet?

At vi har en styrelseslov, der bestemmer, at der skal være eksternt flertal i universitetsbestyrelserne, således at personer, der har deres daglige virke uden for universitet, har mulighed for at indsætte en ledelse, som derefter ikke behøver at lytte til medarbejdernes synspunkter. Det har vi desværre mærket konsekvenserne af på Aarhus Universitet.

– Hvad er den sidste bog, du har læst?

Ian Kershaws The End.

– Hvorfor er der så meget mindreværdskompleks over Aarhus Universitet

Det skal jeg ikke kunne sige – og jeg vidste ikke, at det skulle være tilfældet. På mit institut får vi faktisk typisk skyld for det modsatte …

– Hvad blev du selv mest overrasket over ved undersøgelsen?

Det mest overraskende for mig – og de to øvrige forfattere – var, at værdipolitikken stadig har så stor betydning for partivalget, som tilfældet er; nemlig lige så meget som den økonomiske politik. I lyset af både mediernes, politikernes og vælgernes egen dagsorden op til og under valget havde vi troet, at økonomien ville være dominerende. Det viser, at værdipolitikken hverken er et forbigående fænomen eller ’solskinspolitik’, som kun har betydning, når det går godt med økonomien, og at vi derfor må forvente at se værdipolitikken komme til at spille en større rolle i den politiske debat igen i fremtiden.

– Tror du på, at danskerne i virkeligheden vil have mere omfordeling?

Hvis vi med ’danskerne’ mener et stort flertal af vælgerne, så tror jeg, at der er ganske bred støtte til øget omfordeling fra de allerrigeste til de fattigste – f.eks. i form af en millionærskat. Det viste også en Gallup-undersøgelse i Berlingske den 11. juni 2011, hvor over 60 procent af dem, der tog stilling, ønskede at indføre en millionærskat. Generelt vil det formentlig være sådan, at jo færre, der vil blive berørt af øget beskatning (dvs. jo højere indtægtsgrænsen for øget skat ligger), jo flere støtter kan man finde i befolkningen. I hvert fald inden for et vist indtægtsspænd, idet der også er en gruppe af vælgere, der uanset indkomst er imod øget beskatning.

– Hvad mener du om de politiske kommentatorers vurdering af politik og vælgere?

Det varierer lidt. Nogle kommentatorer har et godt greb om særligt politikernes adfærd, hvor de jo typisk har direkte adgang til kilder i partierne, som man som forsker ikke har kontakt til. Det giver dem noget første- eller andenhåndsviden, som kan bruges til at sætte partiernes adfærd og udmeldinger i perspektiv. Og det er tit interessant at følge. En del (hvis ikke de fleste) journalistiske analyser er dog naturligt nok fokuserede på kampen om regeringsmagten. I den sammenhæng har især de store regeringsbærende partier (S og V) en tendens til at fokusere deres kommunikation og delvist også politik mod den relativt beskedne gruppe af vælgere, der kan overtales til at svinge fra én blok til en anden. Og dette fokus ser man af og til, at kommentatorer overtager – med den konsekvens, at man helt glemmer at forholde sig til de 80-90 procent af vælgerne, der er fast forankrede i deres respektive blokke. Dermed får man et meget snævrere perspektiv på vælgerne, deres ønsker og gøren og laden, end hvis man havde taget hele vælgerbefolkningen i betragtning. Analyserne bliver dermed potentielt vildledende i forhold til, hvad ’vælgerne’ ønsker sig. Generelt er kommentatorerne mindre gode til at løfte blikket fra den dagsaktuelle politik, som helt sikkert er relevant og interessant, men som også kan skygge for nogle mere langsigtede tendenser. Omvendt er det jo så her, vi som forskere har mere at bidrage med, så på den måde eksisterer vi sådan set fint side om side.

– Hvor gode er partiernes egne målinger af vælgerne?

Så vidt jeg ved, er de af ganske god kvalitet. Særligt de større partier bruger en del midler på både surveys og fokusgrupper, så de har ret god fornemmelse af vælgernes holdninger på en række områder.

– Vil du beskrive danskerne som overvejende borgerlige eller overvejende socialdemokrater?

Et interessant spørgsmål, som helt afhænger af, hvordan man definerer hhv. ’borgerlig’ og ’socialdemokrat’. Ser man på traditionelle socialdemokratiske mærkesager som et udbygget velfærdssystem og en relativt høj grad af omfordeling, hælder i hvert fald et flertal af de danske vælgere til den socialdemokratiske side. En (indirekte) anerkendelse heraf kan man læse ud af Anders Fogh Rasmussens ændring af Venstres politik frem mod 2001-valget, hvor den tidligere modstand mod velfærdsordninger med videre blev opgivet. Omvendt har Socialdemokraterne – igen i anerkendelse af vælgerflertallets ønsker – flyttet sig på udlændingepolitikken, hvor man har lagt sig på en kurs ganske tæt på de borgerlige partier. Svaret må derfor blive, at det afhænger af, hvilket politisk område vi taler om.

– Hvorfor fylder EU så lidt i den danske debat?

Det ligger lidt udenfor mit kompetenceområde, men min kollega Christoffer Green-Pedersen har den, synes jeg, udmærkede forklaring, at det skyldes, at der så vidt ikke er nogle af de større partier, der har set nogen fordel i at politisere emnet. For det første fordi det er usikkert, om man ville kunne vinde et vælgerflertal på en EU-skeptisk linje, og for det andet bryder partiernes EU-positioner med de traditionelle flertalskonstellationer i dansk politik, som f.eks. illustreret af Venstres argument om, at Dansk Folkeparti ikke kan komme med i en fremtidig borgerlig regering på grund af sin EU-modstand.

– Jeg er træt af strømlinet politik og professionelle politikere, der er ingen menneskelighed at mærke. Hvor finder du begejstring for det parlamentariske styre?

Jeg henholder mig til Churchills ord i Underhuset fra 1947: »No one pretends that democracy is perfect or all-wise. Indeed, it has been said that democracy is the worst form of government except all those other forms that have been tried from time to time.«

– Hvad har imponeret dig mest ved Helle Thorning?

Hendes udholdenhed og kommunikationsevner.

– Hvem holder du med i Superligaen?

Når man er født og opvokset i Aarhus (eller tæt derpå), er der kun ét svar: de hvide fra Fredensvang!

– Hvad er det mest særegne træk ved danske folketingsvalg i forhold til andre lande?

Vores valgsystem, der både sikrer en betydelig grad af proportionalitet og en lokal forankring for folketingsmedlemmerne. Og så at vi stadig har ganske høj valgdeltagelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu