Baggrund
Læsetid: 5 min.

Nye tider for gamle biler

Danskerne har ikke biler for sjov. De har biler af nød, mener Henrik Olsen, der har arbejdet i brugtbilsbranchen i 37 år. Derfor kan krisen også mærkes på de brugte biler. Men brugtvognshandlerne følger resten af samfundets nedtur. Det er nemlig dem, der sørger for, at der stadig kører dyre biler rundt på vejene
Værkstedet. Der var et måneder, hvor krisen fik det hele til at gå lidt i stå. Så vendte det pludselig, folk begyndte at efterspørge sidespejle, lygter og motordele, som man tidligere havde bedt utoriserede værksteder klare.

Tine Sletting

Moderne Tider
9. februar 2013

I 37 år har Henrik Olsen arbejdet hos Suhrs Autogenbrug på Amager. Han er en høj, bred snakkesalig mand midt i 50’erne og iført kraftig kedeldragt med en sort bankrøverhue på hovedet, da jeg første gang møder ham i Suhrs Autogenbrugs venteværelse.

»Ja, her mærker vi ikke meget til krisen,« siger han hurtigt, da jeg forklarer, hvad jeg vil tale med ham om.

»Eller det vil sige, det gør vi, men det er kun positivt, for når folk bliver bange for at bruge penge kommer de til os. Det går faktisk rigtig fint for gamle Suhrs lille forretning.«

Han peger op på et forstørret privatfotografi, der hænger i venteværelset, af en herre i jakkesæt med kridhvidt hår. Han er fotograferet siddende i en stol foran brune træpaneler med en forgyldt lampe som eneste lyskilde ud over blitzen. Det er Suhr selv, der døde for nogle år siden. Han startede forretningen i 1968 efter i mange år at have arbejdet som værkfører hos Volvo, og når han havde fri, brugte han ofte tiden på at tjene lidt ekstra på at skille biler ad. En dag tog han springet helt og lejede en grund nede ved Amager Strand. Her drev han en mindre forretning gennem 80’erne, 90’erne og nærmest helt frem til krisen, der indtraf i 2008 og Suhrs Autogenbrug udvidede forretningen dramatisk. I dag er det Sjællands største autoophug med 28 ansatte, der ud over at købe, sælge og reparere brugte biler, splitter skadede eller skrottede biler fra hinanden for at finde de dele, der ryger videre i systemet.

Krisen varede kun et par måneder

»Det er både økonomisk og miljømæssigt en virkelig god forretning for private at handle her.«

Henrik Olsen viser rundt mellem uendelige mængder af metal. Fra små dele til en vinduesviskemotor, tændrør, gearkasser, kølerhjelme og store rå motorer, der som forvredne lig ligger i uoverskuelige systemer. I dybe haller med 15-20 meter til loftet og kraner, der er bygget til skibsbyggeri.

»Der skete et ret tydeligt skift, da krisen kom i 2008. Nærmest fra den ene måned til den anden,« siger Henrik Olsen.

»Vi havde et par måneder, hvor tingene gik i stå, og så vendte det. Vi oplevede pludselig en stor tilstrømning af privatpersoner, der kom og spurgte efter motordele, lygter og sidespejle. Det, man tidligere havde sat forhandlerne og de autoriserede værksteder til, kunne man godt selv reparere, da det kom til stykket.«

Vi driver forbi udbrændte biler, motorvejsuheld, gennem pladeværkstedet, hvor popmusikken brøler.

»Salget af biler gik også strygende. Ikke kun de små biler, som forhandlerne solgte flere og flere af, men også de store gik tilsyneladende fint. Vi har lige solgt en Audi, en Mercedes og en stor firhjulstrækker. Det er ikke, fordi folk ikke vil,« siger han.

Vi er kommet op i et lille salgslokale på første sal og sidder i et meget lavt og dybt sofamøblement i flet. Mellem os er et glasbord med forskellige brochurer fra finansieringsselskaber, og gennem vinduet er der udsigt til Kløvermarken, byggegrunde og benzinøen. Byggegrundene blev købt af Skanska, da de var allerdyrest, og nu ligger de tomme og venter på, at tiderne vender. For enden af vejen skulle bygges en marina, men ifølge Henrik Olsen lader det også til at ligge stille.

»Vi danskere har penge. Og vi har mange af dem, men hver eneste gang folk åbner én af dine aviser, bliver de bange og tænker – oh nej, nu må vi hellere holde igen,« begynder Henrik Olsen, da snakken falder på økonomi.

»Der kan ikke være ret mange andre steder i verden, hvor folk har så mange penge og ikke tør bruge dem. Det går jo godt. Se på den danske samhandel med USA – den er eksploderet og rundede sidste år 100 milliarder, selv om man stod midt i et præsidentskifte. Jeg ved godt, det primært handler om Novo og insulin, men danskerne har penge. Vi bruger dem bare ikke.«

Han holder en lille pause. »Men det kommer jo så os til gode. Folk i Danmark har jo ikke en bil for sjov. Folk har en bil af nød – de skal bruge en bil, ellers ville de da ikke købe en. Det er så ubegribelig dyrt at have en bil. Der er ingen steder i verden, hvor det er så dyrt at eje en bil, købe en bil og køre i en bil.«

Ideen om en bil

Derfor følger Henrik Olsen heller ikke helt min ide om, hvad en bil betyder for os. At den er et tydeligt symbol på, hvem vi er, og at det må være den klareste refleksion af en krise, fordi den modsat hjemmet, maden og elektronikken vender ud af mod verden og klart siger noget om, hvordan vi ønsker at blive set på. Det er min tese.

»Det er muligt du har ret, men det gælder bare ikke så høj grad i Danmark, tror jeg. Folk vil naturligvis gerne have noget, der er godt at køre i, men det er simpelthen for dyrt et monstrum til at bruge som symbol.«

Henrik Olsen selv tjente til sin første knallert som fejedreng hos Suhr, da han lige var blevet konfirmeret, og siden har han været omkring mange forskellige biler. Mercedes, Volvo, »og nu har jeg en BMW,« forklarer han. Og det handler jo ikke om symboler, men om sikkerhed.

»Jeg er ikke sikker på, hvor meget du kan læse ind i bilkøb. Der vil altid være nogen, som ønsker at vise noget med den bil, de kører i, men i Danmark handler det om mange ting,« siger han og forklarer nogle grundlæggende præmisser for bilbranchen, som han ser dem:

Mærker alle udsving

»Der er også en del politikere, der ikke har forstået, hvor meget bilhandel handler om andre ting. Yderpartierne med Enhedslisten og Dansk Folkeparti kan jo i ramme alvor finde på at true med omlægge afgiften eller tilføre nye. Hvad sker der,« spørger han indigneret.

»Målt på ansatte er bilbranchen den største branche i Danmark, og når man så pludselig står og fabler om at omlægge afgifter, så rammer det ufatteligt mange mennesker. Folk, der skal ud og købe bil, bliver jo nervøse. Ingen går ud og køber en bil til en halv million, hvis den efter en afgiftsændring er kun 200.000 kr. værd.«

Han medgiver, at bilbranchen er ekstremt konjunkturfølsom. De mærker udsving meget klart i hans branche, men igen findes der med leasingmodeller og nye finansieringsmuligheder andre ting, der komplicerer billedet:

»Vi har en aftale med den internationale bank Santander. Hvis du har en lønseddel og ikke står i Ribers, kan du døgnet rundt – også om søndagen – låne penge på fem minutter på bedre vilkår end i bankerne. Den slags er også en del af vores fremgang. Folk vil jo gerne handle. De vil bare også gerne høre fra nogen, de stoler på, at det er i orden. Desværre stoler de jo så på aviser og politikere.«

Jeg tager en brochure fra Santander og får på vej ud ad døren øje på en sort Audi A4. 99.000 kroner koster den. Det lyder egentlig ikke voldsomt, tænker jeg, mens jeg sætter mig ind i min Hyundai i10. På den anden side. Jeg ved, Simon Kvamm kører i sådan ligesom halvdelen af landets ejendomsmæglere med børn. Det er ikke lige mig.

Serie

Krisens fænomenologi

Seneste artikler

  • ’Kun at have én bil er jo ikke eksistenstruende’

    20. april 2013
    Opturen er forbi, men den buldrer videre inde i hovedet på rigtigt mange mennesker. Derfor opleves krisen også ekstra voldsomt af folk, som slet ikke er ramt af den. For meget af det, vi kalder krise, er blot en tilbagevenden til en normaltilstand, som de fleste har glemt
  • Udskiftning

    30. marts 2013
    Det var ikke bare finanssektoren og boligmarkedet, der kollapsede i efteråret 2008. Personer forsvandt i røgen fra et lille årtis galopperende optur, og nye ansigter dukkede op eller kom tilbage med krisen. Her følger MoTi-redaktionens udvalg af de vigtigste udskiftninger i persongalleriet. Nogle nævnt, mange glemt
  • 2008

    23. marts 2013
    Selv om vi har en fælles forståelse af, at vi står midt i en krise, er det stadig uklart for de fleste, hvad det betyder. Sikkert er det, at noget skete i 2008. At verden forandrede sig – psykologisk, økonomisk og kulturelt
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her