John Kiriakou er den første CIA-tjenestemand i seks årtier, der er dømt for at lække fortrolige oplysninger til en journalist. I 2004 forlod han CIA efter 15 år i tjenesten, erklærede sig skyldig i at lække navnet på en hemmelig agent i tjeneste. Sidste fredag modtog han endeligt sine 30 måneders fængsel som straf.
Dermed blev han det seneste offer i den krig mod whistleblowere, som ifølge kritikere har kendetegnet Obama-regeringen. Under den nuværende regering er seks whistleblowere foreløbigt blevet sigtet efter den hårde spionagelovgivning fra 1917 for at lække oplysninger til pressen. Det er dobbelt så mange som alle tidligere præsidenter i amerikansk historie – tilsammen.
De seks har været sigtet for vidt forskellige ting, men er stadig eksempler på samme tendens: At Obama-regeringen går systematisk efter lækager og mediernes kilder i sager, der omhandler efterretningstjenesterne og den nationale sikkerhed.
»Vi er på vej ind i den anden McCarthy-æra,« sagde John Kiriakou selv dagen inden domsafsigelsen til bloggen Firedoglake.
»Hvor Justitsministeriet bruger loven som en knytnæve eller hammer ikke bare til at forsøge at få folk dømt, men til at ødelægge dem personligt og professionelt, fordi de ikke kan lide deres holdninger«.
De 30 måneders fængsel var en beskeden straf i forhold til, hvad han risikerede med sigtelserne for overtrædelse af spionageparagrafen. Men ifølge Jesselyn Raddack, der er juridisk rådgiver i Government Accountability Project og var en af Kiriakous advokater, er maksimal domfældelse ikke nødvendigvis formålet med de mange spionagesigtelser.
»Det er en af de hårdeste sigtelser, man overhovedet kan rejse mod en amerikaner. Man bliver stemplet som spion og en fjende af staten, og det stempel er svært nogensinde at komme af med igen,« siger Jesselyn Raddack til Information. Hun er tidligere etisk rådgiver i USA’s justitsministerium, men endte med selv at blive whistleblower, fordi hun offentliggjorde oplysninger om, at John Walker Lindh – den amerikanske statsborger som blev taget til fange i Afghanistan i 2001 – blev afhørt uden advokat. Og at regeringen løj om det.
»Spionagesigtelsen truer med at sende whistlebloweren i fængsel i årtier eller basalt set resten af deres liv. Og det har den effekt, at det tvinger dem til at indgå i en forhandling om en tilståelse for andre sigtelser. Det handler ikke bare om at retsforfølge, det handler om at ødelægge dem,« siger Jesselyn Raddack. Hun tilføjer, at John Kiriakous kone blev presset ud af sit job i CIA, så familien er gået fra at være en to-indkomst-familie til en tilværelse på madkuponer med advokatregninger hængende for flere hundredetusinder dollar.
Den amerikanske anklagemyndigheds praksis med at rejse sigtelser med lange strafferammer for at presse de sigtede til at erkende sig skyldige i mindre alvorlige overtrædelser har været under beskydning, siden den 26-årige internetpioner Aaron Swartz i januar begik selvmord. Swartz havde sigtelser for mere end 30 års fængsel hængende over hovedet for at have misbrugt sin adgang til en database til at downloade millioner af videnskabelige artikler, men endte med at hænge sig i sin lejlighed i Brooklyn, inden retssagen gik igang. En konsekvens som Kiriakou kan genkende fra sin egen sag.
»Jeg er helt ærligt overrasket over, at der ikke er flere folk, der har begået selvmord på grund af den måde, Justitsministeriet overreagerer i de her sager,« siger John Kiriakou til Huffington Post
»Selv om Justitsministeriet under Bush var slemt, så var der slet ikke den her form for hævngerrig og selektiv retsforfølgelse, som vi ser under Obama. Det er reelt, hvad det er. Hævngerrigt og selektivt«.
Bekræftede tortur
John Kiriakous sag startede ellers ikke med noget særligt kritisk angreb på den amerikanske regering, selv om afsløringen var markant. I 2007 stod Kiriakou offentligt frem på den amerikanske tv-kanal ABC og fortalte, at CIA havde waterboardet den mistænkte terrorist Abu Zubaydah. Han var selv aktiv i missionen, der førte til, at al Qaeda-terroristen blev fanget, og ifølge Kiriakous første forklaring havde Abu Zubaydah tilstået efter at være blevet udsat for torturen i bare 30-35 sekunder (det viste sig siden at være en markant fejloplysning, da Abu Zubaydah blev udsat for waterboarding mindst 83 gange). Men selvom John Kiriakou bekræftede en fortælling om det torturerende CIA, som mange på det tidspunkt havde haft mistanke til, så blev han ikke med det samme en venstrefløjshelt. For selv mente han, at waterboarding på det pågældende tidspunkt kort efter 11. september var velbegrundet, men at man nu i 2007 burde have en fornyet debat om at stoppe torturen.
Der blev ikke på det tidspunkt rejst sigtelser mod ham for oplysningerne om de fortrolige dele af CIA-torturprogrammet, og Kiriakou blev siden en ofte brugt ekspert og baggrundskilde for amerikanske medier. Han fortsatte med at tale mere kritisk om torturen, men det var først, da myndighederne nogle år senere fandt ud af, at der var videregivet oplysninger om aktive agenter i torturprogrammet til en forsvarsadvokat, som forberedte retssager på vegne af Guantanamo-fangerne, at de slog til mod Kiriakou. Ved ransagningen af hans hjem og computere fandt de blandt andet en mail, som Kiriakou havde udvekslet med en freelancejournalist, der undersøgte CIA’s fangeudleveringsprogram, hvor navnet på en hemmelig agent i tjeneste fremgik:
»Myndighederne har i mange år gerne ville gå efter John Kiriakou. Lige siden han begyndte at snakke om tortur offentligt. Det, han gjorde, var, at bekræfte identiteten på en, der udførtetortur. Og ja, det skulle han ikke have gjort. Men der er talrige andre mennesker, som også gav navne,« siger Jesselyn Raddack og tilføjer, at 70 navne på agenter cirkulerede i sagen, men kun John Kiriakou blev sigtet.
»Kiriakou var et nemt mål, fordi de var i stand til at finde email, som belastede ham. Og så havde han ikke været i CIA i en del år på det tidspunkt, mens de andre, som videregav navne, havde for meget beskidt viden om regeringen, så det ville give bagslag at retsforfølge dem,« siger hun.
Dobbeltstandarder
Selv om Obama-regeringens fremfærd overfor whistleblowere er hårdere end nogen tidligere præsidents, er den bestemt ikke ensidig. I slutningen af 2012 blev der skrevet en række forbedringer for whistleblowere ind i den amerikanske lovgivning. Borgerretsforkæmpere havde i årevis ført kampagne for lovgivningen, og Obama-regeringen modtog stor ros fra blandt andre Government Accountability Project, der ellers har været blandt regeringens hårdeste kritikere. Lovgivningen er da også en forbedring, medgiver Jesselyn Raddack, men problemet er bare, at forbedringerne ikke gælder for de ansatte, der arbejder med efterretningstjenesterne og den nationale sikkerhed, hvor alle de seks spionagesager stammer fra.
»Folk i efterretningstjenesterne kan ikke whistleblowe. De kan under nogle omstændigheder gå til kongressen, men tjenesterne har gjort det sådan, at de er tvunget til at gå i gennem deres chef. Og da deres chefer ofte er dem, som har begået ulovlighederne, så bliver det næsten umuligt at gøre,« siger Jesselyn Raddack. Hun mener, at regeringens holdning til whistleblowere er udtryk for dobbelte standarder, da der ikke er blevet straffet en eneste, der har lækket fortrolige oplysninger, som har været positive for regeringen.
»Lækager til gavn for regeringen som f.eks. at give fortrolige oplysninger til Hollywood-producere, der laver film som glorificerer regeringen, bliver ikke retsforfulgt, mens lækager – som er pinlige for regeringen eller afslører regeringens forbrydelser – bliver hårdt forfulgt,« siger Jesselyn Raddack. Hun henviser specifikt til den nye film Zero Dark Thirty, hvor producenterne havde priviligeret adgang til fortrolige CIA-oplysninger om begivenhederne op til drabet på Osama Bin Laden.
»Regeringen lækker rutinemæssigt fortrolige informationer, inklusive kilder, metoder og undercover-identiteter til medierne uden at blive straffet. Så det er ikke bare dobbelt standarder, men åbenlyst hykleri,« siger hun.
Under sin 2012-kampagne for at blive genvalgt afviste Obama selv påstandende om hykleri, når det kom til håndteringen af fortrolige informationer. Præsidenten understregede på sin kampagneside, at lækager var en »kilde til konsekvente frustrationer ikke bare for min regering, men også for tidligere regeringer« og blev på samme side fremhævet positivt, som præsidenten bag den hårdeste forfølgelse af de ansvarlige for lækager i amerikansk historie.
Ud af de seks sager, der er rejst mod whistleblowere efter spionagelovgivningen, har tre af de sigtede erklæret sig skyldige i mindre overtrædelser. Retssagerne fortsætter mod de andre tre.
De seks sager
John Kiriakou, tidligere CIA-analytiker
Bekræftede offentligt CIA’s brug af waterboarding som afhøringsteknik i 2007. Efter flere efterforskninger og sigtelser mod ham endte han med at erklære sig skyldig i at lække navnet på én hemmelig agent, der var involveret i torturprogrammet. Lækagen skete til en freelancejournalist, der aldrig offentliggjorde navnet.
Shamai K. Leibowitz, FBI-oversætter
Erklærede sig skyldig i at dele fortroligt materiale med en blogger og fik 20 måneders fængsel som en del af et forlig.
Thomas Drake, National Security Agency (NSA)
Blev i april 2010 sigtet for at lække oplysninger om et statsligt overvågningssystem. Staten endte med at droppe alle tiltaler i maj 2011 bortset fra en enkelt, og Drake fik et års betinget fængsel.
Steven Jin-Woo Kim, Udenrigsministeriet
Er tiltalt for at lække oplysninger vedrørende en nordkoreansk atomprøvesprængning til en journalist på Fox News. Han nægter sig skyldig.
Bradley Manning, soldat i Irak
Sigtet for at levere store mængder fortroligt materiale til Wikileaks’ største afsløringer. Har foreløbigt siddet varetægtsfængslet i isolation i et militært fængsel siden maj 2010.
Jeffrey Alexander Sterling, tidligere CIA-ansat
Blev i 2010 sigtet for at være kilden til oplysninger om en fejlslagen amerikansk operation vedrørende det iranske atomprogram. Afsløringen kom frem i en bog af New York Times-journalist James Risen i 2006. Risen blev siden stævnet to gange i forsøget på at få fat i hans kilde, men nægtede begge gange at samarbejde. Myndighederne hævdede siden at have fundet elektroniske spor efter kontakt mellem de to og sigtede Sterling. Han nægter sig skyldig.
Onkel Tom
At arbejde for systemet og få dårlig samvittighed kan åbenbart være skæbnesvangert. Det er meget interresant at de folk der vil være helte og virkelig kæmpe for demokratiet, de bliver så i sidste ende slagtet for at gøre det modsatte eller??? Whistleblower metoden er da især vigtig indenfor systemets rammer, da vi ved at systemet er samvittighedsløst og ikke kender til nåde, hvilket jeg synes artiklen kaster meget fint lys over.
Når man arbejder indenfor en organisation, hvor man til dagligt skal være vidne til svindel, grove manipulationer, løgnagtighed, dobbeltmoral (amerikansk regeringsmoral er et synonym for dobbeltmoral), medvirken til mord på amerikanske såvel som ikke-amerikanske borgere - så befinder man sig i en konstant tilstand af kognitiv dissonans.
Og folk som Kiriakou, der stadig har en samvittighed og retfærdighedssans, og som bryder ud med et stykke sandhed, fordi de både mentalt og fysisk ikke kan udholde denne dissonans længere, så er de selvfølgelig farlige for den stat, som nu indiskutabelt træder frem som et totalitært projekt.
Der er kun én grund til, at man har placeret en 'demokratisk', sort, good-looking, charmerende og veltalende figur - ordet 'placeret' er ikke tilfældigt - som præsident for dette projekt er, at kun en sådan skikkelse kan overskride de sidste grænser for at realisere projektet. En republikansk storskrigende og synligt despotisk type som Bush ville ikke kunne gøre det.
Obama har været maddingen for den amerikanske såkaldte venstrefløj - og husk derovre ville vores mest højreorienterede politikere fremstå som nærmest kommunister, for skalaen er helt anderledes (bare spørg Carl Bildt, han har prøvet det). Obama har lammet oppositionen mod yderligere krigsførelse, yderligere tab af civile rettigheder, yderligere udplyndring af befolkning, yderligere overgreb mod borgerne på alle mulige måder.
Listen over disse tiltag i Obamas periode er meget lang, så jeg vælger ikke at liste den op her. Lad mig blot nævne et af det første tiltag, blot tre uger efter at have sat sig i det ovale. Her dannes den nye regering, og her bryder Obama sit første store valgløfte: løftet om ikke give lobbyisterne fri adgang til administrationsgangene og dermed frit spil til den amerikanske korruption blandt politikerne. Og hvad skete der? Han ansætter chef-lobbyisten og finansforbryderen Geitner som finansminister! Så var der en del, der godt vidste, hvad klokken var slået.
Kold krig > finanskrig > varm krig hænger nøje sammen, ofte i nævnte rækkefølge. I Obama-perioden har vi set (and you ain't seen nothing yet!) en uhørt grad af finansterror finde sted enten totalt uden indgriben fra den amerikanske regering eller med direkte medvirken fra den. Samtidigt har vi set krigshandlinger i direkte forlængelse af det startskud, som 9/11 var. Afghanistand optrappede, Pakistan dronebombes, Libien blev sønderskudt, Syrien angribes under bæltestedet, Iran trues, der befinder sig amerikanske tropper i 35 lande i Afrika, Mali er en ny AfriCom-action, NATO er trådt i karakter som angrebspagt - ikke forsvarspagt, og nye Operation Gladio-aktioner finder sted (Syrien, fx.).
Møghunden Israel bjæffer krigsliderligt lige ind i ørerne på den amerikanske regering. Muligvis er Netanyahu ikke Obamas kop te. Eller rettere: mit bud er, at Obama er 100% skuespiller, og er blot bestilt til at lægge tilpas afstand til zionisterne, samtidig med at hans regering med baghånden tager imod kæmpebeløb fra den zionistiske lobby. Men så skal vi heller ikke glemme, at der er modsætninger og seriøse konflikter indenfor administrationen. Vi så det også i militæret med karaktermordet på Petraeus og skandalen i Benghazi, hvor krigshøgen Hillary fik en langvarig influenza, så hun ikke blev grillet for meget af kritikerne.
Under Obama ser vi etableringen af flere FEMA-lejre, startet af Bush og et væld af Guantanamoer rundt om i verden. Der sker simpelthen en nazificering af USA. En af Obamas første sager var også - og den er helt glemt nu - at true briterne med at afbryde diplomatiske forbindelser, hvis den engelske højesteret kørte videre med en sag om lyssky fangetransporter i fly via britiske lufthavne.
Vi ser nu iscenesættelsen af afvæbningen af den amerikanske befolkning vha. forfalskede massemyrderier. Sandy-Hook sagen stinker af det. Afvæbning af en befolkningen er altid et must for et totalitært regime før et vigtigt anslag mod borgerne. Skal vi gætte på borgerkrig?
Under Obama har vi set anslag mod Internettet, som er en konstant pain-in-the-butt for staten og militæret. Sopa, Cispa, Pipa, Acta, osv. Det har indtil videre kostet folket - tør man bruge det ord? - store anstrengelser og menneskeofre at dæmme foreløbig op for disse totalitære anslag mod frihed og civile rettigheder, men det vil være naivt at tro, at den amerikanske regering stopper her. EU-landene inkl. Danmark har rent faktisk underskrevet Acta. Internettet skal lammes for enhver pris, for folk ved efterhånden for meget.
Det amerikanske problem er vores alle sammens problem. Det er lidt opmuntrende, at Sebastian Gjerding som repræsentant for et fag, der i hele forløbet har forsømt deres pligt om at viderebringe troværdig information og gøre deres hjemmearbejde, melder ud med en sådan artikel. Det kan selvfølgelig skyldes, at det nu begynder at gå op for journalister, at deres job har været truet i lang tid, at der kun er to veje: slå bremserne i eller find et andet job.
En del journalister lider nemlig også af kognitiv dissonans i disse tider. Og nogle vælger heldigvis at gøre det rigtige.
http://paradigmet.blogspot.dk/2013/02/obamas-bedrifter.html
Tror faktisk, eftertiden vil fremvise en Hillary Clinton som en af foregangsmændende bag den ultro-parnoide tilstand som USA befinder sig i under den nuværende regering.
Alle ambassader husker jeg - blev blev beskyldt for spionage.
Og i linket her:
http://www.guardian.co.uk/world/2010/nov/28/us-embassy-cables-spying-un
Bliver selveste toppen i UN gransket godt og grundigt.
Hun er lige nu på toppen, men tiden vil det måske anderles.. who knows.
Jeg mener stadigvæk hun er en "snake"
Glenn Greenwald, en af de få amerikanske journalister, der både kritiserer Obama/ dennes administration og tæt følger den urimelige behandling af whistleblowers, bl.a. – og især – Bradley Manning (hvilket, begge dele, muligvis er grundene til, at han skriver – og får lov til at skrive – for et britisk og ikke et amerikansk medie?) skriver i Kiriakou and Stuxnet: the danger of the still-escalating Obama whistleblower war bl.a.:
[Citat]"This is why whistleblowing - or, if you prefer, unauthorized leaks of classified information - has become so vital to preserving any residual amounts of transparency. Given how subservient the federal judiciary is to government secrecy claims, it is not hyperbole to describe unauthorized leaks as the only real avenue remaining for learning about what the US government does - particularly for discovering the bad acts it commits. That is why the Obama administration is waging an unprecedented war against it - a war that continually escalates - and it is why it is so threatening."[Citat slut]
Og Greenwald afslutter:
[Citat]"This Obama whistleblower war has nothing to do with national security. It has nothing to do with punishing those who harm the country with espionage or treason.
It has everything to do with destroying those who expose high-level government wrongdoing. It is particularly devoted to preserving the government's ability to abuse its power in secret by intimidating and deterring future acts of whistleblowing and impeding investigative journalism. This Obama whistleblower war continues to escalate because it triggers no objections from Republicans (who always adore government secrecy) or Democrats (who always adore what Obama does), but most of all because it triggers so few objections from media outlets, which - at least in theory - suffer the most from what is being done."[Citat slut]
Og nej, Morten, EU-landene har aldeles ikke underskrvet ACTA! EU-parlamentet skal først stemme for ratificere, ACTA før dette forslag kan siges at være vedtaget. Og de gjorde det som bekendt ikke....
Og at Newton-tragedien er en false flag operation? Den må du længere ud i den amerikanske ødemark med. Ang. internettet, hvorfor har USA mv. kæmpet imod Ruslands og Kinas forsøg på at opdele det i regionale bidder, som de (kina, rusland, saudi-arabien mv) kunne kontrollere selv. Mali? - USA ville først ikke større franskmændes militære indtog i landet? Hvorfor mon det? Siden kom de godt nok på andre tanker...
Og nej, Morten, Hillary Clinton fik aldeles ikke influenza, hun fik en blodprop i hjernen, gjorde, en lille en ganske vist, men dog en blodprop. Og enhver som har set klippet med hende troppe i Senatet til afhøring i Jon Stewart's Daily Show ved at hun blev grillet temmelig meget endda. Med det ene mere tåbelige spørgsmål end det andet - af republikanerne. Til gengæld var Demokraterne nærmest utålelige i deres hyldest til hende...
Ift. Israel, så tror jeg faktisk ikke at Obama bryder sig om Israels premierminister, Benjamin N. Men jeg tror også han var realistisk nok til at vide at såfremt han skulle vinde to præsidentvalg i træk, måtte have støtte fra de mosaiske/hebræiske vælgere i USA. Til gengæld ser det nu ud til at også disse vælgere trækker støtten til Israels fremfærd overfor palæstinenserne...
"Og nej, Morten, Hillary Clinton fik aldeles ikke influenza, hun fik en blodprop i hjernen, [...] en lille en ganske vist, men dog en blodprop."
Præcis! Og Hillary Clinton har på intet tidspunkt givet anledning til at tro, at hun ikke ville stille op i en senatshøring. Tværtimod. At Obama og hans 'handlers' - og hans loyale medier - så ønskede at nedtone angrebet i Benghazi lige op til præsidentvalget, er en helt anden historie.
"CDS, Clinton Derangement Syndrome, is a hell of a drug."
Karsten Aaen:
Det er nu for mig plausibelt, at én af grundene til de mange skyderier på skolerne (kan) forklares ved foelgende konspiration: Nogle hoejtstående embedsmænd bærer på erkendelse af, at den amerikanske oekonomi er enddog meget tæt på at vende bunden i vejret, og der herigennem via de alt for hemmelige tjenester, SKAL findes jus bellum til at inddrive de allerfarligste våben for at sikre, at de få meget rige amerikanerer ikke bliver dræbt når/hvis en eventuel revolution opstår.
Se på hvad der gennem historien er blevet begået af disse "tjenester" rundt om i verden af uhyrligheder, og fortæl mig at det ikke er en enddog stor mulighed for at det jeg skriver kan være sandt.
En lang og grundig artikel om sagen mod Thomas Drake:
http://www.newyorker.com/reporting/2011/05/23/110523fa_fact_mayer
Meget intressant --- det havde dogklædt artiklen, hvis man havdehørt den anden side af mønten.Ensidigheden ikildevalg gør en lunken.
Der er til gengæld ikke en af dem som udførte eller beordrede toturen, som er blevet retsforfulgt.
Demokratisk fascisme?