Læsetid: 8 min.

»Mange skyldnere bliver lettede over at se mig«

Inkassobureauerne har rigeligt at se til under krisen. De har travlt med at rydde op hos hr. og fru Danmark efter opturens forbrugsfest. Og Danmark er et godt land at inddrive gæld i. Folk er meget moralske og vil gerne betale, hvad de skylder, fortæller en inddriver
Moral. Det er jo den lille mand, jeg møder, siger inkassokonsulent Pia Pedersen, der her skriver rapport efter et debitorbesøg. For inkasofirmaerne har udlånerne gjort det godt. Men ikke for de mennesker, hun møder i sin hverdag, og som nu sidder tilbage med gælden, fortæller hun.

Sigrid Nygaard

2. februar 2013

På trods af tidligere opfordringer,« kunne Københavns Hovedbibliotek konstatere, at Alvin Thomas Svane Lavrsen stadig ikke havde betalt de 55 kroner, han skyldte dem. Sådan stod der i brevet. Biblioteket havde allerede 14 dage tidligere sendt ham en opkrævning for at aflevere Ole Knudsens sangbog Ti små fingre 14 dage for sent og nu var det ved at blive alvor. Beløbet skulle betales inden 14 dage.

»Hvis ikke beløbet indbetales inden fristens udløb, kan sagen uden varsel overgå til inkasso med yderlige omkostninger,« stod der videre i brevet, der dog sluttede af i den forsonende tone, at hvis beløbet var betalt, kunne han se bort fra henvendelsen og en venlig hilsen i øvrigt.

Brevet var sendt direkte til Alvin Lavrsen, men nok i virkeligheden stilet til mig – Lasse Lavrsen, Alvins far. Alvin selv er kun lige fyldt fire og ved dårligt nok, at han har lånt Ti små fingre – i hvert fald har han ikke kigget meget i den – og han har formentlig slet ikke noget begreb om, at han har været usolidarisk nok til at aflevere bogen for sent og efterfølgende ikke betalt den bøde, der løber på den slags gerninger. Den må jeg nok tage på mig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Hvis Intrum Justitia var så moralsk og etisk funderede som artiklen mere end antyder så ville det vel være rimeligt om de i stedet bedrev gældsvejledning og sanering frem for inddrivelse af 100% som de har købt for 5%.
Men det kaster se'fø'li' ikke noget særligt af sig, .....men det gør moral og etik ikke, undtaget på et personligt plan.

Derudover, så længe systemet er indrettet som det er : Det offentlige tager først, og selv!
.....lige så længe er handel med gæld bare statsfinancierede subsidier.

Erik Hayek, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Carsten Mortensen,

Du skriver bl.a. ''Det offentlige tager først, og selv!''

Mit - triste - kendskab til Danmark (Aarhus) er desvaerre, at hvis der ikke er noget at ''tage selv'', saa opfinder man blot noget!!

Bl.a. derfor, boer I Danskere vaere meget (helt utroligt) opmaerksomme paa de faktuelle beloeb, hvis I skylder det offentlige noget.....i 2010 boede og arbejdede jeg ikke i Danmark, - alligevel blev der skrevet gaeldsposter under mit CPR nummer i Aarhus!!??

Blot til almindelig information og advarsel!!

Søren Roepstorff, Flemming Andersen, Carsten Mortensen, John Vedsegaard og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Peter Pedersen

Hun kører rundt ’i marken’ og forsøger at lave aftaler med folk, der er havnet hos dem"

Hele artiklen stinker af betalt reklame for Intrum Justitia, og personligt har jeg svært ved at forstå, at nogen kan blive glade for at se en inkassator på sine enemærker,

Man skal være opmærksom på, at den fremgangsmåde, - ihvertfald som det lyder her - være en overtrædelse af inkassoloven, kapitel 4 :

"Kap. 4. Udøvelse af inkassovirksomhed

God inkassoskik

§ 9
Inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det er i strid med god inkassoskik at anvende metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe.

Henvendelser til skyldneren

§ 10 Før der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger med henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3 nævnte frist skal være udløbet, jf. dog § 11.

Stk.2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen.

Stk.3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen.

§ 11
Uanset § 10 kan der iværksættes retslige skridt mod skyldneren med henblik på inddrivelse, i det omfang overholdelse af denne bestemmelse vil medføre en nærliggende risiko for, at fordringen ellers ikke vil kunne inddrives.

§ 12
Der må ikke uden skyldnerens forudgående anmodning herom rettes personlig henvendelse til skyldneren på steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, medmindre et skriftligt varsel forinden er kommet frem til skyldneren.

I varselsskrivelsen skal tydeligt være angivet stedet og det omtrentlige tidspunkt på dagen, hvor henvendelsen vil finde sted, samt autorisationsindehaverens telefonnummer og adresse. Varselsskrivelsen må ikke afsendes, før den i § 10, stk. 3, nævnte frist er udløbet. Har den varslede henvendelse fundet sted, uden at skyldneren er blevet truffet, må personlige henvendelser herefter foretages uden yderligere varsler, såfremt dette er anført tydeligt i varselsskrivelsen.

Stk.2. Personlig henvendelse til skyldneren uden forudgående anmodning herom, jf. stk 1, må kun ske på hverdage herunder lørdage, bortset fra juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag og må kun ske i tidsrummet mellem kl 8.00 og kl 21.00, lørdage dog kun i tidsrummet mellem kl 8.00 og kl. 16.00.

Stk.3. Er skyldneren en fysisk person, må personlig henvendelse til skyldneren uden forudgående anmodning herom, jf. stk 1, kun ske på skyldnerens bopæl. Driver den pågældende skyldner egen erhvervsvirksomhed, kan sådan henvendelse dog tillige ske på virksomhedens adresse.

Stk.4. Den, der foretager personlig henvendelse til skyldneren, skal over for skyldneren straks legitimere sig ved et legitimationskort, som udstedes af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.

Stk.5. For udstedelse af legitimationskort betales 300 kr. "

Hvis man har gæld til nogen, bør man mao. dermed ikke kunne frygte, at rockertyper - eller Pia Petersen-typer -
kommer farende og ringer på, uden det er varslet forinden. Uanset hvad kan ingen tvinges til lukke op for inkassatorer. Evt. kommunikation med inkassofirmaet, ville jeg personligt af bevismæssige årsager altid foretrække, skete skriftligt (dvs. fx E-mail).

Dog skal man også være opmærksom på, at hvis sagen skulle komme hen til behandling i Fogedretten, kan det blive endnu dyrere - i salær og gebyr - med mindre man er helt sikker på at kunne dokumentere, at kreditor ikke har noget berettiget krav.

Søren Roepstorff, Erik Hayek, Niels Mosbak, Carsten Mortensen, Majbritt Nielsen, Michael Madsen, Nic Pedersen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Ja Jette Abildgaard, sådan er det indrettet. Jeg har alene i Januar fået pålagt gebyrer, afgifter og diverse andre ekstra udgifter på over 2.000 kroner, vel at mærke for den samme gæld som skat også selv har opdigtet.

Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Det virker som betalt reklame, det vil jeg give Peter Pedersen ret i. Det er jo nærmest tåbeligt.

Et personligteksempel:
Jeg havde i mange år, og for en hel del år siden, et teleselskab, som hed Tele2. Hver måned betalte jeg min regning, men en enkelt måned smuttede det. Jeg fik hurtigt en rykker med, at sagen ville gå til fodgen, hvis jeg ikke betalte. Jeg kunne ikke forstå det? Næste måned kom der igen en regning og nu med ekstra gebyr fra fogden. Imens havde sagen med den bortkommet regning opklaret sig. Regningen, eller fakturaren, var faldet ned bag et skab. Jeg betalte både den og hvad jeg skyldte i forhold til de regningskrav, som var stillet til mig.

Men fogden/teleselskabet blev ved med, at skrive gebyrer og renter oveni hver måneds indbetalings-faktura. Jeg skrev til dem, at jeg gerne ville have en samlet opgørelse over hvad jeg skyldte dem. Det kunne jeg ikke få. Så henvendte jeg mig til hovedkontoret, som var hermetisk lukket for andet end en reception.

Regningsafdelingen lå i Vordingborg. Her ringede jeg til, men de kunne heler ikke finde ud af det. Til sidst truede fogedfirmaet mig med et helt vanvittigt beløb, med gebyrer og renters rente og med Fogedretten. Jeg skrev tilbage, at jeg heller end gerne ville mødes med dem i Fogedretten, da jeg var træt af dem og deres urimelige regningskrav og gebyrer. Så fik jeg brev om af sagen var frafaldet ud over de almindelige månedskrav, som jeg hele tiden havde betalt.

Nogle år efter fik jeg gudhjælpemig kravet om betaling igen. Nu fra et andet fogedselskab. Nu var jeg gal og irriteret på det skide teleselskab og kørte, de havde nu skiftet adresse, de var blevet rigere, ned og talte med dem. Selskabet var svenskejet og jeg var parat til at køre til Sverige op opsøge direktøren for firmaet. Også for at lave noget opmærksomhed på firmaets måde at drive forretning på. Men nu kunne man godt se i firmaet, at den var kørt for langt ud.

Konklusionen er, at der er fogedselskaber, som vil gøre alt for indtjening, gennem inddrivning, og gør det. Og, at man som privatperson, skal have en mindre kontoruddannelse og arkiveringssystem, for at kunne klare sig i en eventuel retssag mod et fogedselskab. Her ser dommeren jo på, hvem, 'som har papirerne i orden'. Og de fleste mennesker smider jo regningerne ud, hvis de mener at alt er i orden. Og dem som pludselig står uden et sted at bo, eller har mistet indtægt; for dem bliver det et helvede med papierne.

I gamle dage, var det ikke noget at prale med, at man var foged. Man så til den anden side. Det er trods alt de fattige, som hænger på den i 99 procent af tilfældene.

Jette Abildgaard

John Vedsegaard,

Det er et fuldstgaendigt vanvittigt ''system'' I har derovre!!

''Jeg'' har ifoelge en flere-sidet og 100% beviseligt usand ''journal'' skrevet om mig i Aarhus, mens jeg var paa job i Dublin hvor jeg bor, og iflg. denne ''journal'' har jeg baade faaet buskort etc...... og, jeg kan udelukkende gaa ud fra, at en eller flere af de ansatte hos Aarhus Kommune havde brug for hvad der nu staar som min gaeld, vidste jeg ikke var i landet og, saa blot oprettede dem i mit navn....min underskrift figurerer ikke, men i Aarhus betyder beviser og underskrifter mindre ... tilsyneladende!

Dublin, Irland er IKKE og, bliver IKKE en del af Aarhus Kommune og, da jeg er registreret som havende ingen tilknytning til Danmark, da kan jeg garantere dig, de ikke faar en krone,men papirerne hos kommunen skal se ''fine'' og reelle ud! Sikke et land at komme fra!

John Vedsegaard, Søren Roepstorff og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar

"Danmark er et helt utroligt moralsk land at arbejde i", vurderer kvinden med den stærkt københavnske dialekt. "Vi skal jo betale, hvad vi skylder", tilføjer den berejste menneskekender og filosof.

Rasmus Kongshøj

"Mange skyldnere bliver lettede over at se mig"

- Ja ja... Det er da godt at ågerkarlenes lejesvende kan retfærdiggøre det overfor sig selv. Det ville jo heller ikke være til at holde ud at gå på arbejde, vel vidende man ikke er andet end en ådselsgrib.

Jens Overgaard Bjerre, Erik Hayek og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Jeg kan da berolige forfatteren, med at i Odense, der kan man bare ikke længere låne noget på bibliotekket, hvis man når 300 kr i bøde og rykkergebyr. Det plejer at få de fleste til at betale.
Så kan de sidste så få fornøjelsen af at få i sidste ende en personlig kontakt med en flink person der dukker op og inddriver.

Gert Villadsen

Man kan jo bare betale det man skylder, så slipper man for at få nogen kontakt til inkasso ---very simple !

Mens udlån stiger. Stigningerne følger ikke prisudviklingen. Det kan give lidt udfordringer - eller halvering af arbejdsløshedsforsikring.

Grethe Thomsen

Hvor er det dog forfærdeligt, at skyldig gæld ikke bliver opkrævet - og så af en kvinde, der ikke skammer sig over sit job! Endnu mere kedelig end artiklen er de efterhånden så forudsigelige rygmarvskommentarerer fra Informations hylekor. Det offentlige er ondt! Inkassofirmaet et ondt!

Jette Abildgaard

Grethe Thomsen,

Man skulle jo naesten tro du var ansat indenfor det offentlige Danske ''system''

Eller, synes du man blot tilhoerer det du kalder et ''hylekor'' hvis man ikke vil betale for en syg offentligt ansats stiftelse af gaeld i f.eks. mit navn, naar jeg ikke bor i landet??? Eller, det skulle jeg maaske blot tie stille med og, ikke advare andre om??

Hvis du mener det Grethe....da har jeg det helt og aldeles perfekt med at tilhoere 'hylekoret''!!

God soendag i det forjaettede...

Grethe Thomsen

Jeg er uendeligt ligeglad med din historie, Jette. Jeg erindrer, at du gennem de sidste mange år har skrevet spalte op og ned om, hvor dårligt Danmark har behandlet dig og nu er flyttet til Dublin, hvor alt er perfekt. Nyd det, men lad være med at forvente at alle konstant gider at rygklappe dig, så du kan stive egoet af og til stadighed få bekræftet, hvor synd det er for dig. Din historie er ligegyldig i forhold til artiklen.

Artiklen beskriver en kvinde, der tilsyneladende er glad for sit job med at indrive den gæld folk har stiftet. Hvis du ikke vil til et inkassofirma, så lad være med at stifte gæld og betal dine regninger - det virker for os andre.

God søndag

Christian Pedersen, Stig Rasmussen og Gert Villadsen anbefalede denne kommentar
Peter Pedersen

Gert Viladsen

Det er lige en tand for Radikalt, det der.

At regninger er betalt er langtfra nogen garanti for, at man ikke kan blive sendt til inkasso.
Der sker stort set dagligt fejl i større virksomheder - og det er ligeledes langt fra ukendt, at nogle firmaer bevidst forsøger på at opnå dobbelt-betalinger,
særligt fordi ældre mennesker, udlændinge eller intelligensmæssigt udfordrede ofte bliver bange, når de får en trussel fra et inkassofirma om at Fogedretten kommer efter dem,
mens andre tror, at de så har de nok glemt at betale og derfor skynder sig at betale en gang til.

@ Grethe Thomsen

Ingen taber noget som helst ved, at lille Gerda eller Jens Åge på 8 år en gang i mellem slipper for at betale for at være kommet til at aflevere deres biblioteksbøger et par dage for sent.
Biblioteks-"bøder", og gebyrer påløber ofte arbitrært uden bibliotekerne har udsendt hverken påmindelse, opkrævning eller rykker, og dermed heller ikke haft 1 øres reelle udgifter.

Derudover behøver du ikke at være i tvivl om at hver en krone, som alle kreditorer - hvad enten det er offentlige eller private - har udestående rent faktisk bliver indkradset, overalt hos de skyldnere, der har evnen til at betale.

Carsten Mortensen, Flemming Andersen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Grethe Thomsen

Biblioteksbøder er som sådan ikke bøder, men administrative gebyrer, der skal dække kommunens udgifter ved at indkræve beløb, bog, mv. for at sikre en effektiv administration af bibliotekernes materialer. Gebyret er højt sat og nok også for højt, men som sådan tjener det et prisværdigt formål med at sikre, at materialet er tilgængeligt for så mange som muligt.

Det ville nok hjælpe på antallet af dårlige betalere hvis det ikke var så nemt at sende folk til inkasso, og at virksomhederne derfor måtte bruge bare en smule tid på 'due dilligence' inden de stak folk et mobilabbonement eller lod dem købe på kredit.

Et råd til folk der er havnet i inkassofælden er at forstå at firmaer som Intrum mfl, køber gælden til ca. 20-40% af det skyldige beløb. Det sætter jo unægtelig skyldneren i en bedre forhandlingsposition for det er en forhandlingssituation og ikke nogen grund til at føle en tung skyld og skam. Rente er opfundet netop til det formål at inddække sig mod manglende betaling.

Carsten Mortensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Pedersen

Grethe Thomsen

Ja, - netop idet biblioteks-afleveringsafgifter netop ikke reelt er bøder, - og heller ikke modsvarer nogen reel offentlig udgift, gør det i høj grad rimeligt, at disse ikke undtagelsesfrit inddrives.

Men mht offentlig "gæld" - dvs. alt fra restskat og daginstitution til manglende DSB-billetter til licenspenge : så kommer sådanne krav jo næsten aldrig for Retten, fordi for det offentlige kreditorer netop ikke skal via Fogedretten,
førend der foretages indeholdelse hhv. modregning i løn, restskatter, børnefamilieydelser oma. , er der jo netop ingen retsgarantier for, at den gæld, der opkræves af det offentlige nu også er retligt berettiget.

Det er stort set umuligt for de mennesker, der først uberettiget er kommet i kløerne på Skats inddrivelsesafdeling at få medhold i, at deres krav alligevel ikke eksisterer.

Grethe Thomsen

Du har altid mulighed for at klage over en afgørelse truffet af en offentlig myndighed, hvis du ikke er enig i afgørelsen. Sagen skal eventuelt til myndighedsniveauet over den bødeudskrivende myndighed. Desuden kan du rette henvendelse til ministeren for pågældende ressortområde eller i sidste instans Ombudsmanden og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Du har selvfølgelig også den mulighed - omend bekostelig - at du kan anlægge et civilt søgsmål.

Systemet er således fint indrettet med en række interne kontrolmuligheder. Hvis der er rejst krav om tilbagebetaling af gebyr eller andet mod dig, vil jeg derfor anbefale dig, at du fatter pennen og nedfælder en klage, hvis du er uenig i fordringen.

SKAT træffer selvsagt ikke afgørelser om gælden er berettiget eller ej, da det ligger uden for deres kompetence (de myrder heller ikke folk, Jette).

Peter Pedersen

Grethe

Du kender tydeligvis kun systemet fra det offentliges - formentligt Skats - side.

Og ja tak for tipset , men som jurist er jeg nogenlunde opmærksom på det administrative klagesystem, og ved derfor også fra talrige sager, at de klageinstanser, du så enøjet hentyder til, i ufatteligt mange tilfælde ikke fungerer efter hensigten i praksis.

Mange svage borgere får ofte trukket endog større beløb for dette og hint, og kan man ikke formulere sig 100 % præcist og nogenlunde professionelt, har man rent faktisk en ufatteligt lille kinamands chance for at få medhold.

Ombudsmanden er ikke - som du ellers antyder - nogen klageinstans, og man kan ikke rejse nogen sag ved EMRK, førend sagen har været igennem de nationale domstole.

Christel Gruner-Olesen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Flemming Andersen, Jens Overgaard Bjerre og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Grethe Thomsen

Ville være rart, hvis man kunne være fri for at få skudt en række motiver i skoen vedrørende ens personlige forhold, herunder arbejdsplads. Om og hvor jeg er ansat, anser jeg som værende uden af betydning her og det vedkommer hverken jer eller de øvrige læsere. Jeg kan dog berolige jer med, at jeg ikke er ansat i SKAT så I behøver ikke bruge tid på at bygge den stråmand op.

Om jeg så var skatteadvokat for djævlen selv, ville det heller ikke ændre ved pointen i det tidligere skrevne. Du kan klage. Hvis du ikke mener din klage, bliver behandlet korrekt, kan du efterfølgende rette henvendelse (ikke klage) til ombudsmanden, den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller ministeren.

Der findes desuden en række foreninger i det ganske land, der yder frivillig hjælp til svagere borgere med henvendelser til myndighederne, bl.a. Den Sociale Retshjælp.

At et hvert system har fejl, er en grundlæggende præmis ved livet, som I nok ikke skal satse hele opsparingen på vil ændre sig. Jeg har klaget en enkelt gang over en afgørelse og fik medhold, så mit indtryk af systemet er, at det grundlæggende fungerer (jeg i hvert fald ikke forsøgt myrdet, hvilket tilsyneladende er et succeskriterium nu til dags).

Peter Pedersen

Suk ! Jeg prøver igen,
men det her minder uhyggeligt meget om Margrethe Vestager,
der nu ydermere var i medierne i går med en melding om,
at og borgerne bare er en flok forkælede brokkehoveder, og at de offentlige myndigheder fremover skal kunne afskære klagebehandling, bare fordi de OFFENTLIGT ansatte synes, at den enkelte borger klager for meget.

Det er intet mindre end en SKAMPLET på det danske demokratiske system, at en så pengefikseret og magtsyg minister sætter budget væsentligt højere end borgernes retssikkerhed.

Men Nej. DU kan IKKE klage over en administrativ afgørelse direkte til EMD = den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det kræver, at du har rejst sagen for de danske domstole, hvor alle 3 instanser har behandlet sagen, og du ikke har fået medhold der.
Skal en borger føre en sag for domstolene mod en offentlig myndighed, kan man være klar over, at det meget let kan blive en temmelig bekostelig affære.

Du er i øvrigt utroligt privilegeret, hvis du i hele dit liv kun har haft en eneste sag med det offentlige administration, som det har været nødvendigt at påklage.

Christel Gruner-Olesen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Jette Abildgaard, Carsten Mortensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Stig Rasmussen

Så lad dog være med at stifte gæld du ikke kan betale! - , det er sgu da almen viden, hvordan man kan have ondt af mennesker der vil have materiale ydelser men ikke kan betale for dem er mig en gåde...

Carsten Mortensen

Siden jeg nu er udråbt til medlem af informations forudsigelige hylekor har jeg lyst til at sige til Grethe & co:
Hvor må det være dejligt at befinde sig i en så simpel verden!
OG, at nu kommer hun vel på banen i lige så stor stil når regningen fra diverse bankkrak skal kradses ind.
Det behøver ingen gåde at være, at mennesker låner penge de senere kommer i knibe med at betale. Hele verden (især dens vækst og velstand) er baseret på lån.....med en forventning om at kunne betale.....men det går ikke altid som forventet......derfor rente.....rente er at sammenligne med forsikring. Og ingen hyler vel over at en mand får erstattet sit forsikrede, nedbrændte hus?

Peter Pedersen

På et tidspunkt fik jeg udbetalt arbejdsskadeerstatning, og efterfølgende fik jeg et påkrav fra SKAT, der bad mig om at erlægge 65.000 kr.
Jeg ringede til SKAT og fik et noget jysk skattefætter i Skive, der helt beroligende kunne forklare mig "At når man tjener maaange, penge skal man betale møj i Skat."

Det viste sig imidlertid at jeg ved ligning af min skat 5 år tilbage, rent faktisk ikke skyldte SKAT noget som helst - men det var da kun efter at have gjort indsigelse, undersøgt sagen ved advokat, og ved at finde en anden skattemedarbejder i en mere østlig provins i Jylland, at det lykkedes at få korrigeret sagen, og havde jeg nu stolet på den første melding fra SKAT havde jeg skulle slippe pengene - helt uberettiget.

Jette Abildgaard og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Grethe Thomsen

Jeg har lidt travlt, så det må blive for en kort bemærkning. Det er en skam Peter, at du ikke forholder dig til, hvad jeg skriver i stedet for straks at betvivle min person. Først antager du, at jeg er ansat i SKAT og derefter bliver jeg påduttet Vestagers holdninger. Det ville klæde debatten, hvis du forholder dig til det skrevne og ikke opfinder holdninger, når du lader dine fingre trille over tastaturet.

Jeg er hverken privilegeret eller befinder mig i en simpel verden. Jeg lægger budget, betaler mine regninger til tiden og tager ikke lån for at finansiere hverdagens glæder.

I forhold til afgørelser træffet af det offentlige, er det stadig en mulighed at klage. Lad være med at tage til takke med en mundtlig udtalelse. Få afgørelsen på skrift. En afgørelse skal indeholde en begrundelse samt henvisning til grundlaget for afgørelsen. Herved er der rige muligheder for at undersøge om alt er foregået som det skal.

Peter Pedersen

For mig er det dybt skræmmende, hvor tydeligt det ses af de mange debatter, at så mange danskere totalt savner empati og simpel forståelse for at andre menneskers situation – fx medfødt eller på anden måde uforskyldt – afviger kraftigt fra ens egen æggeblomme-tilværelse.

Flere her synes dog at have lægge den holdning for dagen, at
"ar sætte tæring efter næring så man altid kan betale enhver sit
- dvs. i realiteten altid bo hos sin mor, mens/ hvis man absolut skal studere, aldrig købe sin egen bolig, men sørge for at til leje på Lolland eller Falster i en et-værelses, uanset familiens størrelse,
kun køre på cykel, drikke vand (helst fra egen boring) og frem for alt sørge for at være offentligt ansat - eller ansat i en fagforening,
så man aldrig kan blive fyret
og i øvrigt lægge sig til at dø samtidigt med at pensionsalderen indtræder, så de ikke kommer til at lægge det offentlige til byrde...

Jeg ved dog ikke, om man har hørt om, at der ude i den virkelige verden,
er en hel del danskere, der dagligt pludseligt modtager en fyreseddel fra et ellers sikkert, vellønnet job,
bliver skilt, går konkurs med deres firma, samleveren dør i en ung alder, eller man selv bliver ramt af ulykke, så man ikke kan passe sit job,
hvorefter de ligeså pludseligt som et lyn fra en ostemad, skal til at klare sig for måske under 1/3 af deres indkomst.

Dermed kommer mange i realiteten meget nemt ud i, at man pludselig sidder med regninger til husleje, varme, El, telefonregninger mv. mv. som de - enten midlertidigt – eller varigt ikke kan betale.

Jeg kan kun indvende til dybt enøjede udladninger som :
” Så lad dog være med at stifte gæld du ikke kan betale! - , det er sgu da almen viden, hvordan man kan have ondt af mennesker der vil have materiale ydelser men ikke kan betale for dem er mig en gåde..”

Pas nu hellere på, at hele den udtalte empati-forladte bedreviden ikke rammer dig selv i nakken med dobbelt kraft, en dag.

@ Grethe Thomsen

Hvis du er i stand til at læse inden ad, ville du let kunne se, at jeg debatterer ud fra en lille smule praktisk erfaring på området, men IKKE på egne vegne,
idet jeg på baggrund af en juridisk embedseksamen mv. lever temmeligt udmærket af bla. at hjælpe de utroligt mange danskere, som netop ikke har kunnet få medhold på egen hånd over for de offentlige myndigheder – uanset, hvor ofte de har klaget.

@ Lige præcis, Mosbak

Personligt ville jeg hellere end gerne frasige med den ellers udmærkede indtjening, for ”jurist-branchen” generelt, der opnås ved, at det offentligt administrative system fortsat – groft sagt - er overbefolket med HK'ere, der gik ud af 7. klasse, og tit optræder som om det var deres egne penge, - og ikke som udgangspunkt borgernes, det hele drejede sig om.

Netop arbejdsskadeerstatning, som du nævner, er skattefri, når det udbetales som engangsydelse - hvad det jo oftest gør, - mens løbende ydelser som udgangspunkt er skattepligtige.

Alt andet ville jo også være dybt urimeligt, såfremt du skulle betale skat af en kompensation, du får udbetalt som en slags undskyldning for,
at du er blevet sat dig ind i flere, så farlige arbejdsrelationer, at det har bevirket, at helbredet er blevet varigt ødelagt (eller i hvertfald væsentligt påvirket) udelukkende som følge af det det/disse jobs - (for dit vedkommende endog af at arbejde direkte for Staten selv)

Noget andet er ganske vist når ydelser udbetales løbende og har karaker af forsørgelsesbidrag, men det er jo en anden snak.

Men jeg mener, det er forkasteligt, at du blev nødt til opsøge advokater og have en masse unødigt bøvl for en – i hvert fald som du oplyser det – temmelig banal sag, og det endog oven i den situation, der gjorde, at du var berettiget til arbejdsskadeerstatning.

Carsten Mortensen, Jette Abildgaard, Niels Mosbak og Rose Munk anbefalede denne kommentar
Peter Pedersen

Villadsen

Nej, sikke noget vrøvl !
Men som jeg udtrykkeligt gjorde rede for kan gæld bekendt sagtens opstå uden man reelt har lånt en øre.
Prøv at læse mine indlæg i sine fulde sammenhæng.

Naturligvis skal enhver betale hvad man reelt skylder - og den samfundsmæssige økonomi kan ikke eksistere, med mindre man naturligvis kan "komme efter" folk og virksomheder, der ikke betaler - og det skal man også gøre.

Mit ærinde var udelukkende at forsøge at udvide vi danskeres yderst begrænsede horisont, der - sat på spidsen - ofte medfører,
at vi opfatter alle andres problemer og udfordringer (helbred, sociale, arbejdsmæssige oma.) som totalt selvforskyldte, hvis vi ikke har oplevet personligt, på vores egen krop.

Vi har allesammen tit så travlt med at have ondt i bagen og af det lille flertal, der "selv har været ude om det"
at vi totalt overser, at vi burde stor forståelse for, at der rent faktisk også findes en stor gruppe af danskere, der helt uforskyldt pludseligt kan blive ude af stand til at betale deres regninger,
pga. at de fx har mistet deres job - eller deres virksomhed er gået konkurs, fordi andre ikke har kunnet betale, hvad de skylder.

Det er et ekstremt hårdt slag netop at gå fra at sætte en ære i at betale sine regninger præcist på forfaldsdagen,
til at gå fra at måtte skulle til at bede om henstand med en stor del opkrævninger, og modtage skrivelser fra Fogedretten om, at de kommer på torsdag og afbryder din El-forsyning.

Er der noget man bestemt ikke har brug for i den situation, - hvis man nogen sinde skal komme oven på igen - er at alle andres bedreviden om, man jo bare selv var ude om det.

Stig Rasmussen

Peter Pedersen: Det er jo et spørgsmål om risiko, jeg kunne ikke drømme om at købe hus uden at vi kan leve med at en af os kommer på dagpenge i en længere periode uden at det medfører vi skal gå fra hus og hjem.

Dødsfald hvor tragisk det end er er grunden til at der findes noget der hedder livsforsikring som alle burde tegne.

Hvis man ikke kan sidde med sine udgifter i en længere periode når man mister sit job, så har man ikke sikret sig godt nok, et job er ikke en statisk faktor.

Langt størstedelen af de skyldnere der findes i dag har levet over evne, og har ikke sikret sig mod at skuden på et tidspunkt vender, det er ikke meget anderledes end 80ernes kartoffelkur.
Jeg har intet problemer med de skyldnere der erkender at de har levet over ende og prøver at betale deres gæld,men at komme med alle mulige undskyldninger for hvorfor de er havnet hvor de er, køber jeg ikke.