Vi er blevet udpint af finanskapitalismen. Det er svært at kæmpe for en anden verden, hvis man er fattig eller forgældet. Alligevel er det nødvendigt at stille spørgsmålet, om ikke vi kan finde en anden verden at kæmpe for.
Den schweiziske økonom Christian Marazzi erklærer, at vi må gentænke folkestyret, hvis vi vil ud af krisen:
»Vi lever i dag ikke i et demokrati. Vi deltager i en slags teater, og det er vores måde at føle os som en del af samfundet på, men vi er mere og mere isolerede,« siger Marazzi, der er inviteret til Danmark af Aalborg Universitet, hvor han er hovedtaler ved et seminar om verden efter den økonomiske krise.
»Vi må fuldstændig genopfinde et demokrati, der retter sig mod de steder, hvor vi lever og arbejder. Den disciplin, vi har set på arbejdsmarkedet de seneste ti år, skaber lidelse. I dag lider folk mere, fordi de arbejder, end fordi de ikke arbejder,« forklarer Marazzi i et interview med Information.
Han skrev i 2010 Finanskapitalismens vold, som er blevet rost for sin grundige analyse af finanskrisen og for at sætte kompleks økonomi ind i en historisk og politisk kontekst, der gør det muligt at diskutere økonomi i offentligheden.
Post-fordisme
Marazzis analyse af finanskrisen og af den nuværende finanskapitalisme begynder i 70’erne med sammenbruddet af samlebåndsindustrien, den såkaldte fordistiske økonomi.
»Vi må forstå, at der gennem de seneste 30 år er sket en fuldstændig forandring af kapitalismen. Den kapitalisme, der dominerede verden op til 70’erne, var basalt set det, vi kalder den fordistiske model for produktion og forbrug.«
Det var ifølge Marazzi en kapitalisme, som var bygget op omkring industriproduktionen. Fordismen betegner en metode til at modernisere og effektivisere industriproduktionen. Men på grund af politisk modstand og indre modsætninger kollapsede denne kapitalisme i 70’erne:
»Det, som skete efterfølgende – det, vi kalder den post-fordistiske eller finansielle kapitalisme – er et forsøg på at blive af med hovedspændingerne i den fordistiske model, og det er også et forsøg på at internalisere de radikale krav fra de sociale og politiske bevægelser i 70’erne. I midten af 70’erne, jeg husker ikke præcist hvornår, havde Financial Times en leder med titlen »Vi må kapitalisere revolutionen«. Hvad de pegede på, var mulighederne for at omskabe eller internalisere kravene om mere autonomi og fleksibilitet, som kom fra bevægelserne. Resultatet blev, at de omskabte disse kampråb til deres egne nye paradigmer for produktion.«
Spændingerne i fordismen krævede et fundamentalt skifte i kapitalismen. Hermed tager det, som Marazzi kalder »finansgørelsen af kapitalismen«, fart.
»En vigtig ting, vi må huske, når det kommer til finansgørelse, er, at den begyndte i hjertet af selve industrien. I stedet for at investere deres profit i maskiner og lønarbejde, begyndte de store virksomheder at investere i de finansielle markeder, med det formål at genvinde den profit, som var blevet mindre og mindre op gennem 70’erne. De investerede i de maskiner, hvorved man skaber penge ved hjælp af penge.«
Marazzi redegør for, hvordan det er en almindelig krisestrategi at »finansgøre kapitalismen«, men fra begyndelsen af 1980’erne og frem er finansgørelsen blevet kronisk.
»Den er ikke mere blot et moment, et midlertidigt forsøg på at genvinde profit. Den er blevet en produktionsmåde i sig selv. Når man kigger på den industrielle kapitalisme i de 30 år efter Anden Verdenskrig og frem til 70’erne kan man se, at der gennem disse 30 glorværdige år med fordismen ikke var en eneste finansiel krise. Siden midten af 70’erne og frem til nu har der været noget i stil med 150 bankkriser. Så på en måde er krisen selve motoren i den finansielle kapitalisme. Der er ingen vækst uden krise.«
Når krisen er blevet et strukturelt træk ved kapitalismen, er der ingen vej tilbage. Den krise, der begyndte i 2008, aftegner en bevægelse ind i en endnu mere ustabil situation. Der er ifølge Marazzi gode grunde til bekymring for den nære fremtid.
»Med den seneste krise, som begyndte i 2008, er vi nået frem til det punkt, hvor kapitalismen for at vokse yderligere må skabe gæld – enorme summer af gæld. Subprime-krisen er et eksempel på, hvordan gæld er en nødvendighed, når det handler om at skabe behov. Denne krise skabte familier og virksomheder, som nu er gældsatte til halsen. En sådan gælds-økonomi kan ikke vare ved for evigt, den er gennemgående ustabil.«
»Alligevel tror jeg desværre, at krisen vil vare adskillige år endnu. Paradokset er, at vi meget vel ved, at denne finansielle kapitalisme, baseret på en neoliberal filosofi og politik, er ved slutpunktet. Symbolsk var Lehman Brothers-skandalen neoliberalismens død, men på samme tid fortsætter det neoliberalistiske paradigme, som om intet var hændt.«
Finansgørelse
Finansbegrebet er ifølge Marazzi ikke uskyldigt. Det har sin egen logik og er udtryk for en bestemt verdensorden.
»Finansgørelse er ganske enkelt det, at de finansielle markeder sættes i centrum for vores økonomi. Men det er også en måde at tænke på, en logik, som går videre end de finansielle markeder, og som gennemtrænger samfundet. Det er en megamaskine, som koloniserer vores bevidsthed. Tænk på subprime-krisen: Et hus, som har en brugsværdi (man kan bo i det), er blevet et finansielt aktiv, endda også for de, som køber huset. De køber det, fordi de tror, at prisen vil gå op. De gældssætter sig, fordi de tror, at husets finansielle værdi vil stige.«
— Fungerer ’finans’ anderledes end et såkaldt normalt marked?
»Ja, på et normalt marked gælder det, at hvis prisen på en vare – f.eks. en computer eller et bord – går op, så går efterspørgslen ned. På et finansielt marked gælder det, at hvis prisen på et aktiv går op, så går efterspørgslen op. Og den kan gå op, fordi bankerne er bag dig og giver dig pengene til at købe aktivet. Hermed er der skabt en slags bevægelse, hvor prisen på aktivet fuldstændig løsrives fra dette aktivs værdi. Det kaldes en selvreferentiel bevægelse, hvor finanserne frigør sig fra den virkelige verden, hvilket fører til en boble i økonomien.«
Den indre antagonisme
Man skulle måske tro, at det finansielle marked slet ikke vedkom os, almindelige mennesker, der lever i den virkelige verden, og som betragter finansernes kravlen op og ned af forskellige indeks lidt som et spil. Men også vi er uundgåeligt fanget i den finansielle verdensorden, hævder Marazzi. Eksempelvis er virksomhedsejere i dag først og fremmest interesserede i de aktionærer, som effektivt bestemmer, hvad en virksomhed er værd. De bekymrer sig ikke på samme måde om det arbejde, som udføres i deres virksomhed, hvilken løn deres ansatte får osv.
»Og så handler det om at se, at et meget vigtigt element i finansgørelsen, har været – kan du gætte det? – pensionsfonde. Disse fonde omdirigerer en masse kollektive opsparinger ind i det finansielle marked. Dette forhold har styrket de finansielle markeder ved at skabe en paradoksal situation. Jeg kalder det et slags skizofrent paradoks, der går ud på, at jeg som kommende pensionist er interesseret i, at mine penge, som er investeret i de finansielle markeder, vil give afkast, vil skabe merværdi. Men nu og her, som arbejder, kommer jeg i konflikt med mig selv, fordi jeg må tage konsekvenserne af denne interesse i form af en ustabil arbejdssituation og underbetaling.«
— Hvordan oplever den enkelte opsparer det?
»Den samme person indeholder to modsatrettede logikker. Som kommende pensionist er jeg interesseret i de finansielle markeders succes, men som arbejder betaler jeg prisen for denne interesse. Denne skizofreni er meget anderledes i forhold til tidligere tider. Under fordismen var jeg f.eks. arbejder, og du var kapitalist. Denne spænding fordelte sig som to adskilte sfærer, to adskilte fællesskaber, to adskilte kulturelle visioner eller aspirationer. Eksempelvis var risiko noget, som virksomhedsejeren kunne forventes at tage, ikke arbejderen. Fra og med 80’erne – og Ulrich Beck diagnosticerede dette som risikosamfundet – fusionerede denne modsætning mellem arbejde og kapital og satte sig i én og samme person. Det forklarer, hvorfor vi på trods af krisen, og på trods af den fattigdom, som den medfører, ikke har set en særlig stor modstand. Det er nemlig meget svært at organisere en kollektiv modstand, når finansgørelsen har individualiseret modsætningen.«
På dette punkt er Marazzi enig med Marx i, at kapitalismen indeholder en fundamental modsætning. Blot mener han, at denne antagonisme ikke mere er ydre, mellem arbejdere og kapitalister, men at den er flyttet ind i os selv. Hans fokus ligger derfor også på den ellers meget fejrede middelklasse, som fra hans synspunkt de senere år er blevet så sammenvævet med den finansielle logik og gældskapitalismen, at det er meget svært at se, hvorfra en nytækning af vores situation egentlig skal komme.
»Middelklassen er skrumpet ind. Hvad vi ser i dag er et timeglasformet samfund, med mange rige i toppen, mange fattige i bunden, og en middelklasse, som har tabt momentum. Middelklassen er slet ikke så konsistent, som den engang var.«
Claus Oreskov
- International solidaritet trives altså også selv om det har omkostninger - tænk på den spanske borgerkrig.
Ja, tænk også på de omkostninger Cuba påførte sig selv, ved at udvise international solidaritet med oprørsbevægelserne i Afrika.!
@ John S. Hansen
ja jeg ser en krise men ikke en 'krisernes krise', som i 30erne, som min farmor beskrev. Når jeg rejser rundt i Europa, vælter det med dansker i Barcelona, i alperne, her i London vor jeg bor: "lige over for at shoppe og se en musical".
Ja nogle lande i Syd Europa er i en meget alvorlig krise.
Det betyder ikke at samfundet står over for store udfordringer, men det gør det altid.
@Jesper Wendt. Hvad har markedet med demokrati at gøre? Tror du ikke der var et marked under Pax Romana? Kula ringen er også et marked!
Jeg synes også, at overskriften er lige voldsom nok for min smag!
@Frederik Kortbæk. For det første er begrebet proletar, et adelsmærke for os proletarer. Arbejder og proletar, er synonymer og bruges hovedsageligt som synonymer i den videnskabelige litteratur desangående. At være proletar betinges af personens sociale position, som ikke ejere af produktionsmidlerne, og som følge deraf en person, som sælger sin arbejdskraft til dem som ejer produktionsmidlerne – altså en arbejder. En bevidstgjort proletar er en som erkender denne situation og adskiller sig markant fra, den fremmedgjorte (relativt) højt lønnede arbejder du beskriver!
International solidaritet mellem arbejdere er ganske rigtigt blevet markeret i mange situationer, den spanske borgerkrig, Cubas støtte til MPLA, strejker imod våbentransporter, osv., men spørgsmålet er om det ikke er med en stadig svækket kraft?
Jeg synes tavsheden om eksv. de tiltag Niels Mosbak fremdrager i sin kommentar
http://www.information.dk/comment/672131#comment-672131
vidner om at en - for at sige det lige ud - total ligegyldighed i dansk arbejderbevægelse. Engang var der noget der hed solidaritetsstrjker. Vel især i midt under en overenskomstforhandling.
"De 100 rigeste kan betale for verdens fattigdom 4 gange"
Hvis dette udsagn er korrekt, hvad er så meningen med dette udsagn:
»Middelklassen er skrumpet ind. Hvad vi ser i dag er et timeglasformet samfund, med mange rige i toppen, mange fattige i bunden, og en middelklasse, som har tabt momentum. Middelklassen er slet ikke så konsistent, som den engang var.«
I og med at ALLE politiske partier forsøger at være med i kampen om middelklassens gunst, vil det nok være en barsk oplevelse for dem, hvis den ikke længere er til stede.
Sagen er er vi har samlet ufattelig rigdom koncentreret på nogle ganske får hænder, der er så stinkende rige at det faktisk ikke er socialt acceptabelt for det segment der ligger lige under og for middelklassen, som er fødeklinikken for begge.
Derfor afledningen..
Til eks. har jeg overfladisk kendskab til en dansk håndværker, der som levevej har at bygge jagthytter i USA.
Disse "jagthytter" bruges ofte kun af ejeren i en uges tid om året og passes ellers af en fastboende ansat i et tilstødende hus. "Jagthytterne" er selvfølgeligt udstyret med alt luksus i fineste materialer og er op til 1500 m2.
Ejerne kan så skifte mellem disse jagthytter eller andre lejligheder i London, Tokyo eller New York til 80-100 millioner stykket eller de lystbåde der ligeledes ligger klar i div havne på størrelse med små færger og med et olieforbrug , som et parcelhus har om året....i timen.
Sammenholdt med at der i en enkelt Indisk by Jaipur bor 500 000 børn på gaden. I een by altså!!!
Der er intet timeglas over denne samfundskonstruktion, men derimod en pyramideform så det kan ses.
At pengene mange gange er tjent på unyttige og overflødige finansielle transaktioner, der reelt set for samfundet , produktionsejeren og lønmodtageren kun er til skade, er så helt ud i skoven
@ Bill Atkins. ” International solidaritet mellem arbejdere er ganske rigtigt blevet markeret i mange situationer, osv” Jer er ganske enig. Det jer er bange for er, at den borgerlige myte om det begærlige egenrådige menneske skal vinde frem. Mennesket er hverken altruistisk eller egoistisk, men et produkt af de sociale strukturer de lever under. Når St. Petersburgs arbejderen i tiden omkring 1905, kunne går på arbejde i 14 timer, for en ussel løn, og alligevel donere noget, af lønnen til partipressen, så skyldes det at samme arbejder, gennem sin sociale position, forstod den politiske kamps tvingende nødvendighed.
Jeg blev meget forundret over at læse at Christian Marazzi skulle være marxist.
Claus, var det globale marked.
@Claus jeg tror at mennesker grundliggende er solidariske når der er nød og der skal deles, men jeg tror også at en vis modløshed og forvirring har overtaget troen på kampen mod den overnationale kapitalisme. Tiderne er inde til at vi finder vores egen styrke inden for det nationale fællesskab igen. Nationalfølelse har fået en odiøs klang i tiden op til WWII og efter og kapitalismen har forstået at videreføre denne usikkerhed overfor nationalstaten fordi nedbrydning af nationalstaten og i sidste ende dens opløsning er den ultimative drøm for kapitalister og deres lakajer, fra Friedman til Anders Fogh Rasmussen...
@Jesper Wendt: Der ville ikke være et 'marked' uden demokratiet. Det globale marked beror på stabilitet.
Jesper jeg vil anbefale dig at læse Naomi Klein, Chok-doktrinen hvor hun redegører for katastrofekapitalismens markedsgørelse af katastrofeindsatsen. Et eksempel:
Friedman hamstrede ideer om 'det frie marked': Når så først en krise var indtruffet, var Chicago-professoren overbevist om, at det var vigtigt at slå til med det samme for at sørge for en lynhurtig og irreversibel forandring, inden det kriseramte samfund gled tilbage i "status quo-tyranniet." Han anslog, at "en ny administration har mellem seks og ni måneder til at opnå væsentlige forandringer; hvis ikke den griber muligheden for afgørende handling i løbet af den periode, vil den ikke igen få en sådan mulighed:" Som en variation over Machiavellis råd om, at krænkelser skal påføres "på en gang", viste dette sig at være en af Friedmans mest holdbare strategiske indvirkninger.
At så 'det frie marked' (som jo er i modfase til det kapitalistisk system) er en forudsætning for det ultimative demokrati, gør Marx opmærksom på - omend han ikke beskæftiger sig voldsomt med demokrati i vores forstand.
Markedet har ikke noget med demokrati at gøre. Markedet er en handelsplads, hvor folk kommer med deres varer eller værdier og handler. Det kan foregå under diktatur, det kan foregå under demokrati, det betyder ikke noget.
Markedet kan reguleres, uanset styreform. Hvis man ønsker at opsætte bestemte regler for, hvordan markedet skal fungere, gør man det, uanset styreform. Markedet er ikke tilknyttet demokrati mere end til diktatur.
Hvis man ønsker demokrati, må demokratiet kunne regulere markedet. Ellers ville markedet stå over demokratiet, hvad det selvfølgelig ikke kan. Men i praksis har markedet tiltvunget sig en position, hvor det styrer demokratiet snarere end omvendt. Og det kan kun ske, fordi demokraterne ikke selv ønsker at styre.
Dermed har demokratierne underkastet sig markederne, der er fuldstændig uden ansigter eller kendingsbogstaver, de er annonyme, man kan ikke få oplysninger om deres schweiziske bankkonti, markederne dominerer demokratiet, men det kan ændres, hvis folk vil.
Michael, det frie marked er en forudsætning for at du kan eksistere som arbejder eller landbruger uden at blive mødt af monopoler,dumping,kartel,korruption osv.
...alt sammen kapitalismens forsvarsmekanismer mod det frie marked.
PS Jeg skal prøve at finde hvor Marx taler for det frie marked som en forudsætning for en demokratisk fordeling af goderne..
Jamen det "frie" marked er da netop præget af monopoler, karteller, skatteunddragelser, kurruption osv. Jo mere frit, jo mere uskikkeligt.
Demokrati = platform for stabilitet til at føre et globalt marked. Uden den stabilitet der har været i europa havde det ikke været muligt.
Men det er vist automatreaktioner på 'marked'.
Men Europa er jo ikke global. Og Kina har ikke demokrati.
Michael, der er to lande i verden der ikke har proklameret demokrati. Det fortæller ikke så meget.
Michael Kongstad Nielsen Det frie marked er ganske rigtigt en utopi som ikke destomindre optager alle økonomiske filosoffer fra Marx til Friedman - mere Marx end Friedman - hvilket nok vil overraske nogen af "idealisterne" fra 180grader..
Jamen kongstad, hvis du tror international global handel, havde været det samme i dag via diktaturstater, så er vi langt fra hinanden.
Kina, fungerer kun i kraft af der er stabilitet andre steder.
Nå - Marx, demokrati og det 'frie' frie marked må vente, jeg skal se Borgen -
Men her en relevat betragtning fra Anthony Giddens:
Et velfungerende demokrati er meget rammende blevet sammenlignet med en trebenet skammel. Staten, økonomien og det civile samfund skal være i balance. Hvis den ene af disse dominerer over de andre, kan det have uheldige konsekvenser.
Bill Atkins,
Det var vel det A.Smith blev berømt på nogle år tidligere. Var det ikke ham med Wealth of Nations?
@Kongstad
"Jamen det "frie" marked er da netop præget af monopoler, karteller, skatteunddragelser, kurruption osv. Jo mere frit, jo mere uskikkeligt." betyder det, at vi skal have planøkonomi a la det tidligere Østeuropa eksemeplvis, eller er der andre steder, hvor planøkonomi har vist sin berettigelse og effektivitet ??
Jeg tvivler ---og det er hele skismaet --- vi har endnu til gode at se noget system, der - trods alle sine uhensigtsmæssigheder - virker bedre end kapitalismen.
Christoffer Hansen,
nej, det betyder det ikke, men det betyder, at demokratiet må tage magten på sig, og regulere markedet. "Med lov skal land bygges", som fortalen til Jydske Lov lyder, og hvis folk bare ville opføre sig ordentligt, var der ikke brug for nogen lov, men det viser erfaringen desværre, at der er.
@Claus Oreskov
Jeg synes at det virker underligt og trist at kalde sig proletar for at identificere sig med en ideologi. en ideologi som ovenikøbet er komplet forældet og som indtil videre kun har medført elendighed rundt omkring!
Jeg bruger kun ordet proletar i betydning dårlig dannelse.
# Dan Johannesson
Right on! Synd at man kun kan anbefale 1 gang.
" »USA har brug for, at Italien er et stabiliserende element i eurozonen, og det er ikke foreneligt med et parlament, hvor ’populistiske og antieuropæiske’ elementer bliver for stærke,« skriver La Repubblica."
-pensionsfonde. Disse fonde omdirigerer en masse kollektive opsparinger ind i det finansielle marked-.
Pensionsfonde og de investeringer der bliver foretaget med de kollektive opsparinger, er et område jeg personlig håber der kommer fokus på snart.
Jeg er ikke sikker på det er belyst, hvilke position fondene vil få i samfundet i fremtiden, ikke kun gennem investeringer i det finansielle marked, men også de enorme summer der muligvis bliver investeret i dansk infrastruktur.
Skal staten i fremtiden, leje bygninger og infrastruktur, af pensionsfonde sygehuse og skoler mm.
Hvad nu hvis huslejen stiger og staten mangler penge?
Det er afgørende at demokratiet ikke kommer under pres, gennem et usundt afhængigheds forhold mellem pensionsfonde og politikere der afspejles i den førte politik i fremtidens Danmark.
Pensionsfondene har en størrelse der sagtens kan udløse en ny finanskrise.
Problemet er jo, at der ikke er råd til at opretholde det frie marked... demokrati eller ej... det har alt for store miljømæssige konsekvenser. Vi taler om at lave kagen større så der er mere at dele ud af... gab suk... vi burde hellere tale om hvordan vi skal dele den kage der burde blive mindre og mindre... og samtidig huske at der bliver flere og flere der skal have noget.
Og så er det iøvrigt ligegyldigt om man er proletar, arbejder, mellemklasse eller overklasse... problemet opstår hvis man er en ignorant!
@Christoffer Hansen. Jamen vi har planøkonomi – eller tror du for alvor, at kapitalejerne, og finans drengene ikke planlægger deres udbytning af jordens resurser, penge og arbejdskraft.
@Frederik Kortbæk. Jamen jeg har ikke bedt om at blive proletar, det er noget udbytter samfundet har gjort mig til. Og for resten har du fuldstændig ret, jeg er uden dannelse – har faktisk aldrig hørt ordet før! Jeg har lagt mærke til en sørgelig mangel i din argumentation – du bruger værdiladet ord forkert. Se nu eksempel din mangel på respekt og dannelse, for alt hvad der er gammelt eller forældet. To gange på denne blok bruger du begrebet gammelt negativt ladet. En ideologi der er gammel er åbenbart noget lort. Egentlig kunne jeg give dig ret, men det forbyder min fornuft mig, for liberalismen er ældre end marxismen, som ethvert barn ved. Og hvad med naturvidenskaben og logik som stammer fra Aristoteles tænkning. Det er virkeligt noget gammelt og forældet lort – ligesom kristendommen! Har jeg ret, eller er du selektiv når du anskuer det gamle lort?
Frederik Kortbæk, rig eller fattig så handler det om at EJE produktionsmidlerne og dermed bestemme livsgrundlag og fordeling i samfundet.
Sig ordet efter mig: til-stræk-ke-ligt! Det er det, der er tidens løsen - tilstrækkelig produktion til at dække behovene, hvilket betyder indskrænkning i produktiviteten og en bedre fordeling af den jorden over - tilstrækkelige faglige færdigheder, hvilket betyder at man ikke skal lave overkill på kompetencer, men godt kan tage den, der lader til at kunne bestride et arbejde, især hvis vedkommende ikke har et arbejde i forvejen. Osv. osv.
Mht. Jørgen Munks kommentar 13:23, så tolker jeg den mere som et udtryk for, at der ikke er meget håb i en hovedløs drukkultur produceret af Carlsberg. " Finansielle" tømmermænd.
@Claus Oreskov
Jeg har brugt order forældet og vist ikke ordet gammel. der er en forskel. Jeg er skam meget glad for og har respekt for meget gammelt, både for så vidt angår ideer, brugsgenstande og ældre mennesker for den sags skyld.
Idelologier er kun noget værd, når de er så fleksible, at de kan være til inspiration for det et moderne samfund. En idelogi, der passerer sig på det kan vist kalder dialektisk materialisme med forudfastlagte menninger om indbyggede konflikter i samfundet er ikke brugbare, fordi man ikke levner respekt for det enekelte menneske til selv at tænke og handle fornuftigt også i forhold til det sociale fælleskab.
Jeg beklager, at det er meget forsimplet udtrykt, men det er for lige at sætte tingene på spidsen i en debat af den her art.
@Peter Hansen
Jeg forstår på dig og Marx, at det er meget vigtigt at skelne mellem at eje eller ikke at produktionsmidlerne og dermed have magten til at bestemme. Det er da også en vigtig sondring. Sagen er bare den, at statskapitalismen jo har vist sig at være fuldstændig ødelæggende for et samfund. Det så vi jo med Sovjetunionens kollektivisme.
Jeg synes det er godt at så mange som muligt ejer aktier og har medansvar på arbejdspladsen. Og sådan har det vist sig, at moderne ejerskabsformer og organisationsledelse baner vejen for fremgang og vækst for samfundet som helhed.
@Claus
Blot af nysgerrighed, bliver man lykkeligere af at gøre sig selv til offer, eller er det blot en bekvem måde at fralægge sig sit personlige ansvar ?
"det er noget udbytter samfundet har gjort mig til"
De naive liberalister er ved at køre verden i sænk, desværre er det vist ikke helt gået op for dem, at voksende velstand pga. radikalt forandrede produktionsvilkår ikke kan fungere under en kapitalistisk logik, hvor ingen enkeltvirksomhed - bortset fra meget få med relativt dyre produkter - kan poste penge nok i deres ansatte til at gøre indhug i varemængden. Der er disproportionalitet mellem varer, indtjening og løn, som er den grundlæggende fejl i kapitalismen.
Peter Hansen - Naiv liberalisme ? Modsat realistisk liberalisme - liberale. Ny variant ??
Forskelle må så være at regulere de grimme pengehandlere eller ikke.
Om den nye/gamle samfundsmodel.
Det er almindeligt accepteret at antage at jo mere vi sænker skatten jo mere vækst og jo flere arbejdspladser skaber vi, i stedet synes disse skatter med det frie globaliserede marked at give den modsatte effekt at pengestrømme effektivt kanaliseres ud af vore samfund til gavn for en stadig mindre gruppes privatforbrug (Schweizerbanker). Stadigt mere centraliseret magt giver mere effektiv og uindskrænket magt som på enevældens tid.
Omfordeling af midler ved hjælp af skattelettelser, skaber effektiv omfordeling til en stadig mindre gruppe som effektivt flytter disse midler ud af samfundshusholdningen (Godsejerne). Der bliver ikke som man tror skabt nye jobs eller ny vækst, men skabt en stadig mere ustabil økonomisk og politisk situation.
Steen Ingvard Nielsen
Fuldstændigt rigtigt
Hvad vi alle ved, hvis vi gør os den mindste umage med at tænke os om.
SIN - Hvordan skal det forståes: "ud af samfundshusholdningen".
En stor kiste fuld af penge ? Ja, det lyder rigtigt.
Eller en bankkonto ? Det lyder forkert. Bankpenge lånes jo ud i samfundet.
Eller materielt frås ? Giver da omsætning i husholdningen.
Eller penge ud af landet, ud af den danske husholdning ? Lyder rigtigt. Skattely og regnskabsfusk. Men er det ikke skabt af høj beskatning.
Taler du for en skrap isolationspolitik. Holde på pengene med en stærk statsdirigering. Ud af EU ?
(jeg ved intet om valutaregler)
Peter, du skylder en forklaring på hvorfor manglende efterspørgsel ikke giver faldende priser?
@Christoffer Hansen. Hvad er det for et ansvar jeg fralægger mig? Ser ud som om du har ledt svært med indlæring, så jeg skærer det ud i pap. DEN SOCIALE POSITION EN PERSON INDTAGER BESTEMME HANS KLASSE. Det er den strukturelle klasse position, man er proletar, kapitalist osv.. uanset om man erkender det eller ej. Det er en objektiv bedømmelse, ud fra den sociale positionerne i den struktur. Man tilhører en klasse for sig. Det klasse bevidstgjorte individ, har erkendt sin position i samfunds strukturen og en sådan person, tilhører en klasse for sig (bevidstgjort). Frederik Kortbæk mere end antydede, at jeg kaldte mig en proletar af ideologiske grunde. Jeg svarede igen med, at fortælle ham sandheden, at være proletar er ikke noget jeg har valgt at blive, men noget udbytter samfundet har gjort mig til. Hvis ikke vi levede i et udbytter samfund, ville der jo ingen proletarer være. Ligesom det kun er i et feudal samfund man har fæstebønder – er det erkendt?
@Frederik Kortbæk. For lige at opfriske din hukommelse 15:22 bruger du ordet gamle negativt ladet. Så selvom du benægter det har du altså ikke nogen veneration overfor det som er gammelt. Resten af det du skriver er postulater grebet ud af den tynde luft, og kan derfor ikke bruges til en skid. Det er egentlig mærkeligt at nogle mennesker tror at postulater er indlysende sandheder for os alle sammen. Det er jo ynkeligt – sådan ren intellektuelt set! Herunder også det nonsens du skriver om Sovjetunionens kollektive brug. Du mener at dette system var fuldstændig ødelæggende for samfundet og de mennesker som levede med kollektiv brugene mener det modsatte – ak hvem skal man tro. Se f.eks.: http://www.information.dk/195937
Eller læs den bulgarske antropolog Vladislava Vladimirovas fremragende bog ” Just Labor Labor Ethic in a Post-Soviet Reindeer Herding Community”. Vladislava har gjort feltarbejde i same del af Nord-Rusland hvor jeg har arbejdet. Mine egne iagttagelser viser også kollektiv brugenes overlegenhed i forhold til den kaotiske situation i dagens Rusland. Eller se min samtale med en politisk repræsentant i Nord-Rusland, hvor kollektiv brugene også omtales: http://old2010.arbejderen.dk/artikel/2010-02-16/kommunister-g-r-frem-lan...
@Claus Oreskov
Jeg beklager h is jeg har brugt ordet gammelt i den betydning. Det har ikke været tilsigtet.
Jeg forsøger efter bedste evne at have en nøgtern tigang og at observere hvad der sker omkring mig.
En kendsgerning er, at Sovjetunionen kollapsede økonomisk. Hvis Rusland ønsker det gamle system tilbage, så skal man jo bare gøre det. Det bestemmer man via en stemmeseddel. Men jeg tror at det er udelukket.
Frederik Kortbæk
Din analyse er et skrab i jorden:
"En kendsgerning er, at Sovjetunionen kollapsede økonomisk. "
Hvis du ikke tør stille dig selv spørgsmålet hvorfor, så giver jeg ikke meget for den anden del af dit udsagn om:
"Jeg forsøger efter bedste evne at have en nøgtern tilgang og at observere hvad der sker omkring mig."
På den måde virker dit andet udsagn bare til legitimation for at undlade at søge svaret på spørgsmål hvilket har med tro og overbevisning at gøre, i stedet for nøgterne observationer.
Der var helt åbenlyst andre og mere vægtige grunde til at Sovjets økonomiske system kollapsede end den planøkonomiske tænkning, hvilket alle med en smule historisk interesse.
Reagan, som ellers ikke vidste meget om hvad der foregik rundt om ham, vidste en god del af årsagerne og pralede vist med at have været en årsag.
En hel overvældende modstand i mod handel og samliv med Sovjet igennem 7 årtier, en yderst belastende ww2 og en fortsat koldkrig, med krav om militær matchning af ikke bare verdens stærkeste økonomi, men det meste af verdens, sammen med en øget forventning om større forbrugsmuligheder tog samlet livet af Sovjets økonomi, det er sandt.
Men at tage det til indtægt for en fejlkonstuktion i økonomien er måske mere end svagt funderet.
Det har i alle tilfældet intet med hverken nøgtern eller objektivitet at gøre.
@Flemming Andersen
"operationen lykkedes, men patienten døde"
@Frederik Kortbæk. Russerne kan ikke bare stemme sig tilbage til tiden fær Det store røveri. Jeltsin privatiserede rundt regnet 225.000 af landets statsejede virksomheder miner oliekilder og produktions- og service virksomheder. Ikke for at tjene penge til den russiske stat, men for at smadre det kollektiv Sovjet havde skabt. Et solidt bygget gammel hotel med 50 værelser i Moskva blev solgt for 1000 dollars, alene lysekronen i foyeren kunne sælges for 2000 dollars.
Millioner af russere er fattige
http://www.information.dk/telegram/280553
....Patient blev slagtet.
At jeg så mener at de russiske ledere efter Stalin ikke formåede at lave de nødvendige reformer der kunne modernisere Sovjet er en anden sag - det var som lederne var paralyserede af truslerne om atomkrig.
Det enorme olieselskab Yukos, som kontrollerer mere olie end Kuwait, blev solgt for 390 millioner USD; det har nu et overskud på mere end 3 milliarder om året. Enoghalvtreds procent af oliegiganten Sidanko gik for 130 millioner USD; blot to år efter blev aktieposten på det internationale marked vurderet til 2,8 milliarder USD. En kæmpestor våbenfabrik blev solgt for 3 millioner USD, det samme som et feriehus i Aspen ville koste.
Sider