Læsetid 8 min.

Her vender olien tilbage

Den nordamerikanske jagt på hidtil utilgængelige reserver af olie og gas i tjæresand og skiferlag er blevet så stor en succes, at Europas grønne klimapolitik er truet. Obama vil sætte fart på jagten
Omkostninger. Oliemine i Alberta, Canada. At hente olie ud af tjæresandet kræver store mængder energi, vand og kemikalier. Ifølge NASA’s chefklimaforsker vil en fuld udnyttelse af det canadiske tjæresands olie indebære en dobbelt så stor CO2-belastning af atmosfæren som den samlede CO2-udledning fra menneskehedens historiske olieforbrug frem til nu.

Omkostninger. Oliemine i Alberta, Canada. At hente olie ud af tjæresandet kræver store mængder energi, vand og kemikalier. Ifølge NASA’s chefklimaforsker vil en fuld udnyttelse af det canadiske tjæresands olie indebære en dobbelt så stor CO2-belastning af atmosfæren som den samlede CO2-udledning fra menneskehedens historiske olieforbrug frem til nu.

Todd Korol
16. februar 2013

Dette er en stor ting. Dette er en mulighed, der helt ændrer billedet. Dette er af historiske dimensioner,« siger Jack Gerard, chef for olieindustriens brancheorganisation American Petroleum Institute, til tv-stationen Fox News.

Han suppleres af Charles Drevna, direktør for American Fuel and Petrochemical Manufacturers:

»Vi kan gøre OPEC til ’NOPEC’, hvis vi virkelig tager os sammen. Vi taler i Nordamerika om forsyninger til årtier, hvis ikke århundreder.«

Der råder eufori i den nordamerikanske fossile energisektor over de store nye olie- og gasreserver, som man pludselig har skaffet sig adgang til. Det, der for få år siden blev ladt ude af betragtning på grund af alt for store omkostninger, er nu i kraft af olieprisens udvikling blevet lukrativt for de store selskaber. De er i dag alle involveret i den nye oil rush, der angiveligt vil gøre USA til verdens største olieproducent – ifølge BP’s Energy Outlook 2030 måske allerede i år.

Om der på lang sigt er hold i drømmene, råder der delte meninger om. Et faktum er, at den nye jagt på olie i de canadiske tjæresandsforekomster og på både olie og gas i USA’s skiferlag er ved at vende op og ned på det globale marked for fossil energi. Det ser ud til, at olieknapheden for en tid kan mindskes og de fossile energipriser dæmpes – med en bremse på den internationale grønne omstilling og en forværring af klimatruslen som prisen, der skal betales.

Den amerikanske miljø- og klimabevægelse er opskræmt over udviklingen og gennemfører i morgen, hvad arrangørerne – Sierra Club, 350.org og Hip Hop Caucus – håber bliver »den største klimademonstration i historien«. I Washington vil man forlange et nej fra præsident Obama til den 2.700 km lange Keystone XL-rørledning, der skal føre tyktflydende tjæresandsolie fra felterne i Alberta, Canada, til raffinaderier i Texas og dermed fjerne en flaskehals for ekspansion af udvindingen. Keystone XL er blevet symbol på den fossile industris nye offensiv i Nordamerika, og klimabevægelsen har udråbt olieselskaberne som den egentlige hovedfjende i kampen om klimaet.

Store nye reserver

Konsekvenserne af det nordamerikanske olie- og gaseventyr kan allerede registreres globalt, herunder i Europa og Danmark, hvor et selskab som DONG Energy mærker det kontant på sin økonomi.

Men det starter i det nordamerikanske. De canadiske forekomster af tjæresand producerer i dag to mio. tønder olie om dagen – ti gange produktionen i den danske del af Nordsøen – og vil med allerede godkendte udvidelser nå op over fem mio. tønder pr. dag i 2030. Med kendt teknologi vil der på sigt kunne hentes 170 mia. tønder olie op af Albertas tjæresandsreserver. Skønnet for de samlede, ikkebeviste ressourcer er ti gange så stort – skulle de kunne tømmes og olien brændes af, er det ’game over’ for det globale klima, som NASA’s chefklimaforsker James Hansen har sagt.

USA’s samlede olieproduktion er p.t. 6,4 mio. tønder pr. dag og ventes ifølge US Energy Information Administration (EIA) at nå 7,9 mio. tønder i 2014, det højeste niveau i 25 år. Næsten tre mio. tønder heraf vil komme fra de største skiferfelter i North Dakota og Texas. Skønnet for størrelsen af den samlede olieressource i skiferlagene er næsten tidoblet siden 2005.

Produktionen af gas fra skiferforekomster i bl.a. Pennsylvania og Virginia følger samme mønster. De seneste fem år er produktionen vokset med næsten 20 pct. til omkring 150 mia. kubikmeter gas pr. år – næsten en fjerdedel af USA’s totale gasproduktion og 20 gange Danmarks. Produktionen ventes ifølge EIA mere end fordoblet over de kommende 20 år.

To tønder nytteenergi

Denne overraskende revitalisering af en olie- og gasindustri, som man troede var under langsom afvikling, har konsekvenser for klimaet.

Ifølge den canadiske tænketank Pembina Institute er udledningen af drivhusgasser fra selve udvindingen og forarbejdningen af tjæresandsolie i Canada næsten tredoblet siden 1990 og forventes yderligere fordoblet inden 2020. Det skyldes dels, at produktionen er vokset så stærkt, dels at CO2-udledningen pr. tønde er tre-fire gange så stor som ved udvinding af konventionel olie – simpelthen fordi det er meget mere energikrævende at vride olie ud af tjæresand end fra en almindelig oliekilde. Alene CO2-udledningerne under denne produktionsproces i Canada er i dag på niveau med Danmarks samlede udledninger, og hertil kommer udledningen, når man efterfølgende brænder den fremstillede olie af i biler, oliefyr, virksomheder etc. Alt lagt sammen er tjæresandsolie mellem 8 og 37 pct. værre for klimaet pr. tønde end konventionel olie, siger Pembina Institute.

Olien fra skiferforekomsterne i USA har tilsvarende et højere CO2-fingeraftryk end almindelig olie. Professor Cutler Cleveland, Boston University, angiver i tidsskriftet Sustainability, at man ved udvinding af den svært tilgængelige skiferolie kun får ca. to tønder nytteenergi for hver tønde, man investerer i udvindingen. Til sammenligning får man 20 tønder ved udvinding af konventionel olie.

Det større energiforbrug betyder større klimabelastning, og Cutler Cleveland mener, at skiferolie af den grund »burde lades ude af betragtning som alternativ til konventionel råolieudvinding og -raffinering.«

Gas fra skiferlag har umiddelbart det klimamæssige fortrin, at det overvejende erstatter kul i det amerikanske energisystem. Ved afbrænding giver gas kun halvt så stor CO2-udledning som kul, og de store mængder skifergas på markedet har været et incitament for kraftværker til at skifte fra kul til gas. Dét forklarer ifølge EIA, at CO2-udledningerne fra USA’s elproduktion faldt med 4,6 pct. i 2011.

Det er imidlertid ikke hele billedet.

For ligesom med skiferolien er selve udvindingen af skifergas klimabelastende. Gas er metan, og metan er en langt mere aggressiv drivhusgas end CO2. Når skifergassen udvindes ved den såkaldte fracking-teknik, undslipper en vis mængde metan til atmosfæren og bidrager dermed til drivhuseffekten. Hvor meget der undslipper, råder der usikkerhed om.

»Disse metanudledninger er mindst 30 pct. større end og måske dobbelt så store som fra konventionel gas,« lyder vurderingen i tidsskriftet Climate Change fra et forskerhold under ledelse af Robert Howarth, Cornell University.

Et netop offentliggjort studie – også i Climate Change – af energi- og klimaforskningschef Michael Levi ved tænketanken Council of Foreign Relations konkluderer, at en ’omstillingsbro’ fra fossil til CO2-fri energi baseret på skift fra kul til naturgas »er af begrænset værdi i form af udledningsreduktioner«, hvis ambitionen er at holde CO2-koncentrationen i atmosfæren nede på et niveau, hvor to-gradersgrænsen for opvarmning respekteres. Det skal med to-gradersmålet simpelthen gå så stærkt med at omstille til klimavenlig energi, at naturgassen med sine CO2-udledninger giver for lidt og for langsomt.

Den ny kuleufori

Det største dilemma forbundet med det nordamerikanske fossile eventyr knytter sig imidlertid til markedets reaktion. Efter næsten 15 år med stigende amerikanske naturgaspriser til et højdepunkt i 2008 betød kombinationen af finanskrise og hastig vækst i skifergasproduktionen, at prisen begyndte at falde dramatisk, i 2012 til en fjerdedel af 2008-niveauet. De store naturgasmængder til sådanne lave priser har inspireret amerikanske energiselskaber til at skifte fra kul til gas – umiddelbart til gavn for de amerikanske CO2-udledninger.

Det har imidlertid også betydet overskud af amerikanske kul og dermed stærkt faldende kulpriser. Fra 168 dollar pr. ton i sommeren 2008 til 63 dollar i september 2012. Og da gas er sværere at eksportere end kul, har den store gasproduktion og det ledsagende kuloverskud ført til stigende kuleksport fra USA. Ifølge EIA fra 54 mio. ton i snit i perioden 2000-09 til en rekord på 124 mio. ton i 2012.

I Europa er gasprisen høj – flere gange prisen i USA – fordi man konkurrerer med Asien om bl.a. den russiske gas. Så høj er prisen, at naturgas som brændsel i europæiske kraftværker slet ikke kan konkurrere med de meget billige kul. En analyse fra Deutsche Bank skønner, at prisen på importeret kul i Europa skal stige fra nu ca. 85 dollar pr. ton til 163 dollar, før gas igen bliver attraktivt i europæiske kraftværker.

For at gøre ondt værre er det europæiske CO2-kvotesystem kollapset med priser helt nede på tre-fire euro pr. ton CO2, hvilket fjerner ethvert incitament til at lægge om til grøn energi.

Rekordlav kulpris og en CO2-pris i bund indebærer en uimodståelig fristelse for europæiske energiselskaber til at vende den påbegyndte omstilling fra sort til grøn energi og gå bagud. Efter fald gennem årtier steg kulforbruget i EU således på ny fra 2009, muliggjort af en vækst i importen på over 10 pct. i 2011 og yderligere 10 pct. i 2012. I f.eks. Storbritannien voksede kraftværkernes kulforbrug med 36 pct. i første halvår 2012, mens naturgasforbruget faldt med 33 pct. I Tyskland var stigningen i kulforbrug til elproduktion otte pct. i samme periode, og et elselskab som det store tyske RWE var i gang med at introducere nye kulfyrede værker med en kapacitet på over 5.000 MW.

Herhjemme er DONG Energy i en årrække gået målrettet efter at reducere kulforbruget og har i stedet bl.a. satset på europæisk naturgashandel. Den forretning er drastisk undergravet af høje gaspriser og faldende kulpriser og er en hovedforklaring på selskabets p.t. anstrengte økonomi.

Med Obamas velsignelse

Det grundlæggende dilemma forbundet med det pludselige produktionsboom for ’ukonventionel’ olie og gas – i dag i Nordamerika, i morgen måske i Europa – er, at der med ét er skabt basis for at forlænge den fossile æra med årtier, men dermed også skabt udsigt til markant øgede CO2-udledninger og risiko for opbremsning i investeringerne i grøn omstilling.

Antagelig vil markedet selv justere prisforholdene noget, men øget turbulens ses som et nyt undergravende vilkår for økonomien og den energipolitiske planlægning. Med den ny adgang til store fossile energireserver er der lagt op til kollision med det sparsomme CO2-udledningsbudget, menneskeheden har tilbage frem til 2050, hvis temperaturstigningen skal holdes i ave.

Præsident Obama understregede i sin State of the Union-tale tirsdag, at der nu skal sættes fokus på klimaet. Men samtidig velsignede han de store olieselskabers nye eventyr.

»Min regering vil fortsat skære ned på bureaukratiet og øge hastigheden af nye olie- og gastilladelser,« lovede præsidenten.

Morgendagens demonstration nær Det Hvide Hus mod Keystone XL-rørledningen er bekymrede borgeres forsøg på at sætte prop i det ny fossile eventyr, før det bliver et globalt mareridt.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jens Falkesgaard
    Jens Falkesgaard
  • Brugerbillede for Kirsten  Grube
    Kirsten Grube
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
  • Brugerbillede for John Fredsted
    John Fredsted
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Jette Abildgaard
    Jette Abildgaard
  • Brugerbillede for Per Torbensen
    Per Torbensen
  • Brugerbillede for Eva Kjeldsen
    Eva Kjeldsen
  • Brugerbillede for Simon Olmo Larsen
    Simon Olmo Larsen
  • Brugerbillede for Bjarke Hansen
    Bjarke Hansen
  • Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
    Niels-Holger Nielsen
Jens Falkesgaard, Kirsten Grube, Bill Atkins, John Fredsted, Peter Jensen, Jette Abildgaard, Per Torbensen, Eva Kjeldsen, Simon Olmo Larsen, Bjarke Hansen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jørgen Muldtofte
Jørgen Muldtofte

God oversigtsartikel. Minder unægteligt om Game over, folk med adgang til verdensklimaets maskinblok er nok ikke begavet med evnen til at sige stop.

mvh JMu

Brugerbillede for Nils Bøjden

Så hvordan skaffer vi energi endnu billigere?

10.000 mia EURO i forskningspenge til stabile, billige enerkilder Dette gælder så ikke vind, bølge og solenergi da de ikke kan betragte som stabile med mindre de tvinges igennem en eller anden form for batteri som kan garantere stabil energiforsyning.

Brugerbillede for soren majgaard
soren majgaard

Det koster enorme beløb at udvinde skifer olien. Den ligger dybt og den er ofte tør og porositeten er så dårlig, at den meget dyre vandrette boring må opgives efter 3 år i stedet for 20 - 30 år i sandsten. Derfor er det kun investorer med meget store skatteafskrivningsmuligheder der kan investere i disse fund. Skatteyderne er dermed dem der betaler. Så de investorer der falder for den hype der omgiver de voldsomme omkostninger, skal have en stor sum penge med hjemmefra, for de skal afskrive over skatten.
I stedet er det på tide at vi i Danmark investerer i at få thorium ned fra Grønland og bygge et par billige Thorium værker. De er sikre og ingen kan lave bomber af Thorium. Havde Iranerne gjort det ville man hae haft sikkerhed for at de ikke ville lave bomber. Men de valgte uran, og dermed andre landes mistænksomhed og Israels og USAs overbevisning om et kommende ragnarok.. Vindmølleenergi koster noget over en kr. / kw Atomkraft 3 øre/ kw. Pokker til forskel og selvforskyldt.

Jens Falkesgaard, Per Torbensen, Bill Atkins, Poul Erik Sørensen, odd bjertnes, Niels Jørgensen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Kjeldsen

Josh Fox har lavet denne meget oplysende dokumentar:

http://youtu.be/dZe1AeH0Qz8

- Jeg mener den kan fås via de fleste online-dvd-butikker. Med danske undertekster.

- Hvordan man i Danmark vil undgå at forurene drikkevandet og i øvrigt ødelægge økologi og fredede områder, det er for mig et stort spørgsmål.

Når man på den måde chokerer jorden og i grådighed vil presse olie ud af sten, så har man da spillet fallit på alle tænkelige områder.

Aktivister,- foren jer!

morten Hansen, Benjamin Bach, Olav Bo Hessellund, Aleksander Laursen, Michael Madsen, Jacob Jensen, Bill Atkins, Per Torbensen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Palle Jensen

Thorium er ikke et eller andet vidundermetal, der bare kan det hele. Der er aldrig blevet lavet et eneste kraftværk, der anvender thorium. Der står altså mange skrøner på nettet.
Med den viden der er til stede idag, lader det sig ikke gøre.

Man har brugt thorium som legeringsmateriale til wolframelektroder ved TIG-svejsning
indtil for nogle år siden. Det blev forbudt at bruge i EU pga. giftighed og kræftfremkaldende osv.

Det var bare en hilsen til Soren Majgaard.

soren majgaard, Lars Knudsen, Dennis Berg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Torbensen

Det kollektive selvmord i Nordamerika er begyndt og intet stopper det før vi går under som en bisætning i planetens historie som art.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Artiklen omhandlede "klima-delen" af historien.

Geo-politisk betyder det her, at USA i takt med sin større energiforsyning kan begynde at nedtrappe sine interesser i de olie-rige arabiske stater og disses stabilitet.

Så bliver det EU, der skal til at bekymre sig og løse mellemøstens problemer - det er faktisk ikke spor morsomt.

Brugerbillede for Henning Lögun
Henning Lögun

@Robert Kroll
"Så bliver det EU, der skal til at bekymre sig og løse mellemøstens problemer - det er faktisk ikke spor morsomt."

Nej! Vi skal selvfølgelig ufortrødent fortsætte en omstilling mod vedvarende energi. Hvis vi virkelig lagde vores kræfter i det projekt ville det på sigt også være vejen til økonomisk overlevelse...det MÅ blive vores generations "sætte en mand på månen" projekt hvis vi og de fleste andre arter på jorden skal ha' en chance.

Brugerbillede for odd bjertnes

Har hørt at spildevandsproduktionen af thorium-energi ret nok er ganske svimlende - med foreløbigt kendte metoder. Alligevel er der grund til at nævne det.

Brugerbillede for Henrik Darlie

Robert Kroll siger:

"Så bliver det EU, der skal til at bekymre sig og løse mellemøstens problemer - det er faktisk ikke spor morsomt."

Det er en vrangforestilling at usa eller eu kan løse mellemøstens problemer, og bekymringer er der nok af, også uden for mellemøsten.
Jeg kan ikke se hvad det skulle have med morskab at gøre.

Brugerbillede for Torben  Knudsen
Torben Knudsen

(med en bremse på den internationale grønne omstilling og en forværring af klimatruslen som prisen, der skal betales.)
Vi fortsætter vel med forskning og udvikling af CO2 begrænsende foranstaltninger?
Hvad vil en temperaturhævning på 5 grader betyde vil de nye felter forsvinde?
Vi bliver stadig ældre og ældre er det så smart?
Vi er jo gidsler for den nuværende olieindusri, der ikke blot er forankret i de olieproducerende lande, men i høj grad i industrien helt ud til forbrugeren.
Snart forfalder de stor paladser i mellemøsten og de hvide dragter skal udskiftes med kedeldragter og kameldriverudstyr og ulandshjæp skal doneres.

Brugerbillede for Eva Kjeldsen

JA. Vi elsker og er afhængige af elektronik.

Batterier, strøm, o.s.v , alt det en moboltelefon er opbygget af af hardware, selve produktionen, o.s.v. . Men der bliver brug for at omtænke alt det hvis kloden skal bestå. Der skal tænkes i og udvikles i
solceller og alle mulige slags alternative løsninger for strømforbrug og varmeforbrug. Så er der gasblussende i køkkenet, ja, alt bliver nødvendigvis nødt til at skulle laves om.
Ikke fra dag til dag, men nødvendigheden er tvingende.

Fremtidens arbejdspladser ligger i genbrug og bæredygtige energiformers fremstilling og udtænking.

Måske kunne mennesket også trænge til lidt mindre tekniske hjælpemidler og begynde at tænke i stedet.

Bare forslag.

Brugerbillede for soren majgaard
soren majgaard

Tak til Palle Jensen for din korrektion.
Ja, jeg havde læst, at japanerne havde lavet nogle små Thorium værker. .
At du belærer mig om, at Thorium er noget giftigt møg, forklarer vel allerbedst, hvorfor vi ikke har set noget til Thorium værker. Og du har dermed ret i, at der er en masse misinformation om Thorium. Men hvorfor og er fremtiden for thorium en and? Uran er heller ikke til at spøge med. Jeg gik i mine unge år i en demonstration mod et uran værk, for ikke at få et uran værk på Gyllingnæs, og har aldrig fortrudt den modstand.
.I 1980 foreslog jeg varmevekslere dybt ned i undergrunden til Helweg Petersen og Prof. Meyer, men det blev jo aldrig udviklet på universiteterne, for pludselig kom olien fra boringerne i Vesterhavet . Men der skal naturligvis forskning til og nye ideer og oliefolkene skal holde nallerne fra projektet, for ellers bliver der vel spændt ben for udviklingen af det projekt.
Med skiferolien i USA tror millioner af amerikanere, at bisonerne er kommet tilbage og man bare kan plaffe løs, for nu er det igen let at få mad på bordet. Men det er ikke et ta' selv bord. Det, de kommer til at betale ved pumpen, er ikke den pris, de kommer til at betale. De skal lige huske at lægge skattetilskuddet oveni.

Brugerbillede for Mads Christensen
Mads Christensen

Overskriften er forkert. Det er ikke skiferolie, som giver bølgeskvulp. Det er skifergassen.

JSN skriver, at ’gasprisen’ i Europa er flere gange højere end ’prisen i USA’, fordi man konkurrerer med Asien om bl.a. den russiske gas. Tjah, det er en lidt kort og delvis forkert udlægning. Det er forkert at tale om pris i ental, og det handler mere om Gazprom stædigt forsøger at holde fast i, at deres gaspris skal være indekseret med olieprisen, ligesom i ’de gode, gamle dage’.

Sagen er, at skifergas-boomet i USA har haft mange konsekvenser, både hjemme og ude; nogle af dem har vi allerede set (og Vestas har mærket dem i USA), andre har vi stadigvæk til gode. USA har fx skåret ned på importen af gas i form af LNG fra lande som Qatar, der i stedet omdirigerer deres specialbyggede tankskibe til Europa. Dette har presset ’spot-gasprisen i Europa' ned under den olie-indekserede gaspris, som Gazprom 'tilbyder'. Den udvikling har fået i hvert fald nogle af Gazprom’s kunder blandt de europæiske gasselskaber til at forlange genforhandling af betingelserne, og Gazprom har givet visse indrømmelser i retning af at sælge en del af gassen på spot-vilkår ved siden af de oliepris-indekserede mængder. Men det har ikke kunnet forhindre, at Gazprom’s markedsandel er faldet i et gasmarked, hvor det samlede gasforbrug i Europa er faldet 4 år i træk, 2008-12. Det bliver interessant at se, hvilken strategi Gazprom slår ind på: Det er kun et par år siden, at man tog Nordstream-røret ned gennem Østersøen for at komme udenom besværlige transitlande som Ukraine. Og man har tilsvarende store planer med Southstream henover Sortehavet for at komme gas fra (i første omgang) Azerbaijan via Tyrkiet til Sydøsteuropa og Italien i forkøbet. Sådanne store rørprojekter er hulens dyre, og Gazprom bliver nødt til at finde ud af om man vil prøve at holde samme på forretningen ved at kæmpe for fortsat høje priser eller ved at fastholde, eller evt. øge de afsatte mængder.

Brugerbillede for Benjamin Bach

»Vi kan gøre OPEC til ’NOPEC'

Hahahaha.... Sheikerne og kineserne triller rundt og slår sig på mavserne.

Sådan fuldstændig pragmatisk og naivt: USAs fokus på egne ressourcer kan reducere noget af al krigsførelsen, som velsagtens er den værste kilde til global opvarmning og ressourceforbrug/spild. Men jeg tror sgu ikke rigtig på det.. så længe man har en magtfuld våbenindustri, en patriotisk tumpe-befolkning og sindssygt dårlige medier, skal der nok være påskud for krig.

Projected total US spending on the Iraq war could cover all of the global investments in renewable power generation that are needed between now and 2030 in order to halt current warming trends. (A Climate of War, 2008)

Brugerbillede for John Mønterfod
John Mønterfod

Logikken svarer vel lidt til at glæde sig over at priserne på flybilletter igen bliver til at betale, dog uden at tage hensyn til at der ikke længere vil være en planet at lande det fine stykke isenkram på.

Brugerbillede for Thomas Meinert Larsen
Thomas Meinert Larsen

Skifergas udvinding er højst kontroversielt. Eftersom energivirksomheden TOTAL gennemfører prøveboringer i Danmark, så afholder Klimabevægelsen et debat arrangement 7. april under overskriften "Skifergas - Et CO2-venligt alternativ til kul eller videreførelse af problemet med fossile brændstoffer?". Mødet er åbent for alle. Læs mere på www.klimabevaegelsen.dk

Brugerbillede for Niels Christensen
Niels Christensen

Først lige en tak til Mads Christensen for de korrektion han har til JSN artikel. JSN har helt klart svært ved at skrive om de geopolitiske konsekvenser af 'GAS' eventyret i USA, og de fremtidige store gasforekomster i middelhavet, måske fordi de går imod JSN egne interesser ?
Her drejer det sig ikke om politisk korrekte ( mere eller velbegrundede) meninger om energipolitik men om realpolitik de næste 10-20 år.
Og her kan EU ( og Danmark) blive den helt store taber. EU's energi politiske satsning
rummer nogle forudsætninger, der lige nu ser ud til at blive om ikke undergravet, så svækket alvorligt. Hvis en af forudsætningerne, den om kraftig stigende energi priser ikke kommer til at holde helt stik vil EU i en periode stå med røven i vandskorpen.
Og udviklingen vil være med til at skade EU's konkurence evne, en konkurence evne der i forvejen er svækket. Det kan vel være ( måske/måske ikke) at EU har ret på 50 års sigt, men hvis man ingen politik har for mellemtiden, så er man i store problemer.

Brugerbillede for Mads Christensen
Mads Christensen

Selvtak Niels.

Ja, det kan undre, at ingen - ihvertfald her på siden - kan se, at udsigten til lavere gaspriser i Europa og evt. egen skifergasproduktion kunne få polakkerne til at forlade deres bastioner vedr. EU's politik vedr. kul og CO2-kvoter, fordi de først og fremmest tænker på at beskytte deres egen kulproduktion (EU's største). Kul står for knap 60% af Polens samlede bruttoenergiforbrug (på ca. 100 Mtoe) eller næsten 4 gange så meget som kul-andelen i EU27. Til gengæld er naturgassens andel knap 15% i Polen, mod 24-25% for EU27 som helhed.

Man skal heller ikke overse, at skifergas kunne at være den mest sikre (eneste?) vej til at få russerne ned i et mere moderat stemmeleje. Det fremgik af et Platts-telegram igår, at den russiske bank VTB antager, at Gazprom stod for 12 af de 16 bcm (milliarder kubikmeter) gas, som EU's gasimport faldt med i 2012.

Norge derimod har øget sin gaseksport, fordi den dominerende producent Statoil har forstået behovet for fleksibilitet i leveringsvilkårene, selvom guderne skal vide, at det selskab og deres partnere også slæber rundt på store investeringer til produktion, behandling og rørtransport af gas til kunderne i Europa.

Jonathan Stern og Howard Rogers fra Oxford Institute of Energy Studies skrev for en uge siden et meget interessant papir http://www.oxfordenergy.org/2013/02/the-transition-to-hub-based-pricing-... . Stern/Rogers tilbageviser et papir fra Gazprom Export's 'cheføkonom' Sergei Komlev, som havde forsøgt at argumentere for, at en fortsættelse af olie-prisindekserede gaspriser ikke bare ville være i producenternes interesse, men også kundernes ditto.

Der er indtil flere 'perler' i Stern/Rogers-papiret: Her er en af dem: "It is absolutely true that producers need to decide whether the price they will receive for producing and exporting their commodity will result in a profit which they believe reflects the value of their resource. What is not true is that producers should be guaranteed a return on their investment; in a market nobody is guaranteed a profit on their investment, they need to make judgments and take risks. If gas producers judge that the price they expect to receive for their product will be insufficient to provide adequate returns, then they should not invest in new gas production and transportation. This is their right, and depends on their view of future market circumstances. But Komlev does not wish to accept that business investment decisions implicitly involve considerations of risk versus reward. He believes that '...gas producers need protection now, more than ever, in order to maintain their investment programs. This protection can only come from oil-indexation.'"

Gad vide om det citat ikke også kunne give folk med hang til aftaler om garanti for høje afregningspriser fra havvindmølleparker noget at tænke over...