Læsetid: 7 min.

Autoriteten sidder i kasketten

Fra panserbasse til barhovedet strømer. Siden enhedspolitiets indførelse i 1938 er politiets hovedbeklædning blevet mindre og mindre, og i dag går patruljerende betjente ofte barhovedet på gaden. Stik imod befolkningens ønske fremstår autoriteterne ofte mindre autoritære
De to tidligere pensionerede betjente Einar Petersen (th.) og Kristian Rosborg mener, at politiet ville fremstå med langt større autoritetet, hvis de overholdt reglementet om at være iført hovedbeklædning, når de patruljerer.

De to tidligere pensionerede betjente Einar Petersen (th.) og Kristian Rosborg mener, at politiet ville fremstå med langt større autoritetet, hvis de overholdt reglementet om at være iført hovedbeklædning, når de patruljerer.

Tine Sletting

30. marts 2013

Tilliden til og respekten for autoriteter er i fald. Vi flytter os ikke, når politiet beder os om det, vi klager over vores bøder, og det er efterhånden accepteret at fortælle en P-vagt eller en billetkontrollør, hvad vedkommende kan gøre med den bøde, han lige har skrevet.

Den tidligere betjent Einar Petersen ryster på hovedet. Han mener, at en stor del af politiets autoritet består i, at de er korrekt uniformerede, når de bevæger sig ud i gadebilledet. Derfor forarger det ham også at se sine kolleger patruljere barhovedet, fortæller han, da Information møder ham og hans ligeledes pensionerede kollega, Kristian Rosborg, mellem gamle kartoteker og håndskrevne opgørelser over betjente i et mødelokale på Politimuseet i København

Einar Petersen startede selv ved Frederiksberg Politi i 1964 og har gjort tjeneste forskellige steder på Frederiksberg og i København, inden han i 2006 gik på pension.

Kristian Rosborg blev ansat ved Københavns Politi i 1967 og har været ansat der næsten hele sin karriere, indtil han i november 2012 gik på pension.

»Jeg har selv rendt på gaden helt op til min pension, og jeg har altid haft min hue på. Altid,« siger Kristian Rosborg og fortæller, at hans kolleger efter hans mening ville fremstå med langt større autoritet, hvis de altid bar hovedbeklædning udendørs.

Og netop politiet har haft problemer med faldende autoritetstro. Inden politireformen fra 2007 blev formuleret, nedsatte Justitsministeriet i 2003 et udvalg, der skulle se på politiets udfordringer. I udvalgets visionsrapport lød det, at »holdningsændringer i forhold til befolkningens normer og moralbegreber må på en række områder forventes at udfordre politiets arbejdsvilkår i de kommende år. For eksempel oplever politiet, at svækket autoritetstro fører til flere konfrontationer og mere optrappede konflikter, og at det bliver mere og mere udbredt – også blandt ’almindelige mennesker’ – at udfordre politiets autoritet og for eksempel nægte at efterkomme henstillinger fra politiet om at fjerne sig fra et ulykkes- eller gerningssted.«

En manglende autoritetstro, der ifølge de to tidligere betjente også afspejles i, at politiet fremstår mindre autoritære, når de patruljerer på gaden. For selv om der stadig står i politiets uniformsreglement, at »hovedbeklædning i form af kasket, patruljehue eller vinterhue skal bæres af uniformerede polititjenestemænd under udendørs tjeneste,« så ser man, som Einar Petersen og Kristian Rosborg bemærker, ofte, at politiet går barhovedet på gaden.

Det er også en problematik, Carsten Andersen, kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet, kender til.

»Det er slet ikke ualmindeligt, at man ser politifolk, som ikke efterlever reglerne om, at når man går på gaden, så skal man have hue på. Jeg kan ikke sige dig, hvorfor man tager den af. Måske fordi den er upraktisk. Men på den anden side, så er der også mange situationer, hvor den er praktisk. Dels fordi politiet er nemmere at se for borgerne, dels fordi det er nemmere for politifolkene at se hinanden. Inden for kort tid kommer der nyt uniformsreglement, men om det punkt bliver ændret, ved jeg ikke,« siger han.

Statens tyende

Ud over hovedbeklædningen har der ikke været mange ændringer ved politiets uniformer siden politireformen i 1938, hvor det statslige enhedspoliti blev indført. Før 1938 havde de enkelte kommuner ansvaret for deres eget politi, og uniformerne var derfor også forskellige fra kommune til kommune. I Københavns Kommune var det for eksempel de såkaldte ’panserbasser’, der altid patruljerede iført stor sort frakke og stålhjelm.

Siden panserbassens tid er politiets daglige hovedbeklædning blevet mindre og mindre. Med enhedspolitiets indførelse i 1938 blev politihjelmen afskaffet, og uniformshuen, der var hvid om sommeren og sort om vinteren, indført. Da Einar Petersen og Kristian Rosborg startede deres tjeneste, fik de udleveret netop uniformshuen sammen med en skråhue. I 1995 blev skråhuen dog udskiftet med en mere almindelig kasket, og i dag ser man altså ofte betjente, der patruljerer uden toppen af uniformen.

Den udvikling kan ifølge idéhistoriker og professor i filosofi ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt tolkes som et tegn på, at autoriteterne i højere grad prøver at møde os i øjenhøjde.

»Det handler i princippet om, hvordan autoriteter skal og absolut ikke skal fremstå. Fra at panserbassens hjelm skulle kunne tåle slag, så har man i dag taget den af for at vise, at det er et ligeværdigt forhold, vi står i. Det er new public management, men det betyder også, at det ikke længere er staten, du står over for, men bare ’Peter’. Lige så snart en betjent tager kasketten af og går barhovedet, tager han et skridt imod at blive et individ frem for en repræsentant for staten,« siger Lars-Henrik Schmidt og peger på, at formålet med en uniform er at vise, hvad man repræsenterer, og her har netop politiets uniform en særlig betydning.

»Ordenspolitiet er statens tyende, og derfor skal de alle sammen se ens ud. Det er også derfor, man ikke må slå på politiet, for hvis du slår på politiet, så slår du ikke bare på ham, der står over for dig, men på staten, og staten har voldsmonopol. Det er noget andet, end hvis du giver en kammerat en kæberasler på en bar,« siger han.

Men det er ikke kun Einar Petersen og Kristian Rosborg, der savner at se politiet fremstå mere autoritære i gadebilledet.

For nylig viste den omfattende værdiundersøgelse European Values Study ifølge Kristeligt Dagblad, at Danmark er det land i Europa, hvor der er sket den største stigning i folk, der ønsker en større respekt for autoriteter. Her er andelen steget fra 38 procent i 1999 til 63 procent i 2008. I avisen udlagde professor i europæisk historie på CBS, Uffe Østergaard, det som et resultat af, at vi i Danmark er gået et skridt længere i retning af at mistænkeliggøre autoriteterne.

»Jeg mener, det skyldes en kombination af Grundtvig og 1968,« sagde Uffe Østergaard til Kristeligt Dagblad.

Ifølge Lars-Henrik Schmidt er en af konsekvenserne af, at politiet forsøger at møde os i øjenhøjde, at alt kan diskuteres, fordi man føler, at man står over for et andet menneske og ikke over for staten.

»Hele klagesystemet er jo gået amok, fordi folk ikke tager det, de står over for, for gode varer. Så skal man oplyses om appelmuligheder og alt sådan noget. Det er jo en god ting, men jeg er da sikker på, at ældre betjente godt kan længes tilbage til dengang, hvor de var tydelige i gadebilledet og i højere grad blev betragtet som autoriteter,« siger han og peger på, at det er ikke bare er en udvikling hos politiet, men også hos mange andre autoriteter, som forsøger at møde befolkningen i øjenhøjde.

»Det fortæller et stykke socialhistorie, og en god måde at se det er ved at observere, hvordan ordensmagten repræsenterer sig,« siger han.

En fremmed magt

Ifølge filosoffen Arno Victor Nielsen er der dog også tydelige tegn på, at politiet bevæger sig i den modsatte retning.

»At de forsøger at nærme sig befolkningen, modsiges jo af, at de i stigende grad går rundt i sådan nogle kampuniformer, som på ingen måde minder om noget civilt. Samtidig er de blevet bevæbnede, hvad de for eksempel ikke var, da jeg var barn. Så når de tager kasketterne af, så tror jeg bare, at det er, fordi de er upraktiske, når der skal kæmpes. Man ser jo heller ikke politiet gå rundt og hilse på borgerne, ligesom man gjorde i gamle dage. Så jeg mener i stigende grad, at vi i dag kan se politiet som en fremmed magt, og det mener jeg også, vi kan se afspejlet i deres tøj,« siger han.

Efter at have været i politiet i en lille menneskealder, peger både Einar Petersen og Kristian Rosborg på, at faldet i vores tillid til autoriteter startede med 68-generationen, hvor samfundet generelt begyndte at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter i højere grad end tidligere. En positiv udvikling, selv om »det da var nemmere i gamle dage,« som Kristian Rosborg grinende fortæller.

Arno Victor Nielsen er enig i, at det er en positiv udvikling, at vi i højere grad sætter spørgsmålstegn ved autoriteterne, men han mener ikke, at vi er særligt gode til at leve op til det ansvar, der ligger i en individualiseringsproces.

»I 1980’erne og 1990’erne kunne sociologerne jo forklare alt ved at sige, at vi er blevet individualiserede, men hvor meget forklarer det egentlig? Det er jo fint, at vi ikke bare er et nummer i en anonym masse. Men det er jo ikke sådan, at folk har påtaget sig ansvaret med at forstå, hvad det er for et system, de er en del af. Vi er i stedet blevet kværulerende, klientgjorte og krævende og sidder og studerer vores rettigheder i stedet at tage ansvar selv,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

'Stik imod befolkningens ønske fremstår autoriteterne ofte mindre autoritære'?

I bredere sammenhæng:

“[De vil] få folk til at elske deres trældom og producere diktatur uden tårer, en form for smertefri koncentrationslejr for hele samfund, så at folk vil få frataget deres frihedsrettigheder, men de vil snarere nyde dette fordi de vil være distraherede fra ethvert ønske om oprør gennem propaganda og hjernevask....Og dette synes at være den endelige sidste revolution”
- Aldous Huxleys forudsigelse om fremtiden, 1961

uffe hellum, Martin Hansen , Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Lasse Kold, lars abildgaard, n n, Karsten Aaen, Jette Abildgaard, Jesper Wendt og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

@ En dansk forfatter sagde, at ungdommen bliver fremtidens bødler.

I stedet for ungdomsdemonstrationer foran Christiansborg, som et resultat af voldsomt indigneret krænket retsbevidsthed, bliver ungdomsdemonstrationerne noget i stil med bannere såsom; 'Åbn import for Ipad igen'. 'Vi vil have flere Apps', 'Genåbn Tivoli', 'Flere Cult-piger i KBH', etc.

Det siges, at den første bølge var den neurotiske generation, herefter den narcissistiske med boomer-generationen, så borderline. Den næste almene generations karakter bliver den psykopatiske.

Martin Hansen , Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og n n anbefalede denne kommentar

Autoritet har da ikke noget med tøjet at gøre.

Ægte autoritet er noget , som man gør sig fortjent til og opnår , hvis man gennem sin adfærd skaber berettiget tillid og respekt hos andre .

uffe hellum, Martin Madsen, Michael Madsen, Jette Abildgaard, Jesper Wendt, Anders Feder, Rune Petersen, lars abildgaard og n n anbefalede denne kommentar

Der synes at være ligefrem proportionalitet mellem hovedbeklædningens størrelse og respekten for loven og borgerne.

Jo mindre hat, jo mindre respekt.

"For nylig viste den omfattende værdiundersøgelse European Values Study ifølge Kristeligt Dagblad, at Danmark er det land i Europa, hvor der er sket den største stigning i folk, der ønsker en større respekt for autoriteter. Her er andelen steget fra 38 procent i 1999 til 63 procent i 2008."

Det er vist en meget borgerlig fejlslutning at konkludere derudfra at folk så ønsker mere autoritære autoriteter.

Respekt er noget man optjener ved hårdt og retfærdigt arbejde - ikke ved tvang og iklædning af overdimensionerede kasketter.

uffe hellum, Michael Madsen, Rasmus Kongshøj og n n anbefalede denne kommentar

Når man ser hvor mange overgreb der foretages af politiet hver dag, er det vel meget naturligt at borgeren stiller spørgsmål ved politiets legitimitet.

Antallet af klage sager vokser. Og det skyldes ikke kun at borgerne er mindre tolerante.

Frygt og respekt, bliver typisk forvekslet.

uffe hellum, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen, Niels Jørgensen, n n og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Felix Zelda Xavier

Så bare betjentene husker at få kasketten på, så spiller det en mindre rolle for autorieteten, at de er iført shorts og t-shirt?

Ja, jeg ved ikke om det er i hele landet, men i København ser man betjente i dette strandkostume, og det er vel og mærke ikke civilbetjente. Der står nemlig trykt politi på t-shirten.

Anders Kristensen

Autoritet, som med skønhed, kommer inde fra... Hmmm... Knippelsuppe og lignende menuer gør måske en forskel... ?

»Hele klagesystemet er jo gået amok, fordi folk ikke tager det, de står over for, for gode varer."

Det KUNNE jo skyldes, at "varerne" efter folks erfaring ikke længere er, hvad de burde være!?
Det er så absolut ikke kun mht. politiet.

Jeg kender faktisk også flere politifolk, heriblandt et par særdeles erfarne, som endog i høj grad er blevet kritiske overfor tingenes udvikling både indenfor og udenfor korpset.
Det er oftest UNDER kasketten at problemerne findes. Både i bogstavelig og overført betydning.

uffe hellum, Anders Krog, Martin Hansen , Niels Mosbak, Anne Eriksen, Jette Abildgaard, Janus Agerbo, n n og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Problemet i lille Danmark er vel paa nuvaerende tidspunkt, at de vaerste forbrydelser i landet, netop bliver begaaet af de mennesker der burde udvise autoritet og, som man automatisk burde kunne respektere, men absolut ikke laengere kan.... hatte og uniformer hjaelper intet, for desvaerre representerer disse individder intet andet end det de reelt er - nemlig - rakkerpak!!

Niels Jørgensen

Enig Søren! Temmeligt trist og også lidt meinhofsk unuanceret indlæg.

Autoritetsudøvelse har heller ikke i Danmark historisk set noget med respekt for den udøvende person at gøre. For to-tre generationer siden tror jeg ikke, at folk respekterede en politimand for hans gerninger - de var nok mere bange for ham fordi han var strømer og det var de ikke.
Billedet af den solide panserbasse, som holder ro i landsbyen, eller den elegante betjent som hjælper andefamilien (uden andrik, meget kontemporært) over vejen er et udtryk for socioromantik.

Og at frygt indgyder autoritet er et faktum i det meste af verden. Prøv at tage til f.eks. Rusland eller Ukraine, hvor almindelige borgere ikke skal have noget klinket hos de fire politifolk, som holder parkeret i en gammel Lada ved de store lyskryds inde i byerne. Og dét drejer sig ikke om respekt, det drejer sig om at politibetjenten - med eller uden lovlig hjemmel - i situationen og langt op i retsudøvelsen har magten over borgeren.

Store hatte og respekt/frygt/autoritet 1:
Sådan ER det bare. Tag blot ind på Amalienborg Slotsplads og se de store hatte, som pryder garderne dér.

Store hatte og respekt/frygt/autoritet 2:
Eller se eksempel fra Ukraine her: http://assets.nydailynews.com/polopoly_fs/1.1095082.1339621286!/img/http...
Bemærk at det dog ikke er hatten til højre i billedet, som aftvinger respekt, frygt eller autoritet.

I Utopia er der ikke behov for politi, idet befolkningen udviser respekt for loven - mao. overholden loven.
I Nonutopia er der behov for politi, fordi befolkningen bryder loven, som dermed har brug for håndhævelse. Hvis befolkningen ikke respekterer loven, respekterer den heller ikke lovens håndhæver. Men den kan være bange for håndhæveren, fordi hun/han har adgang til repressalier.
Eksempel: ingen (normale) borgere kunne finde på at køre 150 km/t forbi en politibil på motorvejen. Men når der ikke kører en politibil med 130 km/t på motorvejen, så er det intet problem med de 150 km/t, for så er der ingen repressalier i farvandet.
Eksempel: Det opfattes af mange ikke som et juridisk, moralsk eller praktisk problem på cykel at svinge til højre for rødt eller at køre mod færdselsretningen i gåfeltet. Men når politiet af uvisse årsager udøver sin magt på dette område og antaster pæne mennesker for sådanne forseelser, så kan cyklisterne med ét godt huske, hvad færdselsloven siger om samfærdsel i lysregulerede trafikkryds.

Niels Engelsted

Det er fuldstændigt rigtigt, at autoriteten sidder i kasketten. Den der har fået kasketten på giver vi danskere den respekt, der hører til embedet, Dette er en stærk og demokratisk ting.

Til gengæld, og det er noget, man ofte ikke forstår i udlandet, kan kasketten sagtens være usynlig. Borgmesteren kan klæde sig som borgmesteren i Strudsen Rasmus og behøver ikke som i mange andre lande være iklædt fjerprydning, mavebælte og sporer for at opretholde respekten. Det er igen udtryk for styrken i vores demokrati.

Det skulle undre mig meget, om dette ikke også gjaldt politiet, når de patruljerer uden kasket.

Det varer nu næppe ved hvis de fortsætter ned af den vej, de har lagt for dagen, den seneste tid.

Offentlige ydmygelser på åben gade af bander etc. Man kan mene hvad man vil, men det hører ikke hjemme i en retsstat.

De skal nok have deres ryg fri juridisk, men det bliver det ikke bedre af.

Det kunne også være andre autoriteter end politiet, som danskerne tænkte på:
Lærerne, f.eks. At være en autoritet er også at være ekspert. Men dem kan hverken Fogh, Løkke eller Thorning lide.

Morten Kjeldgaard

God pointe, Anders.

Nedbrydningen af respekten for lærere, professionelle og eksperter er aktivt fodret af Christiansborgpolitikere, der som oftest aldrig selv har fuldført en uddannelse, eller haft et regulært arbejde blandt borgerne, og som derfor har et behov for at hævde deres autoritet ved at nedbryde den traditionelle respekt for folk der arbejder for det offentlige på forskellige niveauer.

Martin Madsen

De gav ham knippel, skilt og stjerne, synd de glemte en hjerne!
Polititet udøver ultimativ magt over borgerne i landet. De kan faktisk skyde og dræbe, på et til tider temmelig tyndt grundlag. Er det reglerne eller menneskerne i uniformerne det er galt med?
Jeg mener at man skal opgradere politiet på flere måder:
1. Gøre jobbet så løn og tidsmæssigt attraktivt at det vil tiltrække en bredere del af befolkningen.
2. Flytte værnepligten fra militær til politi, igen for at få en bredere del af befolkningen ind i korpset, om ikke andet så for en periode.
Argumentet for værnepligten fik jeg fra en oberst, som sagde at med en værnepligtig hær kan man ikke lave statskup, eller bruge den (hæren) mod befolkningen. Det samme argument kunne så bruges på et værnepligtigt politi.

Jette Abildgaard

Søren Hansen og Niels Jørgensen,

Meinhof godt nok Niels....det maa jeg nok sige ;) Jeg vil kvittere Jer begge med en sammenligning af Jer begge med disse to: http://www.youtube.com/watch?v=mb3qKcY3P-Q - andet kan ikke daekke....maaske med undtagelse af hvis I er ansat hos politiet et sted i det Jyske...

Det med autoritet og respekt.....det er jo netop, som mange her naevner, ikke udelukkende politiet, men i Danmark hvis desvaerre hele ''systemet'' - ikke?

''Man'' saetter uskyldige i futtog - i frostvejr - i timevis...

Man deporterer Skandinaver, romaer, Europaere og alt andet godtfolk...

Man ''kommer til'' at fejlberegne 300.000 Danskeres folkepension saa de bliver snydt......godt nok ''kun'' for 700 millioner om aaret, men det er selvfoelgelig ''bare en fejl'' - (godt nok indroemmet - og altsaa en bevidst ''fejl'')

Man laver omvendt social bedrageri i stakkevis....ganske enkelt for at stjaele fra Danskerne....ved en ''fejl'' selvfoelgelig......

Man klargoer Europaeres ''selvmord'' i stimevis....ved en ''fejl selvfoelgelig'''

Og...saa er der lige det der med at vaere ''foregangsland'' for oedelaeggelsen af livet for 500.000 Europaere aarligt, men det er helt sikkert ogsaa bare en ''fejl''....

Man fjerner boern fra deres plejefamilier ved at sende salatfade, politibiler og 8 - 12 offentligt ansatte, politi og hunde for - med vold - at fjerne ET barn som sidder helt stille i en stol......og, dette var vist ikke engang bare en ''fejl'' men almindeligt brugt.....for at oedelaegge selvfoelgelig...

Der er gennem de seneste 10 - 15 aar sket en del ''fejl'' blandt baade de med og de uden hat i lille Danmark.....

Jeg kunne blive ved at komme med eksempler, men vil noejes med - igen - at sige, at et land der oedelaegger og draeber sine egne, - det er et land uden nogen form for vaerdi og, hvor i alverden skal respekten for uniformer og/eller hatte komme fra?

Den er vaek Danmark....helt og aldeles forsvundet.....og selv Podge & Rodge ville roedme og, hvis de forsoegte at lave en satirisk udsendelse over ovenstaaende Danske ''fejl'' da er jeg alvorligt bange for, de ville blive bort-censureret!!!

God dag i ''verdens lykkeligste land''

Morten Dreyer

Problemet er vel egentligt manglende konsekvens, når f.ex. En politimand giver en besked.

Hvis man accepterer, at en lovlig order fra en betjent om at flytte sig fra et sted, mere opfattes som et oplæg til en nærmere drøftelse, så skrider respekten.

Morten Dreyer

Problemet er vel egentligt manglende konsekvens, når f.ex. En politimand giver en besked.

Hvis man accepterer, at en lovlig order fra en betjent om at flytte sig fra et sted, mere opfattes som et oplæg til en nærmere drøftelse, så skrider respekten.

Morten Dreyer: Som folketingskandidat for Dansk Folkeparti drøfter du vel jævnligt holdninger med borgerne? Oplever du at du mister respekten for borgerne af den grund?

Eller også er problemet, at folk i tiltagende grad bliver trætte af syndfloden af ordrer, påbud, forbud og krav fra lovgivernes aldrig hvilende mølle, hvilket gælder både sagesløse borgere og betjente!?

Morten Dreyer

Hej Nic
Nej, jeg taber ikke respekten for mennesker som kan optræde rationelt.
Som Folketingskandidat har jeg kun mine argumenter som middel for at skabe respekt og dermed ændre ting.

En politimand har fået et ret til at optræde på offentlighedens vegne, når det kræves.
Ja selv at udøve vold, hvis situationen måtte kræve det. Men naturligvis afpasset omstændighederne.

Du har ret i, at desto flere påbud der udstedes, des mere udvandes autoriteten.

Morten Dreyer:

"Nej, jeg taber ikke respekten for mennesker som kan optræde rationelt."

Jamen, så må løsningen jo være at ansætte nogle rationelle betjente! Det er vist kun sadister der kan se nødvendigheden af at blande vold ind i den sag.