Læsetid: 8 min.

Engang var han en vestlig helt i cowboybukser

Viktor Orbán blev symbolet på demokrati i Ungarn, da han efter Sovjetunionens fald talte for frihed. I dag er han ved at lamme demokratiet indefra fra sin position som premierminister. Orbán er et slag i ansigtet på selve ideen om demokrati, men hvem er EU’s nye problembarn egentligt?
Holder fast. Viktor Orbán har en gang prøvet at miste magten ved et demokratisk valg. Og det har han tilsyneladende ikke tænkt sig at risikere igen. Derfor bliver hans forfatningsændringer af udvidede beføjelser nu presset gennem parlamentet, lyder vurderingen.

Yves Herman

23. marts 2013

Året er 1989. Sovjetunionen er brudt sammen, og 200.000 mennesker er søgt mod Heltenes Plads i Budapest. Her afholdes mindehøjtideligheden for Imre Nagy og hundredvis andre revolutionære, der blev henrettet af kommunisterne. Én af dem, der er mødt op for at overvære højtideligheden, er Judit Horváth. Hun er født og opvokset i Ungarn, og i dag er hun lektor ved Afdelingen for Østeuropastudier ved Aarhus Universitet. Hun beskriver stemningen i 1989 som ’euforisk’ og fortæller, hvordan den eskalerede, da en ung mand rejste sig og tog ordet.

»Han talte for demokrati og frie valg og om, at vi aldrig igen måtte lade nogen tage vores frihed fra os,« fortæller Judit Horváth.

Den unge mand var Viktor Orbán. Medstifter af det kun ét år gamle parti Fidesz – alliancen af unge demokrater – et liberalt og antikommunistisk parti, der talte for en minimalstat og gik ind for vestlige værdier. Partiet havde en aldersgrænse på 35 år, Orbán gik i cowboybukser og identificerede sig med en ny vestligt orienteret ungdom.

»Ligesom alle andre på pladsen, sympatiserede jeg med ham og troede på hans ord om demokrati,« siger Judit Horváth.

»Men lytter jeg til talen igen i dag, kan jeg godt høre, at den rummer meget af den nationalisme, som han i dag står for. Det hørte jeg ikke dengang i 1989 på Heltenes Plads. Der hørte vi nok lidt det, vi ville.«

Året efter i 1990 blev Orbán ved det første frie valg valgt ind i det postkommunistiske parlament. Han var manden, der skulle opbygge et ungarsk demokrati. I 1993 vendte han hjem fra en tur til USA, glatbarberet, korthåret og klædt som den perfekte yuppie.

Jeansene var skiftet ud med jakkesæt, parat til at være formand for Fidesz, som han førte i en stadig mere nationalkonservativ retning. Som 35-årig blev han i 1998 Europas hidtil yngste regeringsleder. Hans første periode som premiereminister varede indtil 2002, hvor han tabte knebent til socialistpartiet MSZP.

Ekspeditionskontoret

Året er 2013, og det er afstemningsdag i det ungarske parlament. Skal det være forbudt at sove på gaden? Skal en familie defineres som et ægteskab mellem mand og kvinde? Skal studerende, der har modtaget støtte fra staten, tvinges til at blive i Ungarn? Det er nogle af de spørgsmål, der skal stemmes om. Forslagene er fremsat af Ungarns magtfulde regeringsparti Fidesz. Et parti, der ledes af premiereminister Viktor Orbán, hvis parti fik over halvdelen af stemmerne ved sidste valg. Oppositionen er blevet hjemme, og deres sæder i parlamentet står tomme. De har ikke noget at skulle have sagt, for sammen med det kristne koalitionspartiet KDNP har Fidesz to trejdedeles flertal i parlamentet. Regeringen kan gennemtrumfe lige, hvad den har lyst til. Og oppositionen kan blot se til.

På en plads nær parlamentet demonstrerer en gruppe ungarere mod de lovændringerne, parlamentet er i gang med at stemme for. De ved, at de ikke kan ændre noget, men de er mødt frem, for det er bedre end at blive hjemme. Derfor er demonstrationen ikke kun et opråb mod regeringen, men ikke mindst et opråb til den opposition, som bare resignerer.

Imens stemmes der i parlamentet, hvor 265 stemmer for Viktor Orbáns seneste lovpakke. En pakke, der indskrænker præsidentens og forfatningsdomstolens magt betydeligt.

Siden Viktor Orbán i 2010 ved et jordskredsvalg blev premierminister for anden gang, har han gennemført en lang række kontroversielle lovændringer, der har fået EU, USA og borgerrettighedsgrupper til at true med sanktioner. Orbán har beordret de mest radikale samfundsændringer i Ungarn siden kommunisttiden. Den overvældende valgsejr fejrede han med en revision af grundloven, som ifølge Orbán selv var »tømmermænd fra det kommunistiske styre«.

I Ungarn skal grundlovsændringer ikke ud til folkeaftemning, men kan vedtages med to tredjedeles flertal i parlamentet. Det har han, hvilket gør parlamentet til et slags ekspeditionskontor, der vedtager regeringens politik på samlebånd. De første måneder af Orbáns anden regeringsperiode gennemførte han op til 150 forslag om måneden. De fleste symbolske, men de værste undergravende for demokratiet mener Søren Riishøj, lektor i statskundskab fra Syddansk Universitet og ekspert i Østeuropa.

»Viktor Orbán er i færd med at centralisere magten og skabe mere stat. Paradoksalt nok var det hans kamp mod centralisering og minimalstat, der for 20 år siden satte ham på det politiske verdenskort.«

Løftebryderen

Med over 50 procent af stemmerne blev Viktor Orbán for anden gang premierminister i 2010. Socialisterne havde ikke magtet at regere under krisen, og Ungarn måtte i 2008 reddes fra statsbankerot af IMF. Som nyvalgt regeringsleder påtager man sig ansvaret for forgængerens beslutninger, men ikke Orbán. Han prøvede at retsforfølge socialisterne for at have opbygget en statsgæld på 80 procent af BNP. En statsgæld, der var vokset voldsomt under socialisterne, som under opsvinget blandt andet indførte en 13. månedsløn for alle pensionister og 50 procent lønforhøjelse i den offentlige sektor. Orbáns valgløfter om tusindvis af nye arbejdspladser, en sikker håndtering af den økonomiske krise og et opgør med korruption var det befolkningen efterspurgte – og Fidesz stormede ind i parlamentet.

Men Orbán holdt ikke sine valgløfter. I stedet gik han i gang med at konsolidere sin magt og tilsidesætte det demokrati, han som ung havde været symbolet på. Først med en ny grundlov på 45 sider og 15 siders tilføjelser, som ifølge Søren Riishøj mest af alt kan karakteriseres som et partiprogram for Fidesz. Dernæst med en omfattende personaleudskiftning.

»Ungarn er ikke demokratisk, men det er endnu ikke et diktatur. Det er et autokratisk regime. De demokratiske institutioner er til stede, men Orbán har lavet en personaleudskiftning, der minder om udrensning, som betyder, at hans støtter sidder på alle tunge poster«, siger Søren Riishøj. Orbán udnævner nye dommere, udstrækker deres embedsperiode til længe efter næste valg og har udnævnt sin tidligere finansminister til ny nationalbankdirektør, selv om EU-traktaten siger, at nationalbankerne skal være uafhængige. Det demokrati, Orbán engang kæmpede for, er han nu ved at undergrave. Kravet om minimalstat er droppet til fordel for en maksimalstat med Fideszstøtter i alle kroge. Selv inden for kulturlivet og uddannelsesområdet er der Fideszstøtter på alle rektorposter og 90 procent af pensum fastlægges af regeringen.

Svinestregerne

Viktor Orbán har prøvet at miste magten, og »han har ikke tænkt sig at miste den igen, som da han tabte valget i 2002« siger Judit Horváth om, hvorfor premierministeren er i gang med at cementere sin magt som »enehersker«. Én af de institutioner, der har stået i vejen for ham er forfatningsdomstolen. Det er nemlig dens rolle at holde den til hver tid siddende regering i ørerne ved at sikre, at lovindgreb er i overensstemmelse med landets grundlov. Men med sit mandat til at ændre grundloven har det lykkedes ham at svække forfatningsdomstolen betydeligt.

Den fjerde statsmagt har han også fået kontrol over med en opsigtsvækkende medielov. Forud for medieloven lå et arbejde fra en kommission, hvis medlemmer alle var udpeget af Fidesz-partiet. Medlemmerne fik magt til at idømme medier bødestraffe og til helt at lukke dem, de ikke så grund til at beholde. I dag er der kun ganske få uafhængige medier tilbage i Ungarn. Samtidig indførte regeringen en ny valglov, som gør det svært for nye partier at stille op.

Derudover har han ifølge Søren Riishøj indført en lang række lovændringer, som tilsidesætter menneskerettighederne og cementerer regeringens nationalkonservative ideologi. En familie defineres nu helt snævert som ægteskabet mellem mand og kvinde, hjemløse kan få bøder for at sove på gaden og studerende, der har modtaget støtte fra staten under deres uddannelse tvinges til at blive i Ungarn. I 2011 havde Ungarn 362 registrerede og statsanerkendte kirke- og trossamfund. I dag er antallet reduceret til 14. Store verdensreligioner som islam, buddhisme og hinduisme er ikke længere anerkendt.

Problembarnet

Viktor Orbán er blevet et problem for EU. Officielt står han inde for unionsfællesskabet og dets værdier, men reelt modarbejder han de tanker, unionen er baseret på.

EU og resten af den demokratiske verden protesterer og truer med sanktioner, hver gang det ungarske parlament vedtager endnu en demokratistridig lov. Men indtil videre er det lykkedes Orbán at sikre, at hans politik reelt forbliver uændret. Når EU og USA netop nu kritiserer Ungarns seneste lovændringer, kalder Viktor Orbán det et deja-vu. En reaktion mage til den, der plejer at komme, når Ungarn laver nye love og traktatændringer, men som indtil videre kun har ført til meget få indrømmelser.

»Hvem kan komme med et enkelt stykke fakta som grundlag for at sige, at vi er imod demokratiet?« sagde Orbán for nyligt på pressemødet forud for EU’s forårstopmøde i Bruxelles.

»Når Viktor Orbán optræder i Europa fremstår han meget officiel og lover hver gang, at han respekterer de europæiske demokratiske værdier«, siger Judit Horváth. »På hjemmebane bruger han en anden retorik. Han sammenligner EU med Sovjet og taler direkte ind i befolkningens hjerte, når han understreger, at ingen igen må fravriste Ungarn sin frihed,« siger hun.

Der er jævnligt demonstrationer mod Viktor Orbán i Ungarn, som på tilråb og bannerne har fået tilnavnet ’Viktator’. Demonstrationer mod hans magtoprustning, underminering af demokratiet og brud på menneskerettighederne. Men ifølge Judit Horváth, som jævnligt besøger Ungarn, er det samfundseliten, der demonstrerer. De intellektuelle og de, der ved, hvordan demokrati fungerer i praksis. Men middelklassen – majoriteten – har mistet interessen for politik.

»De er blevet snydt og har ikke fået det, de stemte på de sidste 20 år med ’demokrati’,« forklarer Judit Horváth.

»Demokrati har ingen tradition i Ungarn, så borgerne kender ikke deres rettigheder og forstår ikke konsekvensen af Orbáns ændringer. De hører ham fremhæve konservative symboler, som de bifalder, men de hører ham ikke underminere demokratiet indefra. Fordi de ikke kender det, og fordi Viktor Orbán ikke har i sinde at fortælle dem, at han har smadret deres drøm fra 1989«.

 

Viktor Orbán

Født 31. maj 1963. Gift og far til fem. Jurist fra Eötvös Loránd-universitetet i Budapest og Oxford

Medstifter af partiet Fidesz, der begynde som et socialliberalt parti, men som i 1994 skiftede til en konservativ profil.

Medlem af det parlamentet siden det første frie valg i 1990.

Premiereminister første gang 1998-2002.

Blev premiereminister for anden gang i 2010, da hans parti vandt valget med næsten 53 pct. af stemmerne.

Vakte international opmærksomhed, da han i 2010 indførte en række kontroversielle reformer og en ændring af landets grundlov.

Ungarn

Areal: 93.000 kvadratkilometer.

Ca. 10 mio. indbyggere. 92 procent er etniske ungarer. 13 anerkendte minoriteter, hvoraf den største gruppe er romaer (400-600.000).

Styreform: republik. Præsident: János Áder.

Var kommunistisk fra 1946 til 1989.

Afholdt sit første demokratiske valg i 1990.

Blev i 1999 medlem af NATO.

Blev i 2004 medlem af EU.

Sammen med koalitionspartneren KDNP har Fidesz to tredjedeles flertal i det ungarske parlament.

Måtte i 2008 reddes fra statsbankerot af IMF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Jessen
  • Signe Kaffe
  • Kristian Rikard
Søren Jessen, Signe Kaffe og Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

EU er da helt sikket ligeglade med alle disse anti-demokratiske tiltag - sålænge denne Orban, Viktor, sikrer kapitalen fri bevægelighed. Det er nemlig det personer som Orban, Viktor, mener når de taler om frihed - frihed for kapitalen til at gøre hvad den vil. Også i et af ham kontrolleret undertrykkende system.

Aaen. Det er en afvej, du er kommet på. Hvem er EU. Du har gjort EU til et væsen. EU er en organisation, hvor medlemmerne har mange forskelige interesser.
Vi ser godt, at der i EU arbejdes med finanspolitik. Men det er der da ikke rigtig enighed om. England ønsker frihed for kapitalen. Andre lande arbejder for begrænsninger. Og i EU findes også anti-kapitalistiske kræfter.
Uanset, så er det formentlig gennem en styrkelse af disse anti-kapitalistiske kræfter, vi har en mulighed for at tøjle noget at den hæmningsløshed, der har præget finansspekulationerne gennem de sidste mange år.
Men tillæg ikke organisationen og begrebet EU en enkeltstående tanke eller vilje. Det er en helt gal afvej. Den spærrer for at se de konflikter, der formentlig er det væsentligste produktive indhold i EU's fremtid.

Søren Jessen, Olaf Tehrani, Niels Engelsted, Signe Kaffe, Gert Romme, Benjamin Bach og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

hvad tænker man mon ikke i Tyrkiet, der er da vist det rene milimeterdemokrati i Tyrkiet i forhold til det her.

Claus Sønderkøge

Karsten Aaen Europaparlamentet har faktisk udvist misbilligelse adskillige gange. Senest mener jeg at erindre at Orban blev nægtet taletid for Parlamentet.

Problemet er vist vore valgte regeringer som ikke vil risikere at lægge sig ud med nogen og derfor fedtspiller. Man kunne med ligeså god ret gribe ind overfor Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Polen, Irland, Bayern, Italien, Holland, Belgien, Spanien og Sverige. Alle har de alvorlige problemer i forbindelse med overholdelse af menneskerettighederne.

Når vi i Danmark ikke har problemerne skyldes det vist først og fremmest vor lidenhed og det lille sprogområde. Og så naturligvis vort naturlige strudsekompleks der gør at vi aldrig selv kan se problemer hos os selv.

Omkring at gøre noget ved demokratiet i Viktor Orbán´s Ungarn er problemet både visse EU-kommisærer, som Baroso, og visse EU-lande som, Finland, Sverige, England samt et par Baltikum-lande, hvor Sverige har indflydelse.

EU kan i dag fratage Ungarn deres stemmeret i både EU-parlamentet og i ministerrådet. Men EU bygger på beslutninger i enighed, og uden de ovennævnte landets accept, kan EU ikke foretage sig noget som helst.

Og Europarådet er faktisk ikke forsynet med nogen mulighed i den slags sager. Selv om Ungarn forgriber sig på mindretals mennerettighedr, hvad de faktisk gør, er Europarådet helt tandløst.

Til gengæld har Nato mulighed for indgreb, men de er til gengæld helt uden politiks vilje.

Lykke Johansen

For mig at se, er denne Viktor Orbán "forbillede" for vores egen antidemokrat Bjarne Corydon, der er godt på vej til at indføre lignende tilstande i Danmark.

Bente Simonsen

Det ungarske folk har ikke købt katten i sækken, men en psykopat.

»Ungarn er ikke demokratisk, men det er endnu ikke et diktatur. Det er et autokratisk regime. De demokratiske institutioner er til stede, men Orbán har lavet en personaleudskiftning, der minder om udrensning, som betyder, at hans støtter sidder på alle tunge poster«, siger Søren Riishøj. Orbán udnævner nye dommere, udstrækker deres embedsperiode til længe efter næste valg og har udnævnt sin tidligere finansminister til ny nationalbankdirektør, selv om EU-traktaten siger, at nationalbankerne skal være uafhængige. Det demokrati, Orbán engang kæmpede for, er han nu ved at undergrave. Kravet om minimalstat er droppet til fordel for en maksimalstat med Fideszstøtter i alle kroge. Selv inden for kulturlivet og uddannelsesområdet er der Fideszstøtter på alle rektorposter og 90 procent af pensum fastlægges af regeringen."

Om nogle år (årtier?) vil de i bagklogskabens visdom indse det.