Læsetid: 6 min.

’Europa er blevet et tysk imperium ved et tilfælde’

’Hvad mener Tyskland?’ er blevet det væsentligste spørgsmål i EU, siden finanskrise blev til eurokrise, og hjælpepakker skubbede forgældede lande til – og i Grækenlands tilfælde ud over – kanten af afgrunden. Magtskiftet skete ved et tilfælde, mener den anerkendte tyske sociolog Ulrich Beck, der påpeger, at et ’tysk Europa’ strider imod ideen om EU
Det tyske Europa er ikke ’Det Fjerde Rige’, påpeger Beck, for ’tysk magt er ikke længere baseret på militær magt’. Foto: Anders Birch

Det tyske Europa er ikke ’Det Fjerde Rige’, påpeger Beck, for ’tysk magt er ikke længere baseret på militær magt’. Foto: Anders Birch

30. marts 2013

Det blev ikke planlagt i et krigskabinet i den tyske Bundestag. Faktisk anerkendes det slet ikke i Tyskland. Men ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck er der ingen tvivl om, at Europa – som resultat af krisen i eurozonen – er blevet et ’tysk Europa’.

»Tyskland er blevet et imperium ved et tilfælde. Der ligger ikke en masterplan bag, ingen militær magt. I stedet ligger der økonomisk magt bag,« siger den anerkendte tyske professor, der forleden gæstede London School of Economics for at udlægge pointerne i sin nye bog, German Europe.

Økonomisk magt er dog ikke hele historien, fortsætter han. Ej heller er det kravet fra EU-partnerne om, at Tyskland som økonomisk stormagt bør påtage sig en lederrolle i løsningen af krisen, der – ifølge Beck – gør Europa til et ’tysk Europa’.

»Tyskland var en økonomisk stormagt før krisen, men så udviklede kansler Angela Merkel sin egen strategi for håndteringen af situationen. Jeg kalder den for Merkiavelli-modellen – en kombination af Niccolò Machiavelli og Angela Merkel. Det er en ny magtstil i Europa,« siger Beck og forklarer, at modellen består af to elementer.

»Den første er, at Merkel sammenkædede tysk villighed til at yde lån med debitorlandenes villighed til at opfylde kravene i den tyske stabilitetspolitik. For det andet kan man spørge, hvilke dyder der ligger bag modellen? Svaret er, at Merkiavelli-magt er et ønske om ingenting at gøre. Hun venter, indtil noget dukker op, og den venten får de andre til at erkende, hvor meget de er afhængige af den tyske afgørelse. Så den tyske magtposition i det kriseramte Europa er præcis denne bevidste tøven; denne afvisning af Europa og forpligtigelse over for Europa. Vaklen som en disciplineringstaktik er den merkiavelske model,« forklarer han den velbesøgte Sheikh Zayed-foredragssal.

Hvilket Europa?

Det tyske Europa er ikke – som protesterende grækere, spaniere, portugisere og senest cyprioter har antydet ved at tegne Hitler-skæg på Merkels portræt – Det Fjerde Rige, påpeger Beck, for »tysk magt er ikke længere baseret på militær magt«.

»Tyskland er i dag omringet af venner, så der er ingen sikkerhedsrisiko, og derfor er det forkert at tale om Det Fjerde Rige. Det er en helt forkert metafor. Tyskland ønsker at blive et grønt Schweiz,« siger han, men påpeger, at det er »meget vigtigt at forstå, hvad der ligger bag ideen om et tysk Europa«. »I Tyskland kan man ikke tale om et tysk Europa. Tyskerne – selv kommentatorerne – mener, at de blot gennemfører det økonomisk rationelle. At det ikke handler om tyske værdier eller et tysk perspektiv – vi gør bare, hvad der er bedst for de andre. Vi tager ansvar for de andre, for de ved ikke, hvordan man håndterer en økonomi. Vi er læreren,« forklarer han, men punkterer straks forestillingen om, at Tysklands stramme økonomiske politik alene er baseret på pragmatisme.

»Merkels økonomiske perspektiv er baseret på en protestantisk etik – det handler om lidelse som grundlaget for et bedre liv, og derfor handler det ikke kun om økonomien. Det er en moralsk problemstilling,« siger den mildt talende, men skarpe samfundsdebattør.

Skidt for Europa

Ulrich Beck – til dagligt professor i sociologi på Ludwig Maximilian Universitetet i München – mener, at dette »perspektiv for det tyske Europa« vil virke »stik modsat hensigten på mindst to måder«.

»For det første fordi politikken har fejlet. Vi har 50 procents arbejdsløshed af de bedst uddannede unge i de sydeuropæiske lande. Det er en skandale,« siger han, forarget over, at politikerne »stadig tror, at dette er den eneste måde at håndtere krisen på«.

Men det tyske perspektiv er også skidt for Europa af en anden grund, mener han: »Det negligerer Europas grundlæggende værdier. Disse grundlæggende værdier er lighed og multilateralisme. Det er blevet vendt på hovedet.«

Beck mener, at Europa – for at kunne finde frem til en løsning på sine problemer – må starte med at svare på spørgsmålet: Hvad er formålet med EU?

»Hvorfor ikke verden? Hvorfor ikke bare Storbritannien, Tyskland, Frankrig og så videre? Der er flere svar. Det første narrativ handler om, hvordan fjender blev naboer. I en europahistorisk kontekst er det faktisk stadigvæk noget af et mirakel.«

»Det andet hænger sammen med globalisering og handler om ikke at blive fortabt i verden. Og dette er meget vigtigt, for der er dem, der mener, at de kan klare sig alene – det er tidens hovedideologi, og det fungerer ikke. Hvis vi forestiller os et post-europæisk Storbritannien eller Tyskland, så ville det være et fortabt Storbritannien og et fortabt Tyskland, fordi den europæiske model gør disse nationer vigtige,« siger han.

»Det tredje narrativ er relateret til de europæiske nationer. Vi har diskuteret intenst, hvordan Europa bør forandre sig; om vi skulle have mere Europa, mindre Europa, et tysk Europa, men fremtiden for Europa handler ikke kun om EU, men om hvordan nationerne omdefinerer deres nationale interesser,« siger han og mener, at EU-skeptikerne i blandt andet Storbritannien tager fejl, hvis de tror, at briterne ved at forlade unionen »vil få en klarere fornemmelse af deres nationale identitet« eller vil have »mere suverænitet til at styre deres egne anliggender«.

»Hvis suverænitet betyder reel magt over egne anliggender, derefter anliggender i resten af verden, så er EU bedre placeret til at fremme disse nationale interesser end nationalstaterne selv. Det er en meget vigtig erkendelse, og det gælder for alle disse emner: handel, klimaforandring, alle former for globale risici, immigration og så videre og så videre.«

Endelig påpeger han, at den model, han kalder for ’nationalstatskapitalisme’, har vist sig ikke at virke. Og EU er stedet at opfinde en ny model.

»Den modernitetsmodel, som Europa har skabt, har vist sig at være en selvmordsmodel. Den virker ikke – hverken i forhold til finansmarkederne eller i forhold til klimaforandring, så vi bliver nødt til at genopfinde modernitet på en måde, som gør den i stand til at løse de globale risici,« siger han.

Hvordan?

Beck påpeger, at trods Europas nuværende status som et tysk Europa, så er der »en proces i gang«, som kan føre til en ny model. Han mener, at netop forventningen om katastrofen, hvis euroen bryder sammen, faktisk er en stærk mobiliserende kraft, der i øjeblikket »skaber en ny vision for Europa«.

»I de seneste to år har vi på den ene side haft krisen og på den anden side starten på noget nyt: Der er finanspagten og senest Robin Hood-skatten. Under denne forventning om katastrofen vil ny politik komme til syne,« siger han, men peger på, at forandring også kan komme nedefra.

»Kunne vi forestille os udbruddet af et ’Europæisk Forår’? Jeg tror det. Det er middelklassen, der er på gaden nu – de bedst uddannede unge mennesker i en generation. De er ikke så effektive endnu, men betingelserne er til stede. Det kunne producere forandring, hvis de begynder at bruge Europa imod nationalstaten,« mener han.

Hvad han imidlertid er sikker på er, at det tyske Europa er uforeneligt med det europæiske projekt, som – set i det lange historiske perspektiv – stadigvæk er et nyt projekt, under udvikling.

»Europa bliver misforstået. Det er det største problem for økonomer – at de ikke har en model for Europa. Det er ikke en nationalstat. Det er en lovfæstet organisatorisk struktur mellem nationer, som måske er den vigtigste opfindelse i politik siden opfindelsen af nationalstaten. Så det er mere kompliceret. Og det er grunden til, at vi ikke kan have et tysk Europa, fordi det strider imod hovedideen for dette nye politiske rum, som Europa er.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Claus Piculell
  • Birgit Bech
  • n n
  • Per Torbensen
  • Signe Kaffe
  • Morten Lind
  • Niels Jørgensen
  • Poul Simonsen
  • Kristian Rikard
  • Merete Jung-Jensen
  • Jette Abildgaard
  • Michael Kongstad Nielsen
  • HC Grau Nielsen
Olaf Tehrani, Claus Piculell, Birgit Bech, n n, Per Torbensen, Signe Kaffe, Morten Lind, Niels Jørgensen, Poul Simonsen, Kristian Rikard, Merete Jung-Jensen, Jette Abildgaard, Michael Kongstad Nielsen og HC Grau Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Lad os se at få EU afviklet, i god ro og orden.

Henrik Rude Hvid, Per Torbensen, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, n n, Lykke Johansen, lars abildgaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Hvordan han forestiller sig, at unge mennesker skal kæmpe, for et fælles europa, efter at de samme kræfter har skubbet dem ud over kanten - virker lidt romantisk.

Hvis toppen i eu ikke forener europa, som 'nationalstat' så ryger de samme vej.

Som jeg ser det, skete skaden allerede da grækenlands problemer startede - den manglende solidaritet - kendetegnet ved venskab og kærlighed udeblev. Tyskerne forventede vel ikke forståelse, for deres kynisme.

Så er der først grund til bekymring.

Jette Abildgaard

Jeg er ikke enig med hverken du Michael eller du Jesper....ikke for at vaere paa tvaers men ganske enkelt fordi, det gennem - netop alle disse kriser - skinder alt for tydeligt frem, hvor meget alle lederne i de smaa Europaeiske lande snyder, svindler og misbruger deres egne borgere, da boer vi forblive et Europa, men ikke som det er nu...altsa nu hvor bl.a. lille Danmark gaar til moeder med resten, trykker i haand, smiler soedt, underskriver ''aftaler'' etc. og, derefter blot gaar hjem og goer noejagtigt som det passer dem.....det gaar ikke...

Derfor skal vi have et Europa med EN administration,for indtil da vil korruptionen og kriminaliteten begaaet af ''lederne'' (Europas stoerste forbrydere) fortsaette som den goer nu og, vaere helt uoverskuelig, hvorimod hvis det hele er styret et sted, da er det meget lettere at overskue og, naar korruptionen og forbrydelserne starter, - hvilket selvfoelgelig sker med de indvolverede parter (Europa ER kriminalitet naar det kommer til ''ledelsen'' og, har altid vaeret), da er det meget lettere at overskue og, dermed stoppe!!

Morten Kjeldgaard, Bill Atkins, Signe Kaffe, Morten Lind og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Ulrik Hermann

Der er ingen der med nogen ret kan bebrejde tyskerne den måde de har handlet på i finanskrisen. Men man kan bebrejde dem at de indførte en fælles valuta for en række lande der ikke har særlig meget tilfælles. En tysker tænker simpelt hen ikke som en italiener eller græker. Derfor vil euroen kun virke på længere sigt hvis finanspolitikken koordineres mellem eurolandene, så der reelt bliver tale om en stat, og der samtidig føres penge fra nord til syd.

Løsningen ligger lige for: afslaf Euroen og lad EU være det handelssamarbejde som burde være hele kernen i projektet. Og genindfør så de gamle valutaer og lad markederne bestemme prisen på dem. Så vil den græske eller cypriotiske valuta falde i værdi,når der føres en tåbelig økonomisk politik, og dermed kan landene stadig konkurrere. Og nedlæg så bare det gigantiske bureaukrati som er opbygget i Bruxelles til at regulere og styre alt muligt. Vi må have mere liberalisme og marked - og mindre socialisme og regulering i EU.

Michael Kongstad Nielsen

Såvidt eg kan se, så har mange EU-medlemslandes befolkninger - også selvom de ikke har fået lov til at stemme om det - accepteret, og til en hvis grad gouteret, medlemsskabet, fordi det kunne afholde deres egne ledere fra at begå dumheder og fejl, som i fortiden. Medlemsskabet var en tryghed for, at deres egne ledere ikke røg ud af tangenten. Men det er jo ikke nok. Snarere tværtimod, for resultatet blev, at mange lande lagde sig ned, slappede af, lod EU tage ansvaret og give dem penge i form af udviklingsfonde etc. - navnlig Sydeuropa lagde sig til rette i hængekøjen, spændte bæltet et par huller ud, og muntrede sig med finansiel vækst uden hold i virkeligheden. Selvom vi ikke opfører os helt som vi burde, så kommer EU og redder os, tænkte de i deres stille sind.

Altså har EU-konstruktionen medvirket til misregimente hist og her, hvor man har ikke taget ansvar selv, men ladet det flyde, og ladet statsgæld og bankvæset gå i selvsving. Men EU kan ikke regere landene, det må de selv, og det vil de oså, når det kommer til stykket. EU har udviklet sig til et monster, som ingen kan være tjent med. Derfor siger jeg, lad det gå i opløsning, så landene selv kan tage ansvar, og spille mere frit og uafhængigt af euro og EU-bånd, der hæmmer den frie kreativitet og tilpasning i forhold til det enkelte lands muligheder og behov.

Dan Johannesson

Jeg tror simpelthen ikke på "tilfælde" når det kommer til global storpolitik. Jeg tror på kontrol, maskeret som tilfældigheder, hvis det er det der skal til for at opretholde kontrollen. Men ikke på tilfældigheder. Den slags er længe længe siden.

Bill Atkins, Morten Lind, Carsten Mortensen, Pia Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Er slyngelkræfterne i EU ikke for store og institutionaliserede til at forandring er mulig? Har vi danskere ikke rigeligt i vores egne storforbrydere?

Jens Thorning

"den anerkendte tyske professor, der forleden gæstede London School of Economics". Så ved vi, at han kunne opnå at blive citeret i Time Magazine og ånder lettet op. Nu kunne han også være "den kontroversielle tyske professor", men det er mildest talt ikke tilfældet.

lars abildgaard, Jens Overgaard Bjerre, Torben Nielsen og Frederik Kortbæk anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

Jeg tror på tilfældighederne i dette spil. Jeg tror ikke at det var Tysklands agenda at underlægge sig Europa - ikke denne gang.

Der hvor min bekymring opstår, er i et politiskt cirkus, som er så centralt, at lokale problemer ikke registreres, selv om folk dør i gaderne. Denne distancering til central magt, kan over tid kun føre til vold.

Det er min overbevisning at de som bestemmer, selv skal have lov til at leve i det knæ-dybe skidt de forårsager. Det giver incitament.

Det er måske mindre effektivt end et ideelt central-styre, men ingen kan med deres sunde fornuft kalde EU hverken ideelt eller effektivt.

Frederik Kortbæk

Angela Merkel og først og fremmest Tyksland fremstilles som de onde med retorik fra Hitlertiden. Der tegnes et billede af alle andre europæiske statsledere som lallende idioter. Hvor patetisk. Det er i Tysklands interesse, at Europa klarer sig godt. Det er ikke Tyskland, der er skyld i andre europæiske landes statsunderskud. Tysklands politk afspejler i mine øjne, at Tyskland er en del af Europa og ikke at Europa er en del af Tyskland.

Ulf Timmermann, Inger Lis Ioannidis, Bill Atkins, Hans Jørn Storgaard Andersen, Lars Dahl, Christel Gruner-Olesen, Per Torbensen, Niels Jørgensen, Anders Feder og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Sten Petersen

http://kpnet.dk/artikler/globalt/2004/kp16-s6.htm
Der er tilsynelandende noget Professoren har glemt . Eller bevidst undladt .
Hertsplanen . Den er ellers både kendt og frygtet i store dele af Tyskland og nogen af vores egne politikere ønsker den udbredt til Danmark .
Her omtales Hertsplanen som skulle omdanne tyskland fra en højlønsstat til en lavlønsstat . Tyskland er ikke Europas redning og Grækerne er ikke kun problemet .
Det er klart at grækerne , cyprioterne og en del især sydlige Eu stater har problemer med at få skattekronerne i statskassen . De har haft en stigende gældsætning og havde håbet af deres indkøb af Tyske varer ville komme retur , i noget omfang . Men når den Tyske Inflation konstant har ligget under de øvrige Euro lande og at vi har working poors i Tyskalnd der ikke kan tjene nok til at betale deres udgifter . Så mangler deres efterspørgsel i hele europa . Det er også derfor Merkel er så ivrig efter at få skuden til at flyde selvom den er på vej til at synke . Hun kan ikke tillade at den sydeuropæiske efterspørgsel forsvinder helt .
Europas redning skal både findes i syd men også i nord , millioner af fattige Tyskere der arbejder som vikarer til 50 kr i timen skaber ingen efterspørgsel. . Derfor er en del af redningen også en kamp mod den liberale probaganga maskine som ikke ønsker højere lønninger , men udelukkende mere profit til dem der har . Problemet i det er at dem der har ikke får efterspørgslen til at stige på noget som helst .Løsningen er derfor også en anstændig løn for et anstændigt arbejde . God første Maj .

Torben K L Jensen, Steffen Gliese, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Morten Lind, Dan Johannesson, Carsten Mortensen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Frederik Kortbæk,
Jeg tror at mange her og udover Europa ønsker sig at skrue tiden tilbage - nøjagtigt ligesom DF og EL.
De er begge dybt reaktionære i mine øjne, men al empiri synes at vise at de trives, når der er økonomisk recession eller nedgang.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Niels Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Jeg har lige brugt en time med DR2 og set "The Brussels Business". Det er slut. EU er konstrueret til at give de store industri- og pengeforetagender en magt de ikke ellers ville kunne rage til sig. Det folkelige projekt er kun et 'skin' som har til hensigt at bedrage. Det er til at blive rasende over. Og så bringer Information sådan en artikel. Det er ikke Merkel der har magten. Det er Goldmann Sachs et al.

Jeg tror ikke på den vej. Hele skidtet må rages ned og de skyldige stilles til ansvar. Ned med storfinansen og de multinationale!

Henrik Jensen, Peter Jensen, Henrik Rude Hvid, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Morten Lind, Per Torbensen, Dan Johannesson, Carsten Mortensen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

Kære Kristian Rikard,

Hvad er det som får dig til at ønske mere EU?

- Ideologi?
- Rationalitet?

Ideologisk set er der et hav af eksempler på, at EU er direkte anti-demokratisk (trojka, overtagelse af regering i Italien, fjernelsen af den demokratisk valgte regering i Grækenland, etc. etc. etc.). Da jeg ønsker et representativt demokrati, har jeg svært ved at se mig som reaktionær. Tvært imod anser jeg enhver EU modstand som en kamp mod totalitarisme - bare sådan rent ideologisk set.

Rationelt? Hvis EU skulle gå hen og blive demokratisk, på nogen måde som kan mærkes hos den enkelte borger, står vi stadig over for et gigantiskt problem: Hvad er et demokrati værd med 500 mio borgere? Hvor meget indflydelse kan man, som vælger, forvente at få i sin hverdag? Hvad skulle afholde den politiske klasse fra at isolere sig fra det miljø som du lever i (som det allerede har sket)?

Reaktionært? Pfft - realisme er nok mere ordet.

Morten Lind, Carsten Mortensen, Torben Nielsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

Kære Kristian,

Jeg ser fra din anbefaling, at jeg har misforstået dig.

Min uforbeholdne undskyldning.

Med venlig hilsen

Mads Kjærgård

»Merkels økonomiske perspektiv er baseret på en protestantisk etik – det handler om lidelse som grundlaget for et bedre liv, og derfor handler det ikke kun om økonomien. Det er en moralsk problemstilling,«

Lige præcis, dette gennemsyrer også Mette F og Helle T når de siger noget! Men det kommer vel egentlig fra USSA! Men korrekt man skal ikke alene forstå det der sker i øjeblikket udfra en økonomisk synsvinkel, det er også en religiøs qua at det er den protestantiske etik og Calvinismen der har ramt os lynhurtigt og hårdt. Vejen til frelse går gennem arbejde, afholdendenhed og selvpineri.

Ser man samfundsudviklingen igennem det perspektiv, så står alt jo lysende klart! Hvorfor skolelærerne skal være mere på skolen, hvorfor vi ikke må ryge, hvorfor vi pukker på de fattige, hvorfor arbejdet er blevet altings sine qua non. Det er jo lidt ligesom i rigtigt gamle dage!

Janus Agerbo, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Jens Overgaard Bjerre og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Morten Rasmussen,
Vi er givetvis vildt uenige rent ideologisk - alene af den grund at jeg ikke bekender mig til noget ideologisk projekt.
Du skriver: "Hvad er et demokrati værd med 500 mio borgere?". Jeg ved det egentligt ikke - men jeg tror på og håber på at det kan lade sig gøre, alene af den årsag, at jeg ikke kan se alternativet. Og fordi et projekt kan synes kuldsejlet eller nær ved, skal det altså ikke afholde mig fra at tro på det. Og jeg tror også på det måske allervigtigste - den politiske søjle - tro det eller ej :-)

Hans Jørn Storgaard Andersen, Steffen Gliese og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

Kære Kristian,

Det forekommer mig humoristisk at du ønsker at fremstå som uden ideologi XD Du lader trods alt til at have meninger om andres ideologier, ifølge dine tidligere kommentare.

Håb, siger du?

Du håber at det kan lykkes, for du kan ikke se alternativet?

Det er nok den spinkleste begrundelse for EU, jeg endnu har mødt. Jeg har svært ved at afvise - eller bekræfte - den, for der er vi ude i præsternes domaine.

Jeg beskæftiger mig personligt ikke med tro, og jeg forlader mig heller ikke på den. Analyse (god eller dårlig) er mit regskab inden for politik.

Lad mig bevæge mig ud på et bræt, og håbe dig alt vel :)

Med venlig hilsen

Kristian Rikard

Ad ideologi.
Jeg har kun en ideologi, og den hedder Kristians ideologi. Men hvis jeg skal vide hvor jeg selv står er jeg da nødt til at orientere om ikke andet hvert 4. år.
"Analyse (god eller dårlig) er mit regskab inden for politik" Touché - også mit.
Mit udgangspunkt er makroøkonomisk analyse, såvel på dansk niveau, som Eu- og globalt niveau. Tilsat den knivspids af geopolitiks viden, som jeg nu mener at have. Derfor den politiske søjle.

Med venlig hilsen

Morten Rasmussen

Kære Kristian,

I så fald er analyse baseret på målepunkter. Mine omkring EU, handler om regeringsduelighed, ud fra et demokratisk synspunkt. Altså hvorvidt EU er istand til at representere en befolknings ønsker og behov.

Et demokrati skal, som Gandhi sagde, måles på, hvordan det behandler sine minoriteter. Jeg må dog tilføje, at demokratiet, først skal kunne tilgodese sine majoriteters behov, for overhovedet at kunne betragtes som et demokrati.

Kan EU så det?

Denne bog dokumenterer en del:
http://archive.org/details/European_Union_corrupted_power_system

Er den sandfærdig? Meget burde havne i retten, hvis det ikke var, men Google det selv, og læg til eller træk fra.

Jeg har ikke fundet dens modpol i alle mine søgninger, men jeg vil råde dig til også at lede. Jeg læser den gerne, hvis du finder den.

Mange af de MEP'er jeg har snakket med, klager over love på mange hundrede sider (jeg har hørt over 800), som de først modtager nedtil 30 minutter før de skal stemme om dem. I et tilfælde fortæller en MEP om en lov som de skulle godkende før de kunne få teksten.

Når jeg graver i EU's organisation, finder jeg hurtigt, at deres regnskab ikke er godkendt af deres egen revision de sidste 18 år. At de har fejl-udbetalt 3,9% af hele EU's budget sidste år - 3,4% forrige år, og at pengene ikke kan genindkræves. At det er embedsmændene og lobbyisterne som bestemmer - ikke de (indirekte-) valgte kommisære. At MEP'erne rejser mellem Brussel og Strassbourg for 2 mia kr årligt, for at franskmændene (med Strassbourg parlamentet) kan føle sig vigtige.

Dybest set:
At hvis nogen opfører sig ligeså korrupt som en Nordkoreansk minister, ville ingen kunne sporre det, uanset hvad.

At de, som har prøvet på at ændre den praksis, er blevet bortskaffet med umådelig kreativitet.

Så tilbage til hvad jeg sælger ideologisk:
Jeg bekender mig hverken til de røde eller blå roligans. Der er ikke et parti i Danmark, som jeg mener repræsenterer mig så meget at jeg kan føle tilhørskab. Ved sidste valg stemte jeg på et parti jeg aldrig har stemt på før. Jeg har boet hovedparten af mit voksenliv i udlandet, og det eneste parti jeg nogensinde har været medlem af er Sveriges Piratparti.

Ideologien jeg bekender mig til, over alt andet, er: Repræsentativt demokrati. På godt og ondt.

Det skulle give dig lidt til analyse.

Med venlig hilsen

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Carsten Mortensen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Beck siger i artiklen, at Angela Merkel udviklede sin egen strategi for håndteringen af situationen. En 'Merhiavelli-model', en kombination af Niccolò Machiavelli og Angela Merkel.

Marchiavelli hævdede, at sociale fordele ved stabilitet og sikkerhed kunne opnås i lyset af moralsk korruption. Machiavelli går også ind for lejlighedsvis udøvelse for metodisk af brutal magt eller bedrag.
Se: http://en.wikipedia.org/wiki/Niccol%C3%B2_Machiavelli

Det lyder jo rigtigt hyggeligt, og hvis man sætter tidsåndens elitære tankegang sammen med denne udgave af Machiavellis ideer og den hellige katolske forbundskansler Merkels konservative ideer, så ser det sort ud for de besiddelsesløse. Mens godsejerne, finansfyrster og deres medløbere kan gotte sig, hvad de absolut også gør. Og finansiere hele partier (LA, som eksempel), som varetager deres liberalstiske livssyn om elitens fortrinsret. Og man kan måske også bedre få en fornemmelse af Helle Thorning-Schmidts regeringens tankegang. Og dens ødelæggelse af Socialdemokraterne og den danske velfærd.

P:S.
Efter, at have brændt Rigsdagen af i Tyskland kom Hitler med denne forordning:

"1: Det tyske Riges Forfatning artikel 114, 115, 117, 118, 123, 1245 og 153 sættes indtil videre ud af kraft. Der tillades således indskrænkninger i den personlige frihed, ytringsfriheden, endvidere pressefriheden, forenings- og forsamlingsfriheden, indgreb i brev-, post-, telegraf- og telegramhemmeligheden, anordninger om husundersøgelser, beslaglæggelse af såvel som indskrænkninger i ejendom, også uden for de i øvrigt fastsatte lovmæssige grænser."

Indgrebene i brev-, post, og i dag e-mail og telefonsamtaler og anordninger om husundersøgelser, er i dag undergravet i Danmark med utallige lovændringer. Og en kontorelev i en kommunal forvaltning kan uden en dommerkendelse, gå ind og rode rundt i borgernes private livsforhold. Naturligvis uden at oplyse dem om det. Hvor er hvores demokratiske vagter henne? Hvad for forskerne, proffesorerne i statsret, socialogi og polotilogi løn for?

Jeg tror, at Merckel og Machiavelli-tilhængere ser smilende på det lille Danmarks dukseholdning til denne degenerering af demokratiet.

Jesper Wendt, Morten Lind, Levi Jahnsen, n n, Jette Abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Angela Merkel skal holde op med at hyle. Tyskland har tjent styrtende på Euroen på bekostning af andre lande som nok ikke skulle have været lukket ind, men som blev lukket ind. Også de lande hvor alle godt vidste der var fiflet med forudsætningerne for optagelserne. Men EU kunne simpelthen ikke blive stort nok -

Der bliver i øvrigt stillet skrappe betingelser til modtagerlandene af de såkaldte hjælpepakker fra tysk side - betingelser der formodentlig er udpønset sammen med store industriforetagender. Alene i EU er der 15.000 lobbyister for multinationale selskaber - . Selskaberne arbejder tæt sammen med kommissionen og har gjort det siden 80-erne. Det hele er nok ikke så tilfældigt som professoren tror.

Det er staterne der betaler gildet - befolkningen betaler med afvikling af velfærden - og det sikkerhedsnet der skulle være der når det går galt. Er der nogen der tror at de multinationale eller bankerne vil ile til for at hjælpe når det ender galt?

Bruxelleslobbyen

Der arbejder 15.000 lobbyister i Bruxelles. De arbejder som selvstændige, i pr-bureauer eller tænketanke og har et stort netværk og nære bånd til den politiske elite. I begyndelsen af 1990'erne opdagede to unge mænd lobbyismens store indflydelse på EU's beslutninger. Olivier Hoedeman blev chokeret og endte som EU's førende lobby-vagthund, mens Pascal Kerneis valgte at sige sit gode job op og arbejde sig op til at blive en af de mest indflydelsesrige lobbyister for omkring 40 multinationale selskaber.

http://www.dr.dk/TV/se/bruxelleslobbyen/bruxelleslobbyen#!/

Henrik Jensen, Nikolaj Petersen, Per Torbensen, Morten Lind, Olav Bo Hessellund og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Det blev ikke planlagt i et krigskabinet i den tyske Bundestag-
Formentlig M.R.'s indledning-så bør man læse resten?
Som de flittige myrer vi er, ligger vores kommentarer ofte på den enkelte grannål.
Det er ikke så tit, vi tager en tur i helikopteren og beskuer situationen historisk, tidsmæssigt og på et kvalitetsniveau, der ikke behøver at være helt unik, men dog acceptabelt, som man nu kan udtrykke sig.
Her fra Grækenland kan jeg kun være enig i Merkels manglende solidaritet med Grækenlan, når jeg betragter de utroligt mange huse, der ligger i ruiner, den her i området ikke eksisterende affaldshåndtering, skraldepladser i de indtil videre smukke bjerge, vinflasker, plastikflasker og alt det andet, der ryger op i bjergene i et land, der er så afhængig af turistindustrien.
Fra landets havne og til søs rapporteres om et svineri af værste klasse.
Kom her første gang i 1970 og der er sket meget med veje etc. affaldssortering har i den grad manglet Merkels solidaritet, så man frygter hvad det ender med.
Her i området er stort set turister fra det gamle Europa forsvundet-der er mange årsager-alene det. at se slagteren stå og ryge i sin butik, får en del til at forstrække.
Rygeforbud er dog set indført på skibstrafikken, men på restauranter pulses der .
Det må grækerne så om, men det skæpper jo ikke i kassen, når turisterne bliver væk.
Her kommer så besøgende fra de nye europæere i Bulgarien, Rumænien og russerne siges også at være på vej.
Så hvad er så problemet-ja bl.a. det, at disse besøgende medbringer stort set alt det, som de 'gamle' turister købe lokalt og bor ganske mange på det enkelte værelse.
Nå, nu er vi vist nået til grannåleniveau, så lad Merkel tage helikopteren og se med egen øjne hvad manglende solidaritet kan føre til!.
Adspurgt om de aktuelle årsager til bl.a. affaldssituationen svarede en sprog- og tilsyneladende kyndig lokal, at vi måtte huske på, at grækerne har været under tyrkisk herredømme i mere end 400 år.
Så op i helikopteren, når vi skal forstå og kommentere situationen.
Så er Tyskland vel bare Europas Novo Nordisk?

Jette Abildgaard

Jeg bruger paasken paa at genlaese Isabel Allendes ''The House of the Spirits'' og.....helt aerligt, jeg kan ikke undgaa at sammenligne lidt med de ting der foregaar i Europa nu.....men forhaabentligt jeg har uret.....

Børge Rahbech Jensen

Temmelig ligegyldigt for Danmark, som mest kigger på uden intensioner om andet end skumme fløden. Min holdning er fortsat, at de danskere, der ikke gider EU, nok heller kun gider det danske samfund, når de selv har fordel af det.

Det blev jo nok et tysk Europa, fordi Tyskland var et af få lande, der faktisk tog ansvar. For nylig læste jeg, at den tyske befolkning er fattigere end den spanske befolkning, og Cyperns to største banker fik brug for hjælp som følge af fejlslagne investeringer som de, der kostede USAs Lehman Brothers livet.

Det væsentlige er vel ikke, at Tyskland er lederen, men hvad indholdet i det EU, de er leder for, består af.
Hvis det er korrekt, at 80% af lovgivning her i landet kommer fra det tysk dominerede EU, må vi snarere tale om arten og værdien af indholdet og ikke lederskabet.
På samme måde kan alle lande, som jo er kulturelt meget forskellige, forholde sig kritisk til spørgsmål om EU`s lederskab og overherredømme, og dermed om Tysklands.
I disse krisetider for økonomien og kulturen, burde EU ind i en selvransagelse om indholdet. Er der tegn på det. Hvad gør vore egne repræsentanter og EU-udvalget.
Hvad gør vores statsminister, som er erklæret europæer.
Ifølge professoren ingenting. Det køre bare blindt derudad : »Tyskland er blevet et imperium ved et tilfælde. Der ligger ikke en masterplan bag, ingen militær magt. I stedet ligger der økonomisk magt bag,«
Og politikerne, også Merkel, er magtesløse.

Skal vi ikke hoppe af det løbske tog ?

Niels Jørgensen

Jo, lad os da isolere os fra resten af verden og forpuppe os i vores korsbækske opfattelse af vores egen samfundsmodels sejrsgang i og betydning for verden omkring os.

Like it or not - Tyskland og før det gruppen af flere hundrede germanskromerske småstater har haft afgørende indflydelse på Europa og på Danmark. Danmark er socialt, politisk, historisk, kulturelt, økonomisk, sprogligt og etnisk set bundesland nr. 17. At Danmark ikke er tysk i dag handler mere om, at Tyskland ikke ville have Danmark eller at briterne ikke tillod at Danmark blev tysk, end det drejer sig om dansk særpræg og danske fravalg.
De seneste eksempler på danske kulturvalg hedder Valentine's Day, Haloween, limos på konfirmationsdagen, double-up, executive MBA, Paradise Hotel, Apple, speed-dating og smart-apps.
Om få år gør vi formentlig knæfald for andre nye impulser, som mange sikkert finder uønskede men som er uomgængelige pga. Danmarks lidenhed og vores drift mod samkvem med menneskene omkring os.

Inger Lis Ioannidis og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Hansen

EU er et smukt projekt fyldt med gode intentioner, men styret af en fejlslagen økonomisk politik.
Hvis man ser på omfanget af EU projekter og intentionerne bag er de i den grad drevet af Europæisk solidaritet og innovation.
Denne solidaritet og innovation står overfor et beton mur, som er grundlagt af den økonomiske mainstream teori som forfølges af EU i langt højere grad end noget andet sted.
Når man ser på unionen som et resultat af et ønske om at lære af modbydelig historie, så er det i den grad sørgeligt at man udelukkende fokuserer sit historiske perspektiv på de menneskelige krige og ikke de økonomiske slag hvor al evidens modsiger den politik der føres.

Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Jesper Wendt og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Ja, intentioner var gode, og fremhæves mod enhver kritik og selvransagelse.
Selv det du nævner, Rasmus Hansen, de økonomiske principper, forsvares med idealerne som en uundgåelig bivirkning.
Så skal vi finde os i hvad som helst ! Eller være solidarisk om hvad som helst !
Og vil vi noget anderledes, eller vil grækerne noget andet, så er det, ifølge Niels Jørgensen, at : "....isolere os fra resten af verden og forpuppe os i vores korsbækske opfattelse af vores egen samfundsmodels sejrsgang i og betydning for verden omkring os."
Ja, lad os falde hen i defatistisk slumretilstand foran fjerneren og overlade alt til frau Merkiavelli und frau H T Schmidt.

Jette Abildgaard

En af Jer skriver at det er ligegyldigt for Danmark, som - ''kun kigger paa og skummer floeden'' ...dette er direkte usandt, for netop lille Danmark er jo netop foregangsland for nogle af de stoerste oedelaeggelser (de menneskelige) i EU i disse aar og....hvis du kigger ind i hvordan det offentlige ''system'' virker i dit eget land, da vil du finde ud af, at det netop udelukkende ''virker'' for den ene procent!

Saadanne ting goer lille ''fine'' Danmark til et af de allervaerste lande i Europa som det er nu og, derfor skal vi have et Europa med EN ledelse.....hvor der er stoerre chance for at opdage og stoppe de smaa selvbestaltede boedler...som f.eks. Danmark og, du som skrev at lille Danmark udelukkende kigger paa og skummer floeden, boer maaske overveje om du selv kunne vaere en af de Danskere hvor manipulationen har virket helt perfekt .....

Rasmus Hansen

Du har ret Leo Nygaard at vi så absolut skal forholde os kritiske, og egentlig burde gøre meget mere i form af et samlet folkeligt Europæisk politisk pres for at få standset den ustandselige galskab der påduttes medlemslandene syd på.
Desværre, som - selv de gode projekter i EU, er EU stadig for fragmenteret også i den folkelige opstand mod krise politikken hvor debatter flammer op og ebber ud i takt med urokkelige politikere fastholder en såkaldt national kurs som dikteres fra kommissionen.

En anden rigtig god artikel jeg så på information indrammede billedet rigtig godt, at selv om lønningerne falder hos arbejdere og stiger mod himlen for ledelsen, så er den neoliberale krise mentalitet så rodfæstet i befolkningen nu at den hæmmer den nødvendige politiske pres som egentlig skal til for at reetablere en virkelighedstænkning også i finansministerier på tværs af EU.

Børge du skriver
....cyperns to største banker fik brug for hjælp som følge af fejlslagne investeringer som de, der kostede USAs Lehman Brothers livet.

Men se så i hvilket selskab jeg fandt Danmark.

For many developed nations with sophisticated banking systems, a good portion of private sector credit comes from within. A review of World Bank data on domestic credit to the private sector shows that 23 developed economies had ratios greater than 100% of GDP in 2011, with five countries – Cyprus, Denmark, Ireland, Spain and Hong Kong – with ratios greater than 200%. This matters because a private sector failure, such as a collapse of several big banks, will hit residents harder. ......

Inspecting A Country's Debt:
http://finance.yahoo.com/news/inspecting-countrys-debt-140837631.html

Per Torbensen

Ingen har kunne slå den tyske model i Europa og hvorfor ikke,det er der nogle ganske klare årsager og forklaringer på.

Grunden til at Tyskland har været og er så stærkt idag skylles deres stærke industri som ikke blev afviklet eller forsømt men til stadigt bliver udbygget og udviklet.

Tyskland faldt ikke i luksus fælden,med tomme begreber som den "kreative" klasse,hvor industri produktionen blev flyttet og vi bare skulle satse på viden.(læs det som 25 års forfejlet industripolitik samt uddannelses politik) her i Danmark.

Tyskerne ved og er meget bevidste om,at viden ikke kommer til at fungere i et produktions tomt rum.VIDEN KAN IKKE EKSISTERE LØSREVET FRA PRODUKTION.

Flere store lande har fejlet ligesom Danmark her skal blot nævnes lande som Frankrig,Italien og England med udlicitering af produktion til fjerne lande.

Fremtiden er helt sikkert industrielt ,så derfor skal vi tænke på at gen industrialisere vores samfund hvis vi skal væremed på vognen og ikke henfalde i ørkenløs defatistisk tilstand,derfor skal også hele uddannelses sektoren gen tænkes.

Vi skal ikke frygte Tyskland eller se dem som "herre folket" det billedet vil de også gerne selv undgå,men det er altid svært at være klassen dygtigste elev.

Mange europæiske lande har snorksovet i timen,det har Tyskland ikke,de er førende inden for produktion-let produktion-forarbejdning og ikke at forglemme den viden som der skal til.

Derfor re-industrialisering på et højere niveau med gentænkning af nye og bedre produkter som kendetegner et moderne samfund hvor miljø og energi er i højsædet,samt alle de andre sektorer hvor vi stadig har en produktion.

Inger Lis Ioannidis, Christel Gruner-Olesen, steen willadsen, n n, Niels Jørgensen, Nic Pedersen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

Tyskland er europas økonomiske og innovative lokomotiv. Uden tyskland ingen EU, uden EU ingen Europa. Så simpelt ser fremtiden ud.

Verden er som bekendt under forandring og det på en måde som ikke har set sit lige i verdens historien.

Hvis ikke Europa er bundet sammen gennem et EU, vil der ikke gå mange årtier før Europa vil være glemt i resten af verden. Det vil komme til at gå hårdt ud over økonomien og leve vilkårene i Europa og der vil igen være risiko for alvorlige uroligheder.

Et enkelt land i Europa vil ikke kunne gøre sig gældende i fremtiden. Men det kan et EU med ca. 550.000.000 indbyggere.

Det er når krisen kradser at loyalitet og solidaritet stor sin prøve. Men det er naturligvis lettere at sige buhh og bæhh det er de andres skyld.

Morten Kjeldgaard, Inger Lis Ioannidis, Christel Gruner-Olesen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Ole Olsen, Per Torbensen, Lars Dahl og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Rasmus Hansen

Den tyske model er beundringsværdig på en række punkter, men som økonomien forud for krisen, har den også været kunstig oppustet.
Fremtiden er i den grad præget af en re-industrialisering i Europa i form af vidensteknologi, biotek og andre vidensintensive brancher, men den tyske model er ikke en succes model for Europa.
Den er båret af et absolut tomrum i den indlandske efterspørgsel hvorved produktionen er udelukkende drevet af ubalancerne i TARGET2 systemet i Europa, ubalancer som ikke længere er af samme dimension som tiden forud for krisen hvilket også har været mærkbart i den Tyske økonomi.
Kina er ofte udskældt for at føre en "Beggar thy beighbour" politik ved at køre en kunstig valutakurs, men ser man på Kina's betalingsbalance overskud, er den i dag langt mindre end den tyske, og den tyske var tilnærmelsesvis lige så stor forud for krisen, en handelsbalance hvoraf intra-handlen i EU er større end den samhandel vi har udenfor EU.

Det betyder at ubalancerne internt i Eurozonen har været så massive forud for krisen på baggrund af en kunstig konkurrenceevne, det er netop denne kunstige vækst hvori produktionsoverskudet har været skyhøjt hvor lønningerne ikke fulgte det overskud der understreger den Tyske befolknings modvilje for at afskrive udenlandsk gæld eller låne til de lande som nu er i knibe.

Kort sagt, den interne devaluering man har ført i Tyskland har været bemærkelsesværdi fra et teknokratisk synspunkt hvor man i den grad har vundet konkurrenceevne. Denne konkurrenceevne har dog udelukkende været båret af en tilsvarende tab af konkurrenceevne i andre Euro lande hvoraf enhedsomkostningerne og derved inflationen eksploderede i forhold til den egentlig deflation man har i Tyskland.

Krisen har været misdiagnosticeret og gang på gang bruges den tyske vindermodel som et eksempel, men den aktuelle krise har ikke ligget i et enormt overforbrug af de sydlige stater, udover den Græske case så har Spanien og Irland haft ført en ansvarlig politik forud for krisen, men i Euro optik har man udelukkende stillet spørgsmålstegn til offentlig uansvarlighed og ikke den egentlige uansvarlighed fra et massivt boom i den private gældssætning som egentlig udløste krisen.

En privat gældssætning der udelukkende var mulig fordi nogle lande kunne holde deres lønninger kunstigt lave igennem merkantilistise vækstmodeller som egentlig lever på købekraft og kvæler konkurrenceevne hos modparterne. Hvis samtlige Europæiske lande havde så svag en privat efterspørgsel som den Tyske, så vil krisen for alvor være grum, da hele eurozonen så vil være udelukkende afhængig af udsvingene i omverdenen indenfor et valutakurs landene ikke er herre over hvor der stadig ikke er en tilstrækkelig politisk union til at danne de nødvendige finanspolitiske føderale foranstaltninger der egentlig ville skulle til for at sikre en form for konvergens på lang sigt.

Beklager det lange svada, og jeg forstår din pointe om nødvendigheden for re-industrialisering i Europa og at landene skal sikre en konkurrenceevne ved langsigtede arbejdsmarkeds reformer og nødvendige tiltag, men en emulering af den Tyske arbejdsmarkedsmodel vil blot kvæle den indenlandske efterspørgsel i en union hvoraf efterspørgslen er drevet internt.

Man vil kunne vinde markedsandele og konkurrenceevne indenfor vidensindustri på sigt, men indenfor den overskuelige fremtid er samtlige tiltag man foretager sig lige her og nu blot med til at gøre ondt værre og ødelægge fremtidsudsigten for en union der i sidste ende drives af den folkelige opbakning.

Ingen siger, at Tyskland ønsker at de øvrige EU-lande skal følge nogen tysk model. Jeg må give dem ret, der har kommenteret, at spekulationsøkonomierne, som DK, UK og f.eks. Cypern er nogen af, har haft deres tid. Det vi oplever er et opgør med det. Og det er svært for os for vi er ramt. Alt for få her i landet køber bolig for at bo der, alt for mange for at skore kassen i den mærkelige tro, at noget, der bliver brugt og ældre og ældre ad natura bliver mere værd.
Om vi i Danmark skal have en regulær industriproduktion eller om der skal være tale om anden produktion skal jeg ikke kunne sige. Men vi er nødt til at dreje skuden og slippe taget i den spekulationsøkonomi, der nu har haft sin tid.
Lad mig anbefale Preben Wilhjelm's lille pamflet.

Christel Gruner-Olesen, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Industrien skal tilbage, hvor det giver mening. Der er ingen grund til, at kaste sig i den modsatte grøft.

Uden hands-on famler man i blinde.

Michael Kongstad Nielsen

Det hører med i billedet, at Tyskland også blev ramt af af finanskrisen 2008, og har været igennem bankredninger og støttepakker og forøgelse af statsgælden. Bl.a. blev det store kreditinstitut Hypo Real Estate hjulpet med 50 mia. euro fra den tyske stat og et konsortie af banker den 5, oktober 2008,
http://da.wikipedia.org/wiki/Hypo_Real_Estate
og staten udbetalte store skrotpræmier til folk, der købte ny bil osv., og staten fik større underskud på budgettet end tilladt efter den nugældende finanspagt. Faktisk er Tysklands samlede offentlige gæld på ca. 82 % af BNP, ca. det samme som Cypern, og altså meget mere end de "tilladte" 60 %. Til gengæld er den rente,Tyskland skal give for lånene, meget lavere end f. eks. Spaniens, selvom Spaniens gæld er mindre (Tyskland kører på renomméet ligesom USA)

Her en oversigt (grafik) over EU-landenes samlede statsunderskud, hold musen over landet, og klik:
http://www.business.dk/oekonomi/grafik-statsgaelden-i-europa

Steffen Gliese

Når man hører dumme danskeres fejlvurdering af finansministeren, er det i hvert fald klart, at vi mentalitetsmæssigt har nærmet os Merkels Tyskland mere, end godt er.
Ser man på alt, hvad der kendetegner Danmark, så er vi ikke i noget, der ligner krise.

Torben K L Jensen, Torben Nielsen og n n anbefalede denne kommentar

På sin vis har jeg altid ment, at Tyskland er for stort for Europa. Men det kan man dårligt bebrejde dem.

På overfladen er der i EU tale om en finanskrise, men dybest set drejer det sig om forskelle i folkekarakterer. Uden at sige for meget, er der vel ingen der undrer sig over, at det er grækerne der skal låne af tyskerne, og ikke omvendt. Uden at der deri ligger nogen evaluering af disse forskellige karakterers positive og negative sider.

Egentlig tror jeg ikke at tyskerne bryder sig særligt om den rolle, andre nu har tvunget dem til at spille, hvis ikke hele EU projektet skal gå i dørken.

Een ting er sikkert. Den måde den politiske og økonomiske virkelighed udspiller sig på i Europa, mødes i stigende grad med hovedrysten og skuldertræk i verden uden for Europa. Af samme årsag, bliver Europas renommé og indflydelse i verden stadig mindre. Det kan man så glæde sig over eller begræde, alt efter temperement.

Per Torbensen

Nej før finanskrisen var tysk økonomi netop ikke en casino økonomi som Danmark-Grækenland og flere andre lande i EU.

Ejendomsmarkedet i Tyskland lå og er yderst stabilt ingen lette spekulationer der,hvorfor-fordi de hader inflation billedet fra 1923 har de aldrig glemt.

Tyskland blev naturligvis også hårdt ramt af finanskrisen-de græske statsobligationer på ca. 45 mia.euro som Tyskland selvfølgelig skulle have ladet finanssektoren æde som tab.

Merkel går ganske enkelt ud og poster 10 gange så mange penge ud for at rede 45 mia. tabte euro græske statsobligationer i tyske banker-hvor er fornuften her-den er
i sin essens tåbeligt mildt sagt..

Hvis tyskerne kunne stemme om både Euro og EU medlemskab ville de helt sikker forlade denne synkende skude-ingen tvivl derom.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er egentlig ikke så svært: Tyskland klarer sig over al forventning - og her tænker jeg på, at de lige skulle have det tidligere DDR med i systemet. Det har de klaret på de 24 år, der er gået siden "Die Wende". Og kan de det, så kan de vel også klare andre svage lande i Europa - fsv. de orker at indstille sig på en mindre livrem og havregrød i nogle år - dvs. ingen køb på afbetaling og lumske, lave renter.
Danmark kunne godt klare sig ind i dét system, fsv. vi ville indordne os og acceptere de tyske krav. Altså som et nordligt Bundesland ...
Men .. konstruktionen EU er nu engang mere interessant, fordi det er lande, der ønsker at forblive uafhængige af hinanden på mange punkter. Blot ikke det økonomiske - for her er man nødt til at følge nogle fælles spilleregler.

Steen Erik Blumensaat

Boligboblen 1905.
Finanskrisen 1906
Bankkrisen 1907.
Jeg gentager mig selv nr 10ende gang.
Eu fremstiller en vare til 10kr , sælger den for 1kr, og giver 19kr i tilskud.
I Danmark bruger vi 1200kr på at tjene 100kr. Tillykke.
Fortuna Imperatrix Mundi.
Lykken er verdens herskerinde.

Michael Kongstad Nielsen

Det, Merkel og co. først og fremmest vil redde, er det politiske projekt ØMU-en, med det monetære "ben", den fælles valuta, euroen. Om det er klogt eller ej ud fra reale hensyn til alle de faktiske forhold, er for Merkel og co. ligegyldigt, det skal bare reddes.

Fra artiklen: "Han (Ulrich Beck) mener, at netop forventningen om katastrofen, hvis euroen bryder sammen, faktisk er en stærk mobiliserende kraft, der i øjeblikket »skaber en ny vision for Europa«." Ja, det skal nok passe, men mobiliseringen er ikke folkelig, det er formentlig kun inderkredsen i Rådet omkring Merkel, der er mobiliseret.

Det er min vurdering, at det eneste, der vil lide skade ved et sammenbrud af euroen, er den politiske prestige og ambitionerne omkring projekjtet. I den virkelige verden vil man ikke mærke nogen katastrofe, tværtimod, men det politiske prestigetab vil være enormt for de involverede, tænk hvor mange kræfter de har sat ind på dette håbløse projekt.

Torben K L Jensen, Niels Mosbak og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Sider