Læsetid: 5 min.

Vi skal genfinde en ægte åndelig folkelighed

Værdikonservativ tænketank vil forsvare dannelse og folkelighed. For SU-reformen er ’fuldstændig vanvittig’ og heldagsskolen er ’decideret åndssvag’. Krav om anvendelighed i forskning og uddannelse dræner skoler, gymnasier og universiteter for den åndelighed, som er nødvendig for en oplyst debat
Forsvarskamp. Nuværende og kommende studerende på landets uddannelsessteder står ifølge Thue Kjærhus over for at skulle forsvare den åndelige folkelighed mod tidens tendens til, at alt skal være brugbart. En opgave, de deler med såvel kulturradikale som konservative tænkere.

Tine Sletting

16. marts 2013

Vi har noget helt særligt i dansk kultur, som er ved at gå tabt. Højskoleforstander Thue Kjærhus taler med iver om, hvordan den grundtvigske dannelse er hele fundamentet for en oplyst debat og om, hvordan denne folkelige dannelse i dag forvitrer i et operationaliseret uddannelsessystem, der kun tænker på CV og kompetencer.

»Vi har mistet langmodigheden,« siger Kjærhus. Forstanderen stiftede i 2011 Rønshovedgruppen sammen med en række beslægtede ånder, blandt andre historikeren Henrik Jensen, præsten Sørine Gotfredsen, samt debattøren Kasper Støvring. Fælles for dem alle er en fornemmelse for, at vi i Danmark har, eller i hvert har haft, en særlig dannet folkelighed, der er næret af den grundtvigske tanke.

»Der er ikke ret mange, der ved, hvad det folkelige i Grundtvigs forstand er. Det folkelige er ikke, at vi sidder og drikker bajere før fodboldkampen. Det refererer heller ikke til den jævne mand. Det er faktisk hos Grundtvig et elitært projekt,« siger Kjærhus.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Ord, ord, ord, dog ikke et eneste om temperaturstigningen, der berører os alle, samt de medfølgende katastrofer, vi ser rundt omkring i verden.
Heller ikke i ’dannelsespapiret’, og dvs. verdensfjerne ord, som om vi bare kan fortsætte som hidtil.
Fortrængning og fornægtelse af situationen, vi befinder os i.
Ydermere kristne ord, da alle er kristne.
Det kan kun cementere synspunktet, at kristendommen er til mere skade end gavn.

Torben Nielsen og Andreas Åbling Petersen anbefalede denne kommentar
Andreas Åbling Petersen

Hvordan kan sådan en artikel skrives, uden at EU's indflydelse nævnes med et eneste ord?
Andreas Åbling Petersen

Mathias Bæk Kortegaard

God artikel.

MEN:

"Grundtvig skal ifølge Rønshovedgruppen tænkes med den tyske dannelsestænker Alexander von Humboldt, der grundlagde det, vi i dag kalder det klassiske universitet."

Alexander von Humboldt? Mig bekendt var foregangsmanden for de europæiske universiteter Wilhelm von Humbold (en lynhurtig google-søgning viser at Alexander var Wilhelms bror). En lidt pinlig fejl fra en skribent, som er uddannet idéhistoriker.

Steffen Gliese

Det er lidt forfærdeligt, at en konservativ gruppe er de eneste, der kæmper for mine idealer.

morten Hansen, Carsten Mortensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Hansen

Nææææ @Hansen, det er blot fordi du ikke (tidligere) har forstået hvad solide konservative dyder er - ring evt til Per Stig Møller, han er leveringsdygtig i en begavet on intellektuel udlægning (glem venligst hans udenrigsminister karriere :o)

Martin Madsen

Sørine Godtfredsen skal ikke kæmpe for mine idealer! For hvorfor så ikke Mussollini, Franco eller andre højreorinterede idioter?
Sørines folkelighed vil jeg gerne have mig frabedt, tak.

Grethe Preisler

Sørine har sat sig ved Mesterens fødder og fundet sin sjælefred på bunden af sagosuppen i Tidehvervs tranlampeoplyste bunker, hvor ikke-politikeren Søren Krarup sidder for bordenden med DF på sin ene side og Vorherre selv på den anden og øser suppen op for menigheden.

Sørine har valgt den bedste del, og den skal ikke tages fra hende. A sejer walbekomme!

steen nielsen

Et skridt frem og to tilbage.
Om man er til den konservative tænkning eller ej så kan det være svært at være uenig i, at viden har gavn af at være rodfæstet i noget, men hele den moderne tankegang bygger jo netop på det at historien er en belastning ikke et aktiv.
Når vi så ikke længere kan udvikle det moderne projekt har vi et problem, for så går vi baglæns og det er jo ikke just det det der ligger i det moderne projekt.

Desværre er vi blevet så effektive at idealet ofte tager over i forhold til loven som holder det hele sammen, det er i dag alt for let at skabe konsensus om det ene og det andet også selvom det ikke kan holdes indenfor vores lovgivning.

Eksempler: tortur, straf uden rettergang, angreb på suveræne stater uden en gyldig grund, bevidst forkert politisk administration uden konsekvenser, ny offentlighedslov, kampagner som skal danne adgang for nye veje i forhold til tvangsmetoder i pleje sektoren osv. osv. der er nok at tage af.

Vi bør vare os for, at vi ikke kan føres med vinden til hvad som helst i dag når der først er skabt konsensus for det gennem medierne, når selv den intellektuelle elite i dag forholder sig ukritisk, så kan fåreflokken føres i en hvilken som helst retning når som helst.

Andreas Trägårdh

Hvor afslørende. Forstår højreekstremisterne virkelig ingen ting
- ægthed kan aldrig være et mål?
At søge en ægte åndelig folkelighed er at definere den, det er det eneste der skal til for at miste den.

Steffen Gliese

Steen Ingvard Nielsen, at afsige tradition og kontinuitet er et meget nyt fænomen - også modernister havde brug for denne, ikke mindst til at gøre oprør imod som ung og forlige sig med som ældre. Problemet med netop tradition og kontinuitet er, at den er der uanset hvad, man skal bare ikke vende ryggen til.
Mine egne oplevelser i undervisningsforløbet anno dazumal var da også, at ingen var mere ihærdige bærere af faklen end de yngre 68er-lærere. Angrebet er, som altid, kommet fra den nihilistiske liberalisme, der fortærer alt undervejs.

Steffen Gliese

Søren Hansen, jeg er bekendt med konservatismen, også i de mange udgaver, Per Stig Møller har nået at servere den i; men desværre har forandringer under Venstres hårde hånd jo gjort det ret svært at få øje på andet end et pubertært behov for "skattelettelser".

randi christiansen

´Et pubertært behov for skattelettelser´ - ha ha - og en infantil drift mod selvhævdelse - AFR´s bror har fortalt i Politiken interwiev, at som 12 årig var det eneste AFR gad lege politik, og at han altid insisterede på at være regeringsleder ... hvis ikke det var så tragisk, var det komisk

Niels Engelsted

Der er en lang dansk tradition for værdikonservatisme. Så længe der ikke er en europæisk fascisme, den kan drages mod, som det skete i trediverne med mange andre end Per Stig Møllers elskede vestjyske digterpræst, er den harmløs, ja, kan endda--jvnf. Peter Hansen--bidrage til at holde mindet om det værdifulde, vi har mistet, i live.

randi christiansen

Det er altid meget godt at trække vejret og tænke sig om inden man farer ud og reformerer al verden - men selv en sindig jyde kan sidde fast i plovfuren - øvelse i nærvær er god medicin mod fravær - og uopmærksomhed, det ved vi, er farligt - især ved høje hastigheder