Digitalisering er godt og moderne. Modstanden mod det er bagstræberisk og uciviliseret. Det er en sandhed, der er blevet produceret igennem et årtis fremskridt inden for informationsteknologi, som har gjort så mange ting nemmere for os alle sammen. Digitaliseringstanken har vokset sig til en stærk og gennemgribende ideologi, der spiller på at være billigere, mere effektiv og på at gøre ting nemmere for det enkelte menneske. På samme tid.
Derfor så det også ud til at blive en formsag for regeringen at få vedtaget indførelsen af elektroniske valg i Danmark. E-valg er noget, som flere kommuner længe har presset på for at få lov til at forsøge sig med, og lovforslaget fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ville i første omgang forsøge sig med seks udvalgte steder til kommunalvalget i 2014, for siden at rulle det mere omfattende ud over hele landet, hvis det blev en succes.
Nødvendigheden udeblev
Lovforslaget blev begrundet med, at elektroniske valg ville gøre det nemmere for blinde og handicappede at stemme uden hjælpere. Det ville gøre det muligt at komme utilsigtet ugyldige stemmer til livs, og der var også en antagelse om, at det ville blive billigere og nemmere at organisere, så man ville slippe for de mange frivillige valgtilforordnede, der skal sidde og tælle og fintælle stemmer. For forslagets fortalere i regeringen var e-valg begrundet med selvfølgelighed.
»Vi går ind for, at vi hele tiden udvikler vores samfund, og det gælder også vores demokrati,« sagde socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen i januar og supplerede siden til en eksperthøring i Folketinget:
»Død og pine – det skal vi afprøve. Hvis vi vil være et mere digitalt samfund, hvis vi gerne vil have et mere effektivt samfund, så er det her en rigtig god løsning.«
Men i modsætning til så mange andre dårlige lovforslag, der er kommet igennem Folketinget, lykkedes det ikke denne gang at skabe følelsen af nødvendighed. Det var for svært at få øje på det problem, som e-valg skulle løse. Problemer med stemmehemmelighed for synshandicappede og utilsigtet spildte stemmer er alvorlige problemer, men ikke noget, som kan begrunde en reform, der ikke bare kan reduceres til »effektivt« og »digitalt«. For e-valg er grundlæggende en radikal ændring af et af demokratiets fundamenter – stemmeafgivningen. Fra en proces, hvor det er nemt at opdage svindel og relativt nemt at overskue, hvordan det fungerer – til en proces, der ifølge stort set samtlige internationale erfaringer risikerer at være præget af uigennemskuelig software og hardware og store sikkerhedsmæssige problemer.
De fleste høringssvar til lovforslaget var da også stærkt kritiske, og tekniske eksperter havde en lang række ændringsforslag og præciseringer om open source, indskrivning af høje sikkerhedsstandarder, eller også anbefalede de at forkaste lovforslaget helt. De kritiske høringssvar førte til høringer både i Folketinget, men også hos Version2, hvor eksperter kunne skyde løs på politikerne med kritik af problemer med manglende sikkerhed og transparens.
Ikke de angste – de insigtsfulde
Enhedslisten og Dansk Folkeparti var fra starten kritiske over for e-valg, siden kom de konservative også med på modstanderfløjen, mens Venstre var positive, og dermed så regeringen i januar ud til at have et sikkert flertal. Men efterhånden som eksperterne hidsede sig mere og mere op, begyndte Venstre at vakle, og i torsdags tilføjede Venstre så det højst overraskende nederlag til e-valg i Danmark, da de meddelte, at den store kritik fra mange eksperter havde overbevist dem om, at e-valg ikke var sikkert nok.
Margrethe Vestager var »dybt forundret«, og Trine Bramsen kaldte det »hamrende useriøst«. For tilhængerne synes det at være en fornærmelse, at man skal bruge noget så gammeldags som en papir og en blyant til at udføre en af demokratiets vigtigste handlinger. Uddannelsesminister Morten Østergaard anså afvisningen af lovforslaget fra Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen for direkte latterlig: »Så kan vi skrive Michael Aastrup i de it-forskrækkedes rækker. At være imod forsøg med e-valg er da for sølle. #jordenerflad,« skrev han på Twitter.
Men uddannelsesministeren tager grundlæggende fejl. Det er ikke de it-forskrækkede, men dem, der forstår it, som holder udviklingen tilbage. De hovedløst it-begejstrede er ikke hackere og eksperter, men snarere DJØF’ere og teknokrater. Kritikerne er dem, der forstår tekniske systemers svagheder. Det var programmørerne, hackerne og nørderne fra Version2’s debatforum, der førte an i angrebene på de politikere, som nægtede at anerkende, at blyant, papir og en papkasse godt kan være touchskærme overlegne.
Tilhængerne af e-valg mangler grundlæggende respekt for erkendelsen af, at brugen af computere resulterer i en valgproces, der for de flestes vedkommende er svær at gennemskue. Som den hollandske e-valgshacker Rop Gonggrijp sagde i denne avis, så betyder e-valg næsten altid indførelsen af blind tillid til magthavere, eksperter eller valgkommission et eller andet sted i processen. En blind tillid, som ingen grundlæggende fortjener.
At Danmark har afvist e-valg er dermed for det første et tiltrængt tegn på, at det via offentlig debat kan lykkes at få stoppet tåbelige lovforslag. Og i dette tilfælde førte det også til, at digitaliseringsideologien led et længe ventet og fortjent nederlag.
Velsignet at læse denne artikel af Sebastian Gjerding.
Javist har informationsteknologi gjort mange ting nemmere, men så sandelig også mere besværlige, for i en hel del tilfælde er det, der fremhæves som værende "effektivt", "digitalt" og ikke mindst "energibesparende" og "forureningsbegrænsende", ikke andet end en flytning af besværet fra den ene part til den anden.
Hvad man ikke skal læse om fældning af træer og CO-2-reduktion, hvor der kun er tale om, at ulejligheden ved at printe papirerne ud er flyttet fra den ene part til den anden. Og hvor man, hvis man insisterer på at få tingene tilsendt på papir, straffes med bevidst meget sen ekspedition.
SKAT er et sådant eksempel. Men SKAT har så også indset, at borgerne ikke får tjekket selvangivelsen eller rettet forskudsskemaet i tide, så det gør de nu uopfordret på borgerens vegne.
Som der står i artiklen:
"Det er ikke de it-forskrækkede, men dem, der forstår it, som holder udviklingen tilbage. De hovedløst it-begejstrede er ikke hackere og eksperter, men snarere DJØF’ere og teknokrater. Kritikerne er dem, der forstår tekniske systemers svagheder. Det var programmørerne, hackerne og nørderne fra Version2’s debatforum, der førte an i angrebene på de politikere, som nægtede at anerkende, at blyant, papir og en papkasse godt kan være touchskærme overlegne."
Og man kan dårligt være utilfreds med, at "digitaliseringsideologien led et længe ventet og fortjent nederlag."
... i øvrigt ligger høringssvar m.m. til L132 her: http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l132/bilag/1/index.htm#nav
Teknologien er god, når den kan hjælpe folk forbi køer på borgerservice og i sagsbehandling efter fastlagte regler; men kun fordi den så kan frigøre folk til f.eks. at deltage i valg og politisk arbejde mellem ægte, levende mennesker.
Tak til Nordmændene for Holberg, han lever stadig.
Citat: "Som den hollandske e-valgshacker Rop Gonggrijp sagde i denne avis, så betyder e-valg næsten altid indførelsen af blind tillid til magthavere, eksperter eller valgkommission et eller andet sted i processen. En blind tillid, som ingen grundlæggende fortjener".
Betyder det så at vi skal have blind mistro til Net Bank, E-box, Nem Id?
Tak for kaffe, jorden er flak som en pandekage.
"Keep It Simple, Stupid."
Mon ophavsmanden til det ordsprog havde politikere i tankerne, adressaten taget i betragtning? :)
Humanware
Titusinder deltager i overholdelsen af reglerne for vores velafprøvede valgprocesser. Det er demokrati. Vi kommer hinanden ved i valgprocessen. Folk, som tror, at vi kan leve vores liv og vores demokrati på nettet er enten idioter eller ude i et skummelt ærinde. Bare det at få ideen. Det er helligbrøde og en udvikling i den forkerte retning. Tilforordnede er bedre og mere sikkert end -ware.
Luditter i hele verden, forener eder;-)
KISS
Og ELSK, Anders Feder. Enkelt, Logisk, Simpelt og Konsekvent!
På min profilside er der en rubrik, som hedder 'Kommentarer og anbefalinger'. Den er hverken KISS eller ELSK.
@ Steen Ingvard Nielsen - om du vil have blind mistro til din netbank er jeg for så vidt ligeglad med. Der er masser af kendte sikkerhedsproblemer ved bankløsninger og betaling på nettet, som vi hver især har lært at leve med. At sammenligne en netbanksløsning med en valgproces er efter min mening komplet meningsløst - det er fundamentalt to forskellige ting. For en uddybning af Gonggrijps synspunkter kan du se her: http://www.information.dk/447640
\o/ ... Woohoo!
Det værdste er dog Morten ØStergaard, der åbenbart har lavet hastagget #jordenerflad. Jeg bruger ikke selv twitter og kommer næppe aldrig til det, da det er vanvittigt overfladisk. Men han udstillede lige sin arrogance OG uvidenhed overfor lægmænd! Og det er eddernamemig kritisabelt. Og han er folkevalgt og minister?
Ilden er en god tjener, men en streng herre.
Vi mennesker skai passe på, at vi ikke gør it teknologien til gud og herre.
Ilden er en god tjener, men en streng herre.
Vi mennesker skai passe på, at vi ikke gør it teknologien til gud og herre.
Åndssvag overskrift. Der er intet maskinstormer over at være imod e-valg, blot en erkendelse af, at maskiner ikke pr. automatik er bedst til alt. If it ain't broke, don't fix it.
Åndssvag overskrift. Der er intet maskinstormer over at være imod e-valg, blot en erkendelse af, at maskiner ikke pr. automatik er bedst til alt. If it ain't broke, don't fix it.
Hvad med afvikle valgene med en like ordning på facebook?
Heh, efter at have arbejdet med IT i snart 20 år + uddannelse, så er to af mine vigtigste ting i værktøjskassen, et whiteboard og min pose med markers.
IT er noget fantastisk noget, men det kan misbruges som alt andet teknologi.
// Jesper
Hvad med at digitalisere folketinget så det bliver folkets styre, ingen tillid til andre krævet her. Lovtosserne kommer ind i folketinget, forslaget bliver sendt til afstemning til alle digitale elektroniske medier solgt i Danmark - der vil være en timeout på forslaget på lad os sige bum 8 timer (eller mindre). Borgere tager deres iPad / Samsung / Bærbar / Stationær frem og ser en popup fra Staten Danmark Demokratiske lovforslagsaftemningsapp.
Alle dansk solgte elektroniske medier vil være påkrævet denne funktion, og vedkommende ville dagligt kunne til/fra vælge de katagorier af lovforslag vedkommende har lyst til at tage stilling til.
Altsammen (nogenlunde) i realtime, for at borgerne kan gøre deres demokratiske pligt. Og sikkerheden ligger i at afstemningen netop skal afgøres inden for en vis tidsramme, debatten vil i højere grad blive sendt ud til befolkningen i det her tilfælde
Jeg syntes også digitalisering er blevet vildt overdrevet i de senere år, men lige den med E-valg er jeg tilhænger af. Ikke fordi det er mere sikkert eller usikkert, men fordi det nemt kan anvendes til mange flere afstemninger, måske ligefrem på lidt længere sigt helt erstatte folketinget!
Under alle omstændigheder vil flere afstemninger betyde mere demokrati, det kunne for eksempel være så man en dag ugentlig lige brugte nogle minutter på ugens afstemninger.
Eller lad os tage et meget nærværende problem, nemlig lærernes overenskomster, afstemning: Skal regeringen lave et indgreb JA/NEJ. Uanset resultatet af en sådan undersøgelse, vil det senere medføre flere afstemninger, da svaret ikke siger noget om hvad man så skal gøre.
Æres den som æres bør. Jeg hørte en dag Dennis Flydtkjær fra DF diskutere planen med den radikale politiker Marlene Borst Hansen. Dennis var et skole-eksempel på, hvordan sådan en diskussion bør forløbe. Han vidste, helt tydeligt, hvad han talte om og han havde tænkt hele e-valgs-problematikken igennem. (Mig fik han overbevist på 15 minutter).
Han er datamatiker og et bevis på, hvorfor den politiske dialog altså bliver kvalitativt bedre, når vi ikke overlader den til DJØFerne.
Jeg har været tilforordnet en del gange ved kommunal- og folketingsvalg, plus en enkelt gang ved valg til EU-parlamentet. I betragtning af hvor mange tvivlsspørgsmål jeg har oplevet det nuværende system kan give for vælgerne, ville jeg være vanvittig utryg ved e-valg. Det har intet at gøre med at være maskinstormer - jeg bruger IT rigtig meget i min hverdag - men almindelig snusfornuft. Man skal helle ikke glemme de vælgere, der er IT-fremmede, og de findes skam stadigt. I "mit" valgdistrikt er der rigtigt mange meget ældre personer (gamle må man vel ikke kalde dem) der aldrig har brugt IT, ligeledes som der er del af dem, der har stærkt nedsat syn. Hvordan de skulle kunne blive hjulpet af en digital løsning, er mig uklart. De plejer faktisk at føle sig ganske trygge ved det nuværende system, bl.a. fordi det er direkte kommunikation framenneske til menneske.
@John Vedsgaard: Jeg tror du har misforstået forslaget. Der har aldrig været tale om internetafstemninger, det er alt, alt for usikker en teknologi til at det er på bordet. Der er tale om fremmødevalg og med stort set samme procedure som et normalt folketings eller kommunalvalg, bortset fra at stemmeafgivningen i stemmeboksen er maskinel. Så det med at stemme om noget en gang imellem hjemmefra, har der aldrig været tale om. Blandt andet pga sager som det her http://www.theregister.co.uk/2012/03/01/electronic_voting_hacked_bender/ - men også fordi det er meget svært at kontrollere, hvem der er bag den enkelte stemme, hvis det bliver gjort hjemmefra.
Nu har jeg desærre ikke fået ny bil fornylig. Men sidst, i 2002 blev jeg allerede overrasket over de funktioner, der havde overtaget mit førerskab og nu er det eksploderet. Kun af nostalgiske årsager giver de et rat, man kan holde i- vi er sekunder fra kun at være tilskuere til vor egen kørsel. Fly lander og starter idag med to piloter som tilskuere-stort set- de førerløse tog kører selvsagt af sig selv!
Selvfølgelig skal vi stemme elektronisk. Vi kan jo afgive vores partistemme sammen med selvangivelsen hvert år, så kan den blot rettes til på valgdagen.
Når det førerløse fly, kommer, så ville det da være rart, at der er en enkelt it-mand ombord, men jeg ved ikke om det behøves.
Ligesom man da kan bevare stemmeseddelsystemet som back up et stykke tid.
"Uddannelsesminister Morten Østergaard anså afvisningen af lovforslaget fra Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen for direkte latterlig: »Så kan vi skrive Michael Aastrup i de it-forskrækkedes rækker. At være imod forsøg med e-valg er da for sølle. #jordenerflad,« skrev han på Twitter."
Et udmærket eksempel på de tarvelige hånligheder, som kommer ud af ministre der ikke kan argumentere sagligt og bære at deres synspunkter ikke vinder gehør. Vi har ikke brug for folkerepræsentanter, der opfatter sig som kyniske koncernledere, og ikke evner en demokratisk dialog. Vi har ganske enkelt ikke brug for dén slags, vi bliver syge og depressive af det. Dumme og destruktive. Fjern de rugekasser, tak.
Peter - må jeg anbefale et indlæg i Jyllands-Posten af den gamle EU-parlamentariker Ib Christensen om de statskundskabsstuderende.
Jeg citerer:
"Mange statskundskabsstuderendes hovedinteresse er “manipulationsvidenskaben” om, hvordan man vinder i politik ved hjælp af valgforskning, fiduser om politisk kommunikation, og interessen er stor for at blive undervist af spindoktorer. "
Kommentaren - Politik som drømmejob - anbefales:
http://blogs.jp.dk/politiksetfrasidelinjen/2013/03/23/politik-som-karrie...
Herdis Weins selvfølgelig må du kalde ældre for gamle eller hvad du ellers lyster. Teknologien har jo nu 25-50 år på bagen, så de gamle tenderer til at have sovet tornerosesøvn siden deres barndom.
Der er intet som teknologi der kan hjælpe blinde og svagtsynede. Også du undrer dig vel over hvordan det kan være at de gamle finder ud af tingene så hurtigt når computeren kan spare dem fra at bruge deres halve liv på at køre til eftersyn på sygehuset men i stedet ordne det via billedtelefonen.
Herdis Weins jeg håber du en dag må overkomme dine bekymringer. Lad det nu gå lidt hurtigt fordi verden står jo ikke stille blot fordi du gør det.
Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark
Lad os dog få tid til tingene, hvorfor skal valgtallene dog foreligge 2 sekunder efter at valglokalerne lukker.
Det er som om der er nogen der helt har glemt, hvad det vil sige at leve.
Prøv at stoppe op, for først når du stopper op og går ud af din farende mobile og teknologiske verden opdager du livet.
Demokratiet skal være levende og det skal derfor ske i langsomt tempo.
Det har du vist misforstået Lars Kristensen. Det handler først og fremmest om penge, ganske mange penge for valg er ganske dyre.
Dernæst handler det om endnu flere penge hvis vi skal til at have mere befolkningsdeltagelse, hvilket noget jo tyder på vi skal. Sådan lidt i retning af Schweiz.
Endelig kan man jo sige at tallene alligevel skal lægges ind i computere og det er sædvanligvis ret åndsvagt at gøre tingene 2 gange. Så læs tallene ind ved datafødsel så er de hvor de skal være og fejlkilder elimineres.
Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark
Mange glemmer at problemet er Grundloven.
Et valg skal være hemmeligt og sikkert.
De to ting kan ikke begge samtidig sikres via e valg.
Så enkelt er det.
Med venlig Hilsen
Morten Dreyer
IT-konsulent
Det er rart, at de teknofile for en gangs skyld ikke fik deres vilje. Det har de ellers fået konstant, og belemret samfundet med diverse dysfunktionelle IT-løsninger:
- Rejsekortet
- AMANDA
- Elektroniske patientjournaler
- Netbanker (hvorfor skal det tage lige så lang tid at overføre penge fra én konto til en anden, som det gjorte for 100 år siden? Hvorfor må det ikke ske med det samme, når en transaktion alligevel sker med lysets hastighed?)
Jeg er ikke teknofob. Men jeg besidder bare en sund portion skepsis over for teknologi. En skepsis, som der er alt for lidt af, og som ofte medfører alle mulige beskyldninger.
Dennis når jeg overfører penge, sker betalingen omgående når jeg trykker på knappen.
Når betalingen skal gennem andre computersystemer kan det først ske når de pågældende computere er åbne for modtagelse, derfor skal udlandsoverførsler bl.a. ske i dagtimerne og kun på det som kaldes bankdage.
De elektroniske patientjournaler havde problemer med den politiske styring. Man havde to konkurrerende systemer som politikerne ikke vil opgive.
Amanda var også politisk indblanding hvor politikerne konstant ændrede i projektspecifikationerne. Det er helt normalt at offentlige systemer lider under at skulle tage hensyn til ukvalificerede politikeres forgodtbefindende i stedet for de brugere som er uden stemme.
Rejsekortet aner jeg intet om men har sikkert samme problemstilling.
Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark
Damn! Den sidste anbefaling skyldtes, som desværre ofte før, at computeren fik hikke. Gid Information dog ville genindføre 'fortryd anbefaling'!
Lidt mere fra Henrik Jensens anbefalelsesværdige link, Politik set fra sidelinjen:
"Det er naturligvis kun godt som politiker at have en baggrundsviden i statskundskab. Problemet er, hvis drivkraften ikke er ideologisk-politisk, men teknokratisk-opportunistisk med henblik på en livslang politisk karriere. Hvor man lige så godt kan indtage det ene standpunkt som det stik modsatte, helt afhængigt af, hvad der fremmer ens personlige karriere mest.
[…]
Vejen frem til at undgå, at kandidater til offentlige valg i Danmark kommer fra en ensidig, elitær klasse, er at udbrede opstillingsretten til så mange vælgere som muligt. Så kan vi få offentlige forsamlinger med større repræsentativitet for hele befolkningen. Og vælgerne vil have større mulighed for at si de glatsnakkende vindbøjtler fra."
(Lidt uden for emnet, elektronisk valg – indrømmet og 'mea culpa' – men dog stadig omhandlende valg.)
Da link-funktionen åbenbart ikke fungerer:
http://blogs.jp.dk/politiksetfrasidelinjen/2013/03/23/politik-som-karrie...
@Denis/Claus, med flere. Det som giver problemer i alle de store systemer, er politik. (Jeg har selv være fodfolk i flere af sådanne forliste systemer!)
Altså at der er nogen der prøver at bygge fx værdier og idealer ind i systemerne - derimod er der ikke noget problem i at bygge 'en demokratisk infrastruktur' via IT. E-valg vil altså ikke styrke demokratiet, men det vil forstærke alle de problemer som det repræsentativ demokrati påfører os....
Demokratisk IT vil altså i princippet distribuere valgte ud til folket, og dermed væk fra politikerne... hvilket i sidste ende vil betyde at vi ikke behøver politikere. :-/
Vh Per
Ved valget mellem Al Gore og Bush opstod der et problem med en stemmebox i Florida.
Da stemmerne blev gjort op viste det sig, at Al Gore skyldte 19.000 stemmer.
Havde han fået 19.000 flere stemmer på det valgsted ville han være nået helt op til NUL stemmer.
Ingen har til dato kunne fortælle om hvad der skete. Ikke mindst de tilforordnede, som over dagen har kunne se vælgere trykke på en knap, som var skjult.
Gennem mere end 8 år har man i Holland afprøvet elektroniske valg uden at få det til at fungere demokratisk. I perioden har man brugt mere end 800 mio og lige udemokratisk blev det. De har nu skrottet det og er gået tilbage til papir og blyant.
@Claus Sønderkøge:
Hvorfor må computerne/serverne kun være åbne i bankens åbningstider - som i øvrigt er latterlig begrænset, og bestemt ikke tilrettelagt folk med 8-16 job?
Hvorfor skal overførelse fra én bankkonto, til en anden, i en anden bank, ske ad flere trin, sådan at overførelsen tager minimum to HVERdage? Skal pengene transporteres fysisk?
Er den potentielle fordel ved netbanker netop ikke det, at kunderne selv kan klare en masse ting hjemmefra? Og derfor bør bankerne ikke besværliggøre denne selv-service ved at proppe nogle fuldstændig latterlige bureaukratiserings-elementer ned over os. For når en overførelse tager så lang tid, som den gør, så kan det da bedre betale sig for både mig og modtageren, at hæve pengene fysisk, og give dem fysisk til den person, som skal have dem. Dét er da tåbelig og gammeldags!
@Vibeke Rasmussen:
Det er da bedre end Berlingske debatsider. Her er ingen kronologi i indlæggene, oprettelse af profil kræver lige dele tålmodighed og teknisk snilde, og når du poster indlæg, så får du i tide og utide at vide, at der er valideringsfejl, så du nemt poster dobbelt-/trippelindlæg.
Dennis dit spørgsmål skal du rette til den internationale organisation SWIFT som står for kommunikationen og har gjort det i snart 40 år nu. En overførsel tager altså ingen tid Dennis. Mine overførsler sker tidstro.
Du kan via Paypal få overført penge overalt på kloden ved E-mail og gennemført omgående 24/7 hele året. Ingen forsinkelse og derfor ingen grund til sure opstød.
Du må finde noget andet end neutral teknologi til at stå på mål for din vrede.
Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark
@Claus Sønderkøge:
Hvilken bank er det lige du har? Som tillader dig direkte, øjeblikkelige overførsler? Altså fra du har pengene til rådighed, og til modtageren har dem?
Dennis Baggers Laursen: Helt enig, det virker oldnordisk at visse bankoverførsler ikke er instantane. Jeg har den mistanke at det skyldes at man har nogle antikke systemer fra 80erne som man så har gået og lappet på i årtier, og nu er det efterhånden så Storm P-agtigt at de næsten er umulige at gøre tidsvarende uden det vil koste en formue.
Kristian Lund - blot brug Paypal så sker overførslen via e-mail og med samme hastighed som den slags sendes. Sværere er det ikke.
Iøvrigt bruger jeg Danske Bank og det går helt problemfrit. Reelt er det jo overførsler som VISA står for og det er derfor slet ikke noget som vi i Danmark har indflydelse på.
Jeg bruger det ikke så ofte længere da jeg efterhånden mest handler hos Amazon som har sit eget betalings- og garantisystem.
Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark
Når man overfører penge mellem to konti med forskellige indehavere, og i forskellige banker, er bankerne meget nidkære med at føre rentedato den dag man laver overførslen, men først tilskrive renter på den nye konto en eller to dage senere.
På den måde er der til enhver tid mange milliarder i overførsel, som bankerne ikke skal betale rente til nogen af, og derved selv kan score den fulde rente på.
Jeg har på fornemmelsen, at man ikke ikke vil miste denne profit, og derfor har holdt fast i flerdagesystemet, der gav mening før alle systemer kunne gøres online og tilgængelige for hinanden 24/7, men ikke synes at give mening længere.
Det er rigtigt Jonathan - det du glemte at fortælle er at renteindtægten letter presset på gebyrerne som alternativ indtægtskilde.
For 30 år siden kom stort hele banksystemets indtægter fra den trafik og dengang var tidsspændet typisk 7 dage. Det stoppede i takt med at rentesatserne faldt og man derfor var nødsaget til at finde andre indtægtskilder.
I disse tider hvor man derudover tvinges til kapital-polstring skal der vrides lidt mere på indtægtsskruen. Danske banker er svagt funderede i international målestok.
Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark
Til dem der snakker om bankoverførsler...
Det afhænger af hvilken bank man har. Jeg har indtryk af at især de store banker har lidt svært ved at får pengene af sted.
Har selv folkesparekassen - og her afsendes pengene med det samme!! Men der er heller ikke aktionærer der skal tjene på menigmand.
Hæ Dennis, du har ret, man må prøve at se på de positive sider: "Det kunne være værre". :-)
Men det er nu irriterende, at komme til at fremstå 'gråt på hvidt' som anbefaler af en kommentar, man i virkeligheden slet ikke er enig i.
Gad i øvrigt vide, om det dér med at siden hopper, netop som man er ved at 'klikke' på én ting, og 'klikket' dermed rammer noget helt andet, end det man sigtede efter, også kan forekomme under brug af elektronisk stemmeafgivelse?
Jeg er vel en af maskinstormerne så. Jeg holdt et af de mere kritiske oplæg på høringen i folketinget i onsdags.
Som andre har været inde på, holder sammenligningen med banksystemet ikke. Valg er hemmelige. Banktransaktionser er meget lidt hemmelige; bankerne, SKAT, staten og vi selv kan se alt. Hvis der forsvinder penge fra min konto, finder jeg jo ud at det på et tidspunkt. Hvis min digitale stemme bliver talt forkert op, er der måske ingen, der finder ud af det. Og hvis nogen finder vha digitale spor kan finde ud af hvad jeg har har stemt er det et demokratisk problem.
I bund og grund handler det om at vi har et system som faktisk virker og som vi har 100 års erfaring med. Det kræver kun tillid til at systemet virker, hvilket er noget normalt begavede og engagerede vælgere kan overbevise sig selv om.
Digitale valg kræver tillid til et meget kompliceret system med millioner af kodeliner, tillid til regeringen, tillid til leverandørerne fundet ved et udbud, tillid til vedligeholderne af systemer, tillid til integriteten og opbevaringen af udstyret, osv.
Selvom vi ikke lige nu har nogen grund til at have mistillid til alle disse led, hvoraf nogle stadig er ubekendte, er det en rigtig dårlig egenskab ved valgsystemer, at de fordrer tillid til bl.a. magthaverne. Ville vi betro Rusland eller Mozambique med sådan et valgsystem?
Endelig vil jeg sige, at vi har oplevet en eksemplarisk god høringsproces med en rigtig god debat og stor oprigtig interesse fra politikere fra mange partier.
Derfor bryder jeg mig ikke om, at man nærmest håner politikere, der har ladet høringerne og debatten på bl.a. Version2 indgå i deres overvejelser om lovforslaget.
Hvis det nu skal være forkert at ændre stilling til et lovforslag efter en særdeles grunding høringsproces og debat med 100-vis af engagerede og kyndige borgere, hvorfor har vi så overhovedet høringer?
Niels Elgaard Larsen - du glemte vist at bemærke at du er en af de indfoldige som stadig tror på at ingen mennesker kan begå fejl.
Larsen hvis der er een ting som er sikker så er det at det nuværende system skaber tusindvis af fejl. Kun sjældent sker det at omtælling er nødvendig, men vi har dog såvel optælling som en efterfølgende fintælling. Vi har det system fordi vi har en til vished grænsende formodning om at vort system producerer en uendelig mængde fejl som vi senere ikke kan finde igen.
Fordelen ved computeren er at vi kan genfinde fejlene når vi ved der er nogle. Og så skal det hele jo alligevel ende i computeren, derom kan vi sikkert blive enige Larsen. Mon ikke også vi kan blive enige om at din tillid til det nuværende system alene bunder i uvidenhed om dets fejl og mangler.
Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark
der er en del dårlige erfaringer med e-valg i USA, og man skjuler det så godt som muligt of farer frem med mere e-valg
Sider