Læsetid: 14 min.

Modstanderen er afmagt, mistillid og frygt

På Danpos kyllingeslagteri i Nordjylland har de ansatte tre sekunder til at række ned i kassen, fange en kylling og få den sat fast på bøjlen. De vil gerne have løst problemer med gener fra klor og tøris, der svider i øjnene, giver hovedpine, løbende næser og smerter i halsen. Men de tror ikke på, at der er nogen, som vil kæmpe deres kamp. 3F er derfor begyndt at bygge fagforeningen på arbejdspladsen op forfra. Ikke for at løse de ansattes problemer, men for at lære dem at gøre det selv
Arbejdsmiljø. Støv, støj og lugtgener er blandt de problemer, som 285 af slagteriets ansatte påpegede, da de henvendte sig til ledelsen

Arbejdsmiljø. Støv, støj og lugtgener er blandt de problemer, som 285 af slagteriets ansatte påpegede, da de henvendte sig til ledelsen

Tine Sletting

9. marts 2013

I små grupper kommer medarbejdere fra kyllingeslagteriet Danpo ned ad trappen og ind i et kælderlokale i den lokale 3F-afdeling i Aars i Nordjylland. De tager en øl i en kasse, der står lige inden for døren, og sætter sig omkring bordet og begynder at snakke i munden på hinanden. »Han vidste, at vi kom,« siger en kvinde. »Han blev chokeret over, at vi var så mange,« siger en anden.

De godt 20 slagteriarbejdere, der efterhånden fylder kælderlokalet, har lige været inde på fabrikchefens kontor og præsenteret ham for deres krav. Maskerne i den afdeling, hvor de levende kyllinger hænges op, er ifølge medarbejderne utætte, skæve og forsøgt lappet med gaffatape, så det »er meget ubehageligt. De sidder dårligt og meget stramt. Og de utætte samlinger gør, at der kommer støv i masken«. Medarbejdere i andre afdelinger vil gerne have løst problemer med gener fra klor og tøris, der »svider i øjnene«, giver kraftig hovedpine, løbende næser og »fremkalder smerter i halsen«.

»Vi har længe forsøgt at ændre tingene og råbe de ansvarlige op, men der sker ingenting. Der er ingen, som lytter og tager os alvorligt,« skriver medarbejderne i brevet, der blev afleveret sammen med 285 indsamlede underskrifter svarende til godt 70 procent af arbejderne på kyllingefabrikken. Manglende reaktioner fra ledelsen er grunden til, at de nu er gået uden om hele fabrikkens normale hierarki med sikkerhedsudvalg, afdelingschefer, tavlemøder og formænd og i stedet har stillet sig 20 mennesker sammenpresset ind på fabrikschefens kontor, mens deres repræsentanter læste kravene op.

Aktionen opstod ikke spontant, men er kulminationen på måneders møder og er blevet øvet igennem i detaljer et par dage tidligere for at sikre, at alle medarbejdere rent faktisk også turde gå ind på kontoret; se chefen i øjnene og fortælle, hvad de var utilfredse med.

Fabrikschefen reagerede først afventende, fortæller de. Han hidsede sig ikke op, men tændte en diktafon og optog hele sessionen. Han fortalte dem, at han var skuffet over den måde, de kom ind på hans kontor, og over, at de ikke kunne holde sig til den normale måde at løse den slags på. Men grundlæggende lyttede han.

I kælderlokalet går diskussionen nu blandt Danpo-medarbejderne, om det nu også var en god idé på den måde at gå ind på chefens kontor. Og havde han ikke en pointe i, at man burde have håndteret det med mellemlederne eller i sikkerhedsudvalget? Har man ret i kravene, eller er det medarbejdernes egen skyld, at man ikke bruger skovle og spande med låg til tørisen ved fabriksbåndet.

Thomas Kristensen, en af 3F’s organisatorer, står og lytter til snakken. Peger på en tavle med nogle streger og pile, der skal forestille fabrikkens hierarki og begynder at tegne og fortælle:

»Det her er ikke vores ansvar, det er ikke tillidsrepræsentanternes, og det er ikke sikkerhedsrepræsentanternes. Det er ledelsens ansvar. Og nu er det op til ledelsen at få det løst,« siger han.

»Det her er den første ting, I har gjort i fællesskab. Det er pisse godt gået. I har rystet ham i dag, for det, I har gjort, er aldrig før sket på Danpo.«

50 millioner kyllinger

Kyllingeslagteriet Danpo er Aars’ største industriarbejdsplads. Det er en toptrimmet produktion, der stort set kører i døgndrift for at kunne nå at slagte 50 millioner kyllinger om året eller godt 200.000 kyllinger hver eneste arbejdsdag. Omkring 40 procent af arbejderne på fabrikken er polakker, og i alt er 28 forskellige nationaliteter samlet ved produktionsbåndene.

Mens eksklusivaftalerne stadig eksisterede, var organisationsprocenten på fabrikken 100 procent, men efter de blev kendt ulovlige, og medlemskab af fagforeningen ikke længere var tvang, er andelen af 3F-medlemmer på fabrikken faldet støt til omkring halvdelen. Produktionsformen i sig selv gør det svært at organisere folk på fabrikken, da der arbejdes i skiftehold i en produktion, der altid er i gang. Medarbejderne har derfor stort set aldrig pauser på samme tid, og mange folk på fabrikken har ingen anelse om, hvad der foregår i de andre afdelinger. Derfor har Danpo internt i 3F længe været kendt som et sted, der var stort set umuligt at organisere. Sprogbarriererne var for store, tillidsrepræsentanterne for få, ledelsen for stærk – og det faglige fundament alt, alt for svagt.

Alle på fabrikken arbejder under overenskomsten, og de formelle strukturer, der er på en velfungerende arbejdsplads, findes også her. Der er ikke registreret særligt mange arbejdsulykker inden for de seneste år, og der er alt, hvad man normalt har på en stor virksomhed af sikkerhedsudvalg, sikkerhedsrepræsentanter, tavlemøder og APV-undersøgelser. Alligevel begyndte fabrikken at udvikle sig til et større og større problem for den lokale 3F afdeling.

»Jeg var dagligt, hvis ikke flere gange om dagen, i kontakt med medlemmer ude på Danpo, som var utilfredse med den måde, de blev behandlet på,« siger Lone D. Olsen, der er faglig sekretær i 3F Midtfjord. Medlemmerne var vrede, kede af det og spurgte ind til deres rettigheder for at høre, om det nu også kunne være rigtigt, at de ting, der skete derude, var tilladt ifølge overenskomsten.

»Det var meget frustrerende og kunne tage flere timer i løbet af en dag,« siger Lone D. Olsen. Men Danpo overholdt både overenskomst og lokalaftale, så den lokale fagforening følte ikke, at de kunne gøre særligt meget. Mange af henvendelserne var ofte også mindre ting, som på de fleste andre fabrikker i området ville blive løst med en mellemleder eller en tillidsrepræsentant. Møder med ledelsen på fabrikken førte ikke rigtigt til noget, og mange medarbejdere var alligevel heller ikke klar til at stå frem med deres problemer af frygt for konsekvenserne.

»Det var svært at komme igennem med noget, for de kom og læssede af, men når vi spurgte, om vi skulle gøre noget ved det, så svarede de ofte nej, fordi de gerne ville beholde deres arbejde,« siger Lene Haugbølle, der er lokalformand i 3F Midtfjord.

»Det hænger sammen med, at krisen kom. For det er klart, at har du været længe på Danpo og slet ikke har nogen uddannelse, hvor går du så hen og finder andet arbejde? Selv om der er andre industrivirksomheder i området, så er udviklingen kørt, og selv når man er ufaglært, bliver der brug for, at man kan mere og mere. Så den frygt er der mange, der har,« siger hun.

På et tidspunkt besluttede de sig derfor for at starte helt forfra.

Tilbage til begyndelsen

Kælderlokalet lugter lidt indelukket, og poser fra chilinødder og halvtomme kiksepakker er spredt omkring på bordene. Det er i slutningen af oktober 2012. Der er godt fire måneder til medarbejdernes aktion på kontoret, og kælderen er det midlertidige kontor for fire personer fra 3F’s organiseringssekretariat. Et stort tungt tæppe med institutionsmønster ligger på gulvet, mens alle lokalets vægge er dækket af plancher med navne, afdelinger, fabrikskort og lange tidslinjer med farvekoder.

De har før arbejdet med fokuserede kampagner, der skulle organisere medarbejdere på møbelfabrikker i Nordjylland.

På Danpo skal de nu bevise, at det kan lade sig gøre at løse de problemer, medarbejderne oplever på en fabrik, hvor den lokale fagforening er kørt fast. Situationen med en halvering af 3F’s medlemsbase siden eksklusivaftalernes ophør er ikke nogen unik situation for kyllingeslagteriet, og de fire organiseringsfolk er vant til at arbejde med fabrikker blottet for faglig aktivitet. På Danpo er problemet ikke overenskomsten, men alt hvad der ligger uden for den, så her handler det dybest set om at starte helt forfra og bygge fagforeningen på arbejdspladsen op fra bunden.

»Nogle steder er folk så lammede, og tingene er trådt så meget i stykker, at det normale faglige system simpelthen ikke er nok. På Danpo har det i lang tid været så dårligt og folkene så undertrykte, at det først og fremmest handler om at give medarbejderne en fornemmelse af, at de gerne må have holdninger og ønsker til, hvordan tingene bliver anderledes,« siger Camilla Herdahl, der er sekretariatsleder i organiseringsgruppen.

Organisatorernes arbejde med medarbejderne på kyllingeslagteriet handler derfor ikke om at finde frem til deres problemer og så få fagforeningen til at løse dem, men om selv at lære de aktive medarbejdere på fabrikken, hvordan de kan løse problemer og stille krav til deres ledelse.

Arbejdet starter med en kortlægning, og de fire organisatorer, tre danskere og en polak, har brugt det meste af oktober måned på at ringe rundt til medlemmerne på fabrikken. De spørger ind til, hvordan det er at arbejde på slagteriet, hvilke problemer de oplever og forsøger at sætte personlige møder op med hvert enkelt medlem. Nogle svarer, at de har det fint og ikke har brug for hjælp; andre læsser af med alt, hvad de har af problemer og utilfredshed: smerter i skulder og ryg, ingen mulighed for at sige fra over for overarbejde, dårlige maskiner, uforståelige lønsedler og manglende respekt fra afdelingsledernes side. Folk er stressede af det høje arbejdspres og føler, at hvis noget går galt, eller nogen må sygemelde sig, er det altid medarbejderne, der får skylden og ansvaret. Men det mest overraskende for organisatorerne er den frygt for fagforeningen, som de møder fra dele af fabrikken.

»De ønsker sig bare, at alting bliver bedre, men de er også rigtig bange for at miste deres job. Der går et rygte på fabrikken om, at man bliver fyret, hvis man taler med fagforeningen. Det lyder mærkeligt, men der er ikke nogen, der kan forklare os, hvor det stammer fra. Flere siger bare, at de bliver fyret, hvis de snakker med os,« siger Camilla Herdahl.

Organisatorerne er samlet i kælderlokalet og diskuterer, hvad de skal gøre ved de medarbejdere på fabrikken, der ikke vil mødes med dem, fordi de frygter en fyreseddel.

Mads Blicher Kjeldsen, der arbejder som organisator, beskriver en af de afdelinger, han er ansvarlig for som en »atombombe« af opsparede frustrationer og vrede. Både rettet mod fabriksledelsen, men også mod fagforeningen, som de ikke føler, har hjulpet dem med noget som helst.

»Deres frygt er så stor, at de siger, at de ikke vil snakke med fagforeningen. Selv om jeg har fået deres bedste ven til at sige god for det, så vil de stadig ikke snakke,« siger Mads Blicher Kjeldsen.

»De stoler ikke på hinanden og er bange for, at ledelsen vil finde ud af det.«

De snakker videre om de problemer, medarbejderne har påpeget, og som nu skal undersøges nærmere. Ifølge organisatorerne har de aldrig set så mange problemer på en fabrik som på Danpo.

Andre steder, de har organiseret, har det fra medarbejdernes side mest handlet om kantinen, om lønnen eller om afskaffelsen af en fredagsordning, hvor chefen gav rundstykker. Selv om startlønnen på 118 kroner i timen – 10 kroner over mindstelønnen – ikke er høj i forhold til andre fabrikker, er det for manges vedkommende ikke noget, der nævnes i samtalerne. Det handler om andre ting. Om grundlæggende respekt og om at turde sige nej til overarbejde eller for højt arbejdstempo. »De tænker ikke på mennesker. Kun på kylling,« som en af medarbejderne formulerede det over for en organisator.

Camilla Herdahl lytter til, hvad organisatorerne fortæller om de foreløbige samtaler, og spørger ind til flere detaljer. Hun vil have dem til at gå mere i dybden i samtalerne og konfrontere frygten for at tale med fagforeningen:

»I skal overbevise dem om, at man ikke bliver fyret, hvis man snakker med sin fagforening. Og det skal ske nu. Men de skal selv nå frem til konklusionerne via de gode spørgsmål, I stiller. De skal selv nå frem til det, for på den måde bliver det ikke jeres ord, de siger ja til, men deres egne ord,« siger hun til de andre og deler et ark med spørgsmål ud, som hun sætter dem til at øve i et rollespil. Den ene spiller en medarbejder, der er bange for at blive fyret, mens en af de andre øver sig på at føre en samtale. Camilla Herdahl opsummerer.

»Det er godt, at følelserne er i kog. Vi har rørt op i nogle følelser, der har ligget, men det betyder også, at det er nu, vi skal handle. Ellers bliver de også sure på jer. Der sker jo ikke en skid, tænker de,« siger hun.

Oprydningsarbejde

Når organisatorerne starter med at arbejde med en fabrik, er noget af det første, de skal forholde sig til, ofte vreden mod fagforeningen og tillidsrepræsentanterne fra medlemmernes side. De har oplevelser af svigt fra den lokale afdeling, der ikke har kunnet løse problemerne på deres arbejdsplads. Anita Lynderup, der har arbejdet på Danpo i 14 år, forklarer, at man tidligere har forsøgt at få 3F til at hjælpe med problemer på fabrikken, uden at man rigtigt kom nogen vegne.

»Vi har følt, at 3F har været lidt i lommen på Danpo. Det var en stor virksomhed, der kunne gøre, som det passede dem, uden at fagforeningen gjorde noget som helst,« siger hun.

Det er ikke, fordi medlemmerne ikke har klaget over forholdene, men der er en følelse af, at man aldrig når længere end bare klagen.

Særligt én faglig aktion fra de medarbejdere på slagteriets nathold, der hænger levende kyllinger op til slagtning, lader til at være en forklaring på, at nogen ikke ønsker eller tør at tale med fagforeningen. Afdelingen er det sted på fabrikken, der har det hårdeste fysiske arbejde. I et brev fra den 7. september 2011 skriver medarbejderne i afdelingen til ledelsen, at der »ikke er mange af os, der er glade for at komme på arbejde på nuværende tidspunkt«. Medarbejderne er utilfredse med deres afdelingsleder, som presser dem for hårdt. »Vi mangler ekstra medarbejdere til ophængning. Afdelingslederen planlægger ophængning med de nuværende medarbejdere, hvor de så skal hænge op tre gange pr. dag. Der er ingen af os, der kan holde til det. Det vil give mange sygemeldinger, fordi vi alle bliver hurtigt slidt. Vi føler, at vi er slaver,« skriver medarbejderne i brevet, som slutter:

»Vi beder jer om at vise hensyn til os og behandle os på lige fod med alle andre. Helst ikke som slaver. Vi er alle mennesker, fordi vi er mørke i huden eller har en anden etnisk baggrund, er vi ikke dyr med horn og hale.«

Det er svært helt at blive klog på, hvad der egentlig skete efter protesten, men flere af dem, der stod bag aktionen, er siden blevet fyret eller er selv stoppet. Fortællingen blev, at de tabte kampen med et brag, og at fagforeningen ikke hjalp dem, da det for alvor brændte på, og de satte sig op mod ledelsen.

Ingen har overblikket

Meget tyder på, at produktionsflowet på kyllingeslagteriet har betydning for, at medarbejderne er så dårligt organiserede, og konflikterne har været isoleret til de enkelte afdelinger.

Der bliver hele tiden produceret, og fabrikken er kæmpestor. Når man aldrig har pause på samme tid, ved man ikke nødvendigvis, hvad der sker i de andre afdelinger. Produktionen starter med, at de levende kyllinger kommer ind på fabrikken i kyllingekasser, hvor de i et blåligt skær fra beroligende lamper bliver hængt levende op på bøjler i benene. Arbejderne i ophænget står i hvide heldragter med masker, som dækker hovedet og beskytter mod fuglenes bakterier, mens en slange går fra masken op i udsugningen og sikrer frisk luft. Hver mand har godt tre sekunder til at række ned i kassen, fange en kylling og få den sat fast på bøjlen. Kyllingerne fortsætter på bøjlen hen i et kar med vand med strøm i, der bedøver den, og siden får den skåret halsen over, så blodet kan dryppe af, og kødet kan få halal-stemplet og sikre eksporten til muslimske lande. Maskiner fjerner fjer og indvolde, og de nu hovedløse kyllinger fortsætter derfra på bøjlerne på ét langt produktionsbånd, der kører igennem hele fabrikken. Nogle kommer ud som hele kyllinger, mens andre bliver skåret op i udskæringer som lår, inderfilet eller vinger. Uspiselige rester og skrog bliver til minkfoder, mens fødder og de dele af kyllingen som danskerne ikke spiser, eksporteres til det asiatiske marked.

Medarbejderne fortæller om vidt forskellige problemer i afdelingerne. Nogle lader til at være præget af meget hårdt arbejde, mens andre på fabrikken beskriver deres afdeling som velfungerende, hvor problemerne løses i en god tone mellem medarbejdere, formænd og afdelingsledere. Flere af de fagligt aktive, Information har talt med har arbejdet på fabrikken i mere end et årti, og giver udtryk for, at »de rigtigt godt kan lide deres arbejde«. Problemet på fabrikken handler i høj grad om kommunikation, og at ledelsen mangler respekt for medarbejderne.

»De skulle blive bedre til at lytte til, hvad vi siger. Nu har de fokuseret rigtig meget på maskiner, så skulle de måske forbedre lidt i forhold til folks helbred og lytte til, hvad de kunne gøre for at lette hverdagen mere,« siger Anita Lynderup, fra løsfrys-afdelingen.

Mangel på respekt

Jan Floor, der arbejder i fabrikkens terminal og beskriver sin afdeling som meget velfungerende, har engageret sig i den faglige kampagne, fordi han mener, at mange af problemerne bunder i dårlig kommunikation og ledere, der ikke respekterer, når folk siger fra overfor for højt arbejdspres.

» Nogle steder er der simpelthen ikke respekt for folkene. De skal bare passe deres arbejde, og gøre hvad der bliver sagt,« siger Jan Floor.

»Jeg føler, at meget af det handler om, at vi skal have nogle produkter og varer igennem, og det skal se godt ud over for ledelsen. Og så er det lige meget, hvordan folk har det. Jeg er ked af at sige det på den måde, men det er noget af det, jeg gerne vil være med til at gøre bedre,« siger han.

For organisatorerne er første skridt at give medarbejderne et håb om, at tingene kan ændre sig. Derefter skal der bygges strukturer for, hvordan man mere effektivt kan stå sammen på fabrikken. På møderne deler de aktive erfaringer og fortæller om, hvordan det er at arbejde i de forskellige afdelinger, og hvilke problemer de møder, så alle får en forståelse for de forskellige forhold, der er på fabrikken. Møderne handler om erfaringsdeling, og om at medarbejderne skal lære, hvordan de selv skal kunne løse deres problemer på fabrikken. De oplevede problemer bliver skrevet op på lister, og sammen snakker medarbejdere og fagforening om hvad der skal løses, hvordan og hvornår. Aktionen på fabrikschefens kontor var bare første skridt.

»Vi bliver nødt til at tro på, at det, der flytter en fabrik som Danpo, er, at folk står sammen. Det er ikke sket før. Afdelingen har ringet og sagt noget, forbundet har ringet og sagt noget, men det har ikke haft nogen effekt. Det eneste tidspunkt, folk tager affære, er når man slår i bordet,« siger Mads Blicher Kjeldsen.

»Hvis de ikke føler, det brænder, så sker der ikke noget, for så er der alle mulige andre ting, som de føler er vigtige. Der er 195.000 kyllinger, der skal køres igennem derude hver dag,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anna Vian
  • Viggo Okholm
  • Rasmus Kongshøj
  • Markus Lund
  • Poul Simonsen
  • Finn Jensen
  • Mona Jensen
  • Inger Sundsvald
  • Anders Krog
  • Kylle Zimmermann
  • John Hansen
  • n n
  • Torben Nielsen
  • Dennis Berg
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Per Torbensen
  • Grethe Preisler
  • Niels Mosbak
  • Maja Ejlskov
  • Benny Larsen
  • Steen Sohn
Anna Vian, Viggo Okholm, Rasmus Kongshøj, Markus Lund, Poul Simonsen, Finn Jensen, Mona Jensen, Inger Sundsvald, Anders Krog, Kylle Zimmermann, John Hansen, n n, Torben Nielsen, Dennis Berg, Martin Karlsson Pedersen, Per Torbensen, Grethe Preisler, Niels Mosbak, Maja Ejlskov, Benny Larsen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nick Mogensen

Hvis ikke dette er et symptom på en svag moral, så har svag moral mistet sin betydning.

Søren Johannesen, Steffen Gliese, n n og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Man må rose Information for deres billedvalg og emner. Igår var det en slagtet hest og idag.....
Har prøvet at finde en artikkel om forårsblomsterne, der pibler frem erantis og vintergækker, men forgæves.
Artiklerne fremstiller sig som samfundskritiske, men er alene snask for snasket skyld.
Go on you merry soul mere snask.
Hvorfor er disse jobs iøvrigt ikke eksporteret for længe siden til Tyskland f.eks. hvor de gasser kyllingerne i hobetal.Bagefter er der ingen problemer med at fange dem.
Brug nu hjernen både journalistisk og til eksport af lortejobs

Har mistet lysten til lørdagskylling!

Lilli Wendt, Lykke Johansen, Mette Hansen, Steffen Gliese, Torben Nielsen og Maja Ejlskov anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Tag og læs bogen: "Eating animal" af Jonathan Safran Foer ....... der findes ikke meget fabriksproduktion af dyr som kan forsvares. DKs svineproduktion var en gang noget at være stolt over (1950-60'erne vil jeg tro) - i dag er det ikke bare nedbrydende for miljøet, det nedbryder også menneskers relation til naturen .....

Vi har erklæret KRIG mod naturen - den virkelighed vi, som bor i byerne, er omgivet af har INTET med naturen/virkeligheden at gøre. Vi har de facto elimineret naturen fra vores tilværelse ..... det er et KÆMPE tab for menneskeheden!!

Dan Johannesson, Mona Jensen, Pernille Tryel, Lilli Wendt, Mette Hansen, Nick Mogensen, Martin Hansen , Niels Mosbak, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, n n, Morten Lind og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Måske Magrethe Vestager kunne få en kulturel oplevelse sammen med sine børn? ude i virkeligheden på Danpos kyllingeslagteri ? sådan en kombination af Corbusiers Katedral- socialrealistisk filmkunst tilsat lidt ægte rødt medborgerskab

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Mona Jensen, Lykke Johansen, Mette Hansen, Morten Lind, lars abildgaard, Søren Johannesen, Steffen Gliese og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Hvor bliver de økologiske kyllinger slagtet?

Torben Selch, Anders Krog, Lykke Johansen, Mette Hansen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvor er Arbejdstilsynet henne i dette inferno? Hvis jeg ikke husker galt, sorterer Arbejdstilsynet stadigvæk under beskæftigelsesministeriets ressort.

Men beskæftigelsesministeren har vel for travlt med at banke sosu-assistenter, socialrådgivere, lærere og andre "udfaldstruede kommunalt ansatte med lortejob" på plads til at engagere sig i noget så uhumsk og inferiørt som arbejdsvilkårene på et privatejet kyllingeslagteri i Aars, der lige så godt kunne flyttes til Polen eller Rumænien.

Anna Vian, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Per Torbensen, Mona Jensen, Anders Krog, Niels Engelsted, Kim Houmøller, Lykke Johansen, Morten Lind, lars abildgaard, Christian Mondrup, Steffen Gliese, Martin Hansen , Steen Sohn, Niels Mosbak og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Fabrikken forstår intet andet end sanktioner.
Og erhvervsliv skal som bekendt sanktioneres inden det bliver 'for stort'.
Ellers køber de politikerne.
USA's minister for sligt har lige talt rent ud af posen derom : se 'Nyhedsbloggen' ...

Rasmus Kongshøj, Torben Kjeldsen, Per Torbensen, Niels Engelsted, Mette Hansen, Morten Lind, Søren Johannesen, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Når man arbejder med massemord - efter effektiviseringsmodeller der vil få arkitekterne bag Holocaust til at blegne af misundelse - må man nødvendigvis forvente, at arbejdsforholdene ikke er optimale.
Hvis man tror, at slagtningen af dyr foregår efter idylliske forhold på en Morten Korch gård, hvor mennesker og andre dyr nærmest lever i idyl med hinanden, så må man tro om!

Tor Brandt, Per Torbensen, Mona Jensen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

@Per Torbensen:
Jeg tror, de bliver slagtet under de samme forhold. Det er højst opvæksten, der adskiller økologiske kyllinger, fra konventionelle kyllinger.
Økologisk kødopdræt eksisterer kun, for at skinhellige kulturradikale i velhaverghettoerne, kan opretholde deres dekadente ligforbrug med god samvittighed.
Alle mennesker, der oprigtig og reelt ønsker miljøforbedringer, kontakt med naturen, og det bedste for dyrene, bliver som den største selvfølge vegetarer.
Hvis vi oprigtig ønsker at være bæredygtige, nytter det ikke, at vi opretholder et dekadent og luksuriøst forbrug af kød, privatbillisme osv. Alene disse to ting bonner så gevaldigt ud på CO2-regnskabet, at en komplet udfasning af disse, vil eliminere de aktuelle miljøproblemer nærmest fuldstændigt. Og det er ikke engang fordi, det kræver det store af det enkelte menneske. Det kræver aller højst lidt fordomsfrihed, åbenhed, og et ønske om at opgive et minimalt niveau af bekvemmelighed.

Anna Vian, Tor Brandt, Per Torbensen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Tak til Information for at skrive sådanne vigtige artikler

Marie Jensen, Rasmus Kongshøj, Torben Selch, Hanne Koplev, Lilli Wendt, Peter Nielsen, Morten Lind, Kylle Zimmermann, John Hansen, Christian Mondrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Stjerneklar

Desværre er der ikke noget nyt fra den front. Så længe forbrugerne vil have billigt kød, må de leve med de horrible forhold, der er ude på de danske gårde. Vi lavede denne film tilbage i 1998 - sådan er det stadig. Se den - og du vil aldrig købe billigt igen:

http://www.maydaypress.com/films/page19/page19.html

God appetit

KH
Stjerneklar

Anna Vian, Tor Brandt, Mona Jensen, Morten Lind, Mette Hansen, Søren Johannesen, Steffen Gliese, Niels Mosbak og Martin Hansen anbefalede denne kommentar

Udover at danskerne har et eksorbitant kødforbrug og at kvaliteten af et gæstebud er ligefremt proportionalt med bøffens størrelse, så er det set up der hedder specialisering roden til problemet.

Hvis man producerer sin mad selv, så skal man slagte nogle får gange om året.
Så hvis man ikke køber industriforarbejdet kød, så vil markedet forsvinde.

Gå til en lokal landmand som du kan se i øjnene og få et godt forhold til. Køb lidt mindre og lidt bedre, så er du på vej.

Så længe en kylling kun koster en rund tyver, er det jo næsten hæleri at købe den.

Bor man på landet, er der ingen undskyldning for ikke at lave egenproduktion af større dyr. Bor man i parcelhus, er kaniner og høns et godt bud.

Kanin i rødvin med oliven, hvidløg og rosmarin er fremragende.

Vil man ikke slå ihjel må man blive vegetar. Alt andet er lejemord.

I øvrigt er CO2 udledningen ved kødfremstilling meget høj, ligesom forbruget af protein er meget højt, derfor bør man vælge dyr der i høj grad aftager overskud fra hus og have.

Jeg vil gerne opfordre til at man bliver professionel selvforsyner.

Mogens Bach Jensen, Tor Brandt, Finn Jensen, Bill Atkins, Mona Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anders Krog, Per Torbensen, Morten Lind, John Hansen, Nick Mogensen, Søren Johannesen, Martin Hansen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Tak til Grethe Preisler for at minde om, at artiklen faktisk handler om de ansattes forhold.

Anna Vian, Rasmus Kongshøj, Peter Taitto, Elisabeth Andersen, Jens Høybye, Per Torbensen, Anders Krog, Niels Engelsted, Morten Lind, lars abildgaard, John Hansen, Steffen Gliese og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar

Danpos kyllinger smager fantastisk.
Vi har kæmpet 65 tusind år for at nå øverst op på fødekæden.

Hvis i ikke kan lide lugten i bageriet, så kravl ned af kæden og bliv plantespisere..

Jørgen Malmgren

I stedet for at harcelerer over slagtemetoder. Så burde harmen rettes mod arbejdsgivere der behandler deres ansatte så dårligt, at de ikke tør tage til genmæle, af frygt for fyring. Sammen med så vidt jeg kan se alvorlige arbejdsmiljøproblemer.

Artiklen viser at frygten for fyring ikke var ubegrundet. Hvilket desværre ikke er ualmindeligt. Jeg har været med til at organisere et stort callcenter med 550 ansatte og jeg og mine aktive kollegaer oplevede det samme, chikane og vilkårlige fyringer.

Den slags problemer findes i mange brancher og jo større virksomheden er jo sværere er det at gøre noget ved det, både som medarbejder og som fagforening.

Marie Jensen, n n, Rasmus Kongshøj, Anders Krog, Karsten Aaen, Bill Atkins, Elisabeth Andersen, Grethe Preisler, Per Torbensen, Lilli Wendt, Peter Nielsen, Niels Mosbak, Morten Lind, Mette Hansen, Torben Nielsen, Peter Andersen, Sabine Behrmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fagbevægelsen er på hælene, og det er dens egen skyld, at den har fjernet sig fra den enkelte arbejdsplads og specialiseringen vedr. de ansattes specifikke forhold.
Da vi andre kom på arbejdsmarkedet, selvom vi endda var studerende i studiejob, fik vi et kraftigt spark i retning af at melde os ind i den relevante fagforening og a-kasse, og landets nuværende standen i våde er kun et tegn på, at nogle ikke har gjort deres pligt i forhold til det helt basale organisationsniveau. Det er fatalt for samfundet, da vi dels har den solidariske model for løsning af forhold på arbejdsmarkedet gennem overenskomster, dels har et lillebitte land med en hidtil stærk national sammenhængskraft. Denne grundlæggende solidaritet, som mange har en lyst til at tale ilde om, værnede os bedst af alt imod de overgreb fra overklassen, man i større lande kæmper med; men det er ikke for ingenting, at demokratisk orienterede tænkere fra oldtiden og frem har peget på, at småstaten er demokratiets grundlag - også selv om demokratiet ikke engang er forfatningsmæssigt indført: relationer mellem mennesker er det, der skaber respekt, frihed og lighed - og hvad der åbenbarer sig mest tydeligt, er det, vi godt ved, i denne artikel: at hvis man afstår fra at kæmpe for noget bedre, bliver man set ned på af dem,, der har det godt, fordi man lader stå til - ingen takker én for lidelse og afsavn.

E G, Rasmus Kongshøj, Anders Krog, Karsten Aaen, Bill Atkins, Niels Mosbak og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Disse organisatorer burde kunne tage arbejdsforholdene hos Danpo op af egen drift. Det er en anelse for nonchalant, at medarbejderne skal trænes i rollespil og derefter er overladt til selv at løse problemerne.

Den vigende interesse for fagforeninger samt sikkerheds- og sundhedsarbejde mærkes dog alle steder, men hos Danpo får det anderledes konkrete konsekvenser, at det ikke er muligt at organisere i tilstrækkelig grad. Nedslidende og skadeligt arbejde.

De billige kyllinger burde hver og én kunne gøre sit til at forhindre salget af.

Men så da de grumme billeder, der ledsager artiklen! Symboliserer de i virkeligheden ikke slagteriarbejdernes forhold ganske godt?

Anders Krog, Niels Mosbak, Morten Lind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Danpo er da en virksomhed, der henter gode penge for deres varer i udlandet og gavner lokalområdet og Danmark.

Med en god og håndfast indsats fra 3F kan Danpo helt bestemt også gå hen og blive en arbejdsplads, hvor folk er glade for at møde på arbejde ..

Grundlæggende er det noget skidt, når folk ikke organiserer sig i ordentlige fagforeninger - det viser denne historie med al tydelighed.

Held og lykke til 3F.

Anders Krog, Morten Lind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Danpo, Robert Kroll, gavner intet. Det er en illusion at tro, at dårlige vilkår for folk og fæ fører noget godt med sig. Danmark har tidligere kunnet fremstille tilstrækkeligt med føde til både hjemmemarked og eksport.
Vi kan ikke blive ved med at tro på, at der skal være et lige varebytte - der bør i stedet være dækning af behov og udførelse af de arbejdsopgaver, der er nødvendige, og som man gør godt, uden at lade en abstrakt værdi af det udførte stige til vejrs som røg.

n n, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Tor Brandt og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Det kunne være interessant, hvis man sammenholdt Danpos og Birkenaus effektivitet...
Hov, det var forkert at sammenholde Holocaust med kødspisning - så mange dræbte nazisterne slet ikke...
Men måske er nazister og kødspisere slet ikke så forskellige? Der er en overmenneske-mentalitet til fælles. Mens nazister kigger på over- og underracer, kigger kødspisere på over- og underarter. Kødspisernes rangering af de forskellige arter er nogenlunde således:
- Mennesker
- Hunde
- Katte
- Udrydningstruede dyr
- Heste
- Øvrige kæledyr (gnavere etc.)
- Vilde dyr
- Husdyr (grise, køer, høns etc.)
- Fisk
Ydermere, er både nazister og kødspisere fornuftsresistente, og bliver yderst aggressive, når de konfronteres med sandheden, eller bare udsættes for en lille smule udfordring på deres verdenssyn. Latterliggørelse af anklageren er også en yndet metode til at forsvare sin skrøbelige personlighed. Begge er drevet af negative følelser, som had og egoisme, og besidder et meget lavt niveau af selvstændig tankegang.

@Erik Lang

"Bor man på landet, er der ingen undskyldning for ikke at lave egenproduktion af større dyr."

Jeg ville ønske, at du havde ret.
Det er ikke lysten, der mangler hos de fleste, der som jeg bor på landet og har en plet jord, hvor man godt kunne have et par grise og en fedekalv, men det kontrol-, regel- og blankethelvede, der følger med er sgu undskyldning nok for at lade være.
Det kan lige gå med et par høns og en kanin (endnu), men man er jo i princippet kriminel, hvis man forærer et par æg til sin gamle moster uden at have tilkaldt og betalt en dyrlæge m.m. først!

Dette alt imens større virksomheder tilsyneladende kan hælde alt mulig lort i køledisken med beskeden chance/konsekvens for at blive "knaldet".

Der mangler i den grad proportionssans mht., hvor Big Brother/Mother retter sit blik hen. Men det gælder efterhånden generelt og ikke kun med vores mad.

Anna Vian, Claus Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Finn Jensen, Bill Atkins, Mona Jensen, Lise Lotte Rahbek, n n, Lilli Wendt, Niels Mosbak, ulrik mortensen, Per Torbensen, Morten Lind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Dennis B L,

Selveste Hitler var som bekendt netop ikke kødspiser, men vegetar og "drevet af negative følelser, som had og egoisme", så luk med det nazikort, læs på lektien og kig i et spejl!

Christel Gruner-Olesen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Astrid Baumann

@Nymand

Jeg er enig nok med dig i det med fødekæen, men Danpos kyllinger smager jo ikke godt. Forkæl dig selv med en Bresse-kylling eller lignende og smag forskellen.

@Nic Pedersen:
Nå ja, "Hitler var vegetar" argumentet glemte jeg helt at nævne! Det klassiske, projicerende automat-argument... Som i øvrigt ikke holder, da adskillige, historiske kilder, her iblandt hotelindehavere i Hamburg, har bekræftet, at Hitler var aldeles glad for kød. Næppe utænkeligt, at det er en skrøne, som er plantet af kødindustrien (som jo så lige glemte Stalin og Mao).
Men hvorfor undersøge tingene? Så hellere bruge de automat-argumenter, man er blevet programmeret til at bruge. Og en løgn bliver jo som bekendt sandhed, når den gentages nok gange.

@Chris Nymand & Andreas Baumann:
Jeg kunne godt tænke mig at se en fødekæde... Den eneste, jeg hidtil har set, var i The Simpsons. Og den var temmelig ironisk...
Eller måske må vi bare konstatere, at "naturens orden" (som mennesket forlod med oprettelsen af civilisationen) er så kompliceret, at man ikke bare kan skematisere den.
Men et meget yndet, pseudo-darwinistisk argument, til at forsvare sit kødspiseri.

Steffen Gliese

Dennis Baggers Laursen, det er ikke ligegyldigt, at Hitler foretrak dyr for mennesker, det er en ofte integreret del af socialdarwinismen.
Må jeg pege på, at planters mentale liv nu er blevet et væsentligt forskningsområde, og hvad skal man så spise, når vi har dokumenteret bønnespirens bevidsthed og evne til at føle smerte?

Rasmus Kongshøj, n n, Lise Lotte Rahbek, Morten Lind og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Kylle Zimmermann

"De tænker ikke på mennesker. Kun på kylling"
Jeg vil godt ta´ hatten af for det fagforeningsarbejde, der er udført her!
Dér hvor arbejderne, især kvinderne kom fra landbruget i 60´rne og 70´rne og så selv fik penge mellem hænderne, har det altid været småt med arbejderbevidstheden! Missionen har nok også gjort sit til, at folk har bøjet nakken!
Alle de ulækre billeder i Moderne Tider får måske debatten til at handle om mad og ikke mennesker!
Men tak til Information for at ha´ udvidet sit stofområde og tilmed været helt ovre i Jylland!

Rasmus Kongshøj, Anders Krog, Karsten Aaen, Grethe Preisler, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, randi christiansen, Inger Sundsvald og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hvad kom først ? Medicinsvin og kzkyllinger, maksimum i stedet for optimum eller mennesker der strutter af fysiske og psykiske smertestillere og lappeløsninger ? Hvor er visionen for det bæredygtige samfund? Hvor er viljen til at realisere den? På bunden af opiathavet af fodbold, fjernsyn og friværdi ? Nå, nu er et eu parlamentsmedlem i det mindste gået i gang med at kræve loft på bankbonusser, men hvor er der dog langt til sunde velfungerende samfund i vores formidable biotop.

s. 150 i ´Den Store Omstilling´ :

> ” Det 21.århundredes udfordringer – ressourcebegrænsninger, finansiel ustabilitet, miljømæssig ødelæggelse – er et klart signal om, at ´business as usual´ ikke kan fortsætte” skrev 50 fremtrædende tænkere, heriblandt 15 nobelpristagere, i The Stockholm Memorandum fra Nobelsymposiet i maj 2011.
” Menneskene er nu den afgørende drivkraft bag de globale forandringer, i færd med at propellere planeten ind i en ny geologisk epoke, Antropocæn,” noterede de. Antropocæn, Menneskets tidsalder. Dvs. den tidsalder, hvor vi er blevet selve den planetforandrende kraft, og hvor vi derfor pludselig står med det egentlige ansvar for samme planets skæbne. Det er en dramatisk ny situation, som vi ikke kan ryste af os ved at sige, ´det går nok over´ eller ´det er urealistisk at lave tingene om´.<

Per Torbensen

Dennis Baggers laursen.

Du er inde på et spor som ikke er helt forkert-koblingen Auschwitz-Birkenau og den industrielle forarbejdning og slagtning af husdyr-godt set.

Nazisternes udryddelse af andre mennesker-skelede netop til det industrielle kompleks af metoder og udnyttelse.

Hele SS systemet byggede nemlig på mannement systemet som netop er gældende idag.

Mannement systemet bygger netop på disse værdier og er man blot lidt kvik i hovedet ser man netop disse strukturer i dagens verden.

Strukturerne og værdisæt er måske ikke så forskelligt,når vi går ned i basis og det er virkeligt det mest rystende.

At Hitler var vegetar er en banalitet som Speer beskrev allerede i 60-erne i hans erindringer -men kannibal m.h.t. andres liv er en kendsgerning som ikke må glemmes-det han repræsenterede var foragt for mennesket som det moderne mannement praktiserer højlydt idag -nu hedder det blot liberalisme som nazismen er en affart af.

John S. Hansen

Er man interesseret i at se hvor denne udvikling fører hen, kan man kigge ind i fremtiden ved at læse Wallraffs bog; "Fra den fagre nye verden"
Skræmmende og deprimerende!

Nic Petersen

Det er rigtigt at blanket helvedet kan tage pusten fra en.

CHR registrering er i princippet godt nok, men urimeligt at det koster for små dyrehold.

Her er reglerne:

Bor du på landet (i landzone), er det tilladt at have et lille, ikke-erhvervsmæssigt dyrehold uden at anmelde det til kommunen.

Et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold er højst:
•2 køer med tilhørende kalve
•4 stykker andet kvæg
•4 heste med tilhørende føl
•2 søer med opfedning af højst 5 slagtesvin, eller lignende
•10 får med lam
•10 geder med kid
•30 stk. høns
•4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger
•Tilsvarende størrelse af andre former for dyrehold

Hvis du har flere slags dyr, uden at nogen af ovenstående grænser er overskredet, kan kommunen vurdere, om dyreholdet fortsat kan kaldes ikke-erhvervsmæssigt.

Hvis du har flere dyr end nævnt ovenfor, gælder reglerne for erhvervsmæssige husdyrhold.

Små dyrehold må ikke være til væsentlig gene for naboer. Driften skal overholde reglerne i Miljøaktivitetsbekendtgørelsen.

Hvis der er væsentlige gener fra et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, kan kommunen kræve, at der gøres noget, så generne mindskes. I særlige tilfælde kan kommunen kræve dyreholdet fjernet.

Jeg håber det kan hjælpe dig videre.

Vi har haft Ferdinand 1 til 7 og regner med at gå over til Conrad & Aksel (frilandsgrise).

Per Torbensen, Bill Atkins, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Ja tak, Erik

Kommunen er dog kun een af "helvedesinstanserne"!

Prøv evt. at kigge på "fjerkræforum" og følg debatten om æg og salg af disse!

Og med svin, der taler vi dobbeltindhegning og vist 10 meter til skel osv, hvis de hellige regler skal være overholdt. Få gider det bøvl (med god grund!) og så er de ikke engang slagtede endnu.
(men man kan selvfølgelig være anarkistisk nok til bare ikke at spørge)

Nic Pedersen

Jeg har flere steder set at en enkelt strømtråd ca, 30 cm over jorden udgør det andet hegn. Og det er altså kun ud til offentligt befærdede områder.

Æg er sindsygt. Period...
I Tyskland ligger æg ikke engang på køl i supermarkedet.

Reglerne er lavet fordi salmonellatrykket er ekstremt stort på de ulækre kyllingefarme hvor dyrene går i deres eget lort døgnet rundt. Det skal man da blive syg af.

Men vi laver glad og gerne mayonaise (jeg bruger altså den gamle staveform) af vores æg.

Per Torbensen, Nic Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sådan er kapitalismen
Utak er de armes løn
Det de riges paradis, men
Jeg sy'ns fan'me det er synd.

Eller sagt på nudansk – Sådan er det.

Ja, sådan er det, når kapitalismen råder og samfundet drejer længere og længere mod højre og vi skal vækste og vækste og profitmaksimere ad helvede til uden skelne til mennesker, dyr og miljø.

Det bliver altså ikke anderledes, hvis ikke vi radikalt får ændret samfundsforholdene – det er ikke kernefysik, det er realitet.

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og n n anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og, Erik Lang - det absurde er, at argumentationen imod fritgående høns delvis baserer sig på, at man ikke kan garantere salmonellafrihed under åben himmel! :-)

Rasmus Kongshøj, Anders Krog, Karsten Aaen og n n anbefalede denne kommentar

Mona,

Det skal kapitalismen dog ikke ha skyld for. Her taler vi hjernedød, inkompetent bureaukrati og statisme !

Selv Henry Ford på sin værste dag ville ikke have drømt om at blande sig i mine høns og grise på min grund!
(Khrushtjov afskaffede sådan noget pis i Sovjet i '60erne!)

Nic, jeg taler om artiklens indhold; arbejdsvilkårene på kyllingslagteriet - og det ved gud kapitalismen skal have skyld for!

Rasmus Kongshøj, Anders Krog, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

@Peter Hansen:
Ja, takket været Informations geniale software (og min manglende evne til at copy-paste inden afsendelse), mistede jeg lige et indlæg, da jeg skulle til at sende.
Men for at opsummere det tabte:
Den pågældende forskning, du beskriver, tror jeg næppe, finder frem til noget, vi ikke allerede vidste: at planter slet ikke er udviklet nok, som liv, til at besidde bevidsthed. Dette har, jf. videnskaben, kun hvirveldyr (som jo udgør langt størstedelen af menneskets kødforbrug). Hvis planter skal have samme rettigheder som dyr, bør disse rettigheder også udbredes til sten, mineraler og (i særdeleshed) vand. Og det bliver rimelig religiøst...
Den videnskabelige definition af liv er heller ikke så fast, som man skulle tro. En af definitionerne er evnen til at optage føde, og reproducere sig selv. Og disse krav opfylder f.eks. en blanding af vand, olie og sæbespåner (jeg tror nok, det er de 3 ingredienser). Så bør rettighedsbegrebet ikke snarere dække over noget andet, f.eks. bevidsthed, og at vi som mennnesker så må agere rationelt herefter, og droppe vores unødvendige og dybt skadelige forbrug af kød?

Apropos Hitler og vegetarisme:
Af og til støder man ind i påstanden om at Hitler var vegetar. Historikerne er typisk uenige om, hvor vidt Hitler var vegetar, bl.a. fordi der ikke findes nogen historiske kilder, der klart siger, at han var det. Tværtimod findes der flere historiske kilder, der beskriver, at han spiste - og var glad for - forskellige slags kød. De historiske kilder giver faktisk talrige eksempler på, at Hitler spiste ting som kaviar, lever, pølser, skinke og andre ting, som klart ikke er vegetariske.

Blot et enkelt eksempel for at illustrere pointen: Dione Lucas, som i 1930′erne og 40′erne var bestyrer i et hotelkøkken i Hamborg, hvor Hitler flere gange spiste, skriver i sin Gourmet Cooking School Cookbook (1964) om, hvordan hun tilberedte Hitlers favorit - fyldte dueunger:
"I do not mean to spoil you appetite for stuffed squab, but you may be interested to know that it was a great favorite with Mr. Hitler, who dined at the hotel often. Let us not hold that against a fine recipe, though."
http://www.vegetarforening.dk/content/kendte-vegetarer

HVIS Hitler var vegetar, er det så argument for at fortsætte en kødindustri, der på verdensplan dræber ~100.000.000.000 bevidste liv om året, for at tilfredsstille, primært vestens dekadente efterspørgsel af kød? En industri, der holder milliarder af mennesker nede i fattigdom, fordi deres mad puttes i grise og køer i vesten? En industri, der snart har udryddet vores regnskove, for at få plads til alle de sojabønner, vores husdyr skal have?
Og HVIS det er forsvar for kødindustrien, hvorfor er kødspiserne Stalin og Mao så ikke argumenter imod?
Jeg kunne godt tænke mig at få svar på disse spørgsmål, ikke mindst af de mennesker, der har anbefalet dit indlæg. Jeg vil meget gerne have indblik i disse refleksioner.

Steffen Gliese

Dennis Baggers Laursen, der er ikke nogen grund til, at mennesker skulle afholde sig fra kød i højere grad end andre omni- eller carnivore dyr. Selv visse planter spiser, som du ved, animalsk føde.
Når det kommer til spørgsmålet om planters mentale eller måske blot sensoriske evner, kan man ikke være blind for, at den samme skepsis desangående for ikke længe siden var almindelig udbredt i zoologien. Der er sket det, at man har byttet antagelser ud med forskning og måttet indse, at det, man ledte efter, var det, man fandt, som det stort set altid har været tilfældet med biologisk forskning.
Når det er sagt, så er der et helt andet spørgsmål at afgøre, som videnskaben med sin for tiden eksisterende diskurs har svært ved at begribe, og det er spørgsmålet om årsag og virkning. Her ser det ud til, at menneskets organisme gennemgår utallige justeringer og kalibreringer i forhold til de påvirkninger og erfaringer, den møder og tvinges til at reagere på.

Hvor kommer klordampene fra? I US har det i mange år været kotume at dyppe slagtekyllinger i klor for at slå salmonellabakterier ned. I Europa har strategien indtil nu været at salmonella skulle bekæmpes i produktionen og ikke på slagteriet da det er symptombehandling. Men er Europa gået væk fra dette?

I følge DANPO's regnskab for 2010 giver de overskud pr. medarbejder.

DANPO ÅRS 2010
Omsætning 1.472.000.000
EBIT 84.000.000
Årets resultat 55.000.000
Antal ansatte 700

EBIT overskud pr. medarbejder 120.000
Overskud efter renter og skat pr. medarbejder 78.571

Jeg har ikke findet senere regnskab hvor også medarbejdertallet indgår. Tallene stammer fra Landbrugsavisen 05/2011.

Så umiddelbart kunne de jo godt få råd til nogle justeringer.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Steen Sohn sagde:
"Tak til Grethe Preisler for at minde om, at artiklen faktisk handler om de ansattes forhold."

Omend det ikke burde forholder sig således.
Man skal selvfølgelig have mad på bordet, og jeg kan til en vis grad godt sætte mig ind i, at nogle tager det arbejde, de kan få.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at man får dét tilbage, man sender ud. Hvilket statistikkerne for arbejdsskader hos slagteriarbejdere er i fuld overensstemmelse med.
Kødindustrien må og skal uddø.

@Peter Hansen:
Der er mange grunde til, at mennesker (i særdeleshed) skulle afholde sig fra kød. 1) Vi er omnivores, og kan sagtens klare os uden kød. (vegetarmad er, objektivt set, en langt mere kulinarisk og sund oplevelse, end den gennemsnitlige, danske frikadelle-kost) 2) Vores intellektuelle og moralske udviklingsniveau forpligter os at værne om andre dyr, eller som minimum at lade dem være i fred. Tværtimod så udviser jer kødædere et moralsk og intellektuelt niveau, der ligger under selv de mest primitive kødædere, f.eks. krybdyr, ved at I opretholder en industri, der alene i Danmark dræber 100 millioner dyr (og her er fiskeindustrien helt regnet fra, da denne er fuldstændig umulig at holde statistisk kontrol med).
At mennesket skulle have lov til at spise kød, kan kun berettiges ud fra det pseudo-darwinistiske argument om "den stærkes ret". Og bruger man "den stærkes ret" som argumentation for sin ageren, bør man med omgående virkning forlade det moderne og civiliserede samfund.
Og mener man, at det er fuldt ud berettiget, at fratage et (svagt) dyr dets liv, for at spise det, bør ens ræsonnement naturligvis også omfatte retten til at slå svage mennesker ihjel, enten for at spise det, eller for at reducere et samfunds samlede mængde af (økonomiske) byrder.

Michael Kongstad Nielsen

Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan også være skadeligt for helbredet, som dårligt fysisk. Her lyder det til, at arbejderne ikke bliver hørt og taget alvorligt, i visse tilfælde i hvert fald, Og så kunne det være nok til at rejse en sag efter de almindelige regler. Hvorfor det ikke bliver gjort, bliver man ikke rigtig klog på, men artiklen handler også om 3F´s arbejde med at relancere sig selv, eller at få organisationsprocenten op. Med Information som nyttig bisidder.

Men det lyder da flot det med brevet til ledelsen, der blev afleveret på chefens kontor, med 70% af medarbejdernes underskrift. Det bliver spændende at følge, hvad der kommer ud af det. Bare det ikke blive en ny "Vejlegårdssag", der går "storpolitik" i.

Lise Lotte Rahbek

Arbejdstilsynet har i øvrigt et grimt rygte for at udlevere navnene på evt. anmeldere til virksomheden.
De pågældende anmeldere bliver efterfølgende fyret.

Det giver et overordentligt meget mindre antal anmeldelser.

Det kan man så synes er en god eller mindre god praksis, alt efter politisk og organisatorisk overbevisning i en tid, hvor der findes en hel industri til at kontrollere og aktivere de medborgere, som er arbejdsløse

Sider