Læsetid: 9 min.

Udskiftning

Det var ikke bare finanssektoren og boligmarkedet, der kollapsede i efteråret 2008. Personer forsvandt i røgen fra et lille årtis galopperende optur, og nye ansigter dukkede op eller kom tilbage med krisen. Her følger MoTi-redaktionens udvalg af de vigtigste udskiftninger i persongalleriet. Nogle nævnt, mange glemt
30. marts 2013

Eksperterne

 

Morten Albæk,
Der har været delte meninger om filosoffen Morten Albæks meninger, men der bør ikke være delte meninger om, at han var den suverænt mest eksponerede ’ekspert’ under opturen. I bogen Generation fucked up langede han hårdt ud efter sin egen generations ansvarsløshed, navlebeskuere og egocentrikere og smed om sig med nye ismer, mens han leverede kommentarer og analyser af politik, kultur, bankverden og Ungdomshuset med et ydre som en angriber på det svenske score-fisse-landshold med fugtigt halvlangt tilbagestrøget hår, de hvideste tænder og skjorter, der kun lige nåede hen over brystet. Lige inden 2008 blev han udnævnt som adjungeret professor ved Aalborg Universitet, og nærmest på dagen for bankernes sammenbrud sagde han sit job op som leder af afdelingen Idea Generation and Innovation i Danske Bank for at fortsætte hos vindmøllegiganten Vestas. Siden blev der stille omkring ham. Og i øvrigt ikke et ord om Bjørn Lomborg.

Henrik Dahl
Mange troede nok, at sociologen Henrik Dahl havde haft sin storhedstid med danmarkshistoriens bedst sælgende sociologibog Hvis din nabo var en bil fra 1997, men efter krisen røg han med SSFR-regeringen ind i det gode selskab igen. Man kunne mene, at han aldrig rigtig havde været væk, men det står nu alligevel klart, at han har været væsentlig mere markant for samfundsdebatten efter 2008 end før. Først og fremmest med en lemlæstende kritik af Helle Thorning Schmidt, som han vovede at kalde »spejlblank«, hvilket han høstede de profetiske frugter af, da han senere kunne sidde i Deadline-studiet med sit prangende hår – der godt nok ikke sidder, som det gjorde engang – og et ’hvad sagde jeg’-smil på læberne. Siden har han markeret sig med en generel kritik af hele venstrefløjen. Scenen har dog stadig plads til de mere kulørte forskertyper som Dennis Nørmark og Marlene Wind, også selv om en sund skepsis over for forskere synes at have bredt sig efter hjerneforskeren Milena Penkowas fald.

 

Livsstil

 

Ninka Bernadette
Der var mange om buddet på livsstilsmesserne gennem opturen, men få indrammede dem alle som forfatteren til Kernesund familie og Detox dit liv. Som en sær sammenblanding af tidens største stjerner – Sofia Manning, B.S. Christiansen, Signe Wenneberg, Arne Nielsson og Mads Kristensen – blev hun til coach, diætist, erhvervskvinde og husmor i ét. Hun var blærerøv, jægersoldat, speltmor og millionær. Det eneste, der manglede var sådan set bare Carl Mar Møller og Joan Ørting, men det kom med opfølgeren Sex, Love & Happiness, da den kernesunde familie til stor skadefryd blev skilt, og Ninka fandt sammen med den italienske sex-ekspert og elsker Gianfranco Di Vito, der går ind for åbne forhold – så længe man ikke har sex med andre mænd, forstås.

Andrea Hejlskov
Krisen har været hård ved den søgende livsstilskultur. Få markante navne står frem som nye bud på en massebevægelse. De, der gør, er båret af askese og skam. En af de mere iøjnefaldende personer er Andrea Hejlskov, der har sagt farvel til den onde civilisation og overforbruget for at flytte med sin familie dybt ind i de svenske skove. Hun har taget detox-begrebet til sin yderste konsekvens og er gået hele vejen i forsøget på at komme tættere på autenticiteten, der blev det altoverskyggende begreb efter krisen – i den retning kender ingen tilsyneladende sine begrænsninger. Anført af madkulturen og de danske kokke med Noma og Claus Meyer i spidsen er der ikke grænser for, hvor oprindeligt og rent, det kan blive – der er sågar blevet lavet kogebøger og restauranter over stenaldermad uforvaret, at kosten for den slags mennesker sikkert var medvirkende årsag til, at de sjældent blev over 30. Kritikere af den kultur er så dukket op og blevet kendte ansigter på det – som sociologen Ulla Holm, der trak nazikortet over for Noma og selv er blevet kaldt værre ting af Camilla Plum.

 

Sport

 

Thomas Gravesen
El Ogro – uhyret – eller bare Shrek blev det danske landsholds succesfulde midtbane kaldt, da han helt åbenlyst blev ansat over evne i den spanske mesterklub Real Madrid i 2005. Efter fem succesfulde år i Everton landede han kluntet på Bernabéu og blev den, han var – brutal og primitiv på banen, enfoldig, grov og barnagtig udenfor. Makkerskabet med den elegante klub var elendigt, langsomt mistede han troen på sig selv – og sammen med ham alle os, der heppede på ham. Det gjorde ham endnu mere brutal og grov. Det mindede lidt om den løbebane, tidens politikere knoklede rundt i.

Frederik Fetterlein
Et af krisens mest kendte navne fra sportsverdenen dyrker ikke engang sport længere, men den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein udfylder præcis den samme plads som autenticitetsdyrkerne: skammen, selvleden og den retfærdige dom over at leve i ødselhed. Han havde brugt for mange penge, haft for mange kvinder, drukket for meget champagne, og nu skulle hammeren falde. I TV3’s realityprogrammer kom det frem, at han havde tabt millioner og opført sig som en naiv klovn. Sådan blev det efter krisen: Taberne blev hånet i Luksusfælden og i de kulørte blade, mens vinderne i sportsarenaen blev de stilfærdige arbejdere som fodboldspilleren Christian Eriksen og tennisstjernen Caroline Wozniacki.

 

Bøger/forfattere

 

Knud Romer
Der var mange bøger, der tegnede årene op mod 2008, men i offentligheden markerede få forfattere sig så massivt som Knud Romer. Foran Peter Øvig, Helle Helle, Jacob Ejersbo, Naja Marie Aidt og Jens Smærup Sørensen blev den tidligere reklamemand den mest eksponerede danske forfatter i nyere tid. Jan Sonnergaards dystre og skærende ironiske verdenssyn gled i baggrunden for en mere udadvendt, direkte, rablende morsom vrede mod overforbruget, populærkulturen, danskheden, kvinder og mænd. Det var en slags tidlig Blachman (bare på falstersk) eller vores egen Karl Ove Knausgaard (bare 4.000 sider kortere). Bogen, Den som blinker er bange for døden, udkom i 2006, og selv om den blev godt modtaget, har vundet adskillige priser, solgte op mod 100.000 eksemplarer og er oversat til 12 sprog, bliver Knud Romer stadig omtalt som ’reklamemanden’. Det kan være svært at skifte spor i kulturlivet og bag hans ryg hviskes stadig om den svære toer.

Josefine Klougart
Læserne har været besatte af krimier siden krisen indtraf, men medierne har været besatte af Josefine Klougart. Bortset fra at hun skriver halvbiografisk om sin barndom, er hun er lige præcis alt det, Knud Romer ikke er og omvendt. Romer er en lille, gnaven, mørkhåret, midaldrende, morsom mand, der skriver direkte, som han taler. Det er Josefine Klougart ikke. Hun skriver sart metaforbelæsset poesi på skrøbeligt østjysk om barndom, Mols og sex, og selv om det kan være svært at sælge bøger i 100.000-størrelsesordenen på den baggrund, har hun haft lettere adgang til medierne end nogen anden ung formeksperimenterende kvinde nogensinde har haft. Det er nøjsomt på indhold, men ødselt i sin form.

 

Erhverv

 

Stein Bagger
I en sandsky af rockere, kendisser, sportsstjerner, gangstere og toppen af dansk erhvervsliv efterlod erhvervskometen Stein Bagger sig i efteråret 2008 en af Danmarkshistoriens største svindelsager. Op mod en milliard kroner forsvandt med den feterede og charmerende IT-direktør, der for åben skærm grædende måtte bekende sin og alle vi andres grådighed op gennem hele opturen. Det hele havde været for godt til at være sandt. Alt havde ellers kunnet lade sig gøre, intet var for småt til, at man kunne tjene millioner på det, og folk havde troet på det. Hvorfor skulle de ikke det? De havde jo selv tjent millioner som snedige boligspekulanter, der købte og solgte på det helt rigtige tidspunkt. Stein Bagger blev den Ikaros-figur, vi havde ventet på og vel nærmest tørstede efter, og sammen med det formidable persongalleri, der fulgte i sporet på ham, blev han et tydeligere symbol, end vi brød os om at kigge på.

Peter Straarup
Erhvervslivet efter krisen blev præget af syndebukke og hadefigurer. Nogen måtte tage skylden, og selv om han egentlig bare var ordførende direktør i en bank, der faktisk ikke lod deres kunder i stikken, blev Peter Straarup syndebuk for alle de andre. Den anstændige, konservative Hellerup-direktør a la Hans Christian Varnæs og Asger Aamund var der ingen, der troede på efter Stein Bagger-skandalen, og i stedet viste sært anløbne typer som Karsten Ree, Lars Seier Christensen og Kasi-Jesper sig på banen og fik dansk erhvervslivs top til at ligne en Simon Spies-fest på svampe. Det er festligt at se på og følge med i, men tryghed for Danmarks fremtid fylder det os ikke med, som de står der skulder ved skulder med Liberal Alliance.

 

Politik/ debat

 

Lotte Hansen (og Spin)
Nok havde vi kendt til dem længe, men i 00’erne talte vi stort set ikke om andet eller med andre end spindoktorer og kommentatorer. Selv om det blev en periode med dansk engagement i to angrebskrige, Ny Alliances fødsel og et stadigt stærkere Dansk Folkeparti, er det i højere grad navne som Henrik Qvortrup, Lotte Hansen, Ralf Pittelkow og Michael Kristiansen, der er blevet opturens største navne i dansk politik. Måske kunne vi godt lide fortællingen om, at politik bare er teater, og da Ny Alliance i slutningen af perioden lukkede og slukkede, blev det også svært ikke at se det som en komisk tragedie. Khader nåede af Nyhedsavisens chefredaktør David Trads at blive udråbt som vor tids Kennedy, og et halvt år efter gik Ny Alliance i opløsning, Nyhedsavisen lukkede, og David Trads havde fået nyt arbejde.

Mette Østergaard
Efter fem år med kommentatorer og spindoktorer, blev vi efterhånden udlært til helt selv at foretage analyserne. Kommentatorerne blev mere og mere intetsigende og ligegyldige, og vi blev selv politiske strateger. Fokus blev igen rettet mod politikerne. Mogensen og Kristiansen er lukket, Noa Reddington er der ingen, der taler om, og Ask Rostrup går rundt og laver livsstilsportrætter af politikerne »Bag borgens mure« – ind til det oprindelige, det ægte Christiansborg. Også her er hungeren efter autenticitet enorm.

 

Musik

 

Nik&Jay
Vi var glade for stadionrock i opturen og ingen løste den opgave bedre end Nik & Jay – heller ikke Nephew eller Volbeat. »Boing, boing,« sang de, hendes røv går op og ned, hun var for lækker og hot, hot, hot. På scenen og på pladerne var der selvfejring uden skam, nydelse uden pligter og fornøjelser uden omkostninger for Nik og Jay. Alle var med, forældre og børn, de studerende på universiteterne, knap nok anmelderne tog afstand fra de to drenge fra Værløse, hvilket havde syntes utænkeligt bare fem år før. Som så meget andet under opturen var alt tilladt. Samtidig spekulerede Niklas og Jannick med deres penge i boligmarkedet gennem Roskilde Bank, der som bekendt blev et symbol på linje med Stein Bagger. I sommeren 2008 kom det frem, at de to var ruineret. De havde investeret så risikabelt, at de pludselig havde mistet 66 millioner kroner. Boblen var bristet. Også for Nik&Jay.

Kidd
Selv om der findes lighedstegn blev et af krisens største navne en stærk modpol til Nik & Jay med Nørrebrodrengen Kidd, der både med titel og omkvæd på sit største og første hit udbasunerer, at han har »Ikk’ lavet penge«. Hvor Nik & Jay var den forlorne pop, er Kidd som maden, Meyer, politikken og resten af årene efter krisen helt autentisk. Han har gjort det selv i sit eget studie, med en skrabet produktion og smidt det hele ud på Youtube. Han har vist det hele – tømmermændene, stofferne og nedturen – i dokumentarfilmen Kidd Life. Han har sagt nej til de store pladeselskaber og til stadionrocken og står alene på scenen sammen med andre solister som Agnes Obel, Medina og Marie Key, Nå ja, Anne Linnet formøblede et ellers stort comeback med deltagelsen i et talentshow.

Serie

Seneste artikler

  • ’Kun at have én bil er jo ikke eksistenstruende’

    20. april 2013
    Opturen er forbi, men den buldrer videre inde i hovedet på rigtigt mange mennesker. Derfor opleves krisen også ekstra voldsomt af folk, som slet ikke er ramt af den. For meget af det, vi kalder krise, er blot en tilbagevenden til en normaltilstand, som de fleste har glemt
  • 2008

    23. marts 2013
    Selv om vi har en fælles forståelse af, at vi står midt i en krise, er det stadig uklart for de fleste, hvad det betyder. Sikkert er det, at noget skete i 2008. At verden forandrede sig – psykologisk, økonomisk og kulturelt
  • Humor for fællesskab

    9. marts 2013
    Komikeren Lars Hjortshøj har stået mere end 20 år på den danske comedy-scene og set humoren bevæge sig op og ned med konjunkturerne. Nu er han klar med et portræt af danskeren, som han ser ud midt i 2013 – en tid der, ifølge Lars Hjortshøj, er en kæmpe mulighed for at finde ind til det fællesskab, vi mistede undervejs i opturen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu