Læsetid: 5 min.

Ungarn har udstillet EU’s underskud

I teorien kunne selv et militærdiktatur forblive medlem af EU. Derfor har vi brug for et nyt demokratisk tilsynsorgan, der passende kunne hedder Københavner-kommissionen
Protester. Indtil nu har advarsler fra EU gjort lige så  lidt indtryk på magthaverne i Budapest som protester fra landets egen befolkning. Derfor må EU overveje andre veje til vogte over antidemokratiske udviklinger i medlemslandene.

Gábor Mózsi

23. marts 2013

Øjensynligt helt upåvirket af flere skarpt formulerede advarsler fra Bruxelles vedtog Ungarns regering i sidste uge, hvad der allerede er den fjerde ændring i landets nye forfatning, som først trådte i kraft sidste år. Forinden havde både EU og Europarådet opfordret til i det mindste først at gennemføre en nøje revurdering af nogle af de ændringer, som den højrepopulistiske premierminister, Viktor Orbán, ville gennemtrumfe – især af visse nye bestemmelser, der ville gøre det muligt at tilsidesætte afgørelse fra Ungarns forfatningsdomstol og på anden måde stække landets dømmende magt. Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, havde ligefrem antydet, at de kunne stride mod EU-retten, men ej heller dette gjorde noget indtryk på Orbán.

EU’s advarsler og indsigelser var for lidt, og de kom for sent. Ej heller var dette første gang, at Orbán kunne slå politisk mønt på at trodse Bruxelles og gå direkte imod de mest fundamentale principper for EU-medlemskab.

Hele dette forløb rummer en vigtig lære: At det må være på høje tid, at EU genovervejer, hvad det vil stille op med medlemsstaters regeringer, der undergraver retsstaten. Lemfældig kritik og mangel på troværdige, håndfaste sanktioner slår ikke til. EU har brug for at etablere en ordentlig demokrativagthund, der er institutionelt adskilt fra kommissionen. Og for at genoverveje sine sanktionsinstrumenter.

Allerede Orbáns forrige ændring af den ungarske forfatning indeholdt love, som blev underkendt af landets forfatningsdomstol, og som bredt blev kritiseret for dels at være et angreb på de demokratiske rettigheder og friheder, dels for at være en yderligere koncentration af magtbeføjelser i Orbáns hænder. Hans seneste træk er kommet bag på mange. Ikke mindst fordi den ungarske regering efter de seneste sammenstød med EU og menneskeretsdomstolen i Strasbourg så ud til at være blevet mere forsonlig. For nylig roste Europarådets generalsekretær sågar landet for at have modificeret sin i første omgang dybt illiberale medielovgivning. Men de internationale organer synes kun sporadisk at rette deres opmærksomhed imod, hvad der rent faktisk sker internt i de europæiske lande.

Underskud af opmærksomhed

Det ser også ud til at forbigå deres opmærksomhed, at når sådanne europæiske regeringer kommer under angreb, reagerer de ofte ved at prøve at narre deres kritikere. Sidste sommer fik Rumæniens premierminister, Victor Ponta, f.eks. utvetydig besked fra Barroso på at indstille sine forsøg på at manipulere med landets love, således at han kunne rejse rigsretssag mod landets præsident, som tilfældigvis også er Pontas særkeste politiske modstander. Men Ponta ser ud til at have taget ved lære af sin ungarske nabo: I stedet for at ændre på de enkelte loves alt for åbenlyst partipolitiske formål, er det langt mere elegant at vedtage en ny forfatning, der befæster de partipolitiske præferencer. Ganske som Orbán gjorde i Ungarn.

EU bør oprette en institution, der systematisk overvåger demokratiet og retsstaten i alle sine medlemsstater. Som det er nu, lider Europa af et underskud på politisk opmærksomhed: Der findes ikke nogen fælleseuropæisk offentlighed, hvor medier konsekvent rapporterer om udviklingen i andre medlemsstater, især ikke de mindre af dem. Og det er i vidt omfang et spørgsmål om tilfældigheder, hvad de enkelte kommissærer fatter interesse for. Samtidig lægger krisen i euroområdet beslag på enorme mængder politisk kapital og gør det vanskeligt for et land som Tyskland, der vil belære andre regeringer om økonomi, også at belære dem om retsstatsprincipper.

Opgaven er at slå alarm

EU’s demokrativagthund kunne passende hedde Københavner-kommissionen som påmindelse om de ’københavnerkriterier’, landene skal opfylde for at indlede en EU-tiltrædelsesproces: demokrati, retsstatsprincipper og beskyttelse af menneskerettighederne.

I modsætning til en domstol vil en sådan institution ikke kun skulle beskæftige sig med individuelle krænkelser, men også foretage en bredere, mere omfattende vurdering af den politiske situation i et land – og vel at mærke i alle lande, ikke kun i dem med nyere fortid som diktaturer i Østeuropa.

Københavner-kommissionen skal naturligvis ikke have beføjelser til at selv at igangsætte forfatningsmæssige mikrojusteringer. Dens rolle skal alene være at kime med alarmklokkerne, når en regering dokumenterbart begynder at udvise systematiske tendenser i retning af at undergrave retsstaten, som tilfældet nu er med Ungarn. Fremturer en sådan regering med at sidde advarsler overhørig, bør EU-Kommissionen kunne skære i dens tilskud fra de europæiske midler, og er dette heller ikke nok til at få budskabet igennem, kan medlemsstaterne beslutte at suspendere landets stemmeret i Det Europæiske Råd – en mulighed, der allerede i dag findes i EU-lovgivningen, men som efter manges mening svarer til, med Barrosos ord, »at trykke på atomknappen«. Kort sagt: Den europæiske elite betragter denne sanktion som udelukket i praksis.

EU-kommissionen dur ikke

Men hvorfor ikke bruge Kommissionen selv som demokrativagthund, som fire udenrigsministre i sidste uge foreslog i et åbent brev til Barroso? Hvorfor i alverden skal vi have endnu en bureaukratisk instans – med sandsynligvis endnu en uforståelig forkortelse? Det skal vi, fordi der er overhængende risiko for, at Kommissionen herved vil blive mere politiseret – og ikke af tilfældige, men af så at sige indbyggede grunde: Forslag om at løse krisen i euroområdet omfatter rutinemæssigt ideer om at lade formanden vælge direkte eller finde andre måder, hvorpå Kommissionens politiske farve synligt kan svare til resultatet af valget til Europa-Parlamentet. Alle disse tiltag kan være mere eller mindre effektive måder at forøge EU’s demokratiske legitimitet på, men de gør det samtidig mindre sandsynligt, at kommissionen vil kunne fungere som en upartisk vogter af de europæiske værdier.

Det er sikkert ikke kun de mest forhærdede euroskeptikerne, som vil indvende, at en sådan ny institution vil give EU alt for meget magt, men sagen er jo den, at Bruxelles i forvejen får nye beføjelser til at føre tilsyn og gribe ind i de nationale budgetspørgsmål. Og disse beføjelser er sandsynligvis kommet for at blive. Skulle Bruxelles så kun tage sig af at få de økonomiske tal til at stemme, og vende det blinde øje til politiske værdier som frihed og demokrati?

Europa er nødt til at tænke det utænkelige i yderligere én henseende: en medlemsstats ret til selv at træde ud blev udbasuneret som en væsentlig ny tilføjelse ved Lissabon-traktaten. Men der findes ingen tilsvarende ret til at ekskludere. I teorien kunne et militært diktatur udmærket forblive i EU – dog, må man antage, uden at have stemmeret i Det Europæiske Råd. En mere sammenhængende europæisk orden ville enten skulle indeholde et meget stærkere mandat for Bruxelles til at kunne gribe ind i de enkelte lande eller, hvis dette skønnes politisk uønsket, en ret til at tvinge et land ud. Forhåbentlig vil alene dette skræmmebillede få enhver regering til at tænke sig om gange, før den insisterer på at skeje ud i udemokratisk retning.

 

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Jan-Werner Müllers forslag til et nyt demokratisk tilsynsorgan for EU er også formuleret i en mere detaljeret udgave, som kan læses her: www.transatlanticacademy.org/sites/default/files/publications/Muller_SafeguardingDemocracy_Feb13_web.pdf

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu