Læsetid: 7 min.

Uret tikker i englenes by

Hvad er galt med Los Angeles Lakers? Det er spørgsmålet, alle stiller sig selv. Hvis ikke de når med i slutspillet, vil det være den største skuffelse i NBA’s historie
Enmandshær. Lakers’ Kobe Bryant formår ene mand i kampens sidste fjerdedel at vende katastrofen ved at levere dobbelt så mange point som hele modstanderholdet tilsammen. Det redder kampen, men løser ikke Lakers’ grundlæggende problem.

Layne Murdoch

Moderne Tider
16. marts 2013

Der er ved at ske noget i New Orleans. Vi skriver natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge. En ny naturkatastrofe er det ikke, men dog en slags katastrofe. Hvis man går op i basketball og holder med Los Angeles Lakers. Sådan her udtrykkes det i en kliché: Legendariske Lakers med i spidsen er ved at få bank af upåagtede New Orleans Hornets. Da fjerde quarter skal til at gå i gang, er Lakers i hvert fald bagud 93-75. Og de spiller af lårt.

Det er egentlig ikke så overraskende. At Lakers er på vej mod et nederlag. Endnu et nederlag. Ser man på grundspillet som helhed, har stort set intet fungeret hos Lakers. Det er det, der viser sig med al tydelighed i kampen i New Orleans: Der er problemer over hele linjen. Forsvaret er ikke godt nok, bænken er ikke god nok, træneren er ikke god nok. Hornets er et af de dårligste hold i ligaen, men har i tre kvarter mod Lakers fået lov til at score lige så mange point, som de statistisk set plejer at gøre i en hel kamp.

Når man snakker om Lakers

Det ser sort ud for de lilla og gul-klædte kæmper fra vestkysten. Og det lover ikke godt, for slutspillet nærmer sig. Normaltville det være en formssag for Lakers at kvalificere sig. Man ville ikke engang bekymre sig om det. Man ville have øjnene rettet mod finalen. Men i år er det anderledes. Lakers er i fare for ikke at komme med i playoffs, som det hedder ovre på den anden side af Atlanten. Dét er uhørt, det er sensationelt og ville måske svare til, at Barcelona rykkede ned i Segunda Division. Under alle omstændigheder er alle enige om, at det ville være den største skuffelse i NBA’s historie.

På forhånd var Los Angeles Lakers udråbt til en af de helt store favoritter til at vinde årets NBA. Hvorfor?

For det første, fordi klubbens historie siger det hele: Lakers erdet næstmest vindende mandskab nogensinde med 16 NBA-trofæer. Wilt Chamberlain var stjernen i årene omkring 1970, så kom en gylden periode i 80’erne med Kareem Abdul-Jabbar og Magic Johnson med showtime og fem titler til følge, derefter fulgte millenium-æraen med duoen Shaquille O’Neal og Kobe Bryant og trænergeniet Phil Jackson.

For det andet, fordi Kobe og hans spanske sidekick Pau Gasol stadig spiller i klubben, de to stod bag de to seneste mesterskaber i 2009 og 2010.

Og for det tredje, fordi man inden sæsonstart erhvervede sig to supplerende spillere, som nok er de bedste i ligaen på hver deres plads: lille Steve Nash og store Dwight Howard, en spilfordeler og en center, en hjerne og krop.

Så spørgsmålet var ikke så meget: Hvorfor skulle Lakers vinde et nyt mesterskab? Som: Hvorfor skulle de ikke gøre det? Men siden har piben fået en anden lyd. Nu lyder det: Hvad skerder? Hvad er der galtmed Lakers?

I basketballverdenen snakker man ikke om Miami Heats mulige titelforsvar, om LeBron James som direktøren for det hele, om genfødslen af upålidelige og ellers altid underpræsterende New York Knicks eller om de udtryksløse dræbere fra San Antonio Spurs. Man snakker om Lakers. Som en tilfældig NBA-official har udtalt til nba.com: »Ved begyndelsen af sæsonen ville jeg havde troet, at Kobe (Bryant, red.) og Dwight (Howard, red.) kunne spille sammen med mig og stadig væk nå playoffs

Kobe selv er nu ikke i tvivl: »Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi kommer i slutspillet. Det gør vi. Og når vi er dér, er jeg ikke bange for nogen som helst – Oklahoma City, San Antonio, Denver … whoever.«

’Vi har ikke kun ét problem’

Det er svært at indkredse og præcisere, hvad der ikke fungerer. For hvor skal man starte? Med et haltende forsvar, som især har problemer med at dæmme op for eksplosive gennembrud og konsekvente kontraløb? Med bænken (hvilken bænk?)? Med deres afskyelige udebanestatistik? Med skaderne (Howard har døjet med en dårlig skulder, og Gasol sidder lige nu udenfor med en skade i foden)? Med Howards elendige straffekast eller med hans mere generelle ligegyldighed og infantile attitude på banen? Med trænerfyringen efter blot fem kampe, og den nye træner, Mike D’Antoni, som ikke er noget defensivt geni, og hvis offensive system på ingen måde passer til de stjernespillere, han nu engang har til rådighed?

Det kan være nærliggende at skyde skylden på D’Antoni. I hvert fald har hans strategi medført, at Gasol inden sin skade blev degraderet fra stamspiller til bænkevarmer, at Howard ikke fik tildelt rollen som offensivt omdrejningspunkt, samt at spilfordeleren lige pludselig skulle være skytte og omvendt, så Steve Nash blev forvandlet til Kobe Bryant og Bryant til Nash. Med andre ord: Gasol er røget på bænken. Kobe skal aflevere. Det skal Nash ikke. Og Howard får næsten ikke bolden i hænderne. Ak. Alle har skullet sluge deres stolthed, hugge en hæl og klippe en tå.

Det har selvfølgelig medført konflikter. Ikke mindst mellem Kobe og Dwight. Men dramaer på oguden for banen er man vant til i Los Angeles. Kobe og Shaq hadedeeksempelvis hinanden, men vandt alligevel tre mesterskaber i træk. Dengang gik det. Det gør det ikke nu.

Uanset hvordan man end vender og drejer det, så er Los Angeles Lakers et hold, der er lige så meget out of joint som Hamlet. Det er på samme tid et gammelt hold og et nyt hold. Spillerne er ved at være oppe i årene, og samtidig skal de lære at spille sammen, den slags kræver tid, og tid er netop det, Lakers ikke har.

Sådan er det at spille for Lakers, understregede Kobe i forbindelse med konflikten med Howard: »Enten vinder man mesterskabet, eller også er det en total fiasko. Det er bare sådan vi gør tingene her. Og det er han ikke vant til.« Uret tikker i Los Angeles.

’Det, der forventes’

Men det går den rigtige vej. I starten af 2013 tabte Lakers alt, hvad de kom i nærheden af, og var langt fra slutspillet, men siden slutningen af januar har holdet vundet 16 ud af 22 kampe. Det sjove er, at statistikkerne siger, at Lakers i mellemtiden egentlig ikke er blevet et bedre hold. De scorer samme antal point, som de gjorde før. De tillader det samme antal point, som de gjorde. Forskellen er deres indsats, når det virkelig gælder.

Det ses i fjerde og sidste quarter i kampen mod New Orleans Hornets. Med kun lidt under syv minutter tilbage af kampen er de bagud med 14 point, 88-102. Men så sker der noget. Forsvaret, som hidtil har været en joke, fungerer pludselig: Der er tilbageløb, der er blokerede skud. Den ellers uduelige bænk begynder at bidrage med tre-point-scoringer. Og så er der Kobe.

Kobe aka ’the black mamba’ med nummer 24 på ryggen – som i denne sæson snitter lidt over 27 point pr. kamp (tredjebedst i ligaen), og i december måned rundede point nummer 30.000 i NBA – skyder underkæben frem: Nu er det alvor! Kobe kører til kurven og udligner til 102-102. Kobe scorer de næste to point. Kobe dunker. Kobe bliver fejlet og sætter sine to straffekast, swoosh, swoosh. Så står det 108-102 til Lakers, så er kampen slut.

Hornets scorer samlet set kun ni point i fjerde quarter, Kobe scorer egenhændigt 18 i samme periode. I et interview efter kampen, bliver Kobe spurgt, hvordan han har det? Han er jo 34 og spillede hele anden halvleg – er han træt, eller var det adrenalin? »Nej, det er det, der kaldes god kondition«, svarer Kobe, og tilføjer med eftertryk: »Det er det, der forventes af mig!«

Og ganske rigtigt: I den næste kamp mod Toronto Raptors er de klart bagud, indtil der mangler to minutter. Så scorer Kobe tre tre’ere i træk (så Lakers ikke taber) og i den forlængede spilletid leverer han et emfatisk D.U.N.K (så Lakers vinder). Ligesom mod New Orleans noteres Kobe for over 40 point og 10 assists. Efterfølgende slår Lakers Chicago Bulls på hjemmebanen i Staples Center, hvilket bringer dem op på den eftertragtede ottendeplads, der giver adgang til slutspillet. At dét overhovedet er en nyhed, er i sig selv en nyhed.

Et kommende mirakel?

Sådan ligger landet altså for Lakers i skrivende stund og med lige under 20 kampe tilbage af grundspillet. Katastrofen erforeløbigtafværget. HvisLos Angeles Lakers kommer med i slutspillet, vil man sandsynligvis betragte kampen i New Orleans – hvor Lakers på et tidspunkt var bagud med 25 point – som det afgørende vendepunkt. Det er under alle omstændigheder et comeback af en anden verden. Og Dwight Howard siger, at han nu har forstået, hvad det drejer sig om. Og Kobe spiller umenneskeligt meget og umenneskeligt godt for en person, der har spillet i NBA siden ’96 (!) og allerede vundet fem mesterskaber.

Om dét så er nok til eventuelt at komme i nærheden af en NBA-finale er nok tvivlsomt. Det vil i hvert fald kræve et endnu større mirakel. Men på den anden side: Lakers holder jo til i englenes by.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her