Læsetid 8 min.

Vi skal have videnskaben tilbage

Men vi skal ikke have professorvældet, elfenbenstårnet og nulforskeren tilbage, siger filosof og forhenværende embedsmand i Videnskabsministeriet, David Budtz Pedersen
Videnskabsidealet er skiftet fra fysikkens til bioteknikkens verden, og dermed er vi gået fra at grundkarakterisere virkeligheden til at manipulere med den for at opnå resultater, siger David Budtz Pedersen.

Videnskabsidealet er skiftet fra fysikkens til bioteknikkens verden, og dermed er vi gået fra at grundkarakterisere virkeligheden til at manipulere med den for at opnå resultater, siger David Budtz Pedersen.

Tine Sletting
23. marts 2013

De seneste 15 års forskningspolitik har gjort universiteterne til »teknologiske serviceleverandører« og »producenter af innovation og uddannelse.« Det mener David Budtz Pedersen, som savner videnskaben – det, der egentlig var meningen med universiteterne – i den førte politik:

»Videnskaben er blevet afmonteret. Den er langsomt forsvundet ud af forskningspolitikken,« siger han.

David Budtz Pedersen er ung, iført jakkesæt og ligner bestemt ikke det kor af forskere, der gennem de seneste år har kritiseret den førte forskningspolitik. David Budtz Pedersens baggrund er da også en anden, da han har arbejdet som embedsmand i Videnskabsministeriet under Helge Sander.

I dag er han sammen med Frederik Stjernfelt projektleder på forskningscentret Humanomics ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i humanistisk videnskabsteori. Han mener, at vi nødvendigvis må finde tilbage til videnskaben:

»Og med videnskab mener jeg evidens, objektivitet, grundighed, pålidelighed og måske ligefrem sandhed. Den robuste viden, som sikrer os et vidensberedskab som samfund. Hvem skal producere den i et system, der er baseret på performativitet?« spørger David Budtz Pedersen.

Iveren efter at nå frem til konkrete og brugbare resultater er accelereret op gennem 00’erne, og det har haft omkostninger:

»Vi glemmer at have en egentlig politik. En institution, der er baseret på forståelsen af, hvad der producerer god videnskab og ikke kun god forskning og gode anvendelsesmuligheder. I dag arbejder vi på, hvordan man driver viden fremad – imod publicering og produktion og imod de studerende. Men hvordan sikrer vi, at den viden, vi driver frem, har den robusthed og kvalitet, som var kendetegnende for det gamle forskningsideal?«

Kan det tælles?

Der er mange eksempler på, at der gennem de seneste år er sket et skred, mener David Budtz Pedersen.

Et symptom på udviklingen er den overdrevne fokus på videnskabelige publikationer i bestemte tidsskrifter:

»Forskerne sidder og tæller. I stedet for at udgive en artikel på 30 sider, udgiver man to artikler på 15 sider, fordi det så tæller det dobbelte. I stedet for at citere en kollegas arbejde, citerer man sit eget, for så tæller det som et citat. Jeg har lige været med til at udgive den her bog,« siger David Budtz Pedersen og peger på bogen Hvordan styres videnssamfundet?, som ligger på mødebordet, »men det havde været langt mere givtigt, hvis jeg havde lavet en engelsksproget artikel i et eller andet australsk tidsskrift, som ingen har hørt om,« siger han.

»Hvis man havde en videnskabspolitik, kunne man passende spørge, om den slags incitamenter skaber god viden, eller om de bare skaber god performance.«

Dermed gør man universitetet til en administrativ institution i stedet for en videnskabelig institution, mener David Budtz Pedersen:

»Man har også indført, at 25 procent af basismidlerne gives ud fra performance. Man gør det for at fordele pengene retfærdigt, men det er ikke retfærdigt i en højere forstand. Man er ligeglad med, om det er en tyggegummifabrik eller et universitet, når man bruger de her incitamenter. Det giver perverse effekter i en vidensinstitution, som forskere er som alle mulige andre økonomiske agenter, de begynder at optimere sig selv lokalt for at tilfredsstille belønningsstrukturerne.« I virkeligheden er det en gammeldags måde at lede på, mener han.

»Vi er gået fra industrisamfund til videnssamfund, og det har udfordret den måde, vi tænker ledelse på. For hvad sker der, når de folk, vi leder og organiserer, ved mere end den leder, som er sat til at administrere dem.«

Ikke regeringens skyld

Netop der opstår problemet ifølge David Budtz Pedersen:

»Så er det, at mellemlederne bliver nødt til at tælle, hvor mange artikler den enkelte forsker har publiceret. Man leder ud fra instrumenter, der ikke har noget med videnskab at gøre eller med kvaliteten af den viden, der skabes. Det har med kommunikation, medier, økonomistyring og branding at gøre. Og med bibliometri, studentertilfredshed og ECTS-point. Men ikke med videnskab.«

David Budtz Pedersen mener ikke, at man kan drage en bestemt regering eller et bestemt parti til ansvar for udviklingen. De danske universiteter er blandt de hårdest ramte, men afmonteringen af videnskaben er ikke udelukkende et dansk fænomen, vurderer David Budtz Pedersen. Han skyder heller ikke direkte på universitetsloven fra 2003, som indførte den nye ledelsesstruktur på universiteterne.

Han ser snarere de enkelte tiltag som udtryk for en mere generel tendens:

»Videnskabsidealet er skiftet. Fra omkring 1945-1989 var det fysikken, og navnlig kernefysikken, der var den toneangivende videnskab. Vi ville beskrive stadig mere komplicerede strukturer i virkeligheden.« Men op gennem 90’erne skete et skift:

»Bioteknologien er blevet det nye videnskabsideal, og med den er kommet ideen om, at videnskab altid skal drives af et konkret, eksternt behov,« siger David Budtz Pedersen og uddyber:

»Mange bioteknologiske opdagelser er ikke baseret på viden om, hvad der egentlig foregår i organismen, men på at påvirke organismen på en måde, der giver et bestemt resultat. På universiteterne er man gået fra at grundkarakterisere virkeligheden til at manipulere med virkeligheden for at opnå resultater.«

Ingen evidens

Og det skift kan meget vel have været med til at ændre hele tankegangen – også blandt politikere:

»Det kan have været med til at indføre den mere performative styring og det øgede krav om innovation, patenter og samarbejde med industrien. Tanken om, at forskningen altid skal kunne bruges til noget.«

Når det kommer til de seneste års konkrete forskningspolitiske tiltag, så undrer David Budtz Pedersen sig dog generelt over, at der i Danmark ikke har været tradition for at understøtte de ændringer, der er indført på universiteterne, med forskning:

»De krav, man stiller til de enkelte videnskaber om evidens, gælder tilsyneladende ikke, når det kommer forskningsledelsen. Universitetsfusionerne i 2007 var motiveret af et politisk hensyn, men havde ikke evidens bag sig. Man vidste ikke, om store enheder ville være bedre end små. Ideerne bag reformen på Aarhus Universitet, hvor man har lagt 80 institutter sammen til 35, er udtryk for samme tendens. Det gælder også tanken om, at alt skal være tværfagligt. Der er ikke evidens for, at tværfaglighed nødvendigvis giver bedre forskning,« siger David Budtz Pedersen og tilføjer: »Ville vi gøre noget lignende med vores domstole? Ændre hele strukturen på et år, uden at have evidens for, at det ville virke og sikre borgernes retssikkerhed?«

David Budtz Pedersen anbefaler ikke, at man går tilbage til »professorvældet, elfenbenstårnet og nulforskeren«, som han formulerer det. Forskningen skal rent faktisk kunne bruges til noget, mener han. »Forskningen er et offentligt gode og skal bruges til det fælles bedste. Men netop derfor skal vi have genetableret videnskabsbegrebet,« siger han.

— Jeg læste for nylig om en forskergruppe, der analyserede plovfurer i Middelalderen?

»Jeg vil ikke fratage politikernes ret til at prioritere. I visse perioder er noget forskning mere relevant end andet. Men når man har besluttet sig for forskning i plovfurer, så må det være op til plovfureeksperterne at bestemme, hvordan den forskning skal se ud.«

David Budtz Pedersen mener i øvrigt, at der er god grund til at forske i ting, der ikke umiddelbart har nogen nytteværdi:

»Det er for fattigt, hvis universiteterne kun er institutioner, der producerer den viden, der er efterspørgsel efter. Man må forvente, at de producerer ekstra viden, som gør, at vi har et vidensberedskab.« Og det vidensberedskab kan pludselig komme i spil:

»Episoder som Det Arabiske Forår og Breiviks massemord bliver fremlagt som uforklarlige. Men der findes faktisk forskning, som kan bidrage til at forstå, hvorfor det arabiske forår opstod, eller hvorfor Breivik gik amok. Der er masser af viden om arabiske forhold, marginalisering, social udstødelse osv. Det er plovfureagtigt, men pludselig bliver det relevant. Men man kan med rette spørge, om forskerne er gode nok til at sige: ’Vi ved noget om, hvorvidt blogosfæren kan have en indflydelse på en mand som Breivik.’ Det ville hjælpe på overgangen fra industrisamfund til videnssamfund, hvis forskerne blev bedre til at sige, hvad de laver.«

— Men hvordan forklarer man borgerne, at universitetsansatte skal have helt særlige vilkår?

»Det er ikke kun den brede befolkning, der har svært ved at forstå det. Ministre har svært ved at forstå det, embedsværket har svært ved at forstå det – mange embedsmænd kan ikke forstå, at det, man laver i Videnskabsministeriet ikke er det samme, som det man laver i Erhvervsministeriet,« siger David Budtz Pedersen, inden han svarer på spørgsmålet om, hvordan man så forklarer det på en forståelig måde:

Løsning

»Man siger, at videnskab er baseret på delegeret ekspertise. Nogle er nødt til at være eksperter i ting, som andre intet ved noget om. I et videnssamfund må der være en nedre grænse for, hvor meget indsigt vi kan have i, hvad medarbejdere og eksperter går og laver.«

— Kan det ikke lyde lidt arrogant?

»Jo. Derfor er det også vigtigt, at forskerne bliver bedre til at forklare, hvad de laver og hvorfor det er relevant.«

Måden for universiteterne at finde tilbage til videnskaben, er ved at give mere frihed til forskerne:

»Videnssamfundet kræver en vidensbaseret økonomi, og derfor har vidensinstitutionerne brug for mere selvstyre og høj integritet. Det går galt, når man betragter videnssamfundet med industrisamfundets styringslogik. Vi vil have, at alt skal kunne opgøres og lægges frem på et hvilket som helst tidspunkt. Men det kan man ikke med viden. Det er basalt set indsigten efter 2000 års videnskabsfilosofi: Det kan ikke lade sig gøre.«

— Og hvad skal man så gøre?

»Når micromanagement har vist sig ikke at være den bedste måde at komme derhen, så må vi kigge på nogle af de institutioner, som i dag producerer den bedste viden og se, hvordan de gør,« siger David Budtz Pedersen og nævner Det Europæiske Forskningsråd, Oxford University og Max Planck-institutterne som »tre af de bedste eksempler på højkvalitetsvidenskab.«

Det karakteristiske for dem er, at de »giver råderum, har tillid til forskerne og giver dem lang tid til at lave det, de er i gang med.« Det kan lyde som en fribillet, men sådan skal det ikke forstås, understreger han:

»Man skal ikke bare sige til forskerne, at der er fri leg fra nu, til I går på pension. Der er naturligvis brug for ledelse, men det skal være en anden form end den, man bruger nu. Hvis man giver frihed og samtidig fastholder, at kollegerne skal vurdere hinandens arbejde, så virker det. Vi har haft 2-300 år siden den videnskabelige revolution, hvor man har udviklet avancerede videnskabelige discipliner uden evalueringer af innovationskraften i de enkelte projekter, og det har lagt hele grundlaget for det moderne samfund. Hvorfor skulle det pludselig have ændret sig?« spørger David Budtz Pedersen, som mener, at universiteterne lider under en egentlig tillidskrise:

»Man skal være villig til at løbe en større risiko – og finde frem til nogle ting, som man ikke på forhånd vidste var vigtige. Hvis vi kun finder frem til det, vi forventer at finde frem til, så sker der aldrig noget nyt. Og samtidig skal man huske, at videnssamfundet byder en højere grad af tillid. Som er det modsatte af New Public Management, og som er det modsatte af reformerne. Så større risikovillighed og støre tillid, det vil være vejen ud af det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Okkels
    Niels Okkels
  • Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
    Jesper Frimann Ljungberg
  • Brugerbillede for Finn Bendixen
    Finn Bendixen
  • Brugerbillede for John Fredsted
    John Fredsted
  • Brugerbillede for Minna Conradsen
    Minna Conradsen
  • Brugerbillede for Mathias Rølle Graversen
    Mathias Rølle Graversen
  • Brugerbillede for Martin Åberg
    Martin Åberg
  • Brugerbillede for søren ploug
    søren ploug
  • Brugerbillede for Morten Kjeldgaard
    Morten Kjeldgaard
  • Brugerbillede for Michael Bo Hansen
    Michael Bo Hansen
  • Brugerbillede for Eva Bertram
    Eva Bertram
  • Brugerbillede for Søren Hansen
    Søren Hansen
  • Brugerbillede for Søren Jessen
    Søren Jessen
  • Brugerbillede for Henrik Klausen
    Henrik Klausen
  • Brugerbillede for Dan Jensen
    Dan Jensen
  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for Lars Dahl
    Lars Dahl
  • Brugerbillede for Per Torbensen
    Per Torbensen
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Rasmus Knus
    Rasmus Knus
  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Torben Nielsen
    Torben Nielsen
  • Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
    Henrik Rude Hvid
  • Brugerbillede for Jens  Kofoed
    Jens Kofoed
  • Brugerbillede for Kristian Rikard
    Kristian Rikard
  • Brugerbillede for Merete Jensen
    Merete Jensen
  • Brugerbillede for Hanne Tange
    Hanne Tange
  • Brugerbillede for John Vedsegaard
    John Vedsegaard
  • Brugerbillede for odd bjertnes
    odd bjertnes
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Emmy Brandt Jørgensen
    Emmy Brandt Jørgensen
  • Brugerbillede for Thomas Ryberg
    Thomas Ryberg
Niels Okkels, Jesper Frimann Ljungberg, Finn Bendixen, John Fredsted, Minna Conradsen, Mathias Rølle Graversen, Martin Åberg, søren ploug, Morten Kjeldgaard, Michael Bo Hansen, Eva Bertram, Søren Hansen, Søren Jessen, Henrik Klausen, Dan Jensen, Philip B. Johnsen, Lars Dahl, Per Torbensen, Mihail Larsen, Rasmus Knus, Per Jongberg, Torben Nielsen, Henrik Rude Hvid, Jens Kofoed, Kristian Rikard, Merete Jensen, Hanne Tange, John Vedsegaard, odd bjertnes, Lise Lotte Rahbek, Emmy Brandt Jørgensen og Thomas Ryberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Ryberg
Thomas Ryberg

Af hjertet tak for denne glimrende artikel som virkelig rammer hovedet på sømmet!

Nick Mogensen, Søren Johannesen, Eva Bertram, Henrik Klausen, Morten Lind, Karsten Aaen, Lars Dahl, Henrik Rude Hvid og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Desværre er Danmark lige for tiden drevet af smålighed. Det kommer til udtryk i regeringens udpegning af faglige grupper, der kastes for løverne. Løverne er her den generelt uinteresserede befolkning, der får indtrykket af at "nogen" får mere end "andre" og de skal kanøfles. De faglige grupper er på skift læger, lærere, gymnasielærere, sygeplejersker, mm.

Artiklen er velskrevet og "spot on", men drukner nok i mængden af spin....

Med venlig hilsen
Lennart

Paul Peter Porges, Søren Jessen, Morten Lind, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Lars Dahl, John Vedsegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard
John Vedsegaard

På en eller anden måde, det er den arbejdende del af befolkningen der i sidste ende betaler al forskning. Ikke for at nedgøre eller afmontere al forskning, men meget af det er helt uden værdi for samfundet og bør derfor udføres som rent fritidsarbejde, uden løn.

Arbejder vi alle sammen lige meget ved hjælp af nedsat arbejdstid, vil der være masser af forskning der kan udføres i den ekstra fritid man så får, herunder naturligvis især den hobbybetonede forskning. Modsat forskning der er i samfundets interesse naturligvis også skal betales af samfundet.

Brugerbillede for peter fonnesbech
peter fonnesbech

Interessant artikel.

Gad vide om det ikke osse kunne være relevant at tage et kritisk kig
på beløningsystemerne, og den efterfølgende micromagement, mange
andre steder i samfundet, hvor samme tendens synes art gå igen.

Per Feldvoss Olsen, Eva Bertram, Henrik Klausen, Lars Dahl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Problemet, Lennart Kampmann, er - og jeg er (ikke rigtig) ked af at sige det: folk i den private fremstillingsindustri ved godt, at meget af deres arbejde objektivt set er spild af tid og værdifulde materielle ressourcer, der med fordel kunne have været anvendt til noget, der har almen værdi, frem for partiel værdi i et ligegyldigt forbrugsræs.
Samtidig har vi opbygget nogle forestillinger om værdier, der kun kan operere med den menneskelige indsats, ikke med det, der er vigtigt: resultatet af menneskelig eller anden indsats.
Man kan sige, at vi i vores kapitalistiske paradis alligevel er ved at få pøbelvælde light, som man kender det fra stalinistiske regimer, hvor erkendelsen af, at nogle mennesker er glade for blot at arbejde nogle timer hver dag og så kunne lægge det fra sig, ikke får lov at slå rod - formodentlig fordi de mennesker, der har magten, ikke kan leve sig ind i det. Så får man behovet for at manifestere, at også de privilegerede er hårdtarbejdende mennesker, og derfra nemt: at de privilegerede er de eneste virkeligt hårdt arbejdende og derfor fortjener alt, hvad de opnår. Sådan kan et samfund bare ikke se ud i dag, hvor vi har behov for at lære ordet "tilstrækkeligt" og idealet "den gyldne middelvej". Man skal være taknemlig for det, man får lov at udrette, og ydmyg i sin gerning. Det har bragt vesten til tops.

Mht. universitetet, så er det ikke samfundets opgave på nogen måde at lægge hindringer i vejen for, hvordan den ypperste viden og indsigt nås - stykkevis og delt, men dog på vej mod erkendelse. Det kan være, der er nulforskere ind imellem, så må man finde ud af, hvad der kan sætte dem tilbage på sporet og skærpe deres faglige nysgerrighed; men i bund og grund er universitetet længere end noget samfund, vi har kendt - fra Platons Akademi og frem.

Paul Peter Porges, Nick Mogensen, Gert Hjembæk og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Denne artikel kommer ikke ud af stedet, for præmisserne er stadig de forkerte: at forskning skal være anvendelig. Forskning kan måske være anvendelig - men måske er den først anvendelig om 100 eller 1000 år, det er ligemeget. Når der er en interesse for at undersøge hos et kompetent menneske, er der et projekt.

Christian Holm, Søren Johannesen, Peter Poulsen, Gert Hjembæk, Morten Lind, Brian Pietersen, Jeppe Linnet, ulrik mortensen, Torben Nielsen og odd bjertnes anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Carlsen

Hr. Budtz Pedersen er tilsyneladende selv et fint eksempel på, hvordan universiteterne bruger deres ressourcer på ikke-videnskab.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det handler også lige præcis ikke om professorvælde - for det har vi da vist fået om noget! Hvem som helst skal åbenbart have et professorat nu om dage - efter en meget fornuftig tyveårig holden igen med udnævnelse til den titel.
Vi havde verdens bedste universitetslov, men det var selvfølgelig ulideligt for politikere, at de ikke kunne komme til at bestemme.

Christian Holm, Ellen Braae, steen nielsen, Henrik Klausen, Morten Lind og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Tange

Tak for en god artikel. Selvfølgelig skal der findes en balance mellem forskerens interesser og samfundets. Men problemet er, at innovativ forskning altid er usikkert. Man kan ikke styre det, fordi vi ikke ved hvilket af de 10 eksperimenter eller undersøgelser som i sidste ende fører til noget nyt. Men den 10. gang kan til gengæld være så banebrydende, at det skaber jobs, patenter eller hvad man nu vil måle forskning på.

De ideer, som medier, politikere og desværre også i al for høj grad lobbyorganisationer som Dansk Industri ser, er for forskerne gamle nyheder. Så hvis vi retter for meget ind efter politikernes ønsker, får vi reproduktion frem for innovation. Og det er ikke det et videnssamfund har brug for.

steen nielsen, Henrik Klausen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lone  Loevstad
Lone Loevstad

Ja man har afskaffet videnskaben og sagt at de fysiologiske forklaringsmodeller er det eneste svar på humaniske fænomer.
Det er ateismens matrialistiske mennesksyn der opstod i 30.erne(possitivismen) der udelukker det guddommelig og sjælen hos mennesket og herfra definirer patalogiske størrelser angående individet- kobler dette mørke menneskesyn sammen med bioteknologien og så kører derud af.Man siger således at mennesket ikke har noget åndeligt potentiale og at kærlighed bare er biokemiske processer.Denne tidslomme -ideologi er blevet så udbredt,men en canadisk hjerneforsker med navnet Mario Beauregard har udtrykt det sådan at den matrialiske bioteknologi er på vildveje.Hjernen er ikke identisk med sindet ,da der sker en vekselvirkning. Man skal altså skelne mellem hjernens biokemi og bevidsthedens mentale virkelighed.
Bioteknologien ønsker ingen debat om sandhedens værdien af deres menneskesyn og de briller forskerne bære.Der burde bare være ligså meget focus her på menneskesyn som økologiens randzone debat.
Mario Bauregards bog ;The spitual Brain; er altså et lyspunkt af dimensioner.

Nick Mogensen, steen nielsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Lige bortset fra "smuttere" som performativitet etc. slog det mig, at artiklen er dejlig klinisk renset for alle disse besyndelige ord, som reelt ikke har en eentydig mening - og tak for det.
I det hele taget får artiklen og David Budtz Pedersen min varmeste anbefaling.

Søren Johannesen, Henrik Klausen, Morten Lind, Lars Dahl og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Torben Nielsen, det mere interessante er, hvorvidt noget overhovedet er "performabelt".

Brugerbillede for Leo Nygaard

Hva` nu hvis !
Hvis politikerne dekreterede stop. LIgesom byggestop, skattestop, så forskningsstop.
Hvor er den basale, nødvendige grund til at forske.
Lægevidenskaben : Metoder og medicin medfører stadig stigende udgifter for fællesskabet. Hvorfor skal livslængden forlænges ud over det naturlige, og hvorfor skal et gammelt menneske repareres for at forlænge livet med et par år. Måske tilmed imod egen vilje. Hvor ender det.
Men ikke bare penge, men formål. Hvad skal menneskeheden med billeder af altings oprindelse og big bang. En enorm eksklusivitet i menneskelig aktivitet. Hvad skal Jens og Muhammed, og frau Merkel for den sags skyld, med viden om, at universet er 60 mill år ældre end hidtil antaget.
Hvor er kravet til producenter og forbrugere til et sundere liv, med forebyggelse fremfor for reparation. Skulle forskning i forbyggelse være det eneste. Resten væk.
Det ender i den gamle diskussion om målrettet forskning contra grundforskning.
Sundhed frem for plovfuger og kropsreservedele.

Så vidt jeg kan se, kommer Budtz slet ikke ind i den problematik.

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Viden er en specifik afart af tid. Tid er separationen, fornægtelsen af sandheden, helheden, kærligheden. Tid er altså destruktion, viden er destruktion. Alt, hvad mennesket behøver, for at være lykkelige, er at give afkald på viden. Ved vi intet, er vi lykkelige.

På universiteter - vel at mærke vores type universiteter, platoiske af slagsen - produceres viden. Intet andet. Dvs. universiteterne i landet producerer destruktion. Så lad os nedlægge dem. Nu. Og rejse til Asien, stedet, hvor viden, grundet disse kulturers rodfæstelse i visdom, ikke agtes.

Lad os søge visdommen, ikke viden. Lad os revolutionere vores stupide, platoniske universiteter.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Vås,Peter Nielsen.
Og til dig, Leo Nygaard, er svaret det samme som på spørgsmålet om, hvorfor hunde slikker sig i skridtet.

steen nielsen, Morten Lind og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nu sagde jeg ikke, at vi skulle gøre som hundene, men forske af samme grund, som at de gør, hvad de gør.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Nå. Jeg er lidt tungnem. Altså følge vores naturlige instinkter og gøre det nødvendige.
Så var jeg inde på noget af det rigtige, 15.26.

Torben Nielsen, Henrik Rude Hvid og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ingrid Uma

en meget god udsendelse,
"RomerRiget i dag: Dansk Erhverv vil lukke universitetet? Den store fjende mod vækst og velstand er det humanistiske fakultet – kunsthistorie, litteraturvidenskab, filosofi og sociologi, hvad kan det bruges til? INGENTING! Hvad er det værd? INGENTING! Luk tilgangen til fagene, giv dem mindre i SU – og lad os få flere cand. polit’er, cand. merc’er og mere IT! Vi får besøg af uddannelsespolitisk chef fra Dansk Erhverv, Jannik Schack Linneman, og minister for forskning og videregående uddannelser, Morten Østergaard – og spørger dem: Hvad er meningen? Knud Romer ..... "

http://arkiv.radio24syv.dk/video/7917221/romerriget-uge-12-2013

Henrik Klausen, Lone Loevstad og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Olsen

Skønt at se denne problematik blive debateret!

@Peter Hansen: "Denne artikel kommer ikke ud af stedet, for præmisserne er stadig de forkerte: at forskning skal være anvendelig. Forskning kan måske være anvendelig - men måske er den først anvendelig om 100 eller 1000 år, det er ligemeget. Når der er en interesse for at undersøge hos et kompetent menneske, er der et projekt."

Du slutter at artiklen ikke kommer nogle vegne fordi præmissen er anvendelighed, men hvordan adskiller det sig fra dit udsagn om det "kompetent(e) menneske"?

Jeg har svært ved at se forskellen. Den dag forskningspengene skal fordeles skal nogen afgøre hvem der er kompetente mennesker i din model. Metrikken er givetvis en anden end Davids men du kommer ej heller udenom anvendelighedsproblemet.

En forudsætning for den logiske slutning er at forskningspenge er en endelig mængde og et forskningsår koster vel i omegnen 1 mio. kr.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Morten Olsen, den gamle model allokerede midler til universitetet over finansloven, som så distribuerede dem til de relevante institutter til brug for forskning og undervisning. Så fik man den mærkelige idé, at det hele skulle komme an på biproduktionen af kandidater.

Brugerbillede for Lone  Loevstad
Lone Loevstad

Ja dansk erhversliv tænker kun i penge og vækst.Netop bioteknologien er i lommen på dem via medicialindustrien, de har kæmpe succes med at patalogisere store dele af befolkningen og deres målsætning er 800.000 flere danskere.
At fore befolkningen bag lyset i deres subjektive forskning der har rødder i en tankegang fra 30érne og dermed udgør en tidslomme historisk set, er selvfølgelig lige meget sålænge der ikke er røde tal på bundlinien.
Men rent humanistisk burde forskningspengene afsættes til en videnskab der understøtter det hele menneske og ikke den totaliterer og militantiske ateisme der reducerer individet til en kemisk robot.
Måske er det forsent med at tro på at videnskabens objektivitet i universel betydning, der ikke krænker og undertrykker store befolkningsgrupper.

Brian Pietersen, Torben Nielsen, steen nielsen, Michael Kongstad Nielsen, Steffen Gliese og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det er meget simpelt: - rul universitetsloven fra 2003 tilbage.
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=142516
En ægte VKO-lov (hvis du vil ædre et samfund, skal du ændre kulturen).
Fra forskning til faktura, sagde de, og sådan blev det.

Hvad skal danske universiteter med bestyrelser, der overvejende består af udefrakommende medlemmer, og en formand fra de udefrakommende,

" §12. Bestyrelsen sammensættes af udefrakommende medlemmer og af medlemmer, der repræsenterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende."

Og de udefrakommende har ikke begreb skabt om det at drive universitet, men de har forstand på erhvervsdrift. Universiteterne drives og styres i dag som private erhvervsvirksomheder. Sådan nogle har som bekendt én ambition, at give overskud. Fakturaen er alfa og omega. Det har intet med et universitet af gøre. Get back!

.

Jesper Frimann Ljungberg, Paul Peter Porges, Niels Mosbak, Christian Holm, Søren Johannesen, Torben Nielsen, Eva Bertram, Steffen Gliese, Henrik Klausen og Morten Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Lone Løvstad, det kommer tilbage med årtiers mellemrum, altid i form af denne eller hine reduktionisme; men man kan med fordel lytte til dem, der for alvor har ekspertisen og som ikke er bange for at lukke munden op. Eske Willerslev, f.eks.

Brugerbillede for Morten Olsen

Den del er jeg enig i, taxameterordningen er sindssyg på så mange planer at man ikke ved hvor man skal starte.

Jeg mente den måde pengene bliver fordelt når de har ramt de forskellige institutioner.

Min egen erfaring er, som David bl.a. også nævner, at man bliver belønnet for antal publikationer og desuden for utrolig meget ens evne til at tiltrække midler.

Kan jeg ikke bare lade være at gøre de ting? Jo, men så dropper sandsynligheden for at jeg får forskningsmidler næste år drastisk.

Torben Nielsen, steen nielsen, Michael Kongstad Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Problemet, Morten Olsen, er, at vi ikke engang længere kan finde ud af at diskutere udenom "de givne omstændigheder"; men de altså blevet lagt ned over os for ganske kort tid siden, og kan således fjernes igen.
Der er kun ét sted, man bør fordele midler, og det er på fakultets- og institutniveau. Al denne eksterne finansiering har kun til formål at fjerne forskerens indsats fra hans eget projekt til fordel for andres, det kommer der ikke god videnskab ud af, kun bekvemme svar for opdragsgiveren.
Det er en ringe ambition for danske politikere, at forskerne skal publicere - nej, danske forskere skal da udgive egne tidsskrifter med gennemslagskraft. Det er ligesom med "at bruge internettet" - det er jo ingen ambition, det er en ambition at gøre væsentlige resultater tilgængelige på internettet.

Torben Nielsen, Lars Dahl, steen nielsen, Christian Svenstrup Harder og Morten Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det var en stående vittighed fra slutningen af 90erne og frem, at det område af samfundet, som politikerne ikke interesserede sig for, kunne være lykkelige.

Torben Nielsen, steen nielsen og Lone Loevstad anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Er Universitetsloven virkelig opfundet af VKO?

Nej, den blev opfundet af Jan Trøjborg, da han var forskningsminister under Nyrup i 90'erne og de følgende år pudset af, så den lå stort set færdig, da Helge Sander satte sig ved skrivebordet. Derfor kan det heller ikke undre, at socialdemokraterne stemte for loven (der ville være faldet, hvis de havde undladt, for DF stemte imod). Minsandten om de ikke også var med, da den blev justeret nogle år senere.

Den fyndige parole om "Fra forskning til faktura" havde Sander heller ikke selv fantasi til at finde på. Han kunne frit overtage den fra Dansk Metal, der allerede syntes, det var en genial tanke.

Der går en lige linie fra dette ønske om overgive al magten til lederne, udpeget oppefra, til disse dages kamp om lærernes arbejdstidsregler. Her kæmper socialdemokraterne også indædt for at begrænse demokratiet på arbejdspladsen. Ja, du læste rigtigt: BEGRÆNSE. Man kan jo ikke have, at folk selv har indflydelse på deres arbejde.

Jesper Frimann Ljungberg, Paul Peter Porges, Finn Bendixen, Niels Mosbak, Christian Holm, Anders Reinholdt, Søren Johannesen, Torben Nielsen, Lars Dahl, Morten Olsen, Eva Bertram, steen nielsen, Per Torbensen, Henrik Klausen, Peter Poulsen, Henrik Rude Hvid, Steffen Gliese, Christian Svenstrup Harder, Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Tak for sangen, Mihail Larsen, det var jeg ikke klar over (det med universitetsloven).

Søren Johannesen, Torben Nielsen, Henrik Klausen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen willadsen
steen willadsen

I lyset af alternativerne, går jeg principielt ind for professorvælde, dvs. at det endelige ansvar for hvert fagligt hovedområde pålægges en person,
1) der har viden og som hovedregel mangeårig erfaring på det højeste og bredest mulige niveau inden for vedkommende fagområde,
2) der har bidraget, og fortsat kan antages at ville bidrage signifikant til vedkommende fagområdes udvikling,
3) hvis professionelle integritet ikke kan drages i tvivl.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det, Steen Willadsen, er jo ikke kun professorerne, det forholder sig sådan med. Da vi havde universitetsdemokratiet, havde ledelse den tilstrækkelige lille plads i forskning og administration, og det gik, som det kors, det er, på omgang mellem skiftende institutbestyrere. Hvis man vil have ordentlig ledelse, skal man give den til dem, der ikke vil have den...

Niels Mosbak, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulrik mortensen
ulrik mortensen

Man skal ikke glemme den kraftige djøfisering universiteterne (+ mange andre steder) har undergået de seneste år, og de mange milliarder samfundet bruger på administrations gejl (og som kunne have været brugt på 'varme hænder' og rigtig forskning). Niels Kærgård, professor ved økonomisk Institut på Københavns Universitet og fhv. økonomisk overvismand har skrevet en glimrende kronik om dette emne. Han skriver bl.a.:

"DJØF’ERNE har ingen tillid til, at folk er effektive, medmindre de bliver tvunget til det. Derfor er evaluering og kontrol blevet udbygget i en uhørt målestok i den offentlige sektor – fra hjemmehjælpere til universitetsforskere."

Videre (og hårrejsende læsning):

"Da jeg blev ansat på universitetet, forventede man, at forskere fik ideer, skrev dem ned og publicerede resultaterne. Når det gik højt, kom der en årsrapport med en liste over, hvad der var blevet publiceret i årets løb. Får man i dag en ide, forventer djøf’erne, at man starter med at skrive en beskrivelse af ’projektet’ i instituttets projektportal og opretter et nummer i instituttets tidsregistreringssystem. Man skal så løbende føre bilagskontrol med og tidsregistrering af, hvad der sker med ideen. Og bilagskontrollen skal tages seriøst; ved en arbejdsfrokost, hvortil der blev indkøbt noget smørrebrød samt øl og vand, blev regningen nedjusteret med 7,50 kroner, fordi den indeholdt flaskepant, og det er jo ikke meningen, at professorer skal have en biindtægt ved at sælge flasker fra forretningsfrokoster" ...

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE688418/jeg-en-djoefer/

Professor Niels Høiby, der opfandt ordet djøfisering, kalder djøferne den nye adel og skriver bl.a. : "Centraladministrationens embedsmænd er djøf’ere, og hovedparten af ministrene har i årevis været djøf’ere. Djøf’erne udgør kun 1,5 pct. af befolkningen, men 40 pct. af Folketinget, 62 pct. af partiernes formænd" ....

http://politiken.dk/debat/analyse/article912269.ece

odd bjertnes, Jesper Frimann Ljungberg, Søren Johannesen, Torben Nielsen, Bo Carlsen, Morten Olsen, Michael Kongstad Nielsen, Lise Lotte Rahbek, steen nielsen, Mihail Larsen, Anette Gatzwiller, Kristian Rikard, Henrik Klausen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Djøfferne forhindrer simpelthen folk i at gøre deres arbejde.

ulrik mortensen, Torben Nielsen, Bo Carlsen og Anette Gatzwiller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Poulsen
Peter Poulsen

@Peter Nielsen
Viden står ikke i vejen for sandhed. Fakta er fakta uanset om du er videne om det eller ej. Problemet er det vi tror at vide om os selv. Denne viden fastholder os, som du er inde på, i tid. Men frihed opnåes ikke ved fornægtelse, kun gennem forståelse.

Paul Peter Porges, Christian Holm, steen nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

Interessant artikel.
Hvis jeg som udenfor stående skulle koge budskabet ned til ganske få linjer som en slags konklusion, så kunne de være, hvordan skaffes der bedre viden om hvad der øger kvaliteten i forskningen generelt uden, at det er baseret på overdreven kontrol og primitive metermålsprincipper.
Måske er det lidt ligesom med mediernes arbejdsbetingelser hvis man kun kan producere det som man ved der sælges mange enheder af, så får man ikke nødvendigvis bedre kvalitet bare mere af det der i forvejen er efterspørgsel på.
Den diskussion har jo været der længe bl.a. om man kun kan forske i det som private virksomheder er interesseret i og at der kun produceres viden som er bestilt eller værre, resultater som er bestilt.

Det giver jo nogle lidt uhyggelige perspektiver at man ikke nødvendigvis kun interesserer sig for det der er nødvendigt at vide noget om men kun det som der er kommerciel interesse for.

Et anden bekymrende tendens er, det der står om manipulation af virkeligheden det har den risiko at man bevæger sig så langt væk fra virkeligheden, at man ikke kan finde tilbage til udgangspunktet fordi man bygger videre på viden som er manipuleret frem og kendsgerninger som jo så også er manipuleret frem, det betyder jo så at mellemregningerne er manipulerede og dermed resultatet også, det må jo være en naturlig følge.

Så en sidste ting, det kunne være rart om disse kloge hoveder kunne gøre det lidt mere tilgængeligt, dette stof for almindelige dødelige, det kan f.eks. være ret uforståeligt hvad Arabisk forår, Breivik og plovfuger har med hinanden at gøre, der er noget der tyder på at forfatteren heller ikke ved det for så havde han nok været i stand til at give en forståelig forklaring.

Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

@M.K. Nielsen
Citat"Og de udefrakommende har ikke begreb skabt om det at drive universitet, men de har forstand på erhvervsdrift. Universiteterne drives og styres i dag som private erhvervsvirksomheder. Sådan nogle har som bekendt én ambition, at give overskud. Fakturaen er alfa og omega. Det har intet med et universitet af gøre. Get back!"

Sådan drives folketinget også!

Paul Peter Porges, Finn Bendixen, ulrik mortensen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Kultur eller psykologi?

Peter Hansen spørger, om det er psykologi, det drejer sig om. Jeg vil nok hellere bruge betegnelsen 'mentalitet' eller 'kultur'. Mange års dyrkelse af en liberalistisk forståelse af fællesskabet - at borgerne er kunder i en samfundsbutik - skaber naturligt nok asociale individer. Det så Fogh Rasmussen klart, da han overtog magten i 2001, og derfor forklarede han også i sit nytårs-interview i Weekendavisen, at hans kamp for minimalstaten kun kunne vindes, hvis det forinden lykkedes at ændre befolkningsflertallets mentalitet eller kultur i individualistisk og privat nyttemaksimerende retning.

Set i det historiske bakspejl, var denne udvikling dog begyndt mange år før – reelt set, da socialdemokraterne valgte at udskifte deres målsætning om økonomisk demokrati, demokrati på arbejdspladsen og solidaritet med New Public Management. Det er der mange forklaringer på, men én af dem er, at det var nødvendigt for at komme til magten, når man var afhængig af de radikale. Derfor måtte Auken først fældes, så der kunne blive adgang til partitoppen for NPM-typerne. Socialdemokraterne solgte deres principper for at få nøglerne til statsministeriet, og det har haft indvirkning på rekrutteringen af nye, socialdemokratiske politikere, der slet ikke kan huske, hvorfor partiet engang stod for demokrati, medbestemmelse og solidaritet.

Paul Peter Porges, Niels Mosbak, ulrik mortensen, Søren Johannesen, Torben Nielsen, Lars Dahl, Steffen Gliese, Per Torbensen, Michael Kongstad Nielsen, steen nielsen og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg lærer aldrig at forstå socialister.
Mihail Larsen siger : " Mange års dyrkelse af en liberalistisk forståelse af fællesskabet - at borgerne er kunder i en samfundsbutik - skaber naturligt nok asociale individer. "
Det er vel modsat : Samfundssupermarkedet, der er skabt af socialdemokratister af en hver art - skaber asociale, krævende individer og institutioner. Skaber forkælede professorer, bistandsklienter, motorvejslobiister, djøf-herskere og......lærere.
Liberale vil indskrænke butikken, den butik alle betaler til og alle handler i.
Men det er naturligvis ikke populært at indskrænke, og derfor blev Fogh socialdemokrat.
Og fik og beholdt magten, indtil bedrageriet blev for tydeligt.

Nu skal samfundets svageste holde for. De er jo magtesløse. Men de er også dårligt opdraget gennem samfundssupermarkedet, der ikke har forstået at yde hjælp til selvhjælp, men istedet passiviseret dem i misforstået godhed. Det er ikke politisk korrekt at kræve noget den anden vej.

Meget lig dette, har folk, der ved noget om forholdene, fundet ud af at vores ulandshjælp er forfejlet. Den skal fremover gå på hjælp til selvhjælp.
Det ligger i menneskets natur at klare sig, vise at man kan, øge selvværet, istedet for ydmygene at stå med hatten i hånden.
Prøv at se den lille purk tage de første skridt, og du ved, hvad jeg mener.
Og hold så op med at vrænge - liberalisme !

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Filosofien indeholdt psykologien indtil psykologien blev et selvstændigt fag.
Psykologi: Videnskabens herskerinde som de andre videnskaber skal tjene og forbedre.
Mage til Platon Sokrates vrøvl, og alt dette for at anmelde sin egen bog, daglig nyt ind af bagvejen, der sidder der også en og klovner i en halv time inden boganmeldelsen.
Filosofi : videnskaben om sjælens udødelighed, studie i evighed.
Send dem hjem og tving dem til at betale af egen lomme.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Leo Nygaard - jeg tror det hænger sådan sammen, at i et samfund, hvor de fælles opgaver bliver betragtet som en handel, et marked, begynder folk at tænke som kræmmere, eller som kunder og sælgere, og dermed bliver de menneskelige relationer i fællesskabets område gjort til markedsrelationer. Men da opgaven består i at hjælpe den gamle, undervise børnene, eller behandle de syge, så bliver udførelsen af disse opgaver dårligere, når de menneskelige relationer tilsidesættes til fordel for effektivt salg. Hjemmehjælperen tænker på tidsskemaer og rapportering, underviseren skal dokumentere sine resultater, sygehusene skal operere flere og forkorte ventelisterne. Og kunderne bliver i dette samfund krævende egoister, for jeg vil have mest muligt for pengene, ellers går jeg et andet sted hen, om muligt til et privat sted, som dog også skal være gratis ligesom de offentlige, vi bataler jo skat!, ikke sandt. Så jo, den liberalistiske forståelse af fællesskabet gør folk asociale. Og universiteterne er om noget blevet en butik, der skal sprøjte brugelige kandidater ud til direkte indsættelse i erhverslivet, eller som djøffere på Slotsholmen eller i alle mulige offentlige herskerstillinger, jf. Ulrik Mortensen ovenfor..

Niels Mosbak, ulrik mortensen, Mihail Larsen, steen nielsen, Steffen Gliese, Mark Thalmay og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Ja, Kongstad, sådan er det. Men det er da ikke frihed/liberalt, i hvert fald ikke i mit hoved. Det er statstyranni, af nogen nu kaldet økonomisme. Der er kuk i begreberne, når du parrer liberalisme med alt det du (og jeg) beskriver, som ufrihed.

Sider