Læsetid: 5 min.

Den episke fordring

Den episke fordring

Ib Kjeldsmark

13. april 2013

Det episke er ved at få en renæssance. Hvis man er et ungt menneske i dag, kan man f.eks. sige, at man i weekenden var på en ’episk druktur’. Ligeledes er det underholdende at lægge mærke til, hvordan betegnelsen episk for tiden også florerer i journalistikkens verden. Forleden lød en overskrift i Politiken således, Verden har bemærket TV 2-brøler: »Episk dovenskab«. Historien, som vi skal vende tilbage til, handler om, hvordan TV 2 som baggrundsbillede (bag tv-værten) til et indslag om Damaskus’ kulturskatte bragte et billede fra computerspillet Assassin’s Creed. Et andet eksempel på det episkes tilbagekomst i populærkulturen er den animationsfilm, som rammer Danmark i maj, der kort og godt bærer titlen Epic.

Det er efterhånden noget tid siden, at den teoretiske pointe blev fremsat, at man ikke mere kan tale om store fortællinger. Det er meget muligt, at man ikke kan det, og at der ikke er nogen store politiske eller æstetiske visioner og fortællinger at tro på mere. Men det er bare, som om at ingen fortalte fortællingerne selv, at de var døde. Og derfor vandrer de omkring i populærkulturens limbo og bliver til Titanic, Ringenes Herre, Avatar, Twilight, Harry Potter, dusinvis af nye superhelte-fortællinger osv. osv. Paradokset er, at netop i tiden efter de store fortællingers død er fortællingen overalt, lige fra Arlas mælkekartoner til store, civilisatoriske mytologier om kampen mellem det gode og det onde. De store fortællinger er væk, men vi fortæller og fortæller i ét væk, endda helt ned på hverdagsniveau, om os selv gennem de sociale medier, og om de kendte og berømte i ugebladene. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor vi gør det? Hvorfor er det episke vendt tilbage?

Tragisk og komisk

Den episke digtning er en gammel sag, der måske er mest kendt fra Homers værker, såsom Odysseen eller Iliaden. Epos er græsk for ’det talte ord’ eller ’fortælling’, og eposet er da også i særlig høj grad afhængig af sprogets kraft til at fremmane de heltegerninger, som ofte følger med genren.

Hermed kan man sætte det episke i kontrast til dets to ’søstre’ i den dramatiske udtryksform, det tragiske og det komiske. Lacan bemærker i sit femte seminar, at det tragiske og det komiske netop er to slags misforhold i forhold til sproget. Det tragiske er, når ’helten’ bliver fanget i sproget i en grad, så han eller hun ikke kan komme ud af det igen. Det sker f.eks., da Kong Laios af Theben af oraklet i Delfi bliver spået at få en søn, som vil slå ham selv ihjel og ægte hans kone. Af lutter frygt for, at denne sproglige dom skal virkeliggøres, sender Laios sin førstefødte bort, hvorved han netop iværksætter betingelserne for, at Ødipus kan vende hjem og, uvidende om at det er hans far og mor, dræbe den ene og ægte den anden. Sproget er i tragedien sammenstødets sted, f.eks. også når Antigone (Ødipus’ datter med sin mor) holder på sin ret, mens Kreon holder på sin, hvilket ender med Antigones forvisning og død. Tragedierne viser, at der er noget galt i menneskenes samfund; sprog og lov er på den ene side nødvendige, men på den anden side aldrig, som de skal være.

Hvis det tragiske er et slags underskud i sproget, så er det komiske et slags overskud. I det tragiske er man fanget i sproget, men i det komiske fanges man, men i betydningen ’rives med’. I det komiske møder hovedpersonerne ikke deres skæbne som i tragedien, hvor konger falder fra deres troner osv., tværtimod vedbliver konger med at være konger langt ud over det rimelige. I komedien vises det absurde i, at de titler og karakterer, som vi alle går rundt og bebor, nærmest er selvkørende. En baron glider i en bananskræl og falder på halen, men straks efter rejser han sig op og går videre, med næsten i sky, lige så ”;baronagtig”; som før (det er netop først her, at scenen for alvor bliver komisk, hvorimod en baron der bare glider i en bananskræl og viser sig at være lige så påvirkelig af tyngdekraften som alle andre, netop ikke rigtig fanger det komiske). Komedien indeholder ikke sammenstød og sammenbrud, men ”;forviklinger”;, når symbolske roller interagerer med andre symbolske roller og misforståelser opstår. Eller når ord og sætninger bliver taget alt for bogstaveligt og netop derved får en helt anden betydning.

Så hvordan forholder de episke sig til det tragiske og det komiske? Modsat disse genrer er det episke er netop der, hvor sproget passer! I det episke er der orden. Strukturen hedder ’hjemme-ude-hjemme’, man bliver klogere på rejsen, og helten er helten, og det kan der ikke laves om på.

Episk dovenskab

Hermed er vi netop tilbage ved den sære hændelse i TV 2’s nyhedsudsendelse, hvor man havde valgt at illustrere Damaskus med et billede fra et computerspil, og hvorom det blev sagt, at der var tale om et tilfælde af episk dovenskab. Passer betegnelsen ’episk dovenskab’ ikke perfekt på den episke fordring, som i dag hærger kulturen? Det episke foregiver orden, som et konstrueret billede i et computerspil. De fleste af os kender computerspillenes overdådige, episke scenarier, der indrammer selve spilhandlingen: I denne version er Damaskus selvfølgelig uendeligt smuk, badet i mildt lys, og selvom den er tætpakket med minareter og moskeer og kupler og tårne, så hviler der en storslået ro over den. Vi er med andre ord milevidt fra det uroprægede og kaotiske Damaskus, som vi næsten ikke engang har lyst til at se på i disse dage.

Det episke foregiver, at vi kan fortælle fortællingen, som den skal fortælles, uden forstyrrende knas (eller kun med så meget, som fortællingen kan bære). Her sidder vi hjemme i tv-studiet, om lidt har vi en temmelig foruroligende reportage med Steffen Jensen dernede fra, og så hjem i studiet igen og videre til sporten. Det er hverdagens epos, og det er dovent. Det medierer verdens uro og tragedier i det lindrende narrativs gagebind.

De store fortællinger er døde, men de ved det ikke selv. Måske bør vi snart fortælle dem, at ’det er ok at give slip’, så vi kan få plads til at fortælle en ny tid på en ny måde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu