Læsetid: 18 min.

Hvad skal den hedde?

Vi mangler et værdigt sprog for det kvindelige køn. Vi har porno på den ene side og puritanisme på den anden. 5 kvinder og 5 mænd giver deres bud
Vi mangler et værdigt sprog for det kvindelige køn. Vi har porno på den ene side og puritanisme på den anden. 5 kvinder og 5 mænd giver deres bud

Kennet Havgaard

6. april 2013

Vi har alle de grimme sjofle ord, og så har vi en masse kropsløse ord som tissekone og vagina. Det er et problem for manden, det bliver et problem for kvinden, og det er nedværdigende for alle. Det siger Thomas Blachman i sit nye program ’Blachman’ på DR 2.

Men har han ret? Moderne Tider har spurgt en række kvinder og mænd, hvad de kalder det kvindelige køn; når de taler med deres venner, veninder og kærester; det bedste ord og det værste ord.

Langt de fleste har svaret ’nej tak’ til overhovedet at være med. Ressourcestærke, kendte og respekterede folk vil ikke deltage. Mange svarede dog, at de ville glæde sig til at læse de andres svar. Her følger svarene fra fem mænd og fem kvinder.

Anne Marie Helger, skuespiller, født 1946

Ord for kvindes køn: Lysthuset

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
  • Karen Sundtoft
Vibeke Rasmussen og Karen Sundtoft anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Er der efterhånden ikke kogt suppe nok på den pølsepind?

Med andre ord: Find et andet emne, Information!

odd bjertnes, Jens Overgaard Bjerre, John Vedsegaard og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg synes, det er befriende at læse bøger, der i gammel stil bruger "kønnet", det er en vidunderlig præcis sprogbrug, der ikke sender upræcise konnotationer ud, som forfatteren ikke kan kontrollere.

dejligt at der er et program der taler om skønheden, istedet for alle de programmer der bare sparker til folk der allerede ligger ned og ikke kan forsvare sig .
tænk bare på alle dem der nu føler sig ilde tilpas over at høre nogen blive rost for skønhed ;-)

ulrik mortensen

Læste engang, at det kvindelige kønsorgan gennemgår fem stadier: 1) tissekone, 2) mis, 3) fisse, 4) kusse, og 5) fjams .....

steen nielsen

Nederen
Det blev aldrig sagt men lå ligesom i luften,
Der blev sagt i denne debat at der findes masser af ord for det kvindelige køn, så jeg var fuld af forventning, men det var så desværre de samme ord der dukkede op igen og igen. Hver ting til sin tid, i almindelig daglig tale kan det føles plat at sige F ordet direkte, men i mere intime sammenhænge kan det da være yderst .........agtigt, at hun er lidt grov i munden.
Personligt er jeg måske mest i det daglige til udenomssnakken og humoren. Eks. Nederen er smuk, jeg har med vilje misforstået betydningen.
Frisk fisk er også smuk, lidt humoristisk og lidt sprogligt, måske. På Italiensk siger de Figa som måske kommer af figne, der er jo også meget smukt.

Søren Rehhoff

Måske afspejler det her besvær med, at finde det rigtige ord for f.eks. kvinders kønsorganer noget om vores forhold til kroppen. Man kan jo sige, at en kvindes skede er placeret mellem hendes urinrør og hendes endetarm, ligesom mandens kønsorgan der transporterer hans sæd, er det samme som han bruger til at tisse med. Så når man snakker om kønsorganer og sex, er der på et kropsligt symbolsk plan en vis sammenblanding af nogle kropsfunktioner, der dybest set er forskellige. Det er en af Guds små vittigheder. Den dobbelthed gør måske, at folk har svært ved at finde det helt rigtige entydige ord og cykler rundt mellem forskellige enten ophøjede, kliniske eller de mere toiletagtige eller nedværdigende af slagsen. Bortset fra det, kan man jo bare som Adam Holm slå hjernen fra, reducere det hele til biologi, og gå rundt og konsekvent sige fisse, som en anden krigsmand for seksuel frigørelse.

Maj-Britt Kent Hansen

Det var så nødvendigt at skifte artiklens titel, jf. papirudgaven og e-avisen "5 kvinder og 5 mænd" ud med "Hvad skal den hedde?"

Der kom altså ikke nok kommentarer, Information? Eller ikke nok saftige kommentarer? Måske kommer I til at ændre titlen nok en gang, for det går jo stadig skidt.

Trættende, forudsigeligt, gennemskueligt!

Mon ikke det ny Information er ligeglad med kommentarer her på sitet og blot venter på en anledning til at lukke det.

Jens Overgaard Bjerre og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Bortset fra det, kan man jo bare som Adam Holm slå hjernen fra, reducere det hele til biologi, og gå rundt og konsekvent sige fisse, som en anden krigsmand for seksuel frigørelse."

Ha! Ja, ret afslørende, hvordan han åbenbart udelukkende ser kvindens køn, som noget han kan være "ærgerlig over ikke at have fået her til morgen." Åh så frigjort.

steen nielsen

Om kunstværket
Skulle jeg forsøge mig med en æstetisk udredning af illustrationen til denne artikel, så er det for det første sjældent, at man ser at lårene ikke går helt sammen lige der hvor hele herligheden begynder, der ud over er hårvæksten på dette eksemplar, af en usædvanlig velproportioneret karakter, hvis der ikke er foretaget kunstige indgreb (klipning), så er hårvæksten af en sjælden set fornem karakter, da den fortættes på vitale steder og toner ud i noget der kunne ligne et oliventræ, der er en er i øvrigt en fornem symmetri i frisuren.

Intet mindre end et kunstværk.

steen nielsen

Nogen burde skrive en lille bog om små haver en dag.

En lille have, igen et godt bud på en overvejende æstetisk betegnelse.

Vibeke Rasmussen

Enig. Det er et fantastisk, vellykket fotografi.

Da jeg først så det, og inden det gik op for mig, at det hverken var et billede af en fjer eller en art siv, tænkte jeg uvilkårligt 'dusk'. Ikke at jeg vil advokere for den betegnelse om kvindens køn, men det er da egentlig mærkeligt, at ingen af de interviewede foreslår det ord.

Men det skyldes måske, at ordet kun findes som verbum, 'at duske'?

Karen Sundtoft

SKØNT, at det her emne flyver gennem medierne for tiden. Ærgerligt, at der ikke er nye forslag til ord... eller i det mindste, at der præsenteres andet end fisse og kusse. Jeg vil da i den forbindelse selv nævne ordet "vulva", som også er en medicinsk betegnelse, men kusse er simpelthen for 70'er-Jørgen-Leth og fisse kræver, at man er råliderlig, så vulva har en rigtig fin plads i min egen sexualitytakenseriously.com-blog. Ordet er hermed givet videre til fri afbenyttelse!

Michael Kongstad Nielsen

Deltaet
Konkylien
Kilden
Kilderen
Krokussen
Pinsen
Liljen
Bastillien
Gæslingen
Værtshuset
Synagogen
Piblingen
Rislingen
Muslingen
Musen
Museet
Kustoden
Lysthuset
Kommunikationsafdelingen.

Jens Overgaard Bjerre

Kan der ikke en dag komme nye aviser, nye partier og regeringer og mennekser med nye visioner om deres liv. Hvor en frigørelse af den sksuelle drift ikke bliver holdt nede som i Reformationen? Så vi kunne slippe for middelklassen konstante pubertetsagtige dvælen og fnisende leg med ord som pik og kusse og bolle og kneppe.

I dag strømmer der mennesker fra alle lande til Danmark for at blive kunstigt befrugtet. Den enlige kvinde kan hånligt affeje ægteskabet eller parforholdet. Hun kan få hjælp til kunstig befrugtning, ekstra børnebidrag og børnetilskud. Værsgo! Er det ligeberettigelse? Er det klassekamp?

Den såkaldte sexuelle frigørelse har jo virket modsat. De eneste, som er frie og har en accepteret sexualitet, er udover forældreparret i kernefamilien, så bøsser og lesbiske, herunder storfamilier af lesbiske. Som for den uvidende, også kaldes 'Regnbuefamilier'. Og er Enhedlistens svar på kønspolitik. Og her skal man så diskutere en lovgivning om, hvordan man indretter forældremyndigheden i en 'Regnbuefamilie'..

Den enlige heteroseksuelle, ('heteroseksuel' er betegnelsen for, hvad der en gang var normalitet inden for seksuallivet), har jo ikke en chance. Han/hun er jo nærmest unormal. Og bør nok overveje at blive regnbuebedstemor eller regnbuebedstefar, for overhovedet, at blive accepteret i samfundet som seksuel normal. Eller svans eller lesbisk.

Det er den seksuelle frigørelses egen modsætning, at vi skal beskæftige os med borgerskabets seksuelle finurligheder. Ud over at fnise løs, når der bliver sagt fisse og kusse.

Jens Overgaard Bjerre

@Marie Jensen

Jeg har tit lyst til at lade være med at diskutere her, men føler det som en demokratisk pligt på en måde. Og forsøger at gøre det på en underbygget måde og i en diskuterende ånd.

I stedet for bare at hælde lort ud, som dig. Men du kan vel ikke andet.

Problemet er jo at du kører i den samme skure hele tiden. Jeg synes egentlig ikke det er værd at bruge lødige argumenter på dig. Men jeg har vel gjort dig en tjeneste ved at give dig grund til at hade kvinder endnu mere, så selv tak.

Vibeke Rasmussen

Da jeg først så billedet her af de to sofa-kartofler, var min umiddelbare reaktion "Åh nej, ikke stadigvæk dem, vel!"

Men så opdagede jeg, hvad det bærende fotografi egentlig forestillede, og at det hverken var en fjer, en græsart eller en dusk et-eller-andet, som jeg først havde troet, så jeg begyndte at læse artiklen. Først stak jeg ganske forsigtigt en tå i, for normalt ville emnet her hverken have tiltrukket eller interesseret mig, men hurtigt besluttede jeg mig for at 'springe på hovedet' ud i artiklen. For den viste sig jo at være rigtig, rigtig fin og interessant. Og jeg fornemmer de mennesker, der står bag udtalelserne, hvilket jeg sætter stor pris på i enhver form for interview. Opnået helt uden brug af alle disse besynderlige, uvæsentlige person- og situationsbeskrivelser, som ellers er blevet så moderne, og som er så trættende. À la "hun er iført …" eller "fingrene trommer utålmodigt på bordet…" eller "han ser lidt forlegent ned i gulvet …" o. lign. Og tak for det.

Stort set alle bidrager med noget interessant og læseværdigt. Med sine udtalelser stiger f.eks Torben Steno (tiltrængt, her efter sofa-kartoffel-kontroversen) igen i min agtelse, og jeg bliver helt rørt over Peter Falktofts svar. Den højtråbende, frygtløse P3-programvært, den ene halvdel af 'Monte Carlo', fyrene der skabte 'kampråbet "Rolf er ren!", viser sig her også at have grænser, og at også han kan være blufærdig. Hvor befriende at læse her i en tid hvor det ellers på det nærmeste bliver betragtet som unaturligt, næsten uacceptabelt, at være blufærdig.

Og selv om jeg instinktivt har paraderne oppe, når jeg ser titlen 'mandeforsker' – sikkert ikke ulig hvordan mange mænd får paraderne op, når de ser ordet feminist? – så siger Kenneth Reinicke også noget meget væsentligt, bl.a ved at påpege "hvor usynligt og beskyttet mandekønnet stadig er" sammenlignet med "den konstante eksponering, der foregår af kvindekroppen."

Adam Holm derimod bekræfter mig med sine udtalelse blot i min hidtidige opfattelse af ham som umådelig selvoptaget, selvsmagende og nærmest krampagtigt frisindet.

Vibeke Rasmussen

Måske redaktionen skulle overveje at fjerne billedet af Blachman og Sonnergaard fra denne artikel? De har jo ikke så voldsomt meget med den at gøre.

Jeg syntes vi skulle kalde det "en reform". Det vil gøre de daglige nyheder ufriviligt interessante.

Dennis Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Fin artikel - specielt de indledende passager. Man undgaar jo ikke at blive mindet om, at det kraeves at man kan saette mindst tre ord omrking "italesaette" hvis man vil bestaa Master Diplomstudiet i Kontemporer Kontekstuel SubKulturSociologi - man lad det vaere.

Jeg synes den centrale pointe er multifunktionen hos baade kvinder og maend. Benaevnelsen er kun udfordrende i en sexuel sammenhaeng - og her er ord eller vendinger der ikke lader tvivl om hensigten de bedste:

"Jeg er fugtig i fugen!"
"Har du floedemis?"

eller et tilraab naar man traeder ind i en traditionel tilroeget havneknejpe:

"Du ligner da en der godt kunne traenge til et slag fisse!"

paa en gang hensynsfuldt og dejligt forretningsmaessigt konkret.

Dennis Jørgensen

Hulen eller hullet. Bare for at kunne sige: "Platon vil tilbage i hulen."

Jørgen Christian Wind Nielsen

Sprog, køn og sex
I 1984 udgav Modersmål-Selskabet debatbog no. 4 i serien ”Hvor går dansk hen”. Debatbogen indeholdt indlæg af bl.a. Gretelise Holm, Nynne Koch og Ulla Ryum.
I forordet, skrevet af Niels Holck, blev spurgt bl.a.: ”At mænds sprog er magtens sprog er der mange eksempler på i bogen. Også eksempler på hvorledes mænd gennem sproget dirigerer og undertrykker kvinders liv. Men kvindesprog – hvis det findes – hvad er det da? Er det undertrykkende, livgivende, kreativt, grænsedragende?”

I 2012 udgav Modersmål-Selskabet årbogen Sprog & Sex med indlæg af bl.a. Niels Birger Wamberg, Jens Juhl Jensen, Marianne Rathje og Tine Byrckel. Årbogen handler om blandt andet sprog, sex, sexualisering af sprog, kærlighed og erotik. I forordet spørger Gerda Thastum Leffers: Kan man frygte, at kærligheden, passionen, den dyrebare elskov i fremtiden er henvist til at bruge ganske andre ord end de vedtagne?

Årbogen skød en offentlig debat i gang. Ikke mindst takket være anmeldelser/indlæg i Politiken den 19. januar 2013 og den 26. januar 2013, i Berlingske Tidende den 22. december 2012 og i Weekendavisen den 23. november 2012.

Bo Bjørnvig skriver i Weekendavisen: ”Det er, som om Modersmål-Selskabet er kommet i komikeren Lenny Bruces’ rolle, dan han i retten stod anklaget for at have brugt obskøne ord: Han spillede uforstående og bad dommeren nævne de ord, han ikke måtte sige i sit show”.

”Unge piger har ikke noget ord for deres kønsorgan” siger Tine Byrckel i Politiken den 19. januar. ”Intet er mere sexet end sproget, når det flyder, og sex er et emne, der kan få det til at flyde”, skriver Lilian Munk Rösing i sin anmeldelse af årbogen ”Sprog og Sex” i Politiken den. 26. januar. Lilian Munk Rösing giver årbogen tre stjerner, og slutter. ”Jeg kunne godt have lyst til at bruge Byrckels artikel til at sende en bredside mod sprogpsykologiens biologismer og teologens kønsblindhed.”

Jørn Lund er også på banen i Politiken den 26. november 2012 og skriver bl.a. om ”sin barndoms undren over, at når kvinder havde ondt i maven, kunne smerten sidde mange forskellige steder.”

I Berlingske Tidende den 22. december skriver Jens Ejsing i sin omtale af Modersmål-Selskabets årbog, at ”Kvindens køn har mistet sit navn”, og han spørger: Der bliver snakket frigjort om sex og samliv, og tabuer og traditioner er til for at blive brudt. Eller er de?”

Digteren Niels Lyngsø kommer så på banen i Information den 5. april 2013 i sit essay ”Det forjættende, det foruroligende”, hvor han bl.a. skriver, at ”sex og erotik er alt for vigtige fænomener til, at vi kan overlade dem til triviallitteraturen”, og videre: ”Der er sex overalt, men det meste af det er kønsløst. Hvilket er paradoksalt, bogstaveligt talt, for på andre sprog end dansk betyder ordet ”sex” netop ”køn”. Og endelig kommer Information så på banen den.6.-7. april 2013 i et tema om kvindens køn med synspunktet: ”Vi mangler et værdigt sprog for det kvindelige køn. Vi har porno på den ene side og puritanisme på den anden. Vi har alle de grimme sjofle ord, og så har vi en masse kropsløse ord som tissekone og vagina”.

Hvad vi kan konstatere er at spørgsmålene, der blev stillet i 1984, endnu ikke er blevet besvaret. Som om det er en ny opfindelse. Men måske får vi svaret snart. Forlaget Tidens Kvinder har nemlig startet en konkurrence om et nyt navn til kvindens køn. Meget belejligt har Dansk Sprognævn en konference om nye ord til efteråret. Måske kan vi dér få fremlagt en liste med forslag til ny terminologi!

Jørgen Christian Wind Nielsen, Formand for Modersmål-Selskabet

Henrik Brøndum

Hvor smukt at Modersmaals-selskabet er saa optaget af det nye navn for Moderskoed.

Saa vidt jeg forstaar, er det ikke saa nemt at opfinde og udbrede et nyt ord i humane sprog - saa det der har presset sig paa siden 1984 bliver naeppe forloest af et enkelt ekstra mediestunt i selv det lifligste magasin.