Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Emilie Turunen

»Jeg er overbevist om, at vælgerne vil kunne genkende den Emilie, de satte deres kryds ved i 2009 ... Mange af dem har i øvrigt draget samme konklusion som mig: At SF ikke længere er deres parti ...«
Emilie Turunen. Født 1984, valgt til Europa-Parlamentet ved europavalget i 2009. Sammen med to andre unge fremtrædende SF’ere meldte hun sig i marts måned ud af SF for at tilslutte sig Socialdmokratiet.
20. april 2013

Hvorfor afleverer du ikke dit EU-parlamentmandat tilbage til SF, der jo har skabt betingelserne for, at du kunne blive valgt ind?

Fordi jeg er helt overbevist om, at vælgerne vil kunne genkende den Emilie, de satte deres kryds ved i 2009. Mine mærkesager er intakte: Jeg vil forsat bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og regulere den finansielle sektor. Mange vælgere har i øvrigt draget samme konklusion som mig: At SF ikke længere er deres parti.

Hvad bliver der af din mærkesag, Tobin-skatten, nu hvor du har skiftet parti?

Jeg følger fortsat med i debatten om finansskatten. Jeg tror ikke, der er nogen politisk interesserede, der har overset, hvad jeg mener. Men at træde ind i et nyt parti betyder, at jeg respekterer de beslutninger, der er truffet. Jeg noterer mig på samme tid regeringens beslutning og den socialdemokratiske kongresbeslutning.

Hvor længe gik du og puttede med ideen om at skifte parti.

Siden SF’s formandsvalg har jeg overvejet, om jeg var det rette sted. Ikke på grund af Annette Vilhelmsen, men på grund af dybe uoverensstemmelser i partiet på konkrete politiske områder og på fremtidsvisionen. Den egentlige beslutning tog jeg ganske kort tid før, jeg annoncerede mit skifte. Når en beslutning af den karakter er truffet, skal den eksekveres, inden man ædes op af splittelse.

Hvorfor lige Socialdemokratiet, hvorfor ikke de radikale?

Socialdemokraterne er det rigtige parti for mig, fordi det bygger på ideen om velfærdssamfundet som et stærkt fællesskab, på at sikre job og uddannelse til stadig flere og ikke mindst på tanken om, at alle skal have del i samfundets fremskridt. Et parti for dem, der tager slæbet hver dag. Men også et parti for dem, der har brug for en ekstra hånd. Et parti, som ikke er bange for at tage lederskab på sig – for at sikre, at vi også på den anden side af krisen har et solidarisk velfærdssamfund. Et parti, der som det eneste i centrum-venstre, kan blive motor for et nyt offensivt projekt overfor Venstres dystre nulvækst og lønnedgang. Et parti med et stort bankende hjerte. Derfor S.

Din nye partifællle Bjarne Corydon har sagt, at det er »forkert at forstå Socialdemokratiet som et venstreorienteret parti«. Er du så heller ikke venstreorienteret længere?

Jeg synes, Helle Thorning-Schmidt har sagt det glimrende: Socialdemokraterne er et parti med hjertet til venstre, som laver politik bredt i Folketinget. Kald mig sosse, socialdemokrat, venstreorienteret, demokratisk socialist, eller hvad I synes. Men døm mig på indholdet af mine politiske visioner, idéer og resultater.

Hvem i SF er du mest ked af at vende ryggen?

Margrete Auken, SF-kollega i Europa-Parlamentet og en dame jeg holder helt utrolig meget af. Steen Gade, som gennem årene har været stor politisk inspiration, og som har mindet mig om, at man skal stå op for det, man tror på, og være et ordentligt menneske. Og Turid Leirvoll, SF’s landssekretær, hvis power, store hjerte og fantastiske humør er usammenlignelig.

Hvad er den seneste film du har set?

Tarantinos Django Unchained. Forrygende, absurd, underholdende og voldsom.

I jeres nye bog ’DeltagerDanmark’ skriver I en masse gode, venstreorienterede ting. Hvordan hænger det sammen med din indmeldelse i Socialdemokraterne, som ligger noget længere mod midten?

DeltagerDanmark er skrevet af syv unge centrum-venstre stemmer, hvoraf de fleste i dag er medlemmer af Socialdemokraterne. Tag det som et udtryk for, at S er et bredt parti med hjertet til venstre og plads til visioner.

Hvor tit giver du den fuld gas og drikker dig fuld og fester igennem til den lyse morgen?

Det sker, at man kan møde mig på en bar i København en sen nattetime. Eller på cyklen på vej hjem fra en privat fest en morgenstund.

Hvor stammer dit efternavn fra?

Fra min finske mor

Er Dan Jørgensen en fin fyr i virkeligheden?

Jeg kan bekræfte, at Dan er en super fin fyr. Ambitiøs, dygtig og sjov kollega.

Hvilken belgisk øl er din foretrukne?

Duvel – lys, men overraskende stærk!

Du er stadig ung. Hvad skal du arbejde med, når du er færdig med politik?

Jeg har altid tænkt, at jeg skulle nå mange forskellige ting i mit liv. Måske tænketank, spændende virksomhed eller faglig organisation.

Hvordan er alle I unge eks-SF’ere, der nu er socialdemokrater, organiserede. Er I en fraktion?

Nej. Jeg er optaget af at lære alle dele af partiet at kende. Jeg har jo meldt mig ind i fællesskabet Socialdemokraterne – ikke ind i en fraktion.

Vil du i Folketinget ved næste valg?

Måske.

Har de europæiske socialdemokratiske partier haft gode politiske svar til at håndtere den økonomiske krise?

Ja, men måske ikke tilstrækkelige. Finanskrisen var resultatet af nyliberal deregulering fremført af højrefløjen og burde have medført et historisk vælgerskred mod venstre. Men Europa er stadig blåt. Det kalder på grundig refleksion i de europæiske socialdemokratier. Jeg tror på, at vi skal opbygge et stærkt alternativ med afsæt i det, der altid har været socialdemokratisk idégods: At samfundets fremskridt skal komme alle til gode. At den sociale mobilitet skal øges. Vi skal vise danskerne og europæerne, at vi står for tryghed i en usikker verden og for fremtidsmuligheder i en krisetid.

Den barske virkelighed byder på recession, statsgæld, høj arbejdsløshed, stramme budgetter og en løbsk finanssektor, der straffer udsving ubarmhjertigt hårdt. Disse forhold betyder, at vi hverken kan gribe til en ren Keynes eller en ren Friedman. Vi skal levere centrum-venstre svar, som efter min mening må falde indenfor mindst tre områder: For det første en ny økonomisk model for Europa, der kan skabe varig og bæredygtig vækst og sikre fundamentet for nye job på ordentlige vilkår til de 26 mio. arbejdsløse europæere, heraf de mange unge. Det indebærer bl.a. overvejelser om en gen-industrialisering af Europa, en dyrkning af komparative fordele, offentlige investeringer i forskning og infrastruktur, strategisk understøttelse af globale vækstbrancher, samt offentlig-private partnerskaber. For det andet skal vi levere en ny fokusering af velfærdsstaten, hvor vi målrettet går efter at få ’den dygtigste generation nogensinde’. Det kræver en benhård prioritering af uddannelsesinvesteringer – med et særligt fokus på at få verdens dygtigste faglærte. For det tredje skal vi levere en fair fordelingspolitik, hvor vi konsekvent beder alle om at bidrage – og dem i toppen om at bidrage mest.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu