Læsetid: 10 min.

Da Monica ringede til politiet og kom i tv

Det begyndte med, at Monica anmeldte et indbrud i sin lejlighed, men hun endte med selv at være den, der blev efterforsket for socialt bedrageri af Slagelse Kommunes kontrolgruppe, mens DR filmede løs. Det er det værste, hun nogensinde har prøvet
Regler. På andre områder ved man godt, når man forsøger at omgå et system. Vi skal have et system, der er retfærdigt, men det er svært at have et retfærdigt system, når man ikke ved, hvilke regler man skal rette sig efter, siger Monica.
20. april 2013

Det var Monicas 12-årige datter og hendes veninde, der den 14. august 2012 kom hjem til huset og opdagede, at der havde været indbrud. Tyvene var kommet ind gennem sønnens soveværelsesvindue og havde stjålet alt, hvad der hurtigt kan omsættes: fjernsyn, smykker, iPads, dyre jakker og de penge, sønnen havde fået i fødselsdagsgave. De to børn fik tilkaldt Monica og siden politiet, der kom et par timer senere.

Huset er en to-længet gård lidt uden for Slagelse, der er delt op, så Monica bor til leje i en istandsat tidligere staldbygning i den ene side med de to fælles børn, mens hendes eksmand, der ejer huset, bor i den anden halvdel sammen med sin kæreste og deres fælles barn. Tyvene var brudt ind begge steder. Men da betjentene kom ud til huset, begyndte de ifølge Monica hurtigt at interessere sig for andre ting, end hvad der var stjålet, og hvordan tyvene var kommet ind. Den ene betjent spurgte til forbindelsen mellem de to huse og begyndte at lede efter en dør imellem dem:

»Jeg fortalte ham, at der ikke er nogen dør, og han svarede, at det ville han lige undersøge. Så han gik lidt rundt og ledte efter den famøse dør, der ikke er der. Han sluttede af med at sige, at de ville skrive en rapport og så vende tilbage,« fortæller Monica.

»Jeg spurgte, om de ikke skulle tage fingeraftryk og se, hvad tyvene havde rodet i. Det interesserede dem overhovedet ikke,« husker hun.

At det, der startede som en anmeldelse af et indbrud i hendes hus, skulle føre til en flere måneder lang og opslidende sag med anklager om socialt bedrageri, havde Monica aldrig forestillet sig. Heller ikke, at hun skulle ende med at bryde grædende sammen i DR-serien Aktion Socialt Bedrageri.

Men en uge efter indbruddet modtog hun et brev fra Slagelse Kommunes Kontrolgruppe. Brevet indkaldte hende til en samtale, fordi hun var blevet anmeldt for at bo sammen med sin eksmand.

Anmeldelsen var problematisk for Monica, fordi hun får boligsikring, tilskud til daginstitutionsplads og forhøjede børneydelser som enlig. Hvis kommunen afgjorde, at hun i stedet var samboende med eksmanden, kunne det føre til fratagelse af ydelserne og erstatningskrav for uberettiget modtagne ydelser flere år tilbage.

»Jeg ringede til kommunen og sagde, at det måtte være en fejl, fordi der stod, at jeg var samboende med min eksmand. Det var helt til grin, for kommunen ved godt, at jeg bor herude til leje hos min eksmand, men de svarede, at jeg skulle komme til samtalen alligevel,« siger Monica.

Hjem fra Grønland

Monica anerkender, at det er utraditionelt at bo så tæt på sin eksmand. Parret gik fra hinanden i 2003, kort efter de havde fået deres andet barn. De var flyttet sammen til Grønland, men efter otte måneder kunne Monica ikke holde ud at være deroppe og rejste hjem. Manden blev der, fandt en anden kæreste, og forholdet til Monica stoppede.

Men da hun i 2008 blev sagt op fra den lejlighed, hun boede i med de to børn i Slagelse by, tilbød han, at de kunne flytte derud i den længe af huset, han var ved at sætte i stand. Fire år gik, hvor hun havde ansvaret for børnene dagligt, mens han havde dem hos sig hver anden weekend. Ellers levede de ifølge hendes forklaring to helt adskilte tilværelser.

Eksmanden havde i flere omgange andre kærester boende med deres børn også, og også Monica har haft andre forhold. Ifølge Monicas forklaring gjorde hun kommunen opmærksom på, at det var eksmanden, hun flyttede ud til, allerede dengang hun søgte om boligsikring. Kommunen sagde dengang, at de på grund af den utraditionelle boform sikkert ville komme på besøg for at tjekke op på forholdene, men da de i fire år aldrig dukkede op, regnede Monica med, at alt var i orden.

Det var det også indtil indbruddet.

Sammenbrud på tv

Da Monica mødte på kommunen, var det første, hun fik at vide, at Danmarks Radio var ved at lave optagelser til et nyt program kaldet Aktion Socialt Bedrageri. De spurgte, om de måtte filme mødet. Hun svarede ja, da hun regnede med, at det hele bare var en misforståelse, der hurtigt ville være overstået.

»Jeg troede bare, at jeg skulle ind til en kop kaffe, og så ud igen. At vi har boet sådan, er ikke noget, vi har holdt skjult.«

Hvad Monica ikke vidste og heller ikke kunne få at vide af kontrolgruppen, selv om hun spurgte, var, hvem der havde anmeldt hende.

»Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var politiet, der havde anmeldt mig,« siger hun i dag.

Mødet hos kontrolgruppen var en såkaldt partshøring, hvor kommunen skal fremlægge de oplysninger, de har om sagen og høre borgerens version. Men som DR’s programserie Aktion Socialt Bedrageri siden viste – gældende både i Monicas sag og mange andres – så kan kontrolgruppers møde med borgerne minde om et politiforhør, hvor kontrolgruppen håndfast fremsætter anklager.

Mens tv-kameraerne kørte, fik Monica fremlagt et væld af tekniske detaljer om husets indretning af manden fra kontrolgruppen: Der var kun registreret en enkelt el- og vandmåler, adressen på hendes lejemål fandtes slet ikke hos Teknisk Forvaltning, hvorefter Kontrolgruppens sagsbehandler lagde plantegninger over huset på bordet og fastholdt, at der så ud til at være gennemgang imellem husene, så parret altså reelt boede sammen. Han havde også fundet satellitbilleder fra Google Maps, der viste legetøj i eksmandens del af haven og dermed et tegn på, at børnene kunne gå frit rundt mellem husene.

Monica forklarede, at hun bare var lejer, og at hun havde fået indtryk af, at eksmanden havde styr på det formelle. Hun havde sin egen el- og vandmåler, og der var ikke nogen gennemgang mellem de to boliger. Legetøjet i eksmandens del af haven kunne være brugt af hans børn.

»Min pointe er, at jeg finder det sandsynligt, at I har boet her som en ægteskabslignende familie med to børn,« fastholdt kontrolmedarbejderen i et uddrag, der blev vist på DR, selv om Monica forklarede, at eksmanden havde boet der med andre kvinder og deres børn, og at de altså ikke dannede par på nogen måde. Hun endte med at bryde sammen på tv.

»Til slut spurgte de, hvordan jeg har det med, at han har barn med en anden. Men kommunen kan da ikke tillade sig at spørge ind til mine følelser om, hvordan jeg har det med, at min eksmand er sammen med en ny. Det har jo intet med sagen at gøre. Jeg synes, de gik meget tæt på,« siger hun i dag.

»Jeg var dybt rystet, da jeg fandt ud af, hvad jeg blev udsat for. Jeg tudede i flere timer efter«.

I dag ved Monica ikke rigtig, om det var til gavn eller ulempe for hende, at hun var i tv.

»De kunne godt have informeret mig på forhånd om, at når jeg ville dukke op på det møde på kommunen, så er der faktisk tv på. Man bliver jo taget med bukserne nede, når der står sådan et tv-hold klar, og de spørger: Det har du vel ikke noget imod, vel? Man føler ikke, at man kan sige nej,« som hun siger.

Men måske var det meget godt, at seerne fik indblik i, hvordan en kontrolgruppen kunne tage fat:

»DR skulle have vist mere om, hvor hårdhændet de går til værks, og alle de mangler der var. De burde have vist alt det, som kommunen manglede at undersøge i forhold til min sag.«

’Det ulovlige fortsætter’

Anden gang hun var til samtale med kontrolgruppen, sagde hun nej til DR.

»Jeg ville ikke have dem med denne her gang, fordi jeg tænkte, at han var måske lidt hård i filten, fordi fjernsynet var på. At det var derfor, han var så hård. Men der var intet forandret ved ham, da jeg kom ned til næste forhør,« som Monica udtrykker det.

Kommunens sagsakter, som Information har fået aktindsigt i, viser, hvordan kontrolgruppen ihærdigt prøver at dokumentere, at Monica bor på en fiktiv adresse. De indhenter oplysninger om el- og vandforbrug, tegninger over huset, og forsøger at opklare, hvordan Monica kan bo på en adresse, der ikke eksisterer i deres system. De kalder hende ind til endnu en samtale, hvor hun skal medbringe vagtplaner fra sit arbejde, huslejebetalinger og aflæsninger fra sin elmåler. I oktober 2012 – godt halvanden måned efter, at efterforskningen blev påbegyndt – skriver kontrolmedarbejderen en af sine sidste mails i sagen til en ansat i Teknisk Forvaltning om, at »noget er helt galt med registreringen af omh. matrikel.«

»Sker der noget fra jeres side – det ulovlige fortsætter jo«, spørger kontrolmedarbejderen, hvortil Teknisk Forvaltning svarer, at der set fra deres side af bordet ikke er noget ulovligt ved Monicas måde at bo på. Et par dage efter tager kontrolgruppen selv på besøg hos Monica og tager billeder af indgangen til huset, husets indretning med det indbyggede køkken, gangbro og børneværelse.

»Besøget afdækkede, at der rent faktisk er beboelse i den gamle staldbygning,« noterede de omhyggeligt i sagen.

Nogle måneder senere fik Monica et brev med en frifindelse. Hun kan nu beholde sine enlig ydelser og blive boende i huset.

Monica har flere gange spurgt efter den anmeldelse, som fik hende i kommunens søgelys. Hun har også gennem en advokat, hun kontaktede, søgt aktindsigt, dog uden at få anmeldelsen. Det lykkedes Information at få anmeldelsen udleveret, og det er ganske rigtigt den hundefører, som undersøgte indbruddet, der var anmelderen.

Selve anmeldelsen er en kortfattet mail, som er sendt et par dage efter indbruddet med overskriften »Muligt socialt bedrageri«:

»Jeg var på stedet ifm. indbrud og fandt det besynderligt, at man er skilt – men bor under samme tag, uanset, at man kalder det [vejnummer] og [vej nummer] th. Jeg er dog også klar over, at der godt kan være tale om en lidt usædvanlig familiekonstellation,« skriver betjenten.

Information har spurgt både jurister og Datatilsynet, om det er lovligt for politiet at gå i gang med at efterforske helt andre sager, når de er kaldt ud til en borger, der har haft indbrud. Borgeren er jo nødt til at ringe til politiet, hvis forsikringen skal dække.

Ingen vurderer, at det er ulovligt, men flere nævner, at det kan skabe utryghed og resultere i, at borgerne ikke tør tilkalde politiet.

»Jeg kan ikke gå i detaljer med den enkelte sag, men hvis det er noget, vi ser, så tager vi det med,« siger Kurt G. Nielsen, vicepolitikommissær i Lokalpolitiet i Slagelse.

»Vi har ikke nogen specifikke regler om, at vi skal kigge efter ting, der peger på socialt bedrageri, når vi kommer i de hjem. Det er nok det, man kan kalde et tilfældighedsfund,« siger han og understreger, at man »under normale omstændigheder skal kunne anmelde noget til politiet, uden at der bliver rettet mistanke mod en«.

En advokatregning senere

Monica er efter anmeldelsen blevet nervøs over »sin usædvanlige familiekonstellation«, og det har fået hende til at sætte klare grænser for børnene.

»Jeg har snakket meget med dem om det, for det har påvirket os rigtig meget herhjemme. Jeg sagde til dem, at de kun måtte gå over til deres far i de weekender, de skal være hos ham, og ellers måtte de slet ikke være der. Tænk, hvis kommunen lå i busken og holdt øje med os,« siger Monica og forklarer, at det ikke er uproblematisk at bo så tæt på sin eksmand, men at der også kan være fordele ved det for børnene. Tidligere har hun ofte fået positiv respons fra omverdenen.

»Børnene synes, det er dejligt, at deres far er tæt på. De behøver ikke at være inde hos ham, men kan gå over og sige hej. Andre folk har sagt: Gid der var flere skilsmissefamilier, der kunne bo sådan,« siger Monica.

Nu står hun tilbage med en oplevelse, der var »det mest ubehagelige, hun har prøvet i sit liv« samt en advokatregning på 8.000 kroner.

»Kommunerne ved jo godt, hvad man sidder med som enlig forsøger, og hvad en advokat koster i timen. Så man er fanget af systemet,« siger hun og efterlyser klarere regler for, hvad man må og ikke må som enlig.

»På andre områder ved man godt, når man forsøger at omgå et system. Det skal man ikke gøre, for man skal jo ikke snyde. Vi skal have et system, der er retfærdigt, men det er svært at have et retfærdigt system, når man ikke ved, hvilke regler man skal rette sig efter.«

Information har forelagt sagens oplysninger for Slagelse Kommunes kontrolgruppe, men de kunne ikke vende tilbage med et svar inden deadline.

 

Det er Monicas eget ønske, at hun i artiklen optræder uden efternavn. red.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Munk
  • Jens Falkesgaard
  • Rene Jørgensen Faaborg
  • lars abildgaard
  • Vibeke Rasmussen
  • Mette Olesen
  • Brian Pietersen
  • Heidi Larsen
  • Alan Strandbygaard
  • Claus Piculell
  • Ib Christensen
  • Henning Pedersen
  • Rune Petersen
  • Inger Sundsvald
  • Viggo Okholm
  • Carsten Munk
  • Rasmus Kongshøj
  • n n
  • Tom Paamand
  • Niels Mosbak
  • Holger Madsen
  • Benjamin Bach
  • Lene Timmermann
  • Henrik Rude Hvid
  • Dorte Sørensen
  • Heinrich R. Jørgensen
Ole Munk, Jens Falkesgaard, Rene Jørgensen Faaborg, lars abildgaard, Vibeke Rasmussen, Mette Olesen, Brian Pietersen, Heidi Larsen, Alan Strandbygaard, Claus Piculell, Ib Christensen, Henning Pedersen, Rune Petersen, Inger Sundsvald, Viggo Okholm, Carsten Munk, Rasmus Kongshøj, n n, Tom Paamand, Niels Mosbak, Holger Madsen, Benjamin Bach, Lene Timmermann, Henrik Rude Hvid, Dorte Sørensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alan Strandbygaard

Det er sgu hamrende skævt efterhånden. Det glade vanvid.

Myndighederne ignorerer borgernes rettigheder, og forsøger udelukkende at finde noget at nagle dem op på.

Systemet er til for borgerne. ikke omvendt.

kim jensen, Erik Storrud, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, Jørn Boye, Martin Hansen , Martin Rafn, lars abildgaard, Jesper Frimann Ljungberg, Knud Larsen, Janus Agerbo, Torben Nielsen, Mikkel Nielsen, Brian Pietersen, Dan Johannesson, Henning Pedersen, Rune Petersen, Flemming Andersen, Elisabeth Andersen, Jack Køhler, steen ingvard nielsen, Carsten Munk, John Vedsegaard, Reza Wali, Claus Jørgensen, Sabine Behrmann, n n, Kjeld Hansen og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hmm minder om noget fra Francos Spanien eller DDR, Danmark er squ blevet et lorteland!

Jesper Wendt, Jens Falkesgaard, Martin Hansen , lars abildgaard, Torben Nielsen, Mikkel Nielsen, Brian Pietersen, Alan Strandbygaard, Henning Pedersen, Jack Køhler, steen ingvard nielsen, John Vedsegaard, Tedros Istifanos, Claus Jørgensen, Karsten Aaen og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar

Mads,
nu, hvor du skriver DDR, så kunne man måske lave et ordspil og skrive d' DR. Selv om de udsendelser jo kun fylder lidt i den aktuelle sag, har jeg aldrig fattet, at DR ville synke så dybt og bringe den slags.

Ole Munk, Jesper Wendt, Jens Falkesgaard, Martin Hansen , lars abildgaard, Janus Agerbo, Torben Nielsen, Mikkel Nielsen, Alan Strandbygaard, Ib Christensen, Jack Køhler, Carsten Hansen, Peter Taitto, steen ingvard nielsen, Lise Lotte Rahbek, John Vedsegaard, Reza Wali, n n, Carsten Søndergaard, Heinrich R. Jørgensen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Erik Karlsen
Jeg var også vred , da jeg læste/ hørte om udsendelserne. Har kun set den første og hørt og læst om de 2 første, hvor der var mange fejl fra kommunernes kontrolgrupper.
Både Jesper Tunel i P1 s Orientering og også Information havde talt med flere jurister mv. Der alle påviste fejl og mangler foretaget af kontrolgrupperne. Disse fejl var ikke kommet frem uden DR s udsendelse og der var ikke kommet debat og fokus på disse kontrolgrupper.

Ole Munk, Martin Hansen , lars abildgaard, Mikkel Nielsen, Alan Strandbygaard, Ib Christensen, Henning Pedersen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Flemming Andersen, steen ingvard nielsen, Christian Pedersen, Kjeld Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"Usædvanlige familiekonstellation"

Det er fandeme groft, at det offentlige overhovedet skal have en mening om, hvordan man ønsker at bo.

At man kan gennemleve en positiv skilsmisse og komme godt ud af det med hinanden ligger åbenbart uden for offentligt ansattes begrebsverden. Jeg har føler ligefrem medlidenhed overfor en så hård livsopfattelse.

Men allermest føler jeg harme over for politiets og kommunernes fascistiske fremgangsmåde og optræden over for en borger, som er beskyttet mod overgreb fra staten i følge den danske grundlov § 71 stk. 1 om at den personlige frihed er ukrænkelig og § 72 stk. 1 om at boligen er ukrænkelig.

Hvad mon der var sket, hvis det var Søren Pind (k) og hans eks kone der fik sådan en behandling -bøvs, undskyld har fået akut sur mave...

Ole Munk, Erik Storrud, Jens Falkesgaard, Jørn Boye, Viggo Helth, Martin Hansen , Martin Rafn, lars abildgaard, Knud Larsen, Janus Agerbo, Torben Nielsen, Mikkel Nielsen, Alan Strandbygaard, Jakob Silberbrandt, Henning Pedersen, Rune Petersen, Else Damsgaard, Elisabeth Andersen, Michael Madsen, Lise Lotte Rahbek, Eddie Pier, Steffen Gliese, Claus Jørgensen, Henrik Rude Hvid og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Rart at vide, at vi har Sebastian Gjerding og Ulrik Dahlins bevågenhed i disse ægteskabslignende kontrolsager fra kommunernes kontrolgrupper, Udbetaling Danmark og DR's Aktion Socialt Bedrageri gruppe.
Som de politiske vinde i øjeblikket blæser over Christiansborg, bliver der masser af arbejde for de to journalister fremover.

kim jensen, Jesper Wendt, Jens Falkesgaard, Viggo Helth, lars abildgaard, Knud Larsen, Vibeke Rasmussen, Marianne Rosenkvist, Mikkel Nielsen, Alan Strandbygaard, Kjeld Hansen, Henning Pedersen, Rune Petersen, Else Damsgaard, Elisabeth Andersen, Inger Sundsvald, Lise Lotte Rahbek, Sabine Behrmann, Heinrich R. Jørgensen, Niels Mosbak, Henrik Rude Hvid og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Betjenten har, så vidt jeg kan se, foranstaltet en husundersøgelse, ikke for at undersøge om der var noget kriminelt i gærde, men for at undersøge om Monika boede sammen med min eksmand. Den danske grundlov forbyder udtrykkeligt sådanne husundersøgelser....enten i § 71 eller i § 72.

Ift. plantegningerne over husene, er det så fra BBR-registeret? Har de her kontrolgrupper ude omkring i kommunerne ikke fået det memo der hedder at dem kan man ikke stole på. Deres data kan være flere år - eller årtier - forældede; det er nemlig beboerne selv, der indberetter de her ting til BBR-registeret.

Og den hundefører som indberetter hændelsen skal prise sig lykkelig for at det ikke var i Tyskland, England eller USA han havde anmeldt (til kommunen) hvordan Monika bor. Der var kommet sådan en mediestorm omkring det, så han var enten a) blevet suspenderet uden løn eller b) sagt op eller c) selv tvunget til at sige op.

Hvad rager det ham hvordan folk bor, når de er skilt? Og har denne hundefører en kontakt på kommunen eller ? Og har denne kontakt fortalt ham om Monika? En politibetjents arbejde, i forbindelse med et indbrud, er dette: at opklare indbruddet. Intet andet! Og det handler altså ikke om at søge efter skjulte døre (medmindre han da mener at tyvene kom ind den vej....); det handler udelukkende om dette: tage fingeraftryk, tjekke for dna, søge efter spor, f.eks. fodspor mv. Ikke at begynde at kere sig om hvordan folk bor....

Bor under samme tag? Ved denne politimand da ikke, at et staldbygnings tag intet har at gøre med et hovedbygningstag? Og at kommunens kontrolmedarbejder skriver til teknisk forvaltning og påstår 'det ulovlige fortsætter jo' vidner om en mand som ikke ved noget om loven i dette land - vil jeg påstå. Ulovligt er det vel først når en domstol har taget stilling til det? eller?

Ole Munk, Frank Gammelgaard Andersen, Jens Falkesgaard, Viggo Helth, Martin Hansen , Martin Rafn, lars abildgaard, Knud Larsen, Jesper Frimann Ljungberg, Vibeke Rasmussen, Janus Agerbo, Mikkel Nielsen, Mette Olesen, Brian Pietersen, Alan Strandbygaard, Henning Pedersen, Søren Roepstorff, Else Damsgaard, Rune Petersen, Elisabeth Andersen, Inger Sundsvald, Christel Gruner-Olesen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, John Vedsegaard, n n, Heinrich R. Jørgensen, Vivi Rindom og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Kommunernes ulovlig adfærd og DR’s manglende journalistiske professionalisme

I programserien ”Aktions socialt bedrageri”, er den generelle linie fra kontrolgrupperne at de tilsidesætter borgernes retsbeskyttelse.
Det kan undre at kontrolgrupper ikke er anmeldt for dette forhold. Desværre er det dyrt at lægge sag an mod det offentlige og fri proces er ikke noget man bare får.
Hvis der havde været rejst sigtelse efter straffelovens § 289a havde de pågældende borgere fået beskikket en advokat, men netop den aggressive forhørsmodel, som vi blev vidne til i programmerne, har naturligvis skræmt borgerne.
Samtidig har det vist at Danmark har lagt sig på linie med stater vi normalt ikke sammenligner os med.
En af borgerne i programserien indgik i øvrigt forlig på et urigtigt grundlag og vedkendte sig derved skylden for en forbrydelse hun ikke havde begået.

De forhold som kommunerne undlader at respektere er beskrevet i følgende:
” Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter” § 10:

§ 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Dernæst er der Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder Artikel 6:

Stk. 1. Enhver skal, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, være berettiget til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol. Dom skal afsiges i offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til sædeligeheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til mindreårige eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt nødvendig omfang, når offentlighed ville skade retfærdighedens interesser.

Ud fra disse udtaler Folketingets ombudsmand i 2012 følgende (forkortet):

Utilstrækkelig sagsoplysning i sag om muligt socialt Bedrageri
Ombudsmanden lagde til grund, at kommunen havde haft en ”mistanke”, sådan som det er beskrevet i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Kommunen skulle derfor have vejledt kvinden om, at hun ikke havde pligt til at give oplysninger, som kunne have betydning for bedømmelsen af den formodede strafbare lovovertrædelse.
Ombudsmanden mente også, at det andet møde med kvinden ikke opfyldte kravene til en partshøring i forvaltningslovens § 19, da kommunen efter en konkret vurdering burde have partshørt kvinden skriftligt. (J.nr. 12-00108)

DR undlod, på trods af konkret opfordring, at lade sagerne kommentere af jurister med speciale i retssikkerhed og strafferet. En jurist, Nina von Hielmcrone fik 46 sekunder ud af sammenlagt 4.5 timers udsendelse.

Det står nu læseren frit for at undre sig.

Jens Falkesgaard, Viggo Helth, Martin Hansen , lars abildgaard, Knud Larsen, Jesper Frimann Ljungberg, Vibeke Rasmussen, Olav Bo Hessellund, Mikkel Nielsen, Karsten Aaen, Alan Strandbygaard, Henning Pedersen, Ib Christensen, Søren Roepstorff, Else Damsgaard, Rune Petersen, Elisabeth Andersen, Inger Sundsvald, Lise Lotte Rahbek og Reza Wali anbefalede denne kommentar

Kjeld H

Grundlovens § 72 har en kattelem:

§ 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Denne har allerede medført tilsidesættelse i 237 tilfælde. Opgørelsen er foretaget af CEPOS.

Der findes således talrige eksempler på at forvaltningsmyndighederne uden dommerkendelse kan tiltvinge sig adgang til private aflukker.

Viggo Helth, Martin Hansen , lars abildgaard, Knud Larsen, Torben Nielsen, Mikkel Nielsen, Karsten Aaen, Nic Pedersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Hvor er det trættende med disse socialt bedragerisager der kun har et formål og det er at folk skal blive forargede, se ned på og mistænkeliggøre folk på overførselsindkomster generelt.
Tænk hvis vi kunne bruge lidt mere tid på at løse problemer i fællesskab f.eks. at skabe nogle arbejdspladser, i stedet for al den dårlige energi der går med at mobilisere et, had mod folk der er i en udsat position.
Hvad skal vi bruge det til venner, Dansk folkeparti for flere stemmer på det men hvem få egentlig eller noget ud af det?
Er politiet nu også blevet til dyneløfter specialenheder?

Jens Falkesgaard, Martin Hansen , n n, Knud Larsen, Janus Agerbo, Mette Olesen, Karsten Aaen, Alan Strandbygaard, Tue Romanow, Henning Pedersen, Claus Jørgensen, Elisabeth Andersen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er så meget, der mangler i dansk lovgivning, fordi det aldrig rigtigt før var nødvendigt at beskytte borgerne så meget - politikerne var jo folkevalgte og forstod dem, de var valgt af. Så det der med, at man ikke må rode to sager sammen, og at bevismateriale indhentet uden dommerkendelse ikke kan bruges, har vi aldrig fået i Danmark.
Ligesom det også er en smal sag at opløse borgernes tavshedspligt fra myndigheder, fordi det nu engang er mere praktisk, når man kan få besked. Der er brug for et massivt borgeroprør, det tror jeg, at højre- og venstrefløj er helt enige om. Midten er et dårligt sted at parkere sine retsgarantier, konsensus blandt politikere fører næppe til andet end magtbrynde.

Jens Falkesgaard, lars abildgaard, Karsten Aaen, Nic Pedersen, Leif Højgaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Politikerne har misforstået deres position - det ser man overalt. De skal ikke kontrollere befolkningen, de skal stå på pinde for befolkningen, det er de valgt til.
Det hele bygger på den perverse logik i den neoliberalistiske NPM, hvor man tror, at "har man penge, så kan man få"; men det er ikke det, der er sagen. Politikerne skal omfordele værdierne i samfundet igennem lovgivning, fordi markedet er utilstrækkeligt og ude af stand til at opretholde de allervæsentligste elementer i samfundslivet, sådan er det i et demokrati. At myndighederne mener, at de ved at betale folk nogle penge, opnår en ret til at være disses vogter, er den grundlæggende misforståelse.

Jesper Wendt, Jens Falkesgaard, Helge Berg, lars abildgaard, Mette Olesen, Karsten Aaen, steen ingvard nielsen, Niels Duus Nielsen, Alan Strandbygaard, Henning Pedersen, Niels Mosbak, Leif Højgaard, n n, Claus Jørgensen, Flemming Andersen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

Monica må prise sig lykkelig for ikke at være præventivt anholdt for forsikringssvindel, ud over anklagen om socialt bedrageri. Hendes fejl var at ringe til politiet..

Knud Larsen, Mikkel Nielsen, Alan Strandbygaard, Henning Pedersen, Rune Petersen, n n, Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Erik Lang - "hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse" - Hvis ikke de undtagelser, som § 72 stk. 1 i grundloven henviser til mindst har betydning for noget der ligner den nationale sikkerhed, så er denne § i grundloven jo intet værd set med mine øjne.

PET har så vidt jeg ved i et vist omfang hjemmel til at foretage telefonaflytning uden først at have fået en dommerkendelse. Det er både fornuftigt og nødvendigt i visse situationer.

Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men jeg håber der skal langt mere til end små bedragerisager.

Så har CEPOS da for en gang skyld været til nytte ;o)

Mikkel Nielsen, Karsten Aaen, Alan Strandbygaard, Elisabeth Andersen, n n og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Om samfundets glidende bevægelser.
Vi er ikke gået fra industrisamfundet til videnssamfundet, vi er gået fra ondt i ryggen-samfundet til ondt i røven-samfundet, tænk hvis vi havde lidt mere ondt af de milliarder der fosser ud af statskassen som skatteunddragelser hvert år. I stedt bruger vi ufattelige mængder af energi på at løfte dyner hos enlige mødre, og finde nåle i høststakker.

Jesper Wendt, Jens Falkesgaard, John Bødker, Jørn Sonny Chabert, Olav Bo Hessellund, Mikkel Nielsen, Mette Olesen, Karsten Aaen, Anders Kristensen, Alan Strandbygaard, Henning Pedersen, Niels Mosbak, Bent Weinreich, Elisabeth Andersen, Flemming Andersen, Marianne Nielsen, Carsten Munk, Steffen Gliese og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Nu må journalisterne da snart lære at tage sig lidt sammen!

Det kan ikke nytte at hænge folk ud, bare for at skabe en nyhed.
Slet ikke når vi taler om Danmarks Licensbetalte Radio, hvilket selvfølgelig ikke berettiger alle mulige andre til at gøre det.

Men efter afgørelser i sådanne sager, skal DR naturligvis have lov til at spørge folk om de vil medvirke og eventuelt bringe sagerne frem hvis folk vil det.

Man skal ikke glemme at vi her taler om en eller flere sager, hvor der ikke er faldet dom.

PS: Jeg har ikke set udsendelsen, da jeg aldrig ser DR, betaler kun til det.

Lise Lotte Rahbek

Det er alarmerende, at politiet bedriver indormations-virksomhed og anmeldelser mod borgerne TIL myndighederne.

Vi prøver lige igen:
Myndighederne kan efterhånden opfattes som borgernes fjende mere end deres medspiller - og d'DR filmer overgrebene til underholdning for familierne i samtalekøkkenerne..

Hvor er du på vej hen, Danmark?

kim jensen, Martin Hansen , lars abildgaard, John Vedsegaard, Jesper Frimann Ljungberg, Mikkel Nielsen, Karsten Aaen, Anders Kristensen, steen ingvard nielsen, Alan Strandbygaard, Henning Pedersen, Tue Romanow, Ib Christensen, Rune Petersen, Elisabeth Andersen og n n anbefalede denne kommentar
Uffe Palludan

I en retsstat er det normalt sådan, at man som anklaget bliver gjort opmærksom på, at det man siger, kan blive brugt mod en og at man har ret til ikke at sige noget. Man bliver også gjort opmærksom på, at man har ret til at tale med en advokat. Der er også en klar adskildelse af politi og domstole og når man er under anklage har man naturligvis ret til en professionel forsvarer. Slagelse kommune synes ikke at være en del af en sådan virkelighed.

kim jensen, lars abildgaard, Kim Houmøller, Mikkel Nielsen, Karsten Aaen, Alan Strandbygaard, Henning Pedersen, Else Damsgaard, Rune Petersen, n n, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Kom tyven ind af døren der ikke var der, eller kom han eller hun gennem "det åbne vindue".

Er dette en joke eller bruger man virkelig politiet til at forhøre folk om socialt bedrageri, sådan en sag som denne fortjener at komme lidt højere op i systemet og blive prøvet der.

4 centrale spørgsmål:
1. Hvordan fik politiet mistanke om at der kunne være tale om socialt bedrageri?
2. Har man fra starten behandlet denne sag som en almindelig tyverisag, hvad viser rapporten?
3. Har man længe ønsket sig en anledning til at komme ind og inspicere? I givet fald hvorfor?
4. Er politiet gået ud over deres beføjelser?

Anders Jensen, Jesper Wendt, lars abildgaard, Mikkel Nielsen, Karsten Aaen, Henning Pedersen, Alan Strandbygaard, Steffen Gliese og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Al Magt korumperer.

Ligeså med middelklassens. De sidder på flertallet på pengene og på moralen.Deres foragelse og sparken nedad mod de svageste i samfundet er til at brække sig over (excuse me my french).

Man ønsker sig sku snart tilbage til en tid hvor addelen havde magten. Med den fulgte dog trods alt en smule dannelse og anstendighed.

Lone Trunte, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Alan Strandbygaard, Steffen Gliese, Claus Jørgensen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Sørgeligt at der er seer-grundlag for sådanne TV-programmer.

Jesper Wendt, lars abildgaard, Anders Kristensen, steen ingvard nielsen, Alan Strandbygaard, Ib Christensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Carsten Hansen

Seergrundlaget bunder måske i en form for skadefryd.
Egen lykke er skøn.
- men andres ulykke er heller ikke at kimse af.

:-|

Nic Pedersen, Alan Strandbygaard og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Næ; Som det udtrykkes så: "Er skadefryd immervæk den bedste fryd"

Nyd jeres kaffe og kage mens I glor på jer mætte i andres problemer.

Ja fy da, at tidligere ægtefæller kan lave et arrangement for børnenes kontakt til begge forældres skyld kan vi altså ikke have, men dejligt trods alt at hun fik medhold.
Håber de får ro.

Alan Strandbygaard, Claus Jørgensen og Kaspar Olsen anbefalede denne kommentar

Keld H

Desværre er det ikke kun tilfælde hvor nationens sikkerhed er truet.

"Beskæftigelsesministeriet foretog i alt 6.245 kontrolbesøg i november 2006. 4481 var foretaget uden varsel - svarende til 72 procent. Fødevareministeriets direktorater foretog i oktober og september 2006 i alt 13.503 kontrolbesøg. Af disse var 10.966 (81 procent) uvarslede.
I en tilsvarende redegørelse fra 200717 (se diagrammet neden for) fremgår det, at

Beskæftigelsesministeriet foretog i alt 5.902 kontrolbesøg i september 2005, og at 4.231 (72 procent) af disse var uvarslede. Fødevareministeriet foretog 3885 kontrolbesøg i september 2005, hvoraf 2.886 (74 procent) var uden varsel.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender foretog 8.981 kontrolbesøg i oktober 2005, hvoraf 8.967 (99.8 procent)
var uvarslede."

Læs CEPOS rapport her:

http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Offentlige_myndighe...

lars abildgaard, Jesper Frimann Ljungberg, Mikkel Nielsen, Alan Strandbygaard og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Mona Rasmussen

Tankevækkende!
Her er ENDELIG en skilsmisse-familie, der lever på en praktisk, god og konstruktiv måde for BØRNENE, og hvor de har let adgang til både Mor og Far, selvom de hver især får nye partnere og familier.
Og pludseligt bliver Mor anklaget for socialt bedrageri, truet med både bål, brand og at få frataget sine LOVLIGE offentlige tilskud, fordi hun og manden har fundet en fornuftig, voksen og meget ansvarlig måde at være forældre på.
Men måske vil SYSTEMET hellere have, at Mor og Far bekriger hinanden, og ligger i slåskamp via kommunen, statsamtet og domstolene, så SYSTEMET tydeligt kan se og blive bekræftet i, at forældre virkelig hader hinanden, - uanset hvordan det så ellers påvirker børnene...?
Og efter alle de år, hvor Mor og Far har opført sig ordentligt og sparet SYSTEMET for en masse udgifter til mæglingsmøder i kommunen, statsamtet og retssale - fordi Mor og Far har opført sig ORDENTLIGT - så står Mor så pludselig med en REGNING PÅ KR. 8.000, fordi hun har forklaret sig vedrørende anklager, hun efterfølgende er blevet pure frifundet for!
En regning på kr. 8.000 for at forsvare sig mod noget, der vist kan betegnes som fri fantasi i hovederne på nogle af SYSTEMETS ansatte.
Jeg siger bare: TANKEVÆKKENDE!

kim jensen, Anders Jensen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Mette Olesen, Karsten Aaen, Leif Højgaard, Henning Pedersen, Alan Strandbygaard, Jakob Silberbrandt, Tue Romanow, Kjeld Hansen og Kaspar Olsen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Jeg bliver helt undtagelsesvis nødt til at forsvare vor hensynende og henslumrende ordensmagt politiet.
Politiet har faktisk pligt til at efterforske og opklare de evt. lovovertrædelser de måtte finde kan have fundet sted eller de har mistanke om.
Jeg citere lige de fleste linier af denne lov, som politiets arbejde burde bygge på, men som politet desværre ofte selv vælger at priortere på trods af:

" Lov om politiets virksomhed

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Politiets formål og virke

§ 1. Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed.

Kapitel 2

Politiets opgaver

§ 2. Politiet har til opgave

1) at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,

2) at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,

3) at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold,

4) at yde borgerne bistand i andre faresituationer,

5) at udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret,

6) at yde andre myndigheder bistand efter gældende ret og

7) at udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed."

Som det ses har politiet ganske vide rammer for deres arbejde og der er således ikke noget odiøst i at de efterforsker en mistanke om en anden forbrydelse end den de oprindeligt er tilkaldt til, heller ikke selv om dette foregår i et privat hjem.
Boligens ukrænkelighed er netop udtaget i sådanne tilfælde.

Det man kan finde er betænkeligt er den vilkårlighed, denne vilje til efterforskning, reelt udsættes for fra politiet, på trods af deres lovbundne opgave. Og den forbavselse det medfører når poltiet endelig udfører deres lovbundne opgave.
Dog må det siges at borgeren har en vis beskyttelse når politiet udfører en efterforskning og opklaring, idet retsplejen giver en vis beskyttelse, når regler følges og kendes.

Det rigtigt kritisable betår i at disse social sager IKKE bliver behandlet som politisager, men "afhøring" og opklaring bliver udført af embedmænd.
Dermed har "de anklagede", som jo altså ikke er anklagede i lovens forstand ikke lovens beskyttelse, som hvis det var en politiefterforskning.
Embedsmændene er ikke underlagt politiets regler og lovkrav om at opklare o.s.v., men kan sagtens have pålæg fra deres foresatte om økonomiske mål for deres opklarings enhed, eller personlige interesser i at opnå visse resultater.

Derfor er retssikkerheder for disse stakkels mennesker, der uforvarende kommer i embedsværkets søgelys, så rystende usikker og ikke fordi politiet til en forandring udfører deres job.
Faktisk kan man sige at den måde at man behandler sager på i det sociale system, netop går ud på at fratage klienterne en retsinstans bedømmelse, med mindre det offentlige finder det hensigtsmæssigt.

n n, Mette Olesen, steen ingvard nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg kan kun anbefale alle der bliver kontaktet af politi og offentlige myndigheder følgende:

1. Hold kæft
2. På forespørgsel oplys navn, adresse og fødselsdato, ikke personnummer.
3. Forlang alt skriftligt (fx hvilket hjemmelsgrundlag rejses anklagen på)
4. Forlang klagevejledning/forsvarer/bisidder alt efter sagen.

Har du en diktatafon, så optag møder. Det er fuldt lovligt selvom myndighederne vil påstå det modsatte. Du må endda gøre det uden at meddele det.

De vil forsøge at true og intimidere dig. Nægt at bøje dig for pression og vær stærk. Der er altid nogen der kan og vil hjælpe dig.
Derfor skal du skaffe dig tid til at tænke over tingene og til at læse det igennem som myndighederne SKAL fremsende.

Jesper Wendt, Jørn Boye, Jesper Frimann Ljungberg, Kim Houmøller, Karsten Aaen, steen ingvard nielsen, Alan Strandbygaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi skal ikke begræde disse udsendelser! De har tværtimod været med til at bringe frem i lyset, hvad der før henlå i dunkelhed, og som pressen ikke længere gider beskæftige sig med, fordi pressen ikke er en bestandig vagthund over uretten, men alene jagter det nye og kontroversielle. Det er nok det værste ved pressen nu om dage: at den ikke tit nok lever op til det ansvar, den har påtaget sig.

Elisabeth Andersen, Marianne Nielsen, Karsten Aaen, Leif Højgaard, Henning Pedersen, Alan Strandbygaard, Flemming Andersen, Bent Weinreich og n n anbefalede denne kommentar

Flemming Andersen

Det er nu ikke helt rigtigt. Der to væsentlige forvaltningsretlige principper der tilsidesættes.

1. Proportionalitets princippet der siger at der ikke må foretages handlinger som er værre end den overtrædelse der begåes.
2. Specialitetsprincippet, som siger at den myndighed der er ressortmyndighed skal varetage opgaven. Ikke andre.

Kommunen skulle, hvis der var bestyrket mistanke om bedrageri, have anmeldt sagen til politiet, som så derefter foretager efterforskningen.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Hele sagen, som den er beskrevet her, viser en del af det nogen kalder en "velfærdsSTAT", og som man mener ikke må ødelægges !
Forhåbentlig går det op for flere og flere, at en omdiffinering af begrebet velfærd er alvorligt tiltrængt. Det burde være et opråb til alle folketingets partier, hinsides al partifnidder og traditionelle ideologier.
Det kræver at statsmagten træder flere skridt tilbage og at den personlige frihed under ansvar træder et stort skridt fremad.

Dette gøres med at indføre det revolutionerende basisydelsessamfund, som betyder total afskaffelse af alle disse sager om tvivl, fristelser, bedrag og al den sagsbehandling der medfølger.
Hertil kommer alle de forenklinger og frihed for borgerne, som afskaffelse af alle sociale ydelser med tilhørende kostbar administration, klientgørelse og tyranni over for borgerne fra vugge til grav, betyder.

Kun hvis vi borgere i tilstrækkelig grad protesterer, sker der noget. Politikerne gør det ikke af egen drift. De beskæftiger sig kun med lapperi af dèt forvoksede monster, de kalder velfærdstat.

Flemming Andersen

Erik Lang

Pænt goddag

Proportionalitets princippet der siger at der ikke må foretages handlinger som er værre end den overtrædelse der begåes

Dette princip finder så vidt jeg ved mest anvendelse i forvaltningsloven??
Under alle omstændigheder er der tale om proportionalitet i form af sanktioner, som man jo ikke kan kende størrelsen af før en efterforskning har vist omfanget af forseelsen.

Specialitetsprincippet, som siger at den myndighed der er ressortmyndighed skal varetage opgaven. Ikke andre.

Som det fint dokumenteres af DRs udsendelser er den største del af problemet om kring socialt "bedrageri" netop, at lovgivningen giver embedsværket mulighed for at være anklager, dømmer og vidner i de sager de måtte ønske at føre et meget langt stykke af vejen.
Jeg er sikker på, uden at gide have ulejligheden med at føre bevis, at man har dækket sig ind lovmæssigt igennem betænkninger.
Hvilket selvfølgeligt er beklageligt.

Kommunen retter kun henvendelse til politiet, hvis de selv "skønner" at sagen er "alvorlig" nok, og dermed er "de beskyldte" frataget den beskyttelse retsplejeloven yder og som bekendtgørelser om udførselen af politiets arbejde godtgør.
Mange glemmer at man i det anerkendte system som anklaget er sikret rettigheder, bl. a. advokatbistand som "de beskyldte" i embedssystemet, bekvemt, ikke har.

Derfor, bl. a. er det betænkeligt at det er gjort rivende dyrt, næsten umuligt at føre en retssag for menigmand i Danmark, i hvert tilfælde imod embedsværket.

Karsten Aaen, Henning Pedersen, Alan Strandbygaard, n n og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Og hvad så... Det ændre jo ikke nogen for den som er ramt og tromlet ned af af 800.000 ansatte i statsmagten... SUK

Brian Pietersen

Claus Madsen

du skal ikke ønske dig adelen får mere magt, hvad tror du de gør nu ??.. hygger sig ?? eller er kede af at danskerne render og sviner hinanden til og ikke kan holde hinanden ud ?

steen ingvard nielsen

@ erik lang

" 2. Specialitetsprincippet, som siger at den myndighed der er ressortmyndighed skal varetage opgaven. Ikke andre".

Betyder det at kommunen skulle have anmeldt borgeren til politiet for, at en sådan indberetning fra politiet var mulig? Men de var jo i huset i en anden anledning, men har de ikke behandlet den (sagen), som en almindelig tyveri/indbrudssag, er det vel det eneste man kan hænge dem op på.

@ Steen Ingvard Nielsen

Ja - det vil jeg mene.

Fordi:
Hvilke oplysninger om familiemæssig status havde politiet?
Hvilke oplysninger om tilskud, økonomi etc. havde politiet?
Hvilken juridisk baggrundsviden om sociallovgivning har politiet?

Altså, kan politiet ikke have bestyrket mistanke - kun antagelse. Hvad betjenten måtte have af viden som privatperson er efter min opfattelse uvedkommende. Hvis det er en privat begrundet anmeldelse udøver betjenten jo magtfordrejning i det han varetager en anden interesse -

Ovenstående er under forudsætning at det er politiet der har anmeldt.

Anders Jensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Hvis politiet tilkaldes til indbrud, er deres opgave jo at foretage en gerningsstedsundersøgelse, herunder beskrivelse af adgangsveje til beboelsen, dens indretning o.s.v.
Det er der intet odiøst i, og heller ikke hvis politiet observerer andet - f.eks. mulig vanrøgt af børn e.l., kan man kritisere den enkelte politimand for at foretage indberetning til kommunen - det er ligefrem en særlig forpligtelse politiet har som offentlig myndighed.

I det påkommende tilfælde har vi imidlertid at gøre med en hundefører, der udviser hvad jeg vil kalde usædvanlig nidkærhed i tjenesten - fordi der tilsyneladende foreligger nogle for anmelderen ukendte oplysninger som politiassistenten anvender i sin underretning til kommunen om muligt socialbedrageri - hvorfra kommer den antagelse hos politiassistenten - er hans kone måske ansat i den kommunale forvaltning, det kunne jo være interessant at få oplyst hvad der får denne politiassistent til at tro at der er tale om socialt bedrageri - uden officielt at have den mindste viden om, hvorvidt Monica modtager ydelser fra den offentlige.

Kurt G. Nielsen, vicepolitikommissær i Lokalpolitiet i Slagelse skylder rent faktisk en forklaring på dette forhold.

Anders Jensen, Elisabeth Andersen, Jesper Wendt, Lise Lotte Rahbek, Mona Rasmussen, Rune Petersen, Hans Larsen, Vibeke Rasmussen, n n, Nic Pedersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vanrøgt af børn er der jo ingen i kommunen der rykker ud på, det koster dem jo penge, hvis de skal grave i det. Tænk hvis børnene skal fjernes, nej så hellere vende det blinde øje til.

Men en sag hvor kommunen kan få nogle penge ind, så rykker de ud med det helt store artilleri. Man har vel styr på sine prioriteringer.

lars abildgaard, Karsten Aaen, Jesper Frimann Ljungberg, Steffen Gliese og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Politiet er bare en flok svinebønder, der har foretaget et karriereskift. Har man prøvet at være anklaget, prøver de at tørre helt grundløse anklager af på dig. Nægt alt, da det er politiets opgave at løfte bevisbyrden. Husk dommere og lægdommere, består som regel af normaltbegavede, og hopper ikke på hvad som helst!

Flemming Andersen

Ligeledes pænt goddag.

Jeg skulle lige tygge lidt på den, men jeg mener at det ligger i følgende:

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 12. stk 5, hvor borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a.

Deraf følger at det er kommunen der melder sagen til politiet idet straffeloven er under politiets område.

Hvis kommunen ikke har en sag der kan bære en politianmeldelse, og hvis borgeren er i god tro, så kommer sagen ikke videre, med mindre kommunen truer. Og det gøre de jo.

Skrækeksemplet er som tidligere beskrevet hvor en af borgerne i programserien indgik et forlig på et urigtigt grundlag og vedkendte sig derved skylden for en forbrydelse hun ikke havde begået.

Olav Bo Hessellund

Mona Rasmussen:
Ja, denne historie fra virkeligheden er meget tankevækkende.

Her gik vi nogle naive sjæle og troede, at politiet var til for at øge trygheden blandt borgerne.

Men ligesom i Lewis Caroll’s Alice i Eventyrland, hvor alting er vendt på hovedet, ser vi nu her et eksempel på, at virkeligheden ikke behøver at være mindre absurd end i fiktion: Politiet kan også bidrage til at øge utrygheden i samfundet.

Så du har helt ret: Denne historie ER tankevækkende.

Lise Lotte Rahbek, n n og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Jeg har personlig prøvet at være i klørene på SKAT. De var rimelig professionelle og der var sku' ikke så meget p*s der. Jeg betalte, hvad jeg skylde og slap for videre tiltale. Og lærte så at det ikke er alle skatteregler der følger normal logik.

Men så har jeg prøvet at være i klørene på statsforvaltning, se det er skræmmende. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, jeg kan kun gi Erik Lang ret. Optag samtalerne, få tingene skriftligt, sæt dig ind i bekendtgørelse og love, og hvis der bare er den mindste optræk til ugler i mosen så tag advokat med eller brug det som en trussel, og hvis man kan så tving dem hen i en situation hvor det bliver dyrt for dem.
Jeg var ude for en sagsbehandler der drog sundhedsfaglige konklusioner, som hun ikke var kompetent til, referater fra møder stemte ikke overens med hvad der var foregået, når man skulle fremlægge dokumentation efter en liste hvor dokumentationen blev mindre og mindre relevant, formuleret i brevet som så mange som muligt men at de første var de mest vigtige.
Så selv om punkt 1-8 var 101% i orden, så var det pludselig punkt 9 og 10 der var vigtige, og 1-8 var irrelevante. Den dokumentation som sagsbehandleren ikke kunne få fat i selv, tog et simpelt opkald fra en personlig til relevant myndighed.. etc etc.
Nu er jeg en kontant herre, der er vant til at læse kontrakter, og har arbejdet i en meget konkurrence præget branche, hvor der bliver gået til stålet.
Så det gjorde jeg så også i den grad, og så underligt nok så var der ingen problemer, jeg kan stadig blive harm og gal når jeg tænker tilbage.

// jesper

Elisabeth Andersen, n n og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Nå, nu er jeg sgu også kommet i søgelyset af Udbetaling Danmark.
Har lige tjekket min post, og ser at der er brev fra Udbetaling Danmark, Hillerød.
Brevet starter med store, fede bogstaver.:

PARTSHØRING - DU BOR IKKE LÆNGERE ALENE PÅ DIN ADRESSE.
Vi har fået oplyst fra folkeregistret, at du fra 13.3.2013 ikke længere bor på din adresse.
Det har betydning for din pension, om du lever sammen med en anden i et ægteskabslignende forhold og derfor ikke er reelt enlig ifølge pensionlovgivningen.
Vi beder om dine eventuelle bemærkninger. Vi er interesserede i at vide, om du fortsat er enlig. Hvis vi ikke hører fra dig inden 14 dage, behandler vi din sag ud fra de oplysninger, vi har.
Det betyder, at vi kan beslutte at beregne din pension efter pensionslovgivningens regler for samlevende.
Vær opmærksom på, at forkerte eller manglende oplysninger kan betyde, at du skal betale penge tilbage.

Venlig hilsen
Udbetaling Danmark
Hillerød.

- Nå.!?
Nu ved jeg ikke hvilke oplysninger Udbetaling Danmark har fået fra folkeregistret den 13.3.2013 om, at jeg ikke længere bor alene på min adresse. Jeg ved blot, at på min postadresse har jeg nu snart i 35 år boet sammen med 85 andre, der altså også har samme postadresse som mig.
Nu kan jeg jo godt forstå på brevet fra Udbetaling Danmark, at det her har noget at gøre med min månedlig udbetaling af folkepension som enlig.
Og det er da også rigtigt, at da min kone døde for 2 -3 år siden, fik jeg status som enlig folkepensionist og fik pr. automatik tilkendt et pensionstillæg som enlig, oven i grundbeløbet på 5.804,00 kr.
Jeg kan nu forstå af brevet fra Udbetaling Danmark, at et sådant tillæg er man ikke berettiget til, hvis man vedbliver med at leve i et ægteskabslignende forhold.
Og her må jeg ærligt indrømme, at på det lovmæssige område er jeg uvidende om, at der for enkemænd og enkekoner skulle forefindes en slags 10 bud, der skal overholdes, hvis man vil bibeholde status som enlig overfor Udbetaling Danmark og ikke blive udhængt af den offentlige mening som social bedrager.
Ikke fordi det vil påvirke mig, at blive hængt ud som bedrager af dette kontrolsamfund vi efterhånden lever i, ej heller at min økonomi falder helt sammen, hvis jeg ikke får tildelt det beskedne tillæg som enlig folkepensionist, så er det dog mig meget magtpåliggende at få præciseret af Udbetaling Danmark, hvilke slags ægteskabelige forhold eller forbindelser man ikke indgå med sine medmennesker.

Så jeg har tænkt mig at sende dette indlæg videre til Udbetaling Danmark, Hillerød i morgen og videregive deres svar her på tråden. Det må vel være det man kalder offentlighed i forvaltningen

Simon Olmo Larsen, John Bødker, Kjeld Hansen, John Vedsegaard, Carsten Hansen, Heidi Larsen, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Flemming Andersen og n n anbefalede denne kommentar

@ Holger Madsen

Jeg håber vi får resten af historien.

Holger Madsen, John Vedsegaard, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er lige godt utroligt, Holger Madsen; men det kan jo være, det er et ungt menneske, der ikke aner noget om din bopæl. :-)

Danmark er på mange måder en "bananstat", i andre europæiske lande er der vandtætte skodder mellem anklagemyndighed og politi.
Politiet burde jo arbejde objektivt, d.v.s. arbejde lige så meget på forsvarerens præmisser som anklagemyndighedens, men allerede i en simpel færdselssag ved retten, er anklagemyndigheden repræsenteret af en uniformeret politibetjent.
Det forarger mig, da politiet ikke burde være anklagemyndighedens forlængede arm, men være et objektivt korps, der også beskyttede borgerne mod statsmagt og anklagemyndighed, hvis disse overtræder loven.
Her i Danmark er det de færreste, der tænker på dette misforhold, - det er måske en psykisk arv fra enevælden, men der burde gøres noget ved det.

Nic Pedersen, Niels Mosbak, Flemming Andersen, Jesper Frimann Ljungberg og n n anbefalede denne kommentar

Nej, politiet behøver ikke nogen kendelse hvis man selv inviterer dem ind !
Og DERFOR skal man ALDRIG lade politiet komme inden for sin dør når man har et valg !!
De er IKKE dine venner .

Lise Lotte Rahbek, n n og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Diskussionen omkring de reelt enlige har altid været en forbandet betændt affære. Og der er en lang og ulideligt glidende overgang fra din kammerat, der sover på din sofa, fordi det blev sent, den smukke kvinde, der gudskelov blev i din seng natten over, henover den (ønskværdige) gentagelse af de ting, til man reelt har en samlever... og hvilken skade gør det?

Steffen Gliese, n n og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Sider